Nyhed
Læsetid: 4 min.

Universitetslærere får ingen løn for overarbejde

De universitetsansatte har tusindvis af overarbejdstimer, der hverken kan udbetales eller afspadseres. Undervisningen ville bryde sammen, hvis vi arbejdede efter reglerne, siger underviserne og peger på, at detailreguleringen har ført til en lønarbejderkultur blandt universitetslærerne
Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, har på under fem år optjent 1.000 overarbejdstimer. Det svarer til, at 24 pct. af hans undervisningstid har været overarbejde.   Arkiv

Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, har på under fem år optjent 1.000 overarbejdstimer. Det svarer til, at 24 pct. af hans undervisningstid har været overarbejde. Arkiv

Kristne Kiilerich

Indland
1. september 2010

30.000 timers overarbejde har lærerne optjent på undervisning alene på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) på Københavns Universitet (KU). Også på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har de fastansatte undervisere ophobet mere end 18.000 timers overarbejde i forbindelse med undervisningen.

Og billedet er ifølge de akademiske fagforeninger det samme på en række af landets mest undervisningstunge institutter på humaniora og samfundsvidenskab. Ifølge overenskomsten kan underviserne ikke få overarbejdet udbetalt, og mange steder er det heller ikke muligt at afspadsere.

»Hvis vi skulle afspadsere den overarbejdspukkel, ville der ikke kunne undervises på instituttet i et år til halvandet,« siger Sune Auken, der er lektor på INSS.

Også på Roskilde Universitet er overarbejde et udbredt fænomen, forklarer forskningsleder Birger Steen Nielsen fra Akademisk Forum. Det er dog ikke alle institutter, hvor der bliver holdt regnskab med overarbejde i forbindelse med undervisningen, og forskningen gøres slet ikke op i timer.

»Hvis vi strengt overholdt det timetal, der er sat af, ville undervisningen bryde sammen,« siger Birger Steen Nielsen.

Når de universitetsansatte opgør det antal timer, de bruger på undervisningen, er det oprindeligt tænkt som et ledelsesredskab, som gør det muligt at holde øje med inaktive medarbejdere. Men redskabet over for nulforskere skal altså kun bruges, så længe de universitetsansatte arbejder for lidt, konstaterer Sune Auken:

»Universiteterne har en tilskyndelse til at benytte sig af overarbejde, fordi vi ikke kan gøre et juridisk krav gældende om afspadsering. Hvis en gymnasierektor pålægger lærerne overarbejde, koster det ham dyrt, men på universitetet anser ledelsen overarbejde som en gave. Derfor handler det om at proppe så meget overarbejde ned over os som muligt.«

Fiktive tal

Jens Erik Mogensen, der er institutleder på institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU forklarer, at han ikke kan gøre så forfærdeligt meget ved de 18.000 overarbejdstimer instituttets lærere har oparbejdet.

Instituttet kan, når det er muligt, tilbyde lærerne et undervisningsfrit semester, men der er ikke kapacitet til at lade folk afspadsere i så stor stil, oplyser Jens Erik Mogensen.

»De er et symptom på, at uddannelsestaxameteret ikke rækker. Problemet er det samme på de fleste institutter og skyldes, at vi er blevet færre ansatte, samtidig med at vi får flere studerende og flere opgaver, de ansatte skal tage sig af,« siger Jens Erik Mogensen.

Efter hans opfattelse kan de timer, forskerne registrerer, ikke formelt set kaldes overarbejde:

»Overarbejdstallene er en form for fiktion, fordi tallene kun er kommet i stand ved at se på den ene halvdel af arbejdet. Opgørelsen over timer brugt på undervisning er vejledende, så man kan se, hvem der har undervist og vejledt rigtig meget,« siger han og tilføjer, at han mener, at timenormer er en forældet måde at gøre en fastansat universitetslærers arbejde op på.

Heller ikke formand for Danske Universiteter Jens Oddershede mener, at undervisernes arbejde kan gøres op i timer.

»Der er ingen tvivl om, at universitetslærerne arbejder mere end 37 timer, men jeg vil hellere opfatte det som en indikation på, at man har et arbejde, man synes om og lægger nogle ekstra timer i. Sådan er traditionen, og det er en rigtig tradition, fordi det ville ændre hele universitetets kultur, hvis man stod med et stopur og tog tid.«

- Men er det ikke lidt letkøbt at sige, at det er folks eget valg, om de underviser for meget?

»Det betyder jo bare, at man ikke har tid til at forske, eller hvis man fastholder sin ret til at forske, så er der ikke så meget tid til undervisning. Men det er rigtigt, at arbejdsopgaverne er mange og stigende, og det mener jeg, samfundet burde honorere især på undervisningssiden,« siger Jens Oddershede.

En undersøgelse af universitetslærernes arbejdstid fra 2009 viser, at den gennemsnitlige arbejdsuge er 47 timer.

Lønarbejder

Sune Auken mener, at universitetslederne har indrettet sig efter, at de ansatte arbejder gratis, fordi underviserne før universitetsreformen også havde ganske meget at skulle have sagt på deres arbejdsplads.

»Men nu har man fjernet vore rettigheder og bibeholdt pligterne, derfor står vi fuldstændig magtesløse over for det her, fordi vi ingen fagforeningsbeskyttelse har, når det gælder vores arbejdstid,« siger Sune Auken.

Formand i Dansk Magisterforening (DM) Ingrid Stage er uenig i, at der ikke er nogen fagforeningsbeskyttelse. DM har i årevis kæmpet for at få en arbejdstidsaftale for universitetslærere.

»Overarbejde er et uhyre stort problem på universiteterne, som giver mange ansatte alvorlige fysiske og psykiske mén. Det er helt urimelige forhold, men universiteterne er det eneste sted i det offentlige, hvor der ikke er arbejdstidsaftaler. Alle andre uddannelsesinstitutioner har som en del af overenskomsten haft centrale opgørelser over tidsforbrug i forbindelse med undervisning, vejledning og forberedelse,« forklarer Ingrid Stage.

Universitetslærerne har tidligere været modstandere af at registrere arbejdstiden, men den modstand er forduftet i takt med den nye styreform på universiteterne, vurderer Ingrid Stage.

Og kravet om at lave arbejdstidsaftaler for universitetslærerne er rutinemæssigt blevet afvist af Personalestyrelsen, der hører under Finansministeriet. Argumentet er ligesom i universiteternes ledelse, at undervisning og forskning ikke kan gøres op i timer.

»Men med den politik, der føres på universiteterne, hvor indflydelsen på ens arbejde via de demokratisk valgte ledere er væk, og de ansatte ledere i stigende grad kan bestemme, hvad den enkelte forsker skal lave, så er det at være universitetslærer også blevet lønarbejde, derfor bliver vi nødt til at have fjernet den undtagelse om, at arbejdstiden ikke kan gøres op på universiteterne,« siger Ingrid Stage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arthur Schopenhauer

Hvor er det dog tragisk, at man har kunnet destruere en hel kultur på så kort tid. Hvem nyder godt af, at et sundt og produktivt system kvæles i administration og tyranni? Jeg forstår det ikke.

Johannes Nielsen

Det er fuldstændig absurd, når Sune Auken og andre vurderer universitetsansattes arbejdsforhold med traditionelle lønmodtageralen - normeret arbejdstid, overabejde osv. Man har et forskerjob fordi man brænder for sit fag og for forskningen. Lønnen er dårlig, jobsikkerheden ofte lav og arbejdsforholdene sjældent prangende. Sådan er det. Der er masser af jobs derude, hvor man kan gå hjem kl 15.30 og tænke på noget andet - sådan en arbejdsplads bliver et universitet forhåbentlig aldrig. Hvad bliver det næste - at digterne skal have statsreguleret overarbejdsbetaling for de nattetimer, der sidder og sysler med deres rim, at musikere skal have rådigheds- og risikotillæg for at spille på skæve tidspunkter i røgfyldte miljøer. FRELS OS FOR VELFÆRDSSTATEN OG LØNSLAVEMENTALITETN!!!

Caspar Christiansen

@ Johannes.
Så underviserne skal bare finde sig i omfattende overarbejde, fordi de burde elske deres arbejde?

Den holder jo ikke. Da slet ikke når forskningen, det de skal brænde for, samtidig bliver udvandet og de pålægges markant mere administrativt arbejde. Som universitetsansat må de forvente et vist overarbejde, men det ovenfor nævnte omfang på 18.000 timer er sgu i overkanten.

Og sammenligningen af universitetslektore med digtere holder jo heller ikke, da digtere jo ikke er arbejdstagere.

Per Erik Rønne

Behandles lærere kontrolmæssigt som almindelige lønmodtagere, opfører de sig også derefter.

Den udvikling har man kunnet se i folkeskolen, i gymnasieskolen - og nu altså også på universitetet.

Søren Kristensen

Lønarbejderkultur er det ikke et plus-ord og var det ikke meningen med at lave det hele om i ´68?

Så fik man smadret en hel kultur med kapitalistisk tænkning.

I et kapitalistisk system vil den svageste altid blive udnyttet, og det er i dette tilfælde universitetskulturen, fordi den har været baseret på lystbetonet engagement, hvilket de involverede har set som et privilegium at arbejde i. Man har så udnyttet denne kulturs manglende opgørelse i penge til at udsulte den og smide den ekstra arbejdsbyrde over på de tilbageblivende.
Dette kan ikke fortsætte ret længe. Universitetskulturen er blevet underlagt kapitalistisk tankegang, og hvis den ikke selv begynder at opføre sig kapitalistisk i mødet med denne, så vil den bryde sammen. Det tragiske er så, at kulturen nok vil bryde sammen hvis den begynder at opføre sig kapitalistisk, så jeg ser kun een vej dette vil gå.

Ja rigtigt set Rune Hjelm: let's give the devil what belongs to the devil!

Som os 60.000 folkeskolelærere også har indset gør vi simpelthen lige nøjagtig det som regeringen vil have. Lige præcis det som de formelle arbejdsbetingelser dikterer og ikke et hak mere. Vi er færdige med at være samfundets deltagende engagerede kritiske røst. Hvis de vil have evidensbaseret undervisnings-, evaluerings- og uddannelseskultur, så er det, det de skal få. Hverken mere eller mindre.

Det samme skulle man gøre på universiteterne.

Det er den eneste modstandsform der er tilbage.

Marianne Mandoe

Hvordan var det nu?

Nåh jo.....

5. I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.

»Danske studerende skal være velkomne til at bruge udenlandske universiteter. Men derfor skal vi ikke desto mindre have en målsætning om danske universiteter i verdensklasse. Stærke faglige og forskningsmæssige miljøer smitter positivt af på hele samfundet. På de øvrige uddannelser, på virksomhederne og på resten af samfundet. Hvis eliten ligger lige om hjørnet, er den ikke så afskrækkende.«
Lars Løkke Rasmussen. Punkt 5 i hans 2020-plan.

Det går jo skide godt Egon.

Alle professionelle ved at institutionerne vi er på vej ind i helvedes forgår pånær regeringen.

Johannes Nielsen

# Benjmin Laier

Komplet uforståelig kommentar...

Jeg oplever nøjagtig den samme problematik hos lærere og pædagoger , der også føler de samme instrumentaliserende arbejdsbetingelser presse sig på, Betingelser, der med den ene hånd kalder på øget engagement, selvopofrelse og loyalitet til en organisation/institution, der med den anden hånd installerer repressive styringsteknologier med fokus på kontrol og overvågning og øget præstation/effekt - profit. Altså umyndiggørende interventioner, der ser ud til at have den modsatte effekt af den intenderede. Patologiserende tendenser, der kan bekræftes af mangfoldigheder af forskningsundersøgelser inden for arbejdsmiljø, uddannelses- og sundhedsområdet, hvor arbejdstilfredshed, behandling og undervisningskvalitet ser ud til at styrtdykke katastrofalt.

Var det bedre? :-)

Vi er da mange i det private erhversliv der ikke får løn for øvertidsarbejde.. Det er der ikke noget unkt i..

Chris, nej, og lønmodtagerne er også et offer, hvis de ikke organiserer sig.

Og det er folks egen skyld, for de har selv valgt at svække fagbevægelsen, ved ikke at støtte den. Og det vil alt andet lige betyde, at de bliver det næste offer, hvis de ikke allerede er blevet det.

Ja, de kunne jo starte med at sætte deres stemme et andet sted.

@Rune ---måske har jeg slet ikke lyst til, at du skal kategorisere mig som offer, fordi jeg arbejder væsentligt mere end 37 timer uden nogen som helst anden kompensation end, at jeg synes det er sjovt ------ jeg føler mig i hvert tilfælde ikke som et offer, men jeg har nok ikke forstået en døjt ---på trods af mange timers Kapitalen læsning på RUC i de tidlige 80ere ;o)

PS stadig medlem af DJØF ---uden helt at vide hvorfor

Næh, Tom, men det kan hurtigt ændre sig. Måske du bliver den næste branche, der bliver umyndiggjort i en grad, så arbejdet ikke længere er sjovt, derpå så overbebyrdet, fordi dine kolleger fyres, at det arbejdet eller ingenting efterfølgende, fordi der ingen anden efterspørgsel er på din uddannelse?

Eller hvis du er kvinde, at det er helt umuligt med de arbejdstimer, der er fremtvunget, at få både karriere og familie til at hænge sammen?

Det kommer snigende.

Og selvom Tom Dahl fungerer fint i overhalingsbanen er der altså mange af hans medborgere der ikke gør. Bevæger han blot sine tænke- og handlemåder en anelse uden for markedsdiskursen ved eksempelvis at interessere sig for sine medmenneskers elendige arbejdsvilkår vil han erfare den brutale eksklusion og styring alle os i den offentlige sektor for tiden udsættes for.Men så længe ens personlige ideologi matcher regeringens vil man naturligivs opleve den opslidende neoliberalisme som sjov og glædelig.

Johannes Nielsen

# Benjamin,

Vil du ikke nok - mest for din egen men også for vi andres børns skyld - se dig om efter et andet arbejde end det du i øjeblikket bestrider som folkeskolelærer og efter eget udsagn udfører uden glæde og engagement i en (misforstået) kamp mod systemet, regeringen og alle dem der har ødelagt de gode gamle dage....

# Johannes Nielsen!

Vil du ikke nok - mest for din egen, men også for vores andres skyld - lade være med at kommentere på forhold du ikke aner en pind om. Giv mig nogle referencer på forskningsundersøgelser, der påviser generel trivsel og velvære blandt pædagoger og lærere i skoler og børnehaver. Flere pågående forskningsundersøgelser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole påviser fatale konsekvenser af regeringens fejlslagne ddannelsespolitik - både på institutions- og folkeskoleniveau. Se eksempelvis lektor Rasmus Willigs projekt fra 2009 ved navn "Umynddiggørelse" hvis du vil have belæg for den påstand. - Og der er mange mange flere hvis det har interesse. Så sæt dig venligst ind i de forhold du vælger at kommentere på og lad helst være hvis du ikke kan eller ved nok til det Johannes Nielsen!
Når det er sagt har lærere og pædagoger kun deres civile courage tilbage og det benytter de sig heldigvis af i stor udstrækning for at skabe sammenhæng i børnenes læring og trivsel, men det er ikke regeringens skyld - tværtimod!

@Benjamin & Rune...... jeres sortsyn er forstemmende ---- og må være træls at leve med..... forstår ikke I gider.

Jeg er ikke enig i, at elendighedens omfang er kolossal, og I skyder jer selv i foden med den konspiratoriske halv-studentikose (markedsdiskursen længe leve ---det bedst fungerende vi vist endnu har set i PRAKSIS) tilgang om, at alle arbejder imod lærere, pædagoger med flere ---- det er ikke korrekt efter min bedste opfattelse.

---- iøvrigt har det altid været dårlig stil at nedgøre dem, som ikke nødvendigvis deler ens opfattelse (casu: Johannes Nielsen).

Hvis indlægget afføder endnu mere indestængt galde og utilfredshed hos jer, så var det ikke tiltænkt --- nyd dagen !

Tom Dahl, din naivitet, barnetro og uvidenhed på området er hverken underbygget, konstruktiv eller interessant.

Ligesom Johannes Nielsens kommentar er det tomme og ukvalificerede meninger du byder ind med. Hver gang en diskussion kommer ordentlig igang skal den altid smadres af en eller anden informationslæser(e), der sidder og keder sig hjemme bag PC'en og mægtig gerne vil give sig til kende.

Du siger: "Jeg er ikke enig i, at elendighedens omfang er kolossal, og I skyder jer selv i foden med den konspiratoriske halv-studentikose (markedsdiskursen længe leve –det bedst fungerende vi vist endnu har set i PRAKSIS) tilgang om, at alle arbejder imod lærere, pædagoger med flere –- det er ikke korrekt efter min bedste opfattelse."

Hvis du vil vide mere om denne (markeds)diskurs er den, blandt andre, afklaret i Knud Jensens artikel i bogen "Global uddannelse lokalt demokrati", 2009. Der er forskningsmæssig belæg for den. Med andre ord - den er ikke studentikos. Det din påstand derimod. Den følger nemlig ikke et minumum af den etik, der påhviler saglig argumentation.

Det er nemlig meget uklart på hvilket grundlag din samfundsdiagnose opstår, hvor du taler fra og hvad din intention er - udover at reducere og forplumre diskussionens saglighed.

Har du referencer på din "bedste opfattelse" , jeg kan nemlig ikke finde nogen der bare antyder et grundlag for dine påstande. Start med DPU's forskningsdatabase hvis du ikke tror mig.

Jeg er enig i at institutioner og folkeskoler ikke kun skal bøjes over en marxistisk kapitalismekritik, men du vil opdage at billedet ikke ændrer sig voldsomt gennem andre kompleksitetssensitive metodologier (Foucault, Boudieu etc.)

Så Tom Dahl - Rune og jeg er ikke sortseere, men realister - realister med henblik på bedre og mere demokratiske arbejdsbetingelser for lærere og pædagoger.

- og tak - hav også en rigtig god dag Tom

Kære Benjamin...... uagtet dine højttravende referencer, så er jeg ked af at sige det ---du er sortseer, og dine banale småromantiske drømme om mere demokratiske arbejdsbetingelser for pædagoger, degne og skolelærere ser ikke ud til at blive opfyldt i denne galakse....... men du/I må da gerne leve i den tro, at fordi man kan recitere al mulig en-dimensionel forskning, så får man impact på arbejdsbetingelserne, sådan fungerer live bare ikke ---- træls ikk :o) over-and-out

Johannes Nielsen

# Benjamin Laier

Indrømmet - jeg er ikke up-to-date på forskningen om pædagogers og skolelæreres trivsel (beklager - der er mange andre ting at interessere sig for) , men jeg har som de fleste andre selv gået i skole, har mange folkeskolelærere i den nærmeste familie samt daglig omgang med pædagoger i mine børns daginstitution. Jeg mener trods alt at den slags erfaringer berettiger til at ytre en mening i dagbladenes debatfora...

...Desuden er jeg selv universitetsansat og har derfor en meget konkret viden om det artiklen faktisk handler om - arbejdsforholdene på danske univesiteter. Grunden til at jeg i første omgang reagerede på artiklen var at jeg absolut ikke er enig i de synspunkter, der luftes af Sune Auken og andre. Selvfølgelig ville det være behageligt, hvis arbejdsforholdene på universiteterne var bedre, hvis man fjernede jobusikkerheden ved at tilbyde alle phd-kandidater faste stillinger, reducerede arbejdspresset ved at gøre undervisningsforpligtelsen mindre samt fjernede stresset ved at fokusere mindre på publikationer og andre objektive kriterier ... Pointen er at det slet ikke ville gavne universitetsmiljøet, hvis man gjorde det til en behagelig 8-15 arbejdsplads. Forskningsmiljøerne lever af mennesker, der brænder for deres fag og som vælger forskervejen på trods af at der er nemmere og behageligere veje at gå. På den baggrund synes jeg min tidligere sammenligning med digtere og musikere er mere passende end Benjamin Laiers sammenligning med lærere og pædagoger. Og hvornår er det, at der sidst er kommet en fremragende digtsamling ud af et fedt statsfinansieret arbejdslegat.

Mit råd til dig, Benjamin, om at finde et andet arbejde er heller ikke forskningsfunderet men baseret på den erfaring, at det tærer utrolig meget at modarbejde, at være nej-siger, at få dagen til at gå med at lave så lidt som muligt selv hvis det tjener et eller andet (indbildt) højere formål. Du får aldrig en medalje for den modstandskamp. Derfor: find noget du brænder for at lave - noget som kan engagere dig positivt, noget du kan sige ja til hver morgen...

Endelig lidt substans Johannes Nielsen frem for blotte provokationer og respektløshed overfor lærere og pædager som bare skal tilpasse sig eller finde et andet job fordi de kæmper for børnenes grundlæggende ret til demokratisk anerkendelse som medborgere i det her samfund :-)

Den første videnskabsteoretiske indsigt jeg fik på min universitetsuddannelse var at magt, diskurs og viden hænger sammen og er indskrevet i politisk kulturel normativitet.

Dvs. den viden der produceres på universiteterne tjener politiske interesser og det gør arbejdsbetingelserne/delingen naturligvis også (Weber, Marx, Durkeim). De nuværende usikre arbejdsbetingelser og kravet om "what works" reducerer forskningen til stipuleret mode 2 forskning, der skal kunne anvendes i en konkret praksis hvis afgrænsning og anerkendelsesbetingelser er afgjort politisk (neokonservativ/liberal material dannelse, hvis output skal være målpart).

Der er altså ikke tale tilfældigt kaldsarbejde som der skal brændes for, men politisk forskelssat identitetspolitik, der konstruere "gode" og "dårlige forskere", der ex. kan udvikle pædagogiske metoder "der virker" i praksis (som kulturel tilpasning af fikseret kulturarvsdiskurser).

Det er mig komplet ubegribeligt, hvordan du som universitetsansat ikke kan gennemskue denne ideologiske kontingens som talrige ph.d-opgaver inden for de sidste par år har vist (Buchardt 2008, Bissenbakker 2008, Gitz-Johansen "RUC" 2006 etc. etc.).

Dvs. en god lærer hælder den viden ned i hovedet på børnene/klienterne/patienterne som testene og den evidensbaserede didaktik/uv.metode kan måle naturvidenskabeligt/medicinsk, Test og evidens, der er udarbejdet af forskning og embedsmænd, der for tiden er præget af neoliberal ideologi konstitueret af et netværk af nationale og overnationale overganisationer som OECD, PISA, Cochrane, Campbell, EU, Verdensbanken etc.
Diskursive skapeloner som naturaliserer kulturneutrale basisfagsdidaktikker og materielle kanoniserede vidensformer på højde med Danmark 1950'erne, der honorerer/priviligerer særlig ekskluderende arbejdsmarkedsfællesskaber og særlige regulering af disse. Som folkeskolerne, der nærmest tvinges til at legitimere en "tankpasserpædagogik" (forskning er også performativ magtviden), fordi OECD i 2004 ud fra et 14-dages besøg i UM mente at , det var vejen til øget erhvervsprofit på undervisningsinput. Fortidige lærings og undervisningsformer, der kun har vist sig at skabe øget ulighed, eksklusion, stigmatisering og dårlig indlæringsmuligheder fir de børn der "mangler" "de rette" dispositioner (påvist gennem en lang række svenske undersøgelser ledet af sociologien Donald Broady, Palme etc.).

Alt sammen betalt og fremdrevet af forskningspolitiske dagsordner som flere og flere forskere hverken kan eller vil identificere sig med fordi de har samvittighed og gerne vil bidrage til mere demokratiske forskningsprocessers, der øger kvaliteten af deres egen vidensproduktion (gyldighed, validitet, reliabilitet) og de aftagere der skal benytte den.

De har taget stilling og har en holdning der ikke nødvendigvis matcher den økonomisk og kulturelle nomenklatura. Det er fremmed for dig kan jeg godt se i dine indlæg. Du klapper hælene sammen og retter ind som om vi levede under naturlige, eviggyldige og uforanderlige betingelser, der ikke kan ændres på. Jeg synes det er glædeligt at der stadig findes folk med mod og mands/kvinde-hjerte, der tør tænke ud af boksen selvom det er med risiko for at blive udnævnt som "indbildt modstandskæmper" eller måske landsforræder (det er sådan ideologien styrer - ik? Foucault, Zizek, Butler, Laclau).

Så kom ik' og fortæl mig hvilke politiske sager jeg skal kæmpe for eller hvilken politisk bevidsthed der skal diktere min akademiske deltagelse i kampen for øget selv- og medbestemmelse for vidensarbejdere og praktikere, der i den grad lider under de eksisterende arbejdsvilkår. Jeg har en holdning indtaget en position, der tager eleverne, børnehave- og vuggestuebørnene, pædagogerne/lærerne alvorligt. Jeg anerkender at disse faggrupper må have en indflydelse på den viden og de betingelser de skal fungere under for at konstruere gode anerkendende relationer til børnene/eleverne og at læring er en aktiv proces, der ikke kan dikteres eksternt (stimuli/respons) ud fra politikere eller forskeres velbefindende - altså totalitaristisk.

Det er den demokratiske forpligtelse vi også på forskningsniveau har etisk pligt til at honorere, men det kan ikke gøres kulturneutralt, men kræver en kritisk handlekompetence der forholder sig til de ekskluderende afdemokratiserende styringsteknologier lærere og pædagoger indskrives i. En politisk magt må honorerer de helt grundlæggende demokratiske formålsparagraffer institutionerne/skoler er indskrevet i. Som samfundet sammenhængskraft og fællesskab afhænger af.

Du kan jo tage en tur rundt til landet ungdomspsykiatriske afdelinger hvis du vil se resultatet af de sidste 10 års social, undervisnings- og sundhedspolitik, eller er det lidt hyggeligere og trykkere inde bag skrivebordet på afstand af den brutale virkelighed? :-) Har du lavet noget feltarbejde der bakker bare en brøkdel af dine konklusioner op - pædagogerne og lærerne som indbildte modstandskæmpere, der mangler engagement i deres arbejde. Hvis du har er du sikkert enige i at disse faggrupper brænder for deres arbejde og netop derfor vil værne om deres elever/børn/klienter/patienter ved at vise politikere resultaterne af deres fejlslagne undervisningspolitik.

Som universitetsansat bidrager du også til at konstituerer den offentlighed og de vidensformer samfundets kulturarv skal omfordeles igennem. En af landet fornemmeste repræsentanter for det værende og kommende videnssamfund som vi alle skal overleve på i fremtiden.

Men din mest rafinerede analyse og respons på samfundets institutionernes, skolernes og universiteternes produktion af sygefraværd, depression, indlæringsvanskeligheder og manglende arbejdsglæde og selværd er "tilpas jer eller forsvind". Jeg tror mange universitetsansatte ville føle sig voldsomt provokeret af dine kommentarer, hvis de læste dem.

Skam dig!

Find et job, der ikke kræver en grundlovssikret kritisk og konstruktiv stillingstagen, hvor din eichmanisering ikke gør yderligere skade på dine medborgere i mangel på interesse for fællesskabets anliggender, behov og anerkendelse!

Ham Benjamin er nok bare en enlig svale - en brokrøv, der ikke ved hvad han snakker om.
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2009/04/forskningsindikatorens-absu...

Ja, så kan du i dette link se dine kollegers samstemmende holdninger til universitets arbejdsbetingelser. Men måske interesserer deres interesser, holdninger og intentioner dig sikkert heller ikke. De skal nok også bare finde sig et andet job og "finde noget de kan engagere sig positivt i, noget de kan sige ja til hver morgen" og så lade den social/kulturelle og politiske orden være i fred som en naturgroet essens fællesskabet skal bøjes over.

Kender du mon navnet på denne samfundstype?

Tom Dahl skriver:
" - det er ikke korrekt efter min bedste opfattelse."

Hvilken efter min bedste opfattelse ikke er særlig god.

Tom Dahl skriver:
"....uagtet dine højttravende referencer, så er jeg ked af at sige det –du er sortseer, og dine banale småromantiske drømme om ..."

Nå, der røg den "gode dag" som du ønskede - jeg tror ikke på du mente det :)

Johannes Nielsen

#Benjamin Laier

Nu er det ikke mig forundt at have videnskabsteori og videnskabssociologi som forskningsområde og derfor synes jeg måske du er lige hård nok, når du håner mig for ikke at kende et par danske phd-afhandlinger indenfor området.

I øvrigt må jeg sige at du tager de TEORIER du har lært dig meget bogstaveligt - dogmatisk er nærmest det ord, der falder mig ind, når du med referencer til en snes sociologiske teoretikere fortæller publikum hvordan verden ER. Husk nu på at det er teorier du taler om...

