Asger Aamund: Regeringens Vækstforum er en syltekrukke

Stig Larsen,

Var det virkelig det eneste du fik ud af denne artikel?

Det forekom mig at skatten var på førstepladsten blandt de tre løsninger. Så, ja det var det jeg fik ud af artiklen.

Ja, jeg er enig med Stig Larsen her. Aamund vil have skatten ned - det er hovedindholdet.
En almindelig tysker betaler 15% til sin sundhedsforsikring oveni skatten. Jeg tjener vist lidt over 400.000 og min nettoskat er omkring 28%. Så når jeg trækker de 15% til sundhedsforsikring fra, så virker skatten ikke så... Problemet er det politikerne bruger pengene til.

Man kan skam få meget ud af denne artikel, men det skyldes måske ikke så meget det, der står, som det, der er unævnt.

Først og fremmest er det hele konteksten, som er ikke omtales. Artiklen er indlejret i en god gang gammeldags vækstoptimisme, som ikke tematiseres, italesættes eller problematiseres. Implicit ligger der i argumentationen og artiklens synspunkter, at ’vækst’ er løsningen på ALLE de problemer, vi står over for. Aamund er positivt (eller mere) indstillet over Liberal Alliance, der som overordnet strategi har vækst. Løsning på den manglende vækst kan anlægge forskellige strategier, bl.a. nedsat skat, optimering af iværkersætteri, forskning og udvikling, uddannelse og sikkert mange andre, men retningen er der ikke tvivl om og herved stilles ikke spørgsmål. Målet er vækst.

Artiklen giver eksplicit udtryk for, at diagnosen ikke er nødvendig. Den er allerede foretaget af hele det økonomiske præsteskab og ikke ret mange tør at stille spørgsmålstegn ved alle disse gyldne vækstprofetier.

Men som ved al anden sygdom, så gælder det om at diagnosen stilles korrekt. Hvis ikke det er tilfældet, vil endemålet med behandlingen måske forværre patientens tilstand – selvom enkelte elementer i behandlingen kan forekomme rimeligt fornuftige. Og det må stadig betvivles, om alle disse kloge mennesker har stillet den rette diagnose og peget på det rette mål for behandlingen.

For det er sigtet, der er tale om. Alt kan sættes ind, men sigtet er afgørende og selvom det under alle omstændigheder vil være godt at øge forskningsindsatsen, så skal sigtet hermed i første omgang ikke bidrage til økonomisk vækst, men til bæredygtighed og til at sikre overgangen fra et fossilafhængigt energislugende forbrugersamfund til et samfund, hvor der ikke er mulighed for vækst i den traditionelle økonomiske forstand.

Derfor er en ny diagnose nødvendig, men det er en diagnose, der bygger på et helt andet sæt af præmisser end det, der ligger så godt gemt mellem linjerne i denne artikel. Det er en diagnose, der må tage udgangspunkt i alle de veldokumenterede forhold omkring den manglende bæredygtighed. Befolkningspresset og presset på og forbruget af naturens ressourcer, fornyelige som ikke-fornyelige, kan ikke opretholdes i længden, og det vil kræve omstilling til et samfund, der lever i overensstemmelse med, hvad kloden kan bære. Det er formentligt et samfund, der ikke ligner dagens samfund ret meget, og hvis der i disse nødvendige omstillingsprocesser skal opretholdes nogen grad af harmoni, må ulighederne i samfundet mindskes. Hvis ikke denne omstilling håndteres og planlægges kan den blive kaotisk med følger, som ingen ved sine fulde fem ønsker.

Disse aspekter er fuldstændig fraværende fra artiklen og dens diagnose. Men man kan være sikker på én ting. Alle tilgængelige informationer viser at en øget vækst vil øge forbruget af naturressourcer, og dermed vil patienten blive stadig mere syg og i værste fald med tiden afgå ved døden.

Derfor har Aamund selvfølgelig ret i, at der skal gøres noget, men han er gået helt fejl af de reelt eksisterende kendsgerninger ude i verden, når han stiller sin diagnose og foreslår sine behandlingsstrategier.

Ressourcesituationen er alvorligere end antaget. Det er ikke uden grund, at selv det tyske militær er begyndt at overveje, hvorledes de kan håndtere en situation uden fossile brændsler, og det er ikke uden grund, at amerikanerne gør sig mange dybsindige overvejelser omkring andre naturgivne ressourcer, herunder f.eks. sjældne mineraler, som indgår i mange avancerede tekniske processer. For blot at nævne et par aktuelle eksempler. Se nedenstående links.

Der er derfor brug for mange gode hjerner (måske flere end der er til rådighed?) for at samfundet kan håndtere omstillingen fra et vækstsamfund til et samfund uden vækst (i traditionel forstand) og uden adgang til fossile brændsler. Der er brug for meget forskning og mange projekter, mange krav til alle befolkningsgrupper, megen begejstring og mange initiativer, meget iværksætteri, megen politisk vilje og folkelig vilje og opbakning og en hel del ressourcer, som skal sættes ind, mens der endnu er tid og inden de fossile energireserver er opbrugt.

Aamund må lære at tænke på en anden måde end at én ung arbejdsmand skal forsørge 3 gamle arbejdsmænd. Et i øvrigt smagfuldt eksempel. Måske skal direktøren også bidrage. Hvor mange gamle direktører skal en ung direktør forsørge? Eller er disse direktører med alle deres lukrative bestyrelsesposter så godt forsørget, at de slet ikke skal forsørges af andre end sig selv?

http://www.energybulletin.net/stories/2010-09-02/german-military-study-w...

http://mazamascience.com/Minerals/USGS/

http://www.science.org.au/nova/newscientist/027ns_005.htm

http://richardheinberg.com/wp-content/uploads/2010/08/Museletter-220.pdf

Tingene er jo ikke så komplicerede. Hvis du bruger 100 Skattekroner, skal der også 100 Kroner ind i Skat.

Det der har været problemet med den regering vi har nu, og muligvis også vil blive det med den næste, lige meget om det er rød eller blå stue der kommer til, er at man bruger de penge man får ind og bruger dem nu og her.

Det der skal til, er jo at man skal definere hvad gør det offentlige for dig som borger.
Hvilke services kan du få.

Når man så har defineret dette så må man skære resten væk. Og sørge for at det der er tilbage bliver drevet relativt effektivt.

// Jesper

@Stig m. flere
Det er indiskutabelt, at skattetrykket er blandt de allerhøjeste i Danmark, men om det er godt og hensigtsmæssigt - det kan diskuteres :o)

PS Moms og afgifter ligger vist også i den høje ende i DK, såvidt jeg erindrer fra min sidste tur i Irma......

Tom Dahl
Hvorfor skal vi ALTID høre at skattetrykket er blandt de allerhøjeste. Det kommer sandelig an på hvad der tages med. Hvis man som OECD undlader at tage forsikringsordninger og arbejdsgiverbidrag med så ligger Danmark højt, MEN hvis disse tages med så ligger Danmark i midtergruppe.
Fx ligger den danske selskabsskat mellem de laveste i EU, men du har ret monsen er blandt de allerhøjeste og jeg forstår ikke hvorfor Danmark ikke kan finde ud af ar indfører differentieret mons på fødevare og andre daglige fornødenheder.

Hej Dorte Sørensen,

helt enig med dig.

Man må så håbe, at en evt. ny regering vil kunne finde ud af at indføre differentieret moms (eller salgsskat), der giver lavere moms på basale, sunde og grønne produkter/services og højere moms på luksus, usunde og forurenende produkter/services.

Dorthe Sørensen
"Hvorfor skal vi ALTID høre at skattetrykket er blandt de allerhøjeste. "

Jeg tror det er fordi der er en doublemoral i det danske Skattesystem. Det er efter min mening blevet grundlæggende sygt.
Og hvad mener jeg så med det ?

1) Man bruger fra statens side de penge man får ind.

Den siddende regering har haft så mange skattekroner i kassen at man kunne have gjort noget stort for pengene. Lavet noget visionært. Den chance er forspildt. De er gået op i administration, målerliderlighed og tomt spil for galleriet.

2) Man skal i dag stadig betale for for de fleste services man får.

F.eks. betaler du for at tage toget, bussen selv om det er et offentligt selskab du kører med. Du betaler for at have dit barn i institution, vuggestue,SFO etc etc.

