Læsetid: 8 min.

Au pair-piger skal redde dansk ældrepleje

Fremtidens ældreboom kalder på nye veje i ældreplejen. Derfor foreslår tidligere socialminister Eva Kjer Hansen en udvidelse af au pair-ordningen. Hun vil have filippinske og østeuropæiske unge til fremover at yde hjælp til vore gamle. Socialdemokraterne er oprørte, og FOA advarer mod udhuling af ældreplejen
13. september 2010

Ældre borgere med råd til hjælp og pleje skal i fremtiden have mulighed for at ansætte en au pair pige. Det mener Venstres medlem af Folketinget, tidligere socialminister Eva Kjer Hansen, der vil udvide au pair-ordningen, så ikke bare travle børnefamilier, men også ældre danskere kan få hjælp og aflastning derhjemme.

»Det er en oplagt idé at give ældre mulighed for at ansætte nogle til at hjælpe dem i hverdagen, så de kan klare sig på egne præmisser. En udvidelse af au pair-ordningen er en oplagt løsning, for der vil mange ældre kunne få netop den hjælpende hånd, som de har brug for,« siger Eva Kjer Hansen.

Om 20 år er der næsten dobbelt så mange borgere over 80 år i Danmark som i dag, og den befolkningsmæssige udvikling betyder samtidig, at vi får stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at passe de ældre medborgere. Ældreboomet udfordrer både den praktiske og økonomiske ældrepleje, vi har i dag, og Eva Kjer Hansen mener derfor, at vi tvinges til at tænke i alternative muligheder.

»Det handler om at tænke nyt og anderledes og se på nogle andre løsninger end dem, vi kender i dag i ældreplejen. For mig handler det om at skabe nogle fleksible løsninger, og der vil en udvidelse af au pair-ordningen til også at omfatte ansættelse hos ældre være oplagt,« fastslår Eva Kjer Hansen.

Opgør med en grundpille

Ligesom børnefamilierne i dag selv betaler kost og logi samt 3.000 kroner i lommepenge til au pair for typisk rengøring og børnepasning, mener Eva Kjer Hansen, at de ældre selv skal punge ud for at få en hushjælp.

»De skal selv betale, og det er så et tilbud, som de kan benytte sig af, hvis de har behov. Ligesom vi har travle børnefamilier, der har brug for en ekstra hånd til at få hverdagen til at fungere med madlavning eller transport af børn til fritidsaktiviteter og lektiehjælp, så er der ældre, der har svært ved at klare de daglige gøremål selv. Det kan være den ekstra hjælp, der gør, at de måske kan klare sig selv eller kan få en bedre alderdom end ellers,«siger hun.

Med Eva Kjer Hansens forslag lægger hun op til et opgør med en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund, hvor det offentlige tager hånd om alle ældre på lige fod, mener Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

»Jeg ved ikke, om man skal grine eller græde, når Eva Kjer Hansen nu foreslår, at au pair-piger også skal passe ældre. Forslaget viser, hvordan Venstre betragter au pair-ordningen. Hvori består den kulturelle udveksling ved at gå til hånde hos en ældre borger i Danmark? Det er en fuldstændig forfejlet vej at gå i vores ældrepleje,« siger Mette Frederiksen.

Derudover mener hun, at forslaget er et angreb på den danske model, hvor ansatte i ældreplejen er ansat på løn- og arbejdsvilkår fastlagt i kollektive overenskomster.

»I mine øjne er det helt vanvittigt overhovedet at overveje at udvide au pair-ordningen, som i forvejen er problematisk. Forslaget afslører, at Venstre i virkeligheden betragter au pair-pigerne som en billig arbejdskraft, de vil bruge til at privatisere dele af velfærden,« lyder den socialdemokratiske dom over forslaget.

Sydeuropæiske tilstande

Men Eva Kjer Hansens forslag om at udvide au pair-ordningen til også at omfatte ældrepleje fungerer i dag i langt de fleste lande syd for grænsen. Polske og ukrainske unge kvinder arbejder i tyske hjem med at passe ældre, fordi der ikke er plejehjemspladser nok. I Spanien, Portugal, Frankrig og Italien arbejder flere millioner såkaldte domestic workers - husarbejdere/tyende - i private hjem. De kommer legalt eller illegalt fra fattige østeuropæiske, asiatiske eller afrikanske lande og arbejder med at passe børn, ældre og gøre rent i private hjem. Til ret få pengeog uden regulerede arbejdsforhold. Det er ikke kortlagt, hvor stor en andel af domestic workers, der arbejder med ældrepleje i Europa. Men det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen, der arbejder for at forbedre arbejdsvilkår for husarbejderne, anslår, at op mod halvdelen passer ældre eller handicappede.

»I mange europæiske lande har det offentlige aldrig været ansvarlig forældrepleje, og derfor er det et privatproblem, der skal løses. Efterhånden som kvinderne i Sydeuropa er kommet på arbejdsmarkedet og ikke er hjemme til at pleje de gamle forældre, har man importeret hushjælpere fra blandt andet Filippinerne, Rumænien og andre østeuropæiske lande,«forklarer Britta Thomsen.

Hun tilføjer, at lande som Italien og Spanien i dag er helt afhængige af udenlandsk arbejdskraft både til børnepasning og ældrepleje.

Herhjemme advarer Jakob Bang, forbundssekretær i fagforbundet FOA, mod de tilstande og bryder sig absolut ikke om Eva Kjer Hansens idé om, at au pair-piger fremover skal skubbe kørestolen eller vaske hr. Pedersen.

»Der er en klar politisk understrøm i retning af, at den enkelte ældre i højere grad skal kunne vælge sin egen pasning og også selv stå for omkostningerne til det. Jeg bryder mig ikke om udsigten til, at vi får et mere privatiseret og individualiseret ældrepleje, hvor pengepungen bestemmer,« siger Jakob Bang.

Stigende Ulighed

FOA-sekretæren henviser til, at VK- regeringen i 2002 indførte frit valg mellem privat og offentlig ældrepleje. Og inden for en årrække kan man ifølge Jakob Bang frygte, at det offentlige vil udmønte det beløb, ældreplejen ville have kostet, for at udbetale det til den enkelte.

»Så kan gamle fru Jensen købe sin egen niece eller en filippinsk eller nigeriansk au pair til at passe sig i eget hjem,« siger han.

Risikoen er også, at det danske velfærdssamfund undermineres indefra, påpeger Jakob Bang og henviser til, at børnefamilier med en au pair i huset ikke protesterer over stadigt flere lukkedage i vuggestuerne.

»Den del af befolkningen, der har råd til at betale en au pair til at løse problemet, kæmper ikke for de solidariske løsninger. Der er en stigende individualisering og dermed en stigende ulighed i den omsorg, som både børn og ældre vil få i samfundet. At satse på au pairs til at passe gamle er derfor også at satse på stigende ulighed,« fastslår han.

Derudover foretrækker FOA klart, at job i ældreplejen ikke er fuldstændig individualiseret, men er et job, hvorman har kolleger, og hvor der er en faglighed og professionalisme, som gør, at ældreomsorgen er i top.

»Det er en helt skæv udvikling, som Venstre lægger an til, og selv om det kan virke bekvemt på nogle ældre, vil det samlet set være et tab i vores ældreomsorg,« siger Jakob Bang.

FOA's frygt for, at en udvidelse af au pair-ordningen vil skabe øget ulighed, preller af på Eva Kjer Hansen.

»Sådan er det jo også i dag, hvor nogle har råd til at ansætte rengøringshjælp, eller nogen har råd til det ene eller det andet. For mig handler det om at udvide paletten af muligheder i forhold til de behov, der er,« siger Eva Kjer.

Tsunami af ældre

Formanden for den filippinske fagforening for offentligt ansatte og international forhandler for migrantarbejdernes rettigheder, Annie Geron, har netop besøgt Danmark for blandt andet at studere filippinske au pair-pigers arbejdsforhold. Og Annie Geron mener, at Danmark i fremtiden kommer til at importere udenlandsk arbejdskraft for at kunne passe sine ældre.

»Ligesom andre europæiske lande vil Danmark blive ramt af en ældretsunami. Og i et aldrende samfund vil I få et kæmpe behov for social- og sundhedsarbejdere til at passe de ældre,« siger hun.

Med mindre robotter skal klare det meste, vil vi få brug for at importere udenlandsk arbejdskraft, vurderer Annie Geron.

»Europa ville slet ikke have den samme høje produktivitet og økonomi dag, hvis der ikke var domestic workers til at passe børn og gamle. Og ingen i Danmark kan vel forestille sig, at kvinderne forlader arbejdsmarkedet for at pleje deres gamle forældre derhjemme. Kvinderne har en uddannelse og karriere at passe, og derfor vil de foretrække at ansætte en domestic workers,« siger hun.

