Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Øf! Grynt! Øf!

Venstre tryner sin miljøminister Karen Ellemann og ruller sig i sølet
Venstres miljøminister, Karen Ellemann, måtte lide den tort, at landmændene i hendes folketingsgruppe druknede hendes forslag i gylle.

Venstres miljøminister, Karen Ellemann, måtte lide den tort, at landmændene i hendes folketingsgruppe druknede hendes forslag i gylle.

Jesper Kristensen

Indland
1. oktober 2010

Forgyldning af udvalgte vælgergrupper er et Venstre-speciale. Lars Løkke forgylder privathospitaler. Skattestoppet forgylder ejendomsbesiddere. Og Venstres folketingsgruppe forgylder landmænd. Bønderne har aldrig haft det så gunstigt. De er sluppet for ejendomsskat, og de har fået lov til at sælge deres jord til udenlandske aktieselskaber. I 29 Venstre-udvalgte kommuner skal landmænd også have lov til at udstykke deres jord og bebygge og bortsælge den uden hensyntagen til planloven. Jovist, de har fået det dejligt ude på landet.

Og det bliver bedre endnu.

Nu skal gyllesprederne nemlig forgyldes oven i alt det andet guld, Venstre drysser ud til bondefolket.

I månedsvis har Venstres miljøminister, Karen Ellemann, hevet og sledet i Venstres folketingsgruppe for at få den til truget og godkende hendes forslag til de opstramninger af vandmiljøplanerne, der er nødvendige af hensyn til EU's krav og til det nødlidende danske vandmiljø.

Men nej, Venstre-mændene har øffet og gryntet. Efterhånden er Ellemanns forslag druknet i gylle og hun selv trynet. Det jubler partiets fødevareordfører over. Han bærer - vældigt passende - navnet Bonnesen. Erling Bonnesen.

»Jeg er meget tilfreds,« siger Bonnesen til Altinget.dk.

Forureneren får penge

Det, som Bonnesen er meget tilfreds med, er, at bønderne skal have penge, hvis de ikke må forurene. Det internationalt bærende princip om miljøbeskyttelse er ellers: Forureneren betaler. Altså at forureningens omkostning må lægges oven i prisen, så markedet sørger for, at de mindst forurenende produkter er billigst. Men nu har Venstre igen været kreativ. Det danske princip er blevet: Forureneren betales.

Tilmed har Venstre maget det så hensigtsmæssigt, at det ikke er miljøminister Ellemann, der skal koordinere de offentlige midler til landmændene. Nej, det skal fødevareminister Henrik Høegh, der selv er landmand og har en nær fortid som storlandbrugslobbyist på Axelborg. Høegh har erfaring med at forgylde gyllen. Og hvis Høeghs kasse hurtigt slipper op, så kan landmændene jo bare forurene videre. Sådan som de hidtil har gjort.

Det er imponerende, at det lykkes Venstre at holde partiets byvælgere - de typer, som stemmer på Karen Ellemann - aldeles uvidende om, hvad deres stemmer bliver brugt til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Velanbragt opsumering af, hvad der er sket. Her ser man Venstre-ideologien marchere.
Jeg synes, du placerer dig fint mellem Ejvind Larsen og Georg Metz.
Jeg synes virkelig, der er brug for din kommentar. Gid den må blive læst.

Mona Blenstrup

Uhyggelig læsning.

Men endnu mere uhyggelig er selve beslutningen om fortsat at give særrettigheder til det forgældede og forarmede industrielle landbrug.

Alt i mens forfalder hospitalerne, skolerne og der sker drastiske nedskæringer inden for nærmest alt.

Ind i mellem er man da i tvivl om, hvorvidt landbrugets top overhovedet bor i Danmark, har behov for skoler, børnhaver og pleje. De rager blot alt til sig med en usmagelig grådighed uden tanke ofr resten af samfundets virke.

Det var da utroligt som alle kan finde ud af at hakke paa landbruget. Her er der altsaa ikke noget nyt under himlen. Artiklen er taabelig men absolut forventelig, hvis man ikke taenker paa samfundsoekonomien. Landbruget er ikke sluppet for ejendomsskatter, de er som de altid har vaeret. De faar nogle af jordskatterne eftergivet (halvdelen), som ingen andre i dette land betaler og som ingen andre lande bebyrder deres landbrug med. Hvis der er noget som er konkurrenceforvridende, saa er det da dem. Inden i saa kommer i gang med eu-stoetten, saa faar danske landmaend og alle danske jordejere (staten inkluderet) ca 8 milliarder kroner i stoette, til gengaeld soerger dansk landbrug og foelgeindustrerne for en indtjening paa eksporten paa 120 milliarder, som en af de stoerste sektorer der bidrager til eksporten i Danmark.

Mona Blenstrup

Kære Mads
Du er da virkelig langt væk fra vinduet.

En eksport på x antal milliarder er ren ønsketænkgning. Herim regnes jo blandt andet køleskabe og andetd er ikke direkte har med landbrug at gøre.
Og hvis vi ser på bruttonatinalproduktet er vi her for landbruget sside under det famøse 2%, som gør at turisme for længst har opnået bedre resultater.