3) Det er ved at blive kutyme at du skal bevise hvis du ikke skal betale skat. Et godt eksempel er f.eks. den nye Diesel katalysator skat. Jeg har en ældre Diesel hakker, der er certificeret til køre i Tyske byers miljøzoner, altså der er filtre etc. på. Men da det er bil der er privat importeret til Danmark. Så har skat ikke kunne finde ud af at se i bilinspektionens inspektion af bilen for at finde ud af om den har katalysator. Så nu skal jeg selv bevise at jeg har en katalysator på.. og det _skal_ gøres ved at jeg skal betale et synsværksted for at gøre det.

Så selv om jeg traditionelt har betalt i omegnen af 400K bare i indkomst skat. De sidste mange år. (Det er så noget mindre lige nu pga. pengene ryger til bankerne, fordi jeg har været så dum at slå mig ned inden for en 50Km radius af KBH)

Det p*sser mig helt vildt af... at jeg skal betalfe for at få min søn i vuggestue, ligesom det p*sser mig helt vildt af at folk der ikke har mange penge skal lægge hvad for dem er rigtig mange penge for det sammen.

Det er simpelt hen unødvendig administration, der gør at vores skattepenge ikke går til det de bør gå til. Og det er vores problem her i DK.

// Jesper

Asger Aamund burde efterhånden have fundet ud af at VOK ikke eksisterer for at reformere og gøre dette samfund og denne nation bedre - men kun for deres egen skyld.

Erik Rolfsen Nissen
Aldeles velskrevet og velargumenteret. Jeg håber dine solide og fremtidsorienterede tanker bekendtgøres mange steder; de er betydelig mere bæredygtige end Saxo Bank og Åmund partiet Liberalt Alliances ukritiske, uregulerede og neoliberale vækstfilosofi, som jo bl. a. har sine agressive støttere i Fox News og ultra konservative Republikanske kræfter i USA; det er de kræfter der ustandseligt forsøger at bekæmpe Obamas solide tanker om en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Bruno Lundkvist

Tak for de venlige ord.

AA:
"Vi kan ikke overleve om ti år som nation, når der skal én ung arbejdsmand til at forsørge tre gamle arbejdsmænd"

GP: Det er Informations mikrofonholderi over for en sådan påstand, der minder om, at avisen ikke lever op til kriterierne for kritisk journalistik.

Den demografiske udvikling forventes ikke at flytte sig 300%. i løbet af 10 år.

Når CEPOS er ude efter efterlønnen skyldes det snarere spørgsmålet:

"Hvordan kan vi på sigt sikre de skatteyderbetalte gyldne håndtryk (bankpakken) til bankdirektører og smarte spekulanter, når disse hele tiden bliver frækkere og mere risikovillige ?"

Selv hvis det havde været sandt med 300% demografisk forskydning på 10 år, havde det da været mere relevant at kigge på de private pensionsformuer. Her har skatteyderne betalt for at de allerrigeste (som enten ikke har rørt en finger, eller haft jobs så behagelige og udfordrende at de moralsk set slet ikke skulle have haft løn) kan lægge penge til side til SIG SELV.

Asger Åmund var forøvrigt ikke "fremtrædende" før han blev gift med Suzanne Bjerrehus. Før han dukkede op i den kulørte presse havde der måske været en omtale eller 2 i "Børsen" - i hvert fald ikke som "fremtrædende".

Han har været erhvervsmand så længe, at havde han haft en eller anden form for talent, havde det jo nok vist sig. Så havde han slet ikke haft tid til at udtale sig til en provinsavis fordi han havde haft en golfaftale med Bill Gates.

Asger Aamund i Information! Nej, nu bliver det for morsomt! Det er som paven på pilgrimstur til Mekka! Hvad ville spurv i tranedans, og ugler mellem krager? Og en indsigtsfuld mand blandt venstreorienterede båtnakkker? Du har gentaget din løgn så mange gange, Dorte Sørensen, så du muligvis selv tror på den. OECD har arbejdsafgifter med i sine opgørelser over skattetrykket! Det fremgår klart af definitionen på skatter i OECD-factbook. Og du har absolut ingen dokumentation for at Danmark ligger "midt i feltet". Det er korrekt at indkomstskatten for ikke-topskatteydere ikke længere er kritisk i Danmark, men det samlede skattetryk, afgiftstrykket og den samlede skat (ikke kun indkomstskatten) for topskatteyderer er højere i Danmark end i alle andre lande.