Hun er chokeret over, at vi ikke kalder au pairs for deres rette navn - nemlig husarbejdere - og underbetaler dem groft, når de udfører et stykke reelt arbejde.

»Au pairs kommer for at arbejde, tjene penge og sende penge hjem til familien. Det har intet med kulturel udveksling at gøre,« siger filippinske Annie Geron.«

»Derfor skal de anerkendes som arbejdskraft, have arbejdstilladelse og gives rettigheder og forsikringer på arbejdsmarkedet. Hvis ordningen udvikler sig i Danmark, skal danskerne erkende, at au pairs bidrager til produktiviteten,« understreger Annie Geron.

Vil udvide paletten

Men Eva Kjer Hansen understreger, at der ikke skal ændres på de vilkår, som au pairs tilbydes.

»Jeg synes, at vi skal arbejde videre med en udvidelse af au pair-ordningen. Og på au pair-vilkår,« fastslår hun og henviser til, at au pairs i dag kun kan få opholdstilladelse i Danmark i op til 18 måneder, og undervejs får de lommepenge, kost og logi. Hun tilføjer, at ældre borgere, der visiteres til hjemmehjælp, fortsat skal have krav på den offentlige hjælp, selvom de har au pair derhjemme.

Mette Frederiksen er lodret uenig:

»Der er meget mere perspektiv i at få opkvalificeret og integreret en større del af den arbejdskraft, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, til at arbejde i ældresektoren end det er at importere en masse kvinder fra Filippinerne. Jeg har ikke noget imod, at man arbejder på tværs af landegrænser, men det skalære under ordnede arbejdsforhold og ikke på lommepengeniveau.«

Domestic worker er en engelsk term, der direkte oversat betyder husarbejder. På verdensplan anslår FN, at derfindes 100 millioner husarbejdere. FN's arbejdstagerorganisation ILO definerer husarbejde som arbejde, der udføres i et privat hjemmet en privat arbejdsgiver. det kan være hushjælp som rengøring, madlavning, vask, havearbejde og det kan være personlig omsorg og pleje af børn og ældre. husarbejdernes arbejde er karakteriseret ved at være underbetalt, ubeskyttet og dårligt reguleret. den danske au pair-ordningen falder inden for kategorien 'domestic work', selv om vi kalder det en kulturel udvekslingsordning.

Især kvinder fra fattige lande forlader deres familie for at tage husarbejde. Et stigende antal husarbejdere er migranter og arbejder ofte på andre kontinenter.

Globalt vandrer kvinderne fra øst til vest og fra syd til nord. I Europa er der ingen kortlægning af hverken legale eller illegale husarbejdere. det anslås, at der i Frankrig er 1,6 millioner registrerede husarbejdere og lige så mange uregistrerede. I italien er der knap to millioner, hvoraf kun halvdelen er legale.

8 ud af 10 husarbejdere i europæer migranter. De kommer især fra Østeuropa, Afrika og Filippinerne. I mange europæiske lande er husarbejdere en nødvendighed for at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv for udearbejdende kvinder og mænd.

kilde i www.loli.dk

www.ilo.org

Læs interview med Annie Geron i Information den 3. september http://www.information.dk/243691

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvordan hænger dette forslag fra Eva Kjer Hansen sammen med Birthe Rønn Hornbechs nye forslag om at kræve at ægtefælder og anden familie skal have en uddannelse og kunne tale dansk.

Kirsten Svejgaard

Det er meget enkelt Dorte: "Au pair"-kvinderne skal jo smides hjem, når "vi" ikke mere har brug for dem. Det er lidt vanskeligere med ægtefæller.

Henrik Sarpsborg

Dette er helt enkelt et skandaløst forslag!

Vi må håbe at udlandet sætter en stopper for dette, når nu der ikke er nogen i DK der kan!

Nok en gang beviser den kære eva, at hun er uduelig som minister.
Hun kan jo passende tage et nmyttigt job med at passe andres børn eller forældre.

Nej Mona,
hvis du ser på, hvad andre ministre kommer med af forslag, vil du opdage, at Eva Kjer Hansen overhovedet ikke er uduelig som minister.... vel at mærke i den regeringskonstellation hun befinder sig i.

Søren Kristensen

"Jeg har ikke noget imod, at man arbejder på tværs af landegrænser, men det skal være under ordnede arbejdsforhold og ikke på lommepengeniveau.« siger Mette Frederiksen.

Hvad nu hvis "lommepengeniveau", svarer til en direktørlønning i de lande pigerne kommer fra?