Og når man tager i betragtning, at landbrugenes store stuehuse og jorde beskattes langt mindre end en almindelig parcelhusejer betaler, så skal du vidst slangt væk for at finde nogen, som synes at der må være hård tofr landbruget.
Tansport med traktor er rigtigt langt fra anden transport i form af afgifter og forsikringer.
Når man modtager rykkere fra Log F omkring det ene og det andet, medfølger der ikke pr atutomatik en regning i form af 800 kr. i gebyr for at ikke rettidigt at angive lønssum elelr andet.

Det danske landbrug er det mest forkælede og forgældede erhverv vi har. Men også det mest klynkende.

Man høster som man sår.
Bondepartiet Venstre kører i samme plovfure
år efter år efter år efter .....

Og det man har sået er SPLID.
Venstre - Partiet der tømte statskassen -
kunne passende bruge mottoet:
Tilbage til stavsbåndet!

Tak for artiklen. MVH Th

...Tilbage til STAVNSBÅNDET! ( V )

Kaere Mona.
Nej, jeg tror ikke jeg er for langt vaek fra virkeligheden og nej der medregnes ikke koeleskabe og andet irrelevant. Det der medregnes er sekundaere produkter som slagterierne, mejerierne, avlsmateriale og andet. Hvis du mener at landmaendene betaler mindre i ejendomsskat fordi de ligger et sted hvor huspriserne er lavere, saa ja saa betaler de en lavere ejendomsskat. Men, de betaler altsaa foerst en ejendomsskat paa ejendommen og derefter betaler de oveni en jordskat paa jorden de ejer, det er der efter mit vidende ikke andre der goer. Med hensyn til bruttonationalproduktet paa de 2-3%, saa er det jo fuldstaendigt ude i hampen, vi kan jo ikke alle sammen leve af at klippe hinanden. Det er da langt mere skraemmende, at dem der leverer 2% af bruttonationalproduktet, de leverer til gengaeld imellem 17-20% af Danmarks eksportindtaegter. Men, hvis Danmarks befolkning ikke oensker et konkurrencedygtigt landbrug, saa skal der jo bare tages en beslutning omkring det, i stedet for at klynke omkring det ene og det andet ved landbruget. Jeg hoerer ikke andet end klynk fra personer som dig.

Mona Blenstrup

Sluder Mads.

Jeg betaler mere for min 1030 kvardratmeter grund med parcelhus end naboen med sin store gård med flere udlejningslejligheder.

Og jo alle der handler med fødevarer eller materialer til disse er med i tallet for hvormange ansatte der er og hvor stor eksporten den er.

Hvis du tvivler på mine tal er du velkomemn til selv at finde dem på de tilgængelige steder som for eksempel Danmrks Statistik.

Med hensyn til klynk er landbruget vel at mærke det industrialiserede - Danmarksmestre i klynk og krav.

Så snart ordet konkurrencedygtighed har forladt dette landbrugs løber hænges det straks sammen med øgede støttekroner, øgede sprøjtegifttilladelser og minemering af husdyrenes forhold. Man ønsker samme grusomme behandlnger af blandt andre slagteskyllingerne og æglæggere, som i laverestående samfund. Så skidt med at en ret så stor mængde af slagtekyllingerne får svedet benene i amoniak fra strøelsen og at æglæggerne lever så usselt, at de ikek kan gennemgå en fældeperiode. At Søerne har en livsperiode, der kun tillader under 3 kuld.

Og så videre og så videre.

Kaere Mona.
Umiddelbart lyder det som om du har ret. Men, hvis du gaar ind og ser paa Danmarks statistik og ser paa tallene der, saa er det helt forrykt det du siger. De 17-19% af eksporten er kun direkte eksport, sekundaer eksport (forarbejdede varer) og serviceydelser. Med hensyn til om du betaler mere for din 1030 m2 grund end naboens med udlejningslejligheder, saa er det jo en paastand fra din side, som er umulig at kontrollere fra min side. Men, hvis du vil saette dig en smule ind i skattelovgivningen fra landbrugets side, saa vil du se at jeg igen har ret. Jeg har lidt svaert ved at fortsaette diskussionen, idet jeg har set dine kommentarer paa andre artikler og umiddelbart er der ikke saerligt meget substans i det du kommer med. Hvis du vil fortsaette diskussionen her som andre steder, saa bliver du noedt til at komme frem med nogle underbyggede argumenter og det har du stadig ikke gjort.