Olav Nielsen
Hvor højt et skattetryk Danmark har i forhold til andre lande afhænger nu af hvordan og hvad der er medtaget i sammenligningen. I Danmark har det meste været betalt over en fælles skatteindbetaling, hvor der i mange af de lande vi sammenlignes med er sundhedsforsikringer og andre forsikringer som borgerne betaler ved siden af . Ligeledes er mange udgifter overdraget arbejdsgiverbidrag, som i Danmark er betalt over skatten. Hvad løgn er der i at påpege det.

Der er det løgn i det , at skat er en særdeles veldefineret størrelse, og når OECD kommer frem til at Danmark har verdens højeste skattetryk, så er det korrekt. De gør oven ikøbet meget ud af at påpege at medlemslandene er enige om definitionen af skatter.

Gorm Petersen siger:
"havde det da været mere relevant at kigge på de private pensionsformuer. Her har skatteyderne betalt for at de allerrigeste (som enten ikke har rørt en finger, eller haft jobs så behagelige og udfordrende at de moralsk set slet ikke skulle have haft løn) kan lægge penge til side til SIG SELV."

Nu er vi rigtig mange der er nødt til at spare op, fordi vi godt ved at vi ikke får folkepension. Og fordi vi har købt huse dyrt af 68' generationen, så er vi ikke færdige med at betale vore lån tilbage før vi fylder 70 år. Jeg slider og slæber sku for at få tingene til at køre rundt.

Måske er det lidt dumt at spare så meget op, for vi kommer jo til at arbejde til vi falder døde om anyway, for nogen skal jo skrabe penge hjem til førtidspensionister med flere.

Hele humlen er at den generation jeg tilhører kommer til at betale for sin egen pension + en væsentlig del den forgående generation.

Og de penge jeg har på min private pension de er sku i aktier. Så hele gevinsten der den betaler jeg lige 15% af i skat her og nu. Og så bliver jeg beskattet igen når/hvis jeg skal have penge udbetalt, og tro mig det skal nok blive en skatte % der kommer til at svare til hvad du ellers betaler.

// jesper

Olav Nielsen
Der er nu mange undersøgelser der fortæller om forskel pga. hvad der tages med i skattetryksopgørelser. Hvis du ikke gider søge selv, så kan du læse denne artikel fra Information – www.information.dk/149802 - ” Det danske skattetryk er ikke verdens højeste”

Den artikel baserer sig jo på den totale uvidenhed! De nævnte arbejdsgiverafgifter i Tyskland og Belgien er medregnet i OECDs opgørelser over skattetrykket! Artiklen er totalt ukvalificeret!

For at gøre det helt klart én gang for alle:

Citat OECD-factbook 2009

"Note that the sum of taxes on goods and services and taxes on income and profits is less than the figure for TOTAL TAX REVENUES (skattetrykket, det er dét, vi taler om), WHICH ALSO INCLUDES PAYMENTS BY EMPLOYERS AND EMPLOYEES MADE UNDER COMPULSORY SOCIAL SECURITY SCHEEMES AS WELL AS PAYROLL TAXES, taxes related to the ownership and transfer of property, and other taxes."

Olav Nielsen
Du forsøger godt, men skattetrykkes størrelse er afhængig af hvordan det opgøres , hvad der tages med og hvilke fradagsordninger der findes i hvert land osv.
Derudover er en opgørelse i forhold til BNP heller ikke den bedste, da fx en ulykke fx medregnes positivt på BNP. Med andre ord sammenligninger over skattetrykket har mange faldgrupper og kan ikke ses som et vigtigt sands bevis, som regeringen og mange andre ser OECD s skattetrykberegninger.

Det er det rene volapyk du kommer med! Fradragsordninger kan da ikke have indflydelse på det samlede skattetryk! Og som OECD klar skriver, er alle medlemslandene enige om opgørelsesmetoden. Det kan godt være, at du ikke er, men det er altså et meget lille pip.

Olav Nielsen
Skattefradragsordninger har da i høj grad indflydelse på hvad der skal betales i skat og er dermed også medvirkende på hvilken andel et samfund får ind i skatte korner mv.
Jeg kan ikke forstå hvorfor det er så vigtigt med disse OECD sammenligninger og slet ikke, når det mest bruges til at ville kræve skattenedsættelser. Er det ikke vigtigere at de forskellige lande har en god opbygning, der passer til de forskellige befolkningers forventninger og ikke om hvem der har det laveste skattetryk , den ringeste service osv.……………
Husk et lavt skattetryk er ikke ensbetydende med et godt samfund og at de forskellige familier og erhverv har flere penge til rådighed, hvis de skal betale for mange ”ekstraudgifter” som vi får over den fællesskattebetaling.

Til JF:

Jeg kan ikke se hvorfor mine skattekroner skal bruges til at betale for at DU lægger penge til side til DIG SELV.

Den generation der blev færdige mellem 1975 og 1982 fik ikke glæde af efterlønnens ungdomsydelse.

Ungdomsarbejdsløsheden eksploderede netop i den periode, og for at stoppe den indførte man efterlønnen i 1979.

Da der igen kom gang i hjulene i 1983 ville arbejdsgiverne hellere ansætte nyuddannede, end folk med 5-7 år gamle uddannelser, der havde måttet klare sig med ufaglært arbejde.

Indføringen af efterlønnen i 1979 hjalp faktisk - efter et par år - med at tage toppen af ungdomsarbejdsløsheden.

Studiegælden til en uddannelse, der aldrig kom i brug, skulle afdrages ved ufaglært arbejde - det gav ikke rum til de helt store pensionsopsparinger.

Denne generations skattekroner livet igennem ved ufaglært arbejde er altså gået til:

1) Efterlønnens ungdomsydelse så de der blev færdige efter 1983 og helt frem til i dag, kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

2) Efterlønnens alderdomsydelse så de der blev færdige før 1975 kunne trække sig tilbage og give plads for de unge (de forkælede 68-ere).

Denne generation (de ca. 50 årige) har betalt og betalt til ordninger gennem ufaglært arbejde - ordninger de selv aldrig får en krone ud af hvis man stopper efterlønnen lige før målstregen.

Ungdomsarbejdsløsheden eksploderer netop nu mens du læser disse linier !

Hvad mon der vil ske hvis man afskaffer efterlønnen ?

Effekten af skattefradragene er jo indregnet i skattetrykket, og har derfor ingen indflydelse på skattetrykket. Nu skifter vi så emne. Det om skattetrykket er færdigdiskuteret - der er ikke noget at tage fejl af. Om det er godt med et lavt skattetryk eller ej, kommer jo an på, hvad man mener er et lavt skattetryk? Det er diskutabelt og det findes i veludviklede lande fra USAs ca 28% og opefter (og konstant i mange mange år uanset regeringens farve). Er et meget høj skattetryk godt? Jo, hvis man vil lighed frem for alt, så er det godt. Hvis man vil vækst og velstand så tyder det ikke på, at det er så godt. Danmark med verdens højeste skattetryk halter efter i vækst i forhold til alle andre sammenlignelige lande (bortset fra Japan, med et ret lavt skattetryk), og Sverige har været væksthæmmet i 30 år, men ser nu ud til at være ved at komme efter det, men de har jo også en fornuftig regering, som har som målsætning at reducere verdens næsthøjeste skattetryk. Min personlige opfattelse er, at det optimale er et skattetryk omkring 40% af BNP som mange af de veldreve lande med gode udsigter har. Og det kan man lave et fornuftigt omend ikke overdådigt velfærdssamfund med.

Gorm Petersen siger:
"Jeg kan ikke se hvorfor mine skattekroner skal bruges til at betale for at DU lægger penge til side til DIG SELV."

1) Jeg har selv ærligt og redeligt tjent dem, jeg har hele mit voksne liv bidraget til statskassen på nær 2 års SU. Jeg tror på den danske model.
2) Jeg skal nok komme til at betale skat af de penge, bare rolig. Det bliver kun en udskydelse af skat.
3) Når jeg så endelig skal betale skat, så er det (forhåbentlig må vi håbe da du ikke er meget ældre end mig) mens du også er på pension. Så de skatteindtægter der kommer til den tid kan forhåbentlig være med til at betale for at der stadig er offentlige sygehuse til dig og mig.
4) Hvis du endelig vil ud med riven efter nogen så gå efter alle de skattehuller der er. Selv om jeg og konen har 1M+ om året i indtægter, så har vi 1 gammel bil, og måtte købe lidt et håndværker tilbud af et hus.

Jeg har ikke noget imod at betale skat. Og slet ikke når det går til at hjælpe mine medmennesker.
Men jeg vil også gerne have lidt til mig selv, og jeg er træt af at se hvordan uærlighed og spekulation betaler sig.

// Jesper

Til JF:

Mig og konen har klaret os med under en trediedel, men er alligevel rige i forhold til mange andre. Vi lader bare være med at flyve på ferier og den slags (så vi har også god co2 samvittighed).

Problemet er at det er næsten umuligt at "nedfryse" værdier til en senere tid.

Man kunne f.ex. fryse en række pariser-toasts ned i indlandsisen, og tø dem op når man bliver gammel.

Næsten alle andre måder at gemme værdier på giver problemer fordi de vekselvirker med det omgivende samfund.

Pensionsformuerne er en langt større trussel mod samfundet end efterløn, fordi de på samme tid frigør en enorm købekraft, der belaster den aktive del af samfundet.

Om man har fortjent de penge man på forskellig vis har "tilegnet" sig, er et moralsk spørgsmål.

Hvis man har et arbejde, der er "spændende og udfordrende" bærer arbejdet jo lønnen i sig selv, så man kan nøjes med en lav borgerløn.

Det arbejde der fortjener høj løn skal være "svært og kedeligt" - men her har maskinerne jo taget over en stor del af det.

Det eneste arbejde der er tilbage, som fortjener høj løn, er at tørre røv på plejehjemmene.

Tanken var lidt fremme i "oprør fra midten" - og jeg må i bakspejlet give forfatterne ret:

De mennesker der præsterede noget værdifuldt, gjorde det ikke for høj løn - de var simpelthen "forlovet" med deres fagområde.

De mennesker der snakkede fanden et øre af, og kunne skaffe sig høj løn, endte med at stikke af med kassen, eller blev bortvist med meget kort varsel.

Det lyder Morten Koch agtigt - men det er faktisk sandt.

Oprør fra midten er nok den ideologi, der bedst har forstået menneskets natur.

til Gorm.
Jeg mener du har misforstået lidt hvori truslen fra Pensions formuerne består.
Truslen er at det enten ikke er pensions ejerne, der styrer disse penge, eller så foregår det i så små dele at de ikke kan bruges til at udøve den magt som de repræsenterer.

Det er det 'den dumme dansker' modellen går ud på. Vi er bare kvæg, der beskattes og så kan vi pænt ligge vores pensioner hos folk der kan tjene penge på dem.
Hvis vi f.eks. havde, som man har i andre lande pensions fonde der er specifikt rettede mod medarbejdere i en speciel branche/firma. Så har disse penge en reel magt.

Hvis alle personerne i det firma jeg arbejder i puttede deres pensions penge i en samlet hat kunne vi nok købe 40-50% af firmaet. Se det er OverskudDeling.

Det med at pensioner udbetales burde jo være en funktion af antallet på pension. Og så længe det tal er nogenlunde konstant så ja kan jeg ikke rigtig se hvordan det problem du beskriver kan opstå.

Med hensyn til at arbejdet er en løn i sig selv. Jeg vil hellere leve bonderøvs livet, som ham på DR2. Men jeg har ikke lige råd til at leve den type af liv, endnu.. så derfor må jeg nøjes med at lave det jeg nu laver.
Og høj løn og høj løn. Min Mor som er på efterløn nu, mente engang at jeg fik så meget i løn. Men hvis man ser på hvad jeg faktisk får udbetalt for hver time jeg arbejder, korrigerer for hvad jeg egentlig burde have haft i overarbejde vagt tillæg etc etc.. så er min timeløn ikke større end en pædagogs.
Der er selvfølgelig en klasse af folk der tjener deres penge ved at pille sig i næsen. Dem du kalder sna

Jeg synes tit at 'arbejdere' er på nakken af os 'funktionærer' men vi er jo bare lønslaver som alle andre. Lige som mange 'funktionær' er på nakke af 'arbejdene'. Og jeg har været i begge lejre, og det er altid godt at kunne intimidere en nuværende chef med at man er gammel SID tillidsmand.

