Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Visitationszoner er vort århundredes udgangsforbud'

Visitationszonerne skaber tryghed, men indskrænker friheden - ligesom udgangsforbuddet i sin tid gjorde det. Men tryghed og frihed er ikke nødvendigvis modsætninger, for visitationszonerne er midlertidige og har til formål at genoprette det frie samfund, konkluderer nyt speciale
Visitationszonerne blev indført med politiloven i 2004 og giver politiet ret til at visitere en borger uden forudgående begrundet mistanke. Det skal skabe tryghed blandt borgerne. Men nogle mener, det er et overgreb, at de kan blive kropsvisiteret efter for godtbefindende. Her en situation fra Nørrebro i København.

Visitationszonerne blev indført med politiloven i 2004 og giver politiet ret til at visitere en borger uden forudgående begrundet mistanke. Det skal skabe tryghed blandt borgerne. Men nogle mener, det er et overgreb, at de kan blive kropsvisiteret efter for godtbefindende. Her en situation fra Nørrebro i København.

jesper Nørgaard

Indland
30. august 2010

Politiets brug af visitationszoner i kampen mod eksempelvis bandekrigen, har til formål at skabe tryghed i befolkningen. Derfor indskrænker man den enkelte borgers frihedsrettigheder - de risikerer at blive kropsvisiteret af politiet uden begrundet mistanke - i bytte får borgerne tryghed.

Tryghed og frihed

Eskil Halberg, som har læst på Forvaltning og Socialvidenskab på Roskilde Universitet, har netop afleveret sit speciale om visitationszonerne, og han mener, at der kan drages en parallel til udgangsforbuddet:

»Byen har altid haft et sikkerhedsproblem, og man har altid forsøgt at regulere i forhold til det. I helt gamle dage havde man bymuren til at skabte en følelse af tryghed. Under pesten (senest 1653-1657) og under Anden Verdenskrig havde man udgangsforbud. Og visitationszonen er på mange måder det moderne samfunds udgangsforbud,« siger Eskil Halberg.

»Begge dele har til formål at eliminere utryghed. Man har en forestilling om, at det farlige er blandt os, og at vi bliver nødt til at skille os af med det. Udgangsforbuddet er selvfølgelig mere vidtrækkende end visitationszonen, men begge dele er en intensivering - og en indskrænkning af de borgerlige frihedsrettigheder,« siger Eskil Halberg, som beskriver visitationszonen som 'et retsligt limbo'

»Visitationszonen er en særlig retslig sfære - borgeren skal lade sig visitere uden at have rettigheder, fordi han ikke bliver sigtet. Så man står i et retsligt limbo. De normale borgerrettigheder er trådt ud af kraft,« siger Eskil Halberg, som i forbindelse med sit speciale har analyseret flere end 100 avisartikler samt alle politiets skriftlige begrundelser for at indføre konkrete visitationszoner. Han mener, at man i et frit samfund har et kronisk problem med tryghed:

»Det liberale samfund har en underlig ambivalens. Der er en forestilling om, at borgerne selv bedst ved, hvad de vil og skal gøre. Men det bliver et problem, når borgerne eksempelvis selv vælger, at de vil være bandemedlemmer eller rockere. Så bliver man nødt til at rulle det frie samfund tilbage og indstifte en undtagelse, så man kan få genoprettet den frihed, som man gerne vil have. Det er visitationszonen et eksempel på,« siger Eskil Halberg og tilføjer:

»Det er interessant, at man ikke kan løse problemerne med de redskaber, som det liberale samfund normalt bryster sig af at benytte. Derfor tilbageruller man dem midlertidigt, så man kan genindstifte det liberale. Det frie samfund giver op, når problemerne bliver for store,« siger han.