Derudover taler du om oegede sproejtegifttilladelser og minimering (???) af husdyrenes forhold. Det forstaar jeg simpelthen ikke. Landbruget har ikke faaet oeget deres mulighed for at sproejte mere (hvis det er det du taler om), faktisk saa er mulighederne blevet forringet kraftigt i de seneste aar. Det er jo ikke saa daarligt efter min mening, men det er direkte loegn det du skriver.
Med hensyn til "minimeringen" af husdyrenes forhold. saa ved jeg ikke hvad det betyder, men jeg gaetter paa du mener en forvaerring af husdyrenes forhold. Husdyrene i dansk landbrug har absolut ikke faaet det vaerre, de har kun faaet det bedre og hvis du er som andre danske forbrugere, saa ved jeg du klynker over forholdene, men fylder fryser og koeleskab med udenlandsk opdraettede dyr, da det er billigere for dig. Jeg forstaar ikke mennesker som dig der siger en ting og goer noget andet. Koeb dansk og der er mulighed for at paavirke udviklingen, lad vaere og du faar forhold for dyrene som ikke er gode. Med hensyn til de eksempler du kommer med, saa er de til dels korrekte, men der bliver gjort en stor indsats for at aendre dette. Dansk landbrug er et af de mest aabne erhverv og alle har naesten mulighed for at komme ud paa en gaard og konstatere dette, hvis de vil vaere sa venlige at ringe i forvejen. Du finder ikke et land eller et landbrug der har saa hoej en dyrevelfaerd gennemsnitligt set, hvis du vil have den skal vaere endnu bedre, saa kan du faa det, der skal bare betales ved kasse 1 som i alle andre erhverv.

Mona Blenstrup

Wsaa ved jeg du klynker over forholdene, men fylder fryser og koeleskab med udenlandsk opdraettede dyr, da det er billigere for dig. Jeg forstaar ikke mennesker som dig der siger en ting og goer noget andet. Koeb dansk og der er mulighed for at paavirke udviklingen, lad vaere og du faar forhold for dyrene som ikke er gode"

Kære Mads
Som det meste du skriver er denne påstand yderst usandfærdig - ja ligefrem løgn. Jeg køber de varer jeg ikek selv dyrker i mit nyuerhvervede lille landbrug - dierkte hos landmanden, der kan sit kram på en miljømæssig og dyrevelfærdansvarlig fornuftig måde. Mit oksekød får og græsser på et naturområde, mine æg komemr fra aldeles omkringgående høns, mit sivnekød stammer fra mine egne frilandsgrise.

Samtlig grøntsager har vi selv dyrket uden gift elelr gødning. Og vi sælger endda af dem.

Men vi har stadigt vores lille parcelhus, og derfor en god fornemmelse for, hvilke skattemæssige sammenhænge der er. Både mellem det nykøbte lille landbrug og vores parcelhus og de omkringliggende godser og store landejendomme.
Derudover kender jeg en del til alndbrug og forholdene.

Du kan bare slå mig op, tjekke ejendomsvurderinger og ejendomsskat med mine naboer i kommunen. Jeg er til at finde.

Kaere Mona.
Det er let at komme med kommentarer som den overnstaaende. For det foerste, saa er ingen af mine paastande usande, det kan vaere du ikke kan lide nogen af dem, men virkeligheden er ikke altid som da vi var boern. Med hensyn til at du har et lille landbrug og et parcelhus, saa sidder du aabenbart ikke saa daarligt idet. Om dit lille landbrug saa er registreret som landbrug eller ikke, det betyder noget for din skatteansaettelse.

Til sidst vil jeg gerne slaa dig op, men jeg kan ikke bare slaa dig op uden at have flere oplysninger. Udover det Mona, saa er det her jo ikke samfundet som George Orwell beskrev, jeg har intet oenske om at kontrollere dig, jeg regner med du forholder dig til dine egne forhold.

Men Mona, du bliver ved med at angribe uden at forholde dig til mine og dine egne tidligere argumenter. Det har du gjort ved hver eneste kommentar jeg har givet, du fortsaetter ud af en streng uden at forholde dig til facts.

Udover det lyder det virkelig ikke som om du kender noget til skatteforholdene i landbruget eller samfundet som saadan, du lader som om du ved det.

Mona Blenstrup

Ja kære Mads

Jeg er så evindelig vant til at man altid forsøger at skabe mistillid til de påstande og argumenter, som ikek tjener industrilandbruget.

Fakta er at stuehuse beskattes ufatteligt lidt, både i forhold til størrelse og stand.

Mit landbrug er registreret og vores parcelhus er til salg. Men tiden er ikke gunstig for salg, blandt andet fordi bankerne har forlånt sig ud til det stærkt gældstyngede industrilandbrug.

Jeg forholder mig altid til de reelle fakta, mens du blandt andre forsøger at feje alting under gulvtæppet med urigtige påstande. Blandt andet om mine indkøb og holdninger.

Jeg bliver aldrig direkte personlig, mens det desværre altid ender med det hos mine modspillere i landbrugsdebatten. Enten ved man ike noget, eller man opfører sig forkert.

Lad os holde debatten på det niveau, hvor vi kun tager os på, at anvende upersonlige men offentlig tilgælgelige oplysninger.

Mads Vinther: Mine argumenter om den store indtjening fra vores landbrugssektor (jeg gå ud fra at alle omkostninger inklussive prisen for at rydde op efter erhvervets forurening er medregnet?) er helt irrelevante når talen er om hvilke krav vi som samfund bør stille til erhvervet. Landbruget i Dk. er idag en industri og bør følge samme regler som anden industrivirksomhed. Kan de ikke det er det spørgsmålet om vi har brug for landbruget som det ser ud i dag.

Kaere Mona.
Jeg er ikke paa noget tidspunkt blevet personlig af egen drift. Det er dig selv der har bragt det personlige spoergsmaal ind i debatten, det maa staa for din egen regning. Det er ogsaa helt i orden at du har de holdninger du nu engang har, men jeg har lov til at paapege at det er faktuelt forkert det du siger, uden at du skal sige der fejes ting under gulvtaeppet (hvad er det der fejes under gulvtaeppet?). Derudover vil jeg da utroligt gerne vide, hvordan du ved hvad dine naboer betaler i skatter og afgifter? Jeg vil ogsa gerne have en sober tone, men hvis du ikke kan klare det, saa vil jeg stoppe debatten.

Hej Ole.
Jeg er fuldkommen enig i at landbruget boer behandles som alle andre industrier, der er vi ikke uenige. De skal dog behandles i relation til hvordan landbruget behandles i andre lande i europa. Med hensyn til landbrugets forurening, saa har landbruget til alle tider fulgt den lovgivning der var og de oensker der har vaeret fra regeringens side og forbrugernes. Derfor kan og boer man ikke lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Selvfoelgelig skal dem der har forurenet ulovligt straffes som altid, men man straffer altsaa ikke nogen for at have fulgt lovgivningen og 10 aar efter siger, at det er ikke lovligt og saa goeres det med tilbagevirkende kraft. Det ville vaere det samme som at vi alle skulle have fartboeder for at koere 110 paa motorvejen fordi der bliver lavet en lov der siger vi kun maa koere 100.

Udover at landbruget saa skal behandles som enhver anden industri, saa er sporgsmaalet jo om alle er enige i det. Skal de smaa brug paa 50 hektar, biodynamikerne og oekologerne ogsaa behandles som enhver anden industri?

Tak for en god kommentar.

Mads Vinther

Nu er de fleste danskere jo nogle bonderøve, hvilket du kan læse om i en artikel i Information.;-)

Det betyder så også at der blandt debattørerne her på Information, befinder sig folk, som mig selv, der har haft landbrug.

Mit brug på 18 ha med stuehus på 300 kvm, blev beskattet med 4000 kr. årligt.
Det var det!
På daværende tidspunkt blev et parcelhus beskattet noget hårdere - og således er det også i dag.
Derfor har Mona Blendstrup fuldstændig ret, når hun påviser, at landbruget har nogle meget lempelige vilkår for beskatning.

Det kan der vist ikke tærskes mere langhalm på - fordi Mona faktisk har ret.

Kaere Niels.
Det kan der vist godt taerskes lidt mere langhalm paa. Aarsagen til at det beskattes med et hoejere beloeb er jo at det oftest ogsaa ligger et sted, hvor priserne er noget hoejere og derfor vil selve beloebet ogsaa vaere hoejere. Ejendomsskatten for et parcelhus og en bolig til en landbrugsejendom vil have den samme beskatning, men derudover skal der betales jordskat. Jeg synes det er dejligt du "kun" betalte en ejendomsskat paa "4000,-", der skal jo ogsaa vaere fordele ved at bo paa landet. Saa Mona har faktisk ikke ret.

En lille kommentar til den her med enhver anden industri. Der er vist ikke ret mange industrier i Danmark der behandles ens og de faar hver isaer en eller anden form for saerbehandling tilpasset den specifikke industri eller erhverv.

Nu bliver jeg nok slagtet, men det maa jeg jo tage med.

Mads Vinther

Nu lå landbruget mindre end 10 km fra Aalborg, og vi havde såmænd et parcelhuskvarter mindre en 500 m væk, så det holder simpelthen ikke når du henviser til at parcelhusene lå et mere attraktivt sted.
Der sker en positiv særbehandling af landbrug, på det beskatningsmæssige område, hvorfor Mona har fuldstændig ret.

Slettet Bruger

Omkring forskellige forhold EU’s landbrug imellem gætter jeg på, at man internt i alle staterne ofte hører klager og krav om mere støtte eller særregler gennem fokusering på forhold, skatter og regler, som hævdes at være bedre andre steder.

En af grundene til at man er særligt dygtige til at opnå bistand fra flere sider er vel, at erhvervet har eksisteret så længe og derfor er meget godt organiserede med lobbyvirksomhed som naturlig videreførsel af gammel debat om høje flæskepriser eller verdenens undergang.

Vedrørende det økonomiske, fornuftige og rentable skal man udover omkostningerne fra EU og den nationale støtte også tage i betragtning hvilken nytte samme støttemidler ville kunne gøre i andre og mere fremtidsorienterede erhverv. For resten er det vel heller ikke et erhverv, som vil skabe mange fremtidige arbejdspladser herhjemme, men måske det kunne i mindre udviklede dele af verdenen, hvis man ikke konstant underbød dem med statsstøttede varer. Hvor mange år vil det mon egentligt også tage før robotterne klarer mestendels af det resterende rutinearbejde?