Igen det er jo bare os på gulvet der slås mod hinanden i stedet for at udnytte den økonomiske magt vi egentlig har. Det kan godt være at vi ikke har så mange penge her for sig, men igen der skal ikke mange tusinde mennesker til før vi som flok har flere værdier end Lars Larsen.

MHT borgerløn.. ja.. hmm.. borgerløn i stedet for understøttelse og skattefradrag er jo måske ikke så dårligt, men der skal sku også penge i kassen, og for at der kommer det, sådan som tingene er nu, skal der sku eksporteres nogle varer og services.

// jesper

Problemet med at frigøre købekraft opsparet for længe siden, er at systemet forlængst er gået i ligevægt - i realiteten elimineret den opsparede værdi.

Når man efter f.ex. 30 år åbner "skatkisterne" og sender pengene i omløb, er effekten præcis den samme, som hvis man startede seddelpressen og trykte præcis det frigivne beløb i nye sedler.

Der er ingen forskel overhovedet - desværre.

Og det er ikke sundt for økonomien.

Gorm.

Jeg kan godt se hvad du mener, og det ville sådan set være rigtigt hvis det ikke var fordi at pensions formuerne ikke bliver frigjort lige pludselig. Det vil blive frigjort efterhånden som folk går på pension. Så det vil være en jævnt stigende kurve, som så vil stabilisere sig.

Så forudsætningen for analyse er forkert.

// Jesper

Har du da ikke hørt om generationsbomben ?- at en masse mennesker vil trække sig tilbage på en gang ?

Det er jo der hele efterlønshysteriet kommer fra. Jeg påpeger bare, at hvis de ganske beskedne beløb der knytter sig til efterløn er et problem, er de gigantiske pensionsformuer, som pludselig kommer i omløb, et langt større problem.

Men du bekræfter jo sådan set min pointe: Hvis man skal lægge til side til alderdommen på en ikke-solidarisk måde, skal det ske som naturalier - f.ex. at støbe pariser-toasts eller pizza-slices ned i indlandsisen.

Ellers kommer det til at virke som at starte seddelpressen !

Pensionering virker bedst på den solidariske måde. At man forsørges af yngre generationer, som til gengæld kan stole på, at de vil blive forsørget når de selv bliver gamle.

At stoppe efterlønnen netop som den generation, der blev ramt af ungdomsarbejdsløsheden (de 50-55 årige) skulle have glæde af den, vil være en svinestreg uden sidestykke:

At folk der aldrig kom til at bruge deres uddannelser - men måtte afdrage studiegæld via ufaglært arbejde mens de via skatten betalte til den efterløn, som skaffede de yngre generationer fodfæste på arbejdsmarkedet, også skal snydes for alderdomsydelsen er godt nok groft.

Allerede nu er der mange unge fra sidste år, der ikke har fået arbejde fordi de gamle "bider sig fast". De tilskyndelser der allerede er lavet for at få folk til at vente med at gå på efterløn, er allerede nu ved at skabe en ny tabt ungdomsgeneration.

Dem fra sidste år skal allerede nu konkurrere med nyuddannede - næste år vil deres uddannelser være 2 år gamle - så 3 år gamle o.s.v.

Hvis man helt afskaffer efterlønnen, vil ungdomsarbejdsløsheden eksplodere.

De unge bliver verdensmestre i at tørre røv på de gamle på plejehjemmene, men både samfundet og de unge selv mister værdien af en dyr uddannelse.

Man bliver derfor hurtigt enige om at genindføre efterlønnen - og lur mig om man ikke vil beslutte at afskaffe den igen lige før den nye tabte generation skulle have været til fadet !

Det minder om typisk flygtninge-etik: "Lad dem lide - de er jo vant til det".