Midlertidigt

Men netop visitationszonernes status som midlertidige er af afgørende betydning. Dermed bliver de en undtagelsestilstand:

»Normalt opfatter man øget sikkerhed, overvågning, logningsbekendtgørelsen og visitationszoner som noget, der forgriber sig på friheden. Men det er kun delvist rigtigt,« siger Eskil Halberg og refererer til George Orwell-romanen 1984, som netop handler om samfundets indgriben i den personlige frihed:

»Det liberale samfund benytter sig muligvis af 1984-metoder. Men man gør det for at opretholde friheden. For at genetablere den, om man vil. Tryghed er i vores samfund forbundet med frihed - mere end det er egentlige modsætninger,« siger Eskil Halberg. Derfor giver det ikke mening at tale om 'totalitære tilstande' og lignende, når man diskuterer politiets øgede beføjelser:

»Det liberale samfund har af og til brug for intensiveret magtudøvelse for at opretholde sig selv. Derfor kan man ikke lave den klare forbindelse til eksempelvis Sovjetunionen, sådan som mange gør, når man diskuterer visitationszoner. Det var et ufrit samfund i sit udgangspunkt. Vi lever i et frit samfund. Her er indskrænkningerne midlertidige - og de har til formål at genoprette det frie samfund,« siger Eskil Halberg og tilføjer:

»Men derudover er det interessant, at det totalitære samfund ligger potentielt i det liberale samfund - som en slags trussel. Visitationszonen er midlertidig, men hvis man gør den permanent, så skifter samfundet karakter.«

Også andre undtagelseslove, som eksempelvis tuneserloven og terrorloven kan give sådanne ændringer:

»Der er grænser for, hvor mange undtagelser, man kan have i spil, før samfundet ikke længere er liberalt. Derfor er det midlertidige altafgørende. Det er svært at sige, hvornår grænsen er nået, men jeg kan se en tendens til, at det liberale samfund føler sig presset og derfor beskytter sig selv.«

Overforbrug

Endelig kan der være en tendens til, at politikerne bruger disse frihedsindskrænkende tiltag alene for at virke handlekraftige:

»Der har været en reel stigning i den grove vold. Så frygten er et stykke hen ad vejen velbegrundet. Men visitationszonerne har det indbyggede problem, at de er utroligt smidige. Der er eksempler på, at de er blevet etableret på få timer. På den måde kan politikerne og politiet virke handlekraftige, mens nyheden om et knivstikkeri stadig kører i medierne, kan de lave en visitationszone i området. Den politiker, der tager det modsatte synspunkt, kommer til at se åndssvag ud. Hvis man siger 'vi har et liberalt samfund' eller 'vi har de midler, vi har, så vi kan ikke gøre noget særligt ved det her problem,' så fremstår man handlingslammet,« siger Eskil Halberg og henviser til en tidligere offentliggjort meningsmåling, som viser, at ni ud af 10 danskere er glade for visitationszonerne:

»Danskerne er tilsyneladende villige til at opgive noget af friheden i en periode for at få øget tryghed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arthur Schopenhauer

Jeg forstår ikke, hvad billedet har med artiklen at gøre.

Ellers ganske spændende læsning.

Gert Ladefoged

Visitationszoner og krav om øget magt til politiet. Hvordan er det kommet der til ? Nu har Danmark jo som nation ikke længere nogen grænsekontrol af betydning for hvilke personer der opholder sig her i landet. Der kommer mennesker fra lande ind i Danmark hvor både knive og næver ligger meget løst i lommen og for hvem grov kriminalitet er en mulighed for hurtig indtjening og jo mere "jungleagtig" storbyen bliver jo større risiko er der for at myndighederne føler at de må indføre frihedsindskrænkende foranstaltninger. Jeg ved jeg får "tæsk" for dette indlæg men det må jeg så tage med.

Travis Malmzon

Gert Ladefoged:
Lige præcis visitationszonerne er er produkt af bandekrigen, som jo i hvert tilfælde har en dansk aktør, som tidligere har været involveret i lignende opgør.

Men eller kunne det være rart, hvis der var en udløbsdato og et sæt objektive kriterier som skulle være opfyldt for at loven kunne forlænges.

Gert Ladefoged

Travis. Jeg medgiver at bandekrigen har en Dansk aktør. Der har du helt ret. Mit point var at jo flere kriminelle af den mere afstumpede og kolde slags, som den nævnte gruppe også hører til, jo flere undskyldninger har myndighederne for at indføre mere aller mindre desperate frihedsbegrænsende foranstaltninger for at sikre borgernes "frihed".