1. Kaere Niels.
Uanset hvor dit landbrug laa, saa er det jo oftest saadan at beboelsesdelen vil vaere vaesentligt mindre vaerd end en tilsvarende ejendom i et parcelhuskvarter, det kan du tydeligt se, hvis du ser huspriser paa f.eks. boligsiden.dk. Saa den med at dit parcelhus laa 500 meter fra dit tidligere landbrug holder slet ikke. Mona har ikke ret og det har du heller ikke.

Kaere Henrik.
Det er dejligt at du taenker paa at stoettemidlerne der tilgaar landbruget kunne bruges bedre i andre sammenhaenge, det er din holdning. Men, hvis du tror Danmark ville faa de samme stoettekroner ind fra EU hvis de ikke gives til landbruget, det vil ikke ske. Jeg er sikker paa at EU gerne vil slippe for at give stoettekroner til lille Danmark, men du faar dem ikke ind et andet sted.

Med hensyn til underbydning i underudviklede lande med statsstoettede varer, saa synes jeg ogsaa at det er en rigtigt traels ting, men det skal du altsaa umiddelbart ikke ligge dansk landbrug til last. De stoerste eksportmarkeder for dansk landbrug og foelgeindustrien ligger altsaa i de hoejt udviklede lande, hvor man gerne giver en hoejere pris for kvalitet.

Med hensyn til arbejdspladser i landbruget og foelgerehvervene, saa har vi nok forskellige holdninger til det. De fleste produktive landbrug herhjemme investerer hvert aar i ny teknologi for at forbedre produktion, miljoe, dyrevelfaerd og for at optimere produktionen. Derudover kommer den almindelige vedligeholdelse af nudriften. Det giver arbejde til elektrikere, toemrere, murere, arkitekter, ingenioerer, akademikere, udvikling af miljoeteknologi, osv. osv., derudover er der altsaa mange andre der har glaede af landbruget i udkantsomraaderne og landdistrikterne. Jeg mener absolut der er en stor fremtid for landbruget i Danmark, specielt med hensyn til vedvarende energi (produktion af biomasse til kraftvarmevaerker, biogas, ethanol, osv.).

Slettet Bruger

Mads Vinther

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvem Danmark pt eksporterer mest til, direkte eller indirekte, men vi er del af et EU og et system, som har negativ effekt på udviklingen andre steder, og jeg taler ikke om at straffe nogle landmænd. I øvrigt bruges der også energi på at transportere fødevarer jorden rundt.

Med hensyn til dyrevelfærden tvivler jeg lidt på, hvor velfærdsagtigt eller naturligt et liv det er for dyrene selvom de sikkert får rigeligt med medicin, men selvfølgelig er der elektrikere og håndværkere i andre erhverv involveret sort eller hvidt. Følgebeskæftigelse vil der imidlertid altid være tale om uanset hvilket erhverv, man i stedet postede pengene i. Turisme for at tage et eksempel, hvis de havde lidt flere ansatte til at drive lobbyvirksomhed og skrive rapporter.

Vedr. biomasse og passe marker vil det vel snart kunne klares af robotter og måske forskellige fremtidsorienteret teknologier, miljø eller energiløsninger kunne være områder, som det var mere værd at investere pengene i. Men du har helt ret. EU vil næppe give Danmarks andel af støttemidlerne til andre erhverv eller omlægge politikken, uanset hvor fornuftigt det end måtte være. Det skal lobbyisterne nok få forhindret.

mvh

Kaere Henrik.
Jeg ved ikke rigtigt om der er noget at sige til din kommentar?
Udover at jeg kan se at du er imod lobbyister generelt og landbrugets lobbyister isaer, men andre erhverv og industrier har ogsaa lobbyister, saa det skal vel ikke gaa ud over landbruget?

Kommentaren om biomasse, fremtidsorienterede teknologier og investeringerne deri, der vil jeg sige at dansk landbrug allerde investerer penge deri. Det kan du orientere dig om paa hjemmesiden for "Videncentret for landbrug", "Agrotech" og Aarhus universitet "Forskningscenter Foulum".

Med hensyn til at poste pengene i turisme, saa er der vist blevet og bliver pumpet masser af penge i det og det er vist ikke en specielt god forretning.

Slettet Bruger

Mads Vinther

Du bruger gentagne gange vendinger om at noget derfor ikke skal gå udover landbruget. Jeg ved ikke hvem, der har interesse i at straffe nogle mennesker ude på landet eller bistandsklienter for den sags skyld, men jeg har næsten ikke hørt andet end klager om vejr, bureaukrati, afgifter, rekordgæld eller nye kreditter, og så er det jo ganske godt klaret stadig at være Danmarks bedste ”liberale” erhverv med lysende fremtid. Uanset om man bifalder brugen af spindoktorer og lobbyister i de forskellige erhverv, så er det vel ikke noget argument for ikke at omlægge politikken eller tænke uden om alle lobbyisternes statistikker og rapporter. Men nej, jeg elsker ikke disse korridordemokrater.