Med andre ord: Så længe det ikke er meningen pigerne skal slå sig ned permanenet og trække hele den fattige familie med fra hjemlandet, har jeg svært ved at forstå forargelsen. Jeg kunne forstå den hvis danske kvinder selv stod i kø for at få arbejdet, men i det store perspektiv ser ud til de foretrækker universitetet elle en karriere i erhvervslivet og det skal de vel også have lov til?

Johannes Nielsen

# Søren

Jeg skal ikke tale på andres vegne, men mit personlige forbehold (forargelse er så et stærkt ord) kommer fordi mennesker, der helt eksplicit er tænkt som lavtlønnede servicearbejde, sniges ind under en ordning, som har et eksplicit kulturudvekslende sigte. Det ville være langt mere reelt at lave en egentlig og reguleret serviceindustri, hvor både arbejdstagere og arbejdsgivere havde veldefinerede rettigheder og pligter - ikke en LO-dikteret mindsetløn på 18.000 kroner om måneden for det ville slå ordningen ihjel men en løn på et niveau som danskere med de her behov kan betale og fx filipinere finder attraktivt. Den nuværende aupair-ordning har en række arkaiske bestemmelser, som hverken tilgodeser værtsfamilier eller aupairpiger, fx. at opholdet maksimalt kan vare 18 måneder, at aupair piger maksimalt må arbejde 30 timer om ugen og maksimalt 6 timer om dagen, at pigerne skal gå til dansk etcetera.

Søren Kristensen

@ Johannes

At opholdet max. må vare 18 måneder hænger fint sammen med at der ikke (mig bekendt) er noget folkeligt ønske om at pigerne (og deres familier) skal slå sig ned permanent. Omvendt er det klart at et decideret krav om at de skal gå til dansk ( i et land hvor hovedparten af befolkningen sagtens kan tale engelsk) er absurd. Men mon ikke der kommer styr på den slags detaljer hen ad vejen? Hvilket i øvrigt også gælder reglen om at pigerne maksimalt må arbejde 30 timer om ugen, hvilket jeg heller ikke umiddelbart forstår. I øvrigt er jeg enig i at den kulturelle fernis er noget fis, som dog i særlige tilfælde kan vise sig at være en bonus og fint nok med det.. Men der er grundlæggende tale om en udveksling af penge mod arbejde.

Fru tidl. minister Hansen har aldrig haft et job. Hun skriver at hun har en bachelorgrad "bachelor.polit" fra Københavns Universitet 1989. Og - men ups... Bachelorgraden er i sin nuværende form relativt ny i Danmark (..) indført på de fleste universitetsuddannelser fra efteråret 1993. NÅ!
Hun har altså måske noget bifag eller noget. Har også hun svindlet med sin uddannelse?
Forslaget om au pair til ældre er vand på den mølle, der vil have rigdom til de rige - og fattige som deres oppassere.
Fru Hansen mistede vist jobbet som minister pga. sine holdninger til lighed og rigdom: Socialminister Eva Kjer Hansen (V) i artiklen: Opgør med ligheden: »Lad de rige blive rigere«, Jyllands-Posten, 18. september 2005.
Klogere er hun så ikke blevet.

Dorte Sørensen

Søren Kristensen
Der er nu mange ældre der ikke kan tale engelsk. Hvorfor ikke give de danske unge mænd chancen til at få et arbejde med mennesker, når så mange alligevel drysser ud fra deres ungdomsuddannelser. At hive unge udenlandske piger herop til en dårlig løn og dårlige arbejdsforhold kan vi ikke være bekendt.

Jeg kender nu en del til den kære evas fornemmelser for magt og indsats i det danske samfund fra henes tid i det kære fødevareministerium.

Det bliver hun ikke bedre af, selvom hendes medministre helelr ikke er super dygtige.

Paul Peter Porges

Jeg er meget enig med Søren Kristensen. Jeg er generelt imod arbejde som er underbetalt og ikke muliggør en dansk tilværelse. Men hvis formålet i stedet for kulturel udveksling, bliver midlertidige gæstearbejdere, så ser jeg ikke noget problem. Der er ikke hænder, økonomi og vilje nok i det danske samfund til at tage sig af de ældre i fremtiden, hvorfor så ikke gøre det muligt for de ældre at tage sig af sig selv. Ingen, selv ikke de velstillede ældre, har råd til at betale 16.000 kr. i måneden for pleje og omsorg.

