Interview
Læsetid: 2 min.

Bondam: »Den bløde tilgang er en del af løsningen«

Klaus Bondam (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, vil med bløde metoder hjælpe integrationen i hovedstaden. Borgerrepræsenationens nye integrationsudspil, 'Bland dig i byen', skal spare kommunen penge og skabe en bedre hverdag for københavnerne
Klaus Bondam (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, vil med bløde metoder hjælpe integrationen i hovedstaden. Borgerrepræsenationens nye integrationsudspil, 'Bland dig i byen', skal spare kommunen penge og skabe en bedre hverdag for københavnerne
Indland
7. september 2010

- Hvad er de væsentligste ændringer, I vil foretage i integrationspolitikken?

»Vores nye integrationspolitik har en positiv indgang til at styrke integrationen. Det har den i modsætning til den politiske tone, der finder sted på Christiansborg. Det afgørende er blandt andet, at vi får styrket sprogkundskaberne hos drengene med ikke-vestlig baggrund, samt at nedbringe ledigheden blandt etniske minoriteter. Altså generelt at få minoriteter til at føle sig inkluderet,« siger Klaus Bondam.

- Hvad er jeres primære mål med det nye udspil?

»Vi vil gerne have, at flere københavnere skal kunne klare sig selv. Det lyder lidt samfundsøkonomisk og koldt, men vi kan spare en masse penge på det her område, hvis vi gør alt, der står i vores magt, for at integrere de grupper, som står på sidelinjen. Samtidig tror vi meget på, at mange mennesker sammen og i interaktion med hinanden kan føre til, at man løfter blikket en anelse mere, end vi mener, man gør nu.«

- I har før givet udtryk for, at folkeskolen er en vej til bedre integration. Hvad skal der ske på den front?

»For mig er det helt afgørende, at vi får skabt en folkeskole i København, der er stærk, og hvor resultaterne bliver bedre, end de er i øjeblikket. Så det er afgørende, at vi investerer og prioriterer i forbindelse med de budgetforhandlinger, som vi er i gang med i øjeblikket,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i København.

Netop folkeskolen og dens sociale tilbud er vigtige for integrationen:

»Muslimske forældre, der ikke vil lade deres børn tage med på lejrskoler, gør deres børn en enorm bjørnetjeneste. De børn står i minus på den lange bane. Sådan noget skal vi kommunikere ud, så vi bliver enige om, at vi skal være en flok, også i folkeskolen.«

- Dansk Folkeparti mener, at indvandrerne selv skal gøre en større indsats for at blive integreret. Mener du udelukkende, det er kommunens ansvar?

»Udspillet hedder jo 'Bland dig i byen', fordi vi skal skabe sammenhænge, både rent fysisk, men også mentalt i byen mellem alle grupper. Det handler om at sende et signal om, at vi alle ønsker den bedre integration. Kommunen har en klar interesse i at få så mange som muligt integreret, og derfor er det vores opgave. Vi vil gå meget langt for at fjerne den lille diskrimination, som mange indvandrere oplever i hverdagen. Det handler meget om at respektere hinandens forskellighed, og det handler meget om, at kommunen gør, hvad den kan for at fremme etniske minoriteters kundskaber inden for sprog og for, at de generelt bliver en del af vores samfund,« slutter Klaus Bondam.

Interviewet er en del af Duellen. Læs det modsatte synspunkt i »Indvandrerne skal ikke gøres til ofre«

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nå! Bondam.
Skulle du ikke lige få fingeren ud og få gjort noget ved STASI-Tilstanden i dine Jobcentre.

http://avisen.dk/anja-roevet-med-gevaer--trynet-af-jobcenter_131327.aspx