Signalværdier bliver sandsynligvis dominerende i forbindelse med efterårets politiske folkeskoledrøftelser. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har netop overstået sit årlige Sorø-møde og kaster sig nu over udarbejdelsen af forslag til en ny folkeskolereform, som regeringen vil spille ud med til Folketingets åbning i oktober.
Men et valg nærmer sig med en hast, der frister forligsparterne til hver især at markere sig frem for at søge konsensus. Derfor tegner det ikke til at blive meget mere end mindre justeringer og politisk profilering, når skolen i de kommende måneder bliver centrum for den politiske debat. Men først til de forslag, der kan komme i spil:
Udgangspunktet for forhandlingerne er i første omgang anbefalingerne fra Skolens Rejsehold. Regeringens udspil tager afsæt i rejseholdets anbefalinger om at styrke læreruddannelsen, at inddele udskolingsklasserne i linjer, at give større frihed til holddannelse, at nedlægge mindre skoler (det har ministeren allerede afvist), samt at færre elever skal gå i specialklasser. Den røde tråd i udmeldingerne fra undervisningsminister Tina Nedergaard har hidtil været mere frihed, større gennemsigtighed og ønsket om at offentliggøre de nationale test.
S afviser offentlige test
Det forslag kommer ministeren dog til at skyde en hvid pil efter, med mindre regeringspartierne er klar til at bryde forliget - Socialdemokraterne siger nej og mener nej. Da partiet i 2006 accepterede indførelsen af de nationale test, førte det til et internt slagsmål, og en offentliggørelse af test vil skabe yderligere furore i folketingsgruppen, så det bliver der ikke noget af.
Heller ikke forslaget om at give plads til mere hold-deling ser ud til at være gangbart. Mens de konservative har erklæret ønske om en mere niveaudelt skole, siger Socialdemokraterne fra. Her vil man stå fast på de 50 procent af tiden, som i dag er grænsen for holddeling. Med hensyn til Rejseholdets forslag om at inddele 7-9. klasse i udslusningslinjer ser det også dystert ud. KL spillede ud med et lignende forslag, der tilmed lagde op til, at eleverne skulle til forskellige afgangsprøver - så radikalt ender det ikke. Ingen omkring forhandlingsbordet vil have noget imod flere valgfag til de ældste elever, men at gøre dem obligatoriske vil for det første stride mod ministerens ønske om større frihed og for det andet være en bekostelig omgang.
Sandsynligt er det, at Rejseholdets forslag om, at flere specialklasseelever skal sluses ud i de almindelige klasser, bliver realiseret i en eller anden form. Her er forligsparterne enige, og det behøver ikke koste store summer. En knast kan dog være det eksisterende retskrav på specialundervisning til elever med behov. Det må politikerne forholde sig til - enten ved helt at afskaffe det eller ved at udstede garantier for, at de svagere elever får tilstrækkelig opmærksomhed i de almindelige skoleklasser.
S-SF plan til september
Også både S og SF ser frem til at gøre sig til på skolepolitikken. Parterne ventes at komme med deres eget udspil til september, hvor ønskerne muligvis vil gå i retning af forslag om en længere læreruddannelse - evt. ved at gøre et års efteruddannelse obligatorisk for nyuddannede lærere, bedre lektiehjælp, undervisningsassistenter samt en styrket skoleledelse. Hvor det lander, er uvist, men de to parter har tidligere bedyret, at de er villige til at bruge flere penge på folkeskolen, end regeringen gør. Tilbage står spørgsmålet om, hvad man stiller op med det faktum, at S er med i den eksisterende forligskreds, mens SF står uden for. Chancen for, at SF vil blive lukket ind, er nærmest ikkeeksisterende, mens Socialdemokraterne har gode grunde til at ville blive for at påvirke retningen. Dermed kan S-SF udspillet blive del af en valgkamp, hvor man viser vælgerne, hvad en ny regering vil på det såvel real- som værdipolitiske skoleområde.
Derudover står politikerne med udfordringen med forældreflugt fra især de københavnske folkeskoler.
Fokus på integration
For nylig viste en rundspørge i Berlingske Tidende, at hver tredje forældre er klar til at betale det dobbelte for at beholde deres barn i privatskole i hovedstadsområdet. Fortsætter udviklingen, vil 40 procent af Københavns skolebørn gå i privatskole om 10 år, viser en beregning fra Cevea. Der er med andre ord god grund til bekymring for storbyens folkeskole, hvor integrationen er en af de største udfordringer.
Men undervisningsministeren har måttet lede forgæves efter integrationsforslag i Rejseholdets rapport - derfor må politikerne tænke ud af boksen i jagten på løsninger. En mulighed er at lade kommunerne flytte rundt på skoledistrikterne og derigennem sikre en mere ligelig fordeling af tosprogede og etnisk danske elever.
Så selv om der er rigelig med punkter til de politiske forhandlinger, må de ansvarlige påtage sig at lede efter løsninger på integrationen, så folkeskolen ikke bliver forældrenes fravalg. Men som billedet tegner sig, bliver skolen altså snart omdrejningspunkt for flere politisk-ideologiske signaler til vælgerne end for en egentlig reform.
ja tak, venligst lad være med at komme med flere af jeres såkaldte 'reformer', de bliver alligevel bare 'reformeret' igen efter valget, når S-SF kommer til.
Var det så ikke en bedre ide at få udskrevet det valg nu, så Folketinget igen kan blive arbejdsdygtig og for Danmarks skyld med et andet flertal, der forstår at genindføre et samarbejdende Folketing.
Løkke tripper! Han udskriver valg i samme øjeblik, han føler sig sikker på at vinde. Og det skal selvfølgelig ske snart, mens socialdemokraterne "bløder" og før Løkkes onde ånd Fælleslisten bliver stemmeberettiget.
- Så vi får meget snart et valg!
Og et mon ikke det kommer før den næste finanslov afslører hvor dårlig Danmarks økonomi har det?