Giv dem en løn der er værdig, uden at tage brødet ud af munden på danskerne og lad være med at love dem en kulturel oplevelsesrejse med fyrsteløn.

Paul Peter Porges

Stig, om slaveri:
Slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet, herunder retten til at råde over den andens arbejdskraft og retten til at sælge den anden videre

Der er ingen ejendomsret, de kan tage hjem, uden videre.

En ordentlig løn og en 37 timers arbejdsuge, som alle andre danskere, betyder vel bare at de får et bedre liv end det land de kommer fra? Ellers rejste de vel hjem?

Poul, du er naiv. Hvem tror du sidder og styrer en sådan trafik i den anden af verden? Hvordan vil du sikre kvindernes rettigheder? Derfor by proxy.

Dorte Sørensen rammer noget essentielt
Sprogforbistringen... vi taler om ældre mennesker der for manges vedkommende har gået max 7 år i den stråtækte...

Jeg mindes min gamle nu afdøde noget demente svigermor, der jævnligt ringede fra plejehjemmet og sagde: "Jeg vil gerne hjem til mig selv" I håb om at vi havde tid til en sludder. En dag da hun for fjerde gang ringede, sagde hun: "Jeg vil gerne hjem til mit eget land." Hvad mener du dog, svigermor? Damerne her er helt mørke og går med tørklæde og de forstår ikke hvad jeg siger"...var svaret.

Og det forventede udbrud af forargelse lod ikke vente på sig ...

"Hvori består den kulturelle udveksling ved at gå til hånde hos en ældre borger i Danmark" spørger Mette. Det gør den igennem den dialog der utvivlsomt opstår mellem to individer når de er så tæt på hinanden hele dagen. I modsætning til de udlændige bor i landet men som skyer kontakt til den danske dagligdag.

Så er der naturligvis det evindelige "angreb på den danske model". Måske det mest grinagtige argument der findes. Vi ved jo godt at den danske model er den bedste for os, og for hele verden, og der er ingen grund til at pille ved den - men måske ikke...

FOA sekretæren er bange for at "gamle fru Jensen købe sin egen niece eller en filippinsk eller nigeriansk au pair til at passe sig i eget hjem" ... For det er meget bedre at lade staten købe en til hende? Hul i hovedet argument.

Og så mener sekretæren at det nuværende system er garant for at "faglighed og professionalisme, som gør, at ældreomsorgen er i top".

Det er der vist mere end et eksempel på ikke er korrekt. Desuden er privat hjælp jo ikke noget vi påtvinger de ældre, som selv kan bestemme om de er glade for den omsorg de selv betaler for. Hvad gør de ældre som er utilfredse på et offentligt sponsoreret hjem? De har absolut intet at skulle have sagt som individer og bliver hurtigt trynet af regler og forordninger som de ansatte kender til fingerspidserne.

At tillade den foreslåede form for hjemmearbejde, vil gavne alle deltagende parter, men forslaget kan formodenlig blødes op så der kan holdes en vis kontrol der skal forhindre misbrug af forskellig art. Det burde ikke være svært.

Det er rent faglig magtpolitisk kamp når FOA skræpper op. Det er værd at huske på.

Paul Peter Porges

Stig: Det kan godt være at jeg er naiv. Jeg kan jo ikke modbevise din påstand om at der er kræfter som sidder og profiterer og styrer arbejdet. Men måske kunne du uddybe hvad du mener og måske fremlægge belæg for dine påstande?

Eva Kjær Hansen vil have indført at unge øst-europæere passer ældre danske borgere. Og hun vil kalde det for et udvidelse af au pair ordningen. Og det kan man da godt kalde det for. Jeg kalder det hvad det er 'rent slaveri'. Og det er fordi, der ikke ligger noget som helst kulturel udveksling i at en ung øst-europæisk kvinde passer en ældre dement kvinde i den dementes kvindes eget hjem. Eller passer dybt kræft-syge ældre mennesker.

Det er at stikke folk blår i øjnene, hvis man tror, at det forholder sig sådan. Og det er også fejlagtigt at påstå, at alle bare lige sådan kan passe kræft-syge og demente, fordi alle (kvinder) jo er i stand til pr. defintion at yde omsorg. Og selvom der måske kan være noget om det, handler det også om at se på sit fag med den nødvendige distance, så man kan yde den hjælp, der skal til - i situationen. Og have overblik, så man er i stand til at vurdere, hvilken hjælp, der vil være mest effektiv - også i situationen.