Det undrer mig ikke, at landbruget er interesserede i at tjene penge også på ny teknologi. Mange steder foregår det vel allerede med en blanding af computerstyring og billig arbejdskraft. Måske slagterierne stadig bruger en del af den dyre danske arbejdskraft, men begge steder er det svært at se, hvordan man fremover vil have arbejdspladser som i det gamle landbrugsland.

Med hensyn til det miljømæssige kunne man i øvrigt også overveje om der overhovedet burde tilføres offentlige midler til kødproduktion eller om folk ikke bare skulle betale hvad det kostede at producere.
Turisme var blot et eksempel på et erhverv, hvor der kunne skaffes flere arbejdspladser i fremtiden. Jeg ved ikke om deres lobbyister har produceret gode markedsførings rapporter, men der er uden tvivl mulighede. Ikke mindst ude på landet, hvor der siges at være problemer med at skaffe arbejde og særligt, hvis der var lidt mere anden natur end sprøjtede landbrugsområder, blev investeret og bygget - et erhverv der skaber megen sidebeskæftigelse - mhp turisme. For eksempel temabyer for nyrige grupper fra de nye vækstmarkeder eller velfærdsbyer (wellness-, ældre-, oplevelsesbyer o.lign.) for danskere eller udlændinge ligesom at der i den slags kan være både økonomisk og menneskelig fornuft vedr. ændringer i alderssammensætningen og en mere gennemtænkt infrastruktur angående hjem, arbejde og det mangeartede ressourcespild til pendling til byerne, hvor en del enlige ældre kukkelurer i store familieboliger.

Kaere Henrik.
Jeg ved ikke om jeg bruger gentagne vendinger om at noget ikke skal gaa ud over landbruget, men nu er jeg jo immervaek den eneste herinde der er paa landbrugets side, saa jeg argumenterer gerne paa vegne af landbruget.
Jeg har ikke brugt vendinger om vejr, bureaukrati, afgifter, rekordgæld eller nye kreditter. Det kan vaere andre har. Der er ingen argumenter for at omlaegge politik eller oekonomi hvis du har et flertal derfor, men hvis du ikke har det i et demokrati, saa bliver det svaert at goere.
Din anden kommentar om at landbruget gerne vil tjene penge paa ny teknologi, saa lyder det fra din side som om det er forkert for landbruget at ville tjene penge, hvis det er din mening saa er det svaert at se hvordan du kan sammenligne landbruget med andre erhverv, da de godt maa tjene penge.
"Måske slagterierne stadig bruger en del af den dyre danske arbejdskraft, men begge steder er det svært at se, hvordan man fremover vil have arbejdspladser som i det gamle landbrugsland. " Denne kommentar hoerer jo til manges romantiske kommentar om dansk landbrug og deres foelgeerhverv, men jeg haaber ved gud ikke der vil vaere mange jobs som i det gamle landbrugsland. Der var alt for mange utroligt haarde, nedslidende jobs og nedladende kommentarer fra resten af samfundet som bonderoeve, boender og bagstraebere. Nej landbruget har altid vaeret selvstaendigt og gaaet nye veje og det kan mange ikke lide.

Dit sidste afsnit maa vel vaere dine oensker og tanker til fremtiden. Nogle af dem er jeg enig i, andre er jeg uenig i og nogle er oensketaenkning. Desuden ryger den sidste del vel over i noget med en radikal samfundsaendring?

Slettet Bruger

Mads Vinter.

Om udsagn fra landbruget så hører jeg sjældent andet end klager, men det kan nok undgås, hvis man slukker for medierne og bor i byen. Jeg forstod ikke helt budskabet, men jeg mener da uden tvivl, at der kan findes mange argumenter for at omlægge politik, uanset om man har et flertal eller ej, og at det derfor bør gøres.

Hvordan du får det til, at jeg synes det er forkert at landbruget vil tjene penge via ny teknologi eller andet, forstår jeg slet ikke, men det ville være udmærket om landbruget kunne komme til at tjene penge uden at være på understøttelse med sidebeskæftigelse til papirnussere for at kunne eksistere.

Nej landbruget har altid vaeret selvstaendigt og gaaet nye veje og det kan mange ikke lide

Det ville jeg ellers sætte pris på.

Dit sidste afsnit maa vel vaere dine oensker og tanker til fremtiden. Nogle af dem er jeg enig i, andre er jeg uenig i og nogle er oensketaenkning. Desuden ryger den sidste del vel over i noget med en radikal samfundsaendring?

Det var blot nogle eksempler på, hvad der ville kunne skabe beskæftigelse og balance i by og land. Ikke at jeg personligt tror noget vil ske, men alt andet end den nuværende politik med en smule kosmetiske ændringer er vel ønsketænkning og yderst radikalt.

Kaere Henrik.
Angaaende udsagn fra landbruget, saa ved jeg ikke hvad du vil sige med det. Jeg kan godt forstaa hvis de klager, det goer alle andre jo ogsaa.
Med hensyn til at omlaegge politik, saa manglede der et "ikke" i "der ikke er nogen undskyldning for at omlaegge sin politik, hvis man har et flertal herfor" (beklager).
Landbruget kan sagtens tjene penge og vi kan fjerne den omdiskuterede hektarstoette, men saa skal landbruget have samme vilkaar som i resten af Europa. Jeg forstaar simpelthen ikke dette had mod landbruget som saadan, hvorfor er der ikke dette had mod andre erhverv eller er det bare fordi, det er nemt og saadan har det altid vaeret, landbruget kan man altid have en mening om.

Slettet Bruger

Mads Vinter.

Nu har du i flere indlæg skrevet noget i stil med, at derfor skal dette eller hin ikke gå ud over landbruget, at nu bliver du nok slagtet, at jeg skulle have den opfattelse, at det var forkert af landbruget, at de vil tjene penge eller noget omkring menneskers generelle nedladende kommentarer om folk fra landet. Om bonderøve og bagstræberi, om man ikke kan lide dem/Jer og nu dette med hadet. Det lyder næsten som vor tids jødeforfølgelse du udmaler, men jeg forstår udmærket, at det kan virke træls at skulle forsvare alting på ’udebane’. Mon i øvrigt det er værre end landsmænds snak om københavnere ;)

Hvad jeg ville sige omkring udsagn fra landbruget var, at om andre industrier hører man til forskellige tider, at det går godt eller ringe, men sjældent ret meget positivt fra landbruget, og det er så her oveni alt det tidligere fremførte, at det indimellem kan undre, hvis der skulle være en gylden fremtid i sigte medmindre det er baseret på flere støttemidler. Noget som jeg vistnok er ret ene om at mene på dette sted er, at man lige så godt kan omdanne det til større aktieselskaber med dertilhørende bedre udnyttelse af (robot)teknologier i stedet for at fastholde forestillingen om familielandbruget. Enten det eller halm i træskoene og økologi til tiden.

Som jeg forstår det omkring omlæggelse af forskellige former for støtte, afbureaukratisering oma, så strander det nok til syvende og sidst på, at man kræver mindst lige så gode forhold som i alle andre lande. Her er der altid nogle andre, man vil kunne pege på. En række forhold kan imidlertid være svære at sammenligne på tværs af systemer og grænser, og i nogle lande kræver man formodentligt omvendt tilsvarende gode forhold som i Danmark, og så virker det som skruen uden ende med et EU, der lader til at eksistere primært for landbrugets skyld og ikke særlig villig til at tænke anderledes globalt. Og så vil man vel nødigt have de franske talibanere på nakken.

På et og samme tidspunkt kan forholdene dog næppe have været så ringe herhjemme, som sangen har lydt gennem årene, når man samtidig har ment at man har været særdeles dygtige relativt set til at trække kroner fra EU og kreditbranchen har villet være med til at forgælde landbruget yderligere. Jeg gætter på at det har været baseret på stigende jordpriser og forventninger om støtte snarere end reelt stigende produktionsværdi. Tilsyneladende også noget affødt besvær og papirarbejde, når værdier efterfølgende skal overdrages til familien med mindst mulig beskatning, men det er så en anden sag. Forresten har jeg intet imod dig eller folk fra landet ;)

Kaere Henrik.
Tak for dit svar. Min kommentar med "had til landbruget" laa nok mere i det faktum at jeg konstant har skullet svare paa mere eller mindre sandfaerdige paastande herinde og ja der er en ret meget grimmere snak end om Koebenhavnere. Men lad os komme videre:
1. med hensyn til lige saa gode forhold som i andre lande, saa taler jeg om EU. Dansk landbrug ligger generelt under et haardere lovgivningspres end i andre eu-lande og med hensyn til dyrevelfaerden (som eksempel), saa er den altsaa noget bedre herhjemme end i eks. Storbritannien, som jeg ved selvsyn har kunnet konstatere.
2. De robotteknologier du taler om er i brug og du kan paa nuvaerende tidspunkt ikke erstatte alt med "ny teknologi", desuden saa koster det jo ogsaa penge.
3. Jeg siger ikke forholdene herhjemme altid har vaeret ringe, men det har oftest vaeret landbruget selv der har soerget for de gode forhold.
4. Gaelden i landbruget er et problem nu, men det er ikke saa stort et problem som alle goer det til. For det foerste er der produktionsjorden, hvis vi siger der er 2 millioner hektarer (der er mere) til 200.000 i snit saa lander vi paa 400 milliarder kroner, det er ca. gaelden i dansk landbrug. Dertil skal laegges andre vaerdier i bygninger, maskiner, dyr o.m.a.
5. Jeg er rimeligt sikker paa at kreditforeningerne i Danmark har laant ud til alt muligt der ikke var sikkert. Der er boligejere der er teknisk insolvente, der er enorme tab paa boligspekulanter og entrepenoerfirmaer, men det er jo kun enkeltstaaende tilfaelde eller????
6. Naar vaerdierne paa landet skal overdrages til et naertstaaende familiemedlem, saa skal der betales en skat paa 60%, det sker med 100% sikkerhed ikke i andre EU-lande. Jeg synes ikke det er fair (men, det maa staa for min egen regning).
7. Jeg synes det ville vaere soergeligt hvis dansk landbrug overgaar til store aktieselskaber, men det er den vej vi er paa vej hen. Saa kan vi jo ogsaa faa lidt GMO-afgroeder, for der er jeg sikker paa det eneste der taeller er bundlinjen.
8. Jeg er enig med dig i at hektarstoetten har bevirket at priserne paa jord har vaeret stoet stigende de sidste 15 aar. Det er absolut et problem til fremtiden.

Slettet Bruger

Mads Vinter.

1. Danmark under hårdere lovgivningspres end alle andre lyder undskyld mig som spin eller taget fra branchens egne rapporter, men det bliver også kun til påstande fra min side, eftersom jeg ingen mulighed har for at kende forholdene i samtlige lande. Noget andet end selve lovgivningen er i øvrigt praksis og seen igennem fingre f.eks. med medicinering, skuldersår, transporter etc

Herhjemme udråbes Danmark ofte som verdens bedste til dit og dat, demokrati, miljø osv trods landets størrelse. Folk fra andre lande som jeg har mødt, har dog på deres vis omvendt været tilsvarende ’hjernevaskede’ eller nationalistiske.

2. Nu ved jeg ikke hvilken slags af mig nævnte robot teknologier du sigtede til. Jeg forventer ikke at japanske robotter vil kunne afløse litauiske landbrugsmedhjælpere allerede i morgen hvis man sammenlagde nogle bedrifter, men muligheder for at investere i nye teknologier vil for mig at se blive bedre, og i de kommende årtier vil robotter eller andre nye maskiner formodentligt blive rentable.

3. Forholdene herhjemme må have været bedre end mange andre steder medmindre man køber forestillingen om, at landbruget har været langt bedre end alle andre. 'Selv sørget for' betyder vel også at man har været gode til at udøve indflydelse på lovgivningen gennem sine organer, som det vist kaldes.

4. Det er ikke mig, der prøver at gøre gælden i landbruget til et problem. Så meget er jeg slet ikke inde i detaljerne, men det er hvad jeg har kunnet læse mange steder, hvor man beskæftiger sig seriøst med økonomien, og desuden hvad unge landmænd indimellem har udtalt sig omkring.

5. Det er rigtigt. Også på boligmarkedet troede man at priserne kunne stige ind i himmelen uden ’underliggende’ værdier og bl.a. baseret på nye lånetyper med efterfølgende stavnsbinding og teknisk insolvens og deraf manglende mobilitet på boligmarkedet, hvilket er til stor skade for arbejdsmarkedet og hele landet. Mange dårlige konsekvenser, men endnu før dette havde det ofte lydt fra landbruget at gælden var et problem.

6. Jeg ved ikke hvor meget anderledes det er i landbruget end med (familieejede) aktieselskaber eller i forbindelse med gave og arveafgifter andre steder, men det lyder rimeligt nok, hvis landbrug generelt blev sidestillet med aktieselskaber. Hvad er det også andet, hvis man ser bort fra tidligere tider og romantikken?

7. Hvad sørgeligt er der ved store aktieselskaber? Vil man forhindre GMO afgrøder er det et lovmæssigt anliggende ikke et spørgsmål om selskabsform.

Mona Blenstrup

Kære Mads

Eu lovigvningen gælder for alle EU lande, men ikke alle lande har den samme tilbøjelighed til at håndtere denne. Polen til eksemple.

Du bragte det personlige ind i dine svar til mig ved dette: "saa ved jeg du klynker over forholdene, men fylder fryser og koeleskab med udenlandsk opdraettede dyr, da det er billigere for dig. Jeg forstaar ikke mennesker som dig der siger en ting og goer noget andet. Koeb dansk ..."

Mit gamle parcelhus ligger 750 meter fra det førhen så dejlige gamle herresæde, hvor en grisk griseejer nu har opført grimme fabriksbygninger med tusindvis af svin og indrette lejleboliger i andre gamle bygninger.
Mit parcelhus (gammelt husmandssted uden jord) beskattes væsentligt højere.

3 km herfra ligger også et dejligt gods med samme problem rent skattemæssigt, nemlig at de betaler langt mindre og er værdisat langt lavere.

Mine gamle landbovenner, har altid måtte regne med at skatten skulle afregnes med 60 % plus 8, når de skulel sælge, af den sum der udgør differencen mellem det beløb, man erhvervede ejendommen for og salgsprisen. Til gengæld har man sparet ret så meget i skat undervejs.l

Og min traktor betaler jeg som parcelhusejer 4800 kr. for i forsikring, men den samme traktor nu i mit lille landbrug koster nogle få hundrede kroner.
Vægtafgiften er 61 kroner og nogle ører - årligt.

Mona Blenstrup

Og hvormon så jeg kan finder alle de der skattetal?

Såmænd hos SKAT på hjememsiden.

Jeg vil sige mange tak for den fine diskussion og slutte af her eftersom min ferie er slut. Jeg haaber i kan fortsaette diskussionen sammen, men der vil jo ikke vaere meget opposition i dette forum.

Mange tak.