Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bistanden til Irak styrtdykker

Både NGO'er og uafhængige eksperter advarer om risikoen for et fornyet voldsorgie, hvis det internationale samfund svigter Irak, inden landet er stabilt
Irak er ikke noget stabilt land. Den irakiske regering kan ikke opfylde befolkningens mest basale behov, og det kan få udviklingen til at tippe i den gale retning, advarer NGO'er og eksperter.

Irak er ikke noget stabilt land. Den irakiske regering kan ikke opfylde befolkningens mest basale behov, og det kan få udviklingen til at tippe i den gale retning, advarer NGO'er og eksperter.

Mohammed Ameen

Indland
11. september 2010

Bistanden til Irak styrtdykker i øjeblikket. En lang række donorlande, heriblandt Danmark, benytter den militære tilbagetrækning fra Irak til at skære den civile bistand til landet drastisk ned. På et enkelt år er den samlede humanitære bistand til Irak dykket til en fjerdedel. Og det samme gælder genopbygningsbistanden, som er mere end halveret.

Både internationale NGO'er og flere af verdens førende Irak-eksperter advarer på det skarpeste mod at lade Irak i stikken. Landet er langtfra stabilt og risikoen for, at udviklingen går den forkerte vej, er overhængende, hvis den internationale bistand forsvinder, mener de.

»Det en meget farlig udvikling« siger den ansete Irak-ekspert Joost Hiltermann fra tænketanken International Crisis Group.

»Hvis det internationale samfund tror, at krigen i Irak er overstået, tager man fejl. Irak er stadig et meget ustabilt land, og risikoen for en ny borgerkrig er overhængende,« siger han.

Og faldet i den internationale bistand er drastisk. Både når drejer sig om humanitær bistand til udsatte grupper, og når det drejer sig om bistand til genopbygning og udvikling af landet.

Den samlede humanitære bistand er allerede styrtdykket fra 592 millioner dollar i 2009 til blot 124 millioner dollar i år. For Danmarks vedkommende er den humanitære bistand dykket fra 60 millioner kroner sidste år til blot 12 millioner kroner i år.

På genopbygningsfronten er tendensen også drastisk. Her har USA allerede skåret sin bistand voldsomt ned - fra 445 millioner dollar sidste år til blot 11 millioner dollar i år. Et fald på næsten 90 procent. EU-Kommissionen har halveret genopbygningshjælpen til 245 millioner i år, mens Storbritannien halverer til 90 millioner kroner fra nytår.

Også Danmark skærer sin bistand til Irak yderligere, og når efter nytår ned på blot 25 millioner kroner om året. Det er så få penge, at Danmark også opgiver selv at bruge dem og i stedet overlader dem til FN og Verdensbanken. Kun en enkelt menneskerettighedsrådgiver ventes udsendt til Bagdad, oplyser Udenrigsministeriets Irak-ansvarlige Åge Sandal Møller.

Kritisk tidspunkt

De internationale hjælpeorganisationer, som arbejder i Irak, er dybt foruroligede over udviklingen. I en omfattende rapport om den humanitære situation i landet, advarer hjælpeorganisationer som Acted, Handicap International, Medicins du Monde, Mercy Corps, Muslim Aid og Dansk Flygtningehjælp mod risikoen for, at den positive udvikling i Irak løber af sporet.

Irak befinder sig i en kritisk situation, hvor udviklingen kan gå begge veje. »Irak er ikke noget stabilt land. Trods landets oliereserver er den irakiske regering endnu ikke i stand til at dække befolkningens mest basale behov,« står der bl.a. i rapporten Fallen off the Agenda? Blandt Iraks fortsatte udfordringer nævner de, at hver fjerde iraker lever under den absolutte fattigdomsgrænse på to dollar om dagen, at mellem seks og syv millioner irakere er afhængig af fødevarerationer, at 55 procent af irakerne stadig ikke har adgang til rent drikkevand, og at landet stadig har fire millioner interne flygtninge.

Valerie Ceccherini, seniorpolicy-rådgiver hos hjælpeorganisationen Mercy Corps og talsmand for Irak-appellen er især bekymret for Iraks store ungdomsgenerationer. Med en arbejdsløshed på 57 procent for unge under 30 og en befolkning, hvor 43 procent er under 15, er de unges vilkår afgørende for, hvilken vej Irak kommer til at gå, siger hun.

»Iraks unge er desperate og desillusionerede. Hvis ikke de får uddannelse, arbejde og en fremtid, er det alt for let at rekruttere dem til de væbnede militser, som stadig findes i Irak. Risikoen ved at svigte Irak nu er en ny fuldtonet borgerkrig,« siger hun.

Risiko for nyt voldsorgie

Joost Hiltermann fra Crisis Group er enig med NGO'erne. Irak er endnu ikke i stand til at klare sig selv, understreger han.

»Irak er et land i kaos med stor risiko for at udviklingen går den forkerte vej« siger han og peger på den manglende regeringsdannelse efter valget i marts som en indikation for, hvor skrøbelig den politiske og dermed også militære stabilitet i Irak er.

Joost Hiltermann mener heller ikke, at Irak er i stand til at klare sig selv økonomisk endnu.

»Irak opfattes som et relativt velstående land på grund af sine olieforekomster, og mange mener derfor, at Irak ikke har brug for nogen større udenlandsk hjælp. Men der tager de fejl. Irak begynder først at få noget ud af sine olieforekomster om tidligst ti år,« siger han. Der er derfor ingen tvivl om, at nedskæringerne vil ramme store dele af den irakiske befolkning.

»Det vil ramme de svageste og mest nødlidende befolkningsgrupper hårdest, og dem har Irak mange af« siger han.

Også den britiske Irak-ekspert Claire Spencer fra tænketanken Chatham House advarer mod at tro, at Irak er på ret kurs.

»En genoptagelse af genopbygningsindsatsen er afgørende, hvis det skal lykkes at modvirke det kaos, som den fastlåste politiske situation har skabt,« siger hun og peger på, at al-Qaeda og andre militante grupper allerede har forstået at udnytte det politiske og økonomiske dødvande til at genoptage rekrutteringen af unge, arbejdsløse irakere.

»Al-Qaeda har endnu ikke genvundet sin styrke, men det behøver de heller ikke for at trække Irak i den forkerte retning,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Sarpsborg

Irak stabilt?? Hvornår har det nogensinde været det?

Støttekronerne er bedre brugt på forskning i alternative energikilder.

"»Hvis det internationale samfund tror, at krigen i Irak er overstået, tager man fejl. Irak er stadig et meget ustabilt land, og risikoen for en ny borgerkrig er overhængende ...«

De danske politikere, der sendte Danmark ud i den ulovlige angrebskrig kan virkelig være stolte. De og deres soldater fik da virkelig ’gjort en forskel.’

Irak er forberedt til oligarkernes og warlords opkomst - Verdens oliedealere arbejder bedst i det miljø...

Ja, altså alle oliehandlerne er på plads, hva er problemet så?