Endelig må jeg indrømme, at der hvor jeg arbejder har jeg meget svært ved at genkende dit udsagn om en "politisk forskelssat identitetspolitik, der konstruere 'gode' og 'dårlige' forskere”. Kald mig bare naiv men for mig er der temmelig objektive forskelle på hvor godt de ansatte udfører deres job. Nogle sjofler undervisningen, kommer få timer om ugen, er uengagerede i forskningsmiljøet og publicerer jøjest ting, der af andre forskere vurderes at have meget marginal interesse. Andre opleves som inspirerende af studerende, lægger alt deres energi i forskning og undervisning, kommer til seminarer og kommer med begavet og konstruktiv kritik af andres forskning og publicerer i højt rangerede tidsskrifter, hvilket - tillad mig at præcisere - ikke er udtryk for at forskningen er politisk korrekt, men at andre forskere finder den original og overbevisende.

Jeg er selvfølgelig ikke afvisende overfor ideen om at der findes videnskabelige paradigmer og at det kan være ulig sværere at bryde igennem med forskning, der falder udenfor det herskende paradigme, men det er altså LANGT FRA hele sandheden om de såkaldte 'dårlige' forskere at de taler imod de herskendes interesser. Jeg synes simpelthen at du i din begejstring for et teoretisk og internt koherent TEORETISK SYSTEM overser at verden er befolket af MENNESKER med forskellige talenter og egenskaber...

"Jeg synes simpelthen at du i din begejstring for et teoretisk og internt koherent TEORETISK SYSTEM overser at verden er befolket af MENNESKER med forskellige talenter og egenskaber"

Det tror jeg der er mange der vil mene at regeringen gør - nemlig overser mangfoldighed og pluralisme mhp. den økonomiske liberalisme. Ikke mindst forskerne, der er dødtrætte af at forske fra forskning til faktura og ikke kan få lov at udfordre paradigmerne lidt. Sammen med mange andre faggrupper.
Men jeg medgiver at der findes mere eller mindre engagerede undervisere inden for paradigmerne, men historisk tror jeg mange forskere kan bekræfte en tendens til at det er en særlig type forskning, der udløser penge (den evidensbaserede praksisrettede).

Det er muligt at du er uenig i mit epistemologiske perspektiv på magt, diskurs og perspektiv - men jeg lægger det i det mindste klart frem, så det kan gennemskues, udfordres og kritiseres af andre frem for universalerende, objektive tilsnigelser, der er uklare provokerende og mangler empirisk belægning.

Men la' det nu være med det. :-)

Tak for en spændende og lærerig diskussion Johannes, og endnu et indblik i en mangfoldig og omstridt universitetsverden.

Vh. Benjamin

Jeg hører til en af dem, der synes, at undervisningen på Universitetet skal være af absolut højeste kvalitet, og derfor bør aflønnes efter højeste tarif.
Her vil jeg godt gøre opmærksom på nogle strukturer, som universitetsansatte selv holder i hævd, men som faktisk modvirker muligheden for at få ordentlig aflønning. Det handler om, at højeste kvalitet i undervisningen og højeste lønniveau samtidigt burde medføre et opgør med sikkerheden i ansættelsen.

Som studerende får man fx "tildelt" en lektor/professor i obligatoriske fag i stedet for selv at kunne vælge den bedste. Dårlige undervisere - der muligvis har skrevet adskillige "videnskabelige" artikler, men er uinspirerende - får stadig lov til at år efter år at spilde studerendes tid. At opleve "forelæsere", der står og læser op af et manuskript, kan man således stadig finde mange steder på universitetet (ingen andre steder, så vidt jeg ved).
Den slags forelæsere burde kort sagt sendes på dagpenge, mens ham eller hende, der kan håndtere 200, der melder sig til ham/hendes kursus, burde få en skyhøj gage.
Kort sagt burde der - så vidt muligt - altid være så omfattende valgmuligheder som muligt imellem undervisere til obligatoriske fag, når man som studerende skal indskrive sig til et kursus. Dermed kan unge og uprøvede også få en mulighed for at "tilbyde" sig på lige fod med de "erfarne" men måske uinspirerende. De undervisere, som de studerende fravælger, bør finde et andet arbejde.

Hvis man gennemfører det her system, vil de dygtige, der har kvalifikationerne og kompetencerne, ikke behøve at arbejde over.

Så længe man holder fast i, at man på en gang skal have højeste løn og gode arbejdsvilkår samtidigt med, at man ikke leverer den højeste kvalitet, græder jeg mao. krokodilletårer over ovenstående problemstilling. Tænk hvor mange studerendes tid, man gennem tiderne har spildt pga. udynamiske, uinspirerende og pædagogisk set inkompetente undervisere.