Læsetid 3 min.

Connie H. var få skridt fra opsigelse

Connie Hedegaard følte sig overset og kuet af Statsministeriet. I april 2009 var hun få skridt fra at forlade ministerposten og ansvaret for COP15, og havde tilmed en pressemeddelelse om afgangen parat. Det fortæller den nye bog 'Projekt Løkke'
Connie Hedegaard (K) og Lars Løkke Rasmussen (V) under klimatopmødet i Bella Center i december. Connie Hedegaard var meget tæt på at gå af som miljøminister, inden topmødet, fordi hun følte sig tromlet ned at statsministeriet

Connie Hedegaard (K) og Lars Løkke Rasmussen (V) under klimatopmødet i Bella Center i december. Connie Hedegaard var meget tæt på at gå af som miljøminister, inden topmødet, fordi hun følte sig tromlet ned at statsministeriet

Henning Bagger
23. september 2010

Bogen Projekt Løkke afslører, at den konflikt, der i april 2009 udspillede sig imellem Klimaministeriet og Statsministeriet, var så vidtgående, at Connie Hedegaard med en pressemeddelelse parat truede med at forlade sin ministerpost og posten som præsident for COP15. Hun var rasende over Statsministeriets beslutning om at sende statsministeriets klimachef Bo Lidegaard til den amerikanske præsident Obamas klimamøde i Washington i stedet for hende.

Projekt Løkke citerer ikke direkte fra Connie Hede- gaards pressemeddelelse, men ifølge forfatterne bag bogen, Sigge Winther Nielsen og Tanja Frederiksens informationer, var Løkkes opførsel angivet som begrundelse for hendes opsigelse: »Hvis Løkke har tænkt sig, at det er Bo Lidegaard, der skal lede den danske delegation op til og under klimatopmødet, og Connie Hedegaard bare skal kigge på, kan han godt tro om igen. Nu har hun tolereret det i to år - nu gider hun ikke mere,« skriver de i bogen.

Det var en meget eskaleret situation, der førte til Connie Hedegaards trussel om afgang, siger klimaordføreren fra SF:

»Connie Hedegaard er en cool og hårdfør kvinde, så der skal virkelig meget til, før hun tager så drastisk et skridt, som til at formulere en pressemeddelelse,« siger Anne Grete Holmsgaard fra SF.

Løkke skal vise sig

Ifølge bogen, begyndte konflikten imellem de to ministerier allerede tilbage i 2007, da Danmark bliver godkendt som værtsland for COP15. Bo Lidegaard fremlægger et forslag for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om at oprette et klimasekretariat i Statsministeriet for på den måde at have den overordnede kontrol over klimatopmødet.

Bogen forklarer, at konflikten mellem de to ministerier eskalerede i april 2009, da Anders Fogh Rasmussen besluttede sig for at holde Connie Hedegaard udenfor Barack Obamas klimamøde.

Da Lars Løkke Rasmussen tiltræder som ny statsminister, er han, ifølge bogen, ikke klar over omfanget af konflikten mellem ministerierne, men vælger alligevel at ignorere Connie Hedegaard, da hun prøver at råbe ham op. Han lytter i stedet til Claus Hjort Frederiksen og holder fast i beslutningen om at sende Bo Lidegaard afsted for hermed at fastholde statsministeriets kontrol. Det er vigtigt, at han ikke bliver fremstillet som svag, skriver bogen:

»For dem handler det om, at Connie Hedegaard er en hystade, der vil have sin vilje, og at Løkke skal vise, at han er en stærk leder. Han skal ikke begynde sin statsministerkarriere med et nederlag, hvor han bare ruller om på maven, når Konservative beder om det,« skriver forfatterne bag bogen.

Connie Hedegaard ender, ifølge bogen, med at ty til Lene Espersen, der går til Claus Hjort Frederiksen. Sammen finder de en fælles forståelse, der i sidste ende alligevel resulterer i, at Bo Lidegaard sendes til Washington, mens Connie Hedegaard får løftet om fremover at være Danmarks repræsentant til klimamøder.

Anne Grete Holmsgaard (SF) anser dog ikke Connie Hedegaard for en hystade, men understreger derimod, at det var Løkke, der manglede overblikket: »Episoden med Connie Hedegaards pressemeddelelse fortæller, at uenigheden var ret dramatisk, og det fortæller også, at Løkke ikke havde styr på sit ministerium,« siger hun.

To strategier

Ifølge Projekt Løkke fik konflikterne store konsekvenser. De resulterede i, at der bliver lagt to forskellige strategier for klimatopmødet. En fra Statsministeriet og en anden fra Klimaministeriet. Bo Lidegaard og Lars Løkke Rasmussens strategi går ud på at sikre sig, at USA går med i aftalen. Connie Hedegaard, Thomas Becker og udenrigsminister Per Stig Møller (K) er stærkt uenige i denne strategi og mener, at det kan betyde, at der bliver sat spørgsmålstegn ved Danmarks neutralitet som værtsland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Skårene mellem Connie Hedegaard og Løkke blev IKKE klinket i foråret 2009.

I september 2009 kom Obama til København for at gøre reklame for Chicago som værtsby ved OL i 2016.

I den forbindelse havde Obama og hans klimastrateg, Stern Todd, et klimamøde, hvor kun Lidegaard og Løkke var repræsenteret fra dansk side.

Hallo: Her kommer Obama til Kongens København kun tre måneder før klimatopmødet og holder et klimamøde, hvor Connie Hedegaard ikke deltager...Er det definitionen på, at det er kommet til forståelse mellem Hedegaard og Løkke?

I stedet for at fokusere på en simpel procedural magtkamp mellem de to ministerier, skal man hellere fokusere på sagens indhold, nemlig det såkaldte "danske papir".

Det er nærliggende at forestille sig, at der har foregået bilaterale, yderst hemmelige forhandlinger mellem USA og Danmarks Statsministerium (repræsenteret kun ved Lidegaard og Løkke) hen over sommeren 2009, og mødet i København i september, hvor Hedegaard pænt måtte stå uden for døren og vente, var en sidste afpudsning af disse forhandlinger, der resulterede i "Det danske papir".

Var den danske regering således stik-i-rend-dreng for USA's krav om resultat på COP15-mødet?

I hvert fald rejste Løkke efter september-mødet med Obama i København rundt til en række lande, for i al hemmelighed at få opbakning til "Det danske papir".

Samtidigt blev der overfor pressen kørt en kampagne, hvor Løkke gjorde sig til talsmand for en politisk løsning på COP15 i stedet for en juridisk løsning - altså i modstrid med hele FN-arbejdet de sidste mange år og i direkte modstrid med Hedegaards "FN-linje".

COP15 skulle i København blive klimaets redning, men blev det stik modsatte, takket være statsministeriets accept af USA's bestillingsarbejde, benævnt "Det danske papir".

Det bliver spændende at se om bogen afslører yderligere detaljer om "Det danske papir".

Brugerbillede for Jens Thorning

Medierne og frem for alt TV 2's dækning af Klimatopmødet gav et noget andet indtryk:

Lars Løkke overtog pludselig formandsstolen med noget, der kunne tolkes som åbenlys uvilje mod deltagere med anden hudfarve, undskyld, fra tredjelande. De bestyrtede og forundrede mødedeltagere spejdede forgæves efter Connie Hedegaard, - men Lars Løkke og TV 2 gav kineserne og de andre fremmede hele skylden.

En snevejrsmorgen landede Air Force One og Obama så i Kastrup. TV 2 mente derfor et kort øjeblik at kunne se miraklet, sol bag sneskyerne! Men: "Obama kæmper mod en kinesisk mur" hed overskriften hele dagen på tekst-TV.

Arnold Schwarzenegger havde ellers udtalt: " I think you guys are fantastic" (baseret på et Københavns-besøg årtier tilbage), og Brad Pitt havde været til stede i et eller andet digitalt format.

Men om så Tina Turner og Paris Hilton havde kunnet afse tid til at hjælpe danskerne og Obama - med kineserne og alle de andre kommer man ingen vegne.

Brugerbillede for Per Erik Rønne
Per Erik Rønne

Der er vel ingen der mener at Løkkes indsats under klimatopmødet ikke var til et 12-tal, men han fik nu heller ikke dem opbakning fra embedsværket, som han burde have haft. Alene det at han ikke anede at COP15-beslutninger skulle træffes ved consensus viser det; det var endda god tid i forvejen fremgået af pressen.

Når det er sagt har jeg svært ved at se værdien af en »juridisk« aftale der ikke inkluderer verdens største udledere. USA, Kina, Indien, ...

Brugerbillede for Mette Hansen

per erik rønne:

helt ærligt!!! Løkke får en fed løn for at sætte sig ordentligt ind i tingene. Han skulle have givet al magt til Connie Hedegaard istedet for at forsøge at snuppe "æren"

Brugerbillede for Per Erik Rønne
Per Erik Rønne

@Mette Hansen,

Enhver minister har et embedsværk af ganske fornuftige grunde. En minister kan simpelthen ikke sætte sig ind i alt, og må have et embedsmands-filter for at komme ind i det væsentligste.

Selv i fagbevægelsen har man da akademiske sekretærer som forskellige udvalgsformænd kan sparre med.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Et lille citat:

"For dem handler det om, at Connie Hedegaard er en hystade, der vil have sin vilje, og at Løkke skal vise, at han er en stærk leder. Han skal ikke begynde sin statsministerkarriere med et nederlag, hvor han bare ruller om på maven, når Konservative beder om det,« skriver forfatterne bag bogen."

Altså for Løkke og Hjort drejede det sig om at en (konservativ) kvindelig minister, var en 'hystade.' Og hvorfor det? Jo, fordi hun insisterede på, at det var hende, som havde både beføjelsen og kompetencerne på områderne omkring klimaet.
Mon ikke den fulde sandhed er, at det i virkeligheden er Claus Hjort som styrer butikken nu, og har gjort det også under Anders Fogh Rasmussen....

Gad vide om de også ville have kaldt hende for en hystade, hvis hun havde heddet Conrad f.eks....

Brugerbillede for Thorsten Lind

..patetisk så mange ministre, der har siddet i regeringen mod deres vilje, fot et sølle salær.......

COOP 15 var en dundrende succes:

1. VKO slap med skrækken. Man forpligtigede sig ikke til noget som helst - VÆKSTEN kan fortsætte uhindret ( i det uendelige! ).

2. Politiet og PET fik rig lejlighed til at vise muskler.
Afprøvning af det sidste nye inden for CROWDCONTROL, erfaringerne er guld værd fremadrettet.....

3. Den massive focus på KLIMAET og CO2,
fik alle kritiske spørgsmål om en hensygnende natur til at drukne - og miljøet blev glemt.

4. Per Larsen var i fjernsynet enormt meget,
og Connie Hedegaard, ja hun fik en international toppost.

Summa Summarum Succes!!