Læsetid: 3 min.

Bombemænd skulle selv medbringe cola

På det fjerde åbne retsmøde i Saeed-sagen ved Østre Landsret fik tilhørerne et lille glimt af, hvad de hemmelige retsmøder i sagen drejer sig om
15. september 2010

Tirsdagens retsmøde om udvisning af turkmeneren Amir Saeed handlede bl.a. om syv kodede beskeder, som medlemmerne af et terrornetværk ifølge PET udvekslede med hinanden. Ifølge PET fik de unge kommende selvmordsbombere i Damaskus en kodet ordre om, hvor og hvornår de kunne møde den kontaktmand, der skulle sørge for deres videre rejse til Irak.

Typisk kunne ordren være, at de skulle begive sig hen til et bestemt sted, f.eks. Yahas gravsted i Al-Ammawi-moskeen i tiden efter eftermiddagsbønnen.

Der skulle de stå med en pakke cigaretter og en cola (endelig ikke Fanta, som det blev understreget!), hvorefter en mand med en sort hat ville stille følgende spørgsmål: Hvor ligger Noureddins forretning? Hertil var det rigtige svar: På den anden side af gaden ...

Hvordan de kodede beskeder nåede frem, vender vi tilbage til. Først gælder det et lille indtryk af, hvad de hemmelige retsmøder i sagen om udvisning af Saeed handler om.

En hemmelig køretur

På et tidspunkt spurgte en af meddommerne ret uskyldigt om, hvorvidt Saeed på en bestemt dato var kørt fra Århus til København sammen med en person, der senere blev identificeret som en Abdelahi Miftah.

Ifølge PET har denne Miftah spillet en vigtig rolle i det samme netværk, som Saeed har været en del af - >et netværk, hvis opgave har været at organisere rejser fra Europa til Syrien med henblik på at smugle kommende selvmordsbombere videre til Irak.

Før nogen kunne nå at svare på dommerens spørgsmål, greb PET's juridiske chef, Lykke Sørensen, ordet: »Ja, øh, vi har jo noget med den åbne og den lukkede del,« som hun sagde, hvortil retsformand Karsten Bo Knudsen nøjedes med at sige: »Ja, okay.«

Derimod måtte offentligheden, repræsenteret ved tre tilhørere fra pressen, gerne høre detaljer om, hvordan Saeed var blevet vækket midt om natten kl. 03 og snorksøvnig var taget fra København til Århus for at møde Abdelahi Miftah, som han senere samme dag fulgtes med tilbage til København. Her skyggede og fotograferede PET dem, mens Saeed og andre turkmenere spiste mad sammen med Miftah på en lokal kebab-café, gik rundt på gaderne på ydre Nørrebro, købte ind i Netto, og endelig da Miftah overnattede hos Saeed.

Da Miftah næste dag tog toget fra Nørreport til lufthavnen, blev han straks skygget af PET - også da kystbanetoget på grund af tekniske problemer blevet taget ud af drift, hvorefter Miftah rendte forvirret rundt på Hovedbanegården ... Men hvorfor præcis køreturen fra Århus til København hørte til sagens lukkede del, kunne man ikke få en forklaring på.

Straks før frokostpausen bad retsformanden så om et lukket møde, hvorefter Saeed, hans advokat Gunnar Homann, to tolke samt de tre tilhørere måtte forlade retslokalet, mens dommerne, kammeradvokaten, PET og den særlige advokat, der skal repræsentere Saeed på de hemmelige retsmøder, blev siddende.

Advokat Homann, der skal instruere den særlige advokat, ønskede ikke at oplyse, hvor mange gange han allerede har givet instrukser til den særlige advokat, eller om han kender antallet af hemmelige retsmøder.

Det lukkede møde varede nøjagtig fire minutter. Bagefter oplyste Lykke Sørensen, at der bliver tale om procedure både på retssagens åbne del og på den hemmelige. Mere var det ikke muligt at finde ud af.

Kaos i kladderne

De mange aflyttede telefonsamtaler, som er blevet dokumenteret i retten, er, som tidligere beskrevet i Information, fyldt med mystiske ord, som ifølge PET skal opfattes som kodede beskeder: Kartoner, hæfter, brudgomme ... betyder henholdsvis selvmordsbomber, pas og/eller penge samt selvmordsbombere.

PET dokumenterede også, hvordan medlemmerne af netværket havde brugt kladder til emails som en avanceret måde at kommunikere på, uden at beskederne blev sendt via cyberspace. Afsenderen, der f.eks. bor på Nørrebro, åbner en emailkonto - mest benyttet var adressen 'theone0312@yahoo.com' - og laver en kladde, som ikke sendes.

Modtageren, som opholder sig i Damaskus, har koden til kontoen, åbner den, læser kladden og sletter den.

Selv om metoden var smart, havde den københavnske del af netværket alligevel store problemer med at få ordrerne frem til de unge selvmordskandidater.

Massevis af de dokumenterede telefonsamtaler til Syrien, Saudi-Arabien eller Marokko drejede sig således om at forklare, hvad en kladde var, eller om at indskærpe nødvendigheden af at svare rigtigt, når kontaktpersonen spurgte: Hvor ligger Noureddins forretning?

Den åbne del af udvisningssagen fortsætter i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu