Læsetid: 5 min.

Danmark sætter fart på udsendelser til græsk asylkaos

Mens et forbud mod at sende asylansøgere til Grækenland kan være på vej fra Menneskerettighedsdomstolen, intensiverer Danmark udsendelserne. 'Jeg håber ikke, Danmark forsøger at komme af med folk, inden domstolen træffer sin beslutning', siger Europarådets menneskerettighedskommissær. Danmark risikerer at blive dømt ved domstolen
En iransk flygtning med sammensyet mund sultestrejker udenfor UNHCR's kontor i Athen, efter at han har fået afslag på sin asylansøgning

En iransk flygtning med sammensyet mund sultestrejker udenfor UNHCR's kontor i Athen, efter at han har fået afslag på sin asylansøgning

Yiorgos Karahalis

14. september 2010

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er netop nu på vej med en principiel dom, der kan sætte en stopper for overførslen af asylansøgere til Grækenland. Samtidig har de danske udlændingemyndigheder ændret praksis og sætter turbo på udsendelserne til det græske asylkaos.

»Det er sørgeligt, at de danske myndigheder har truffet den beslutning,« siger Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg.

»Systemet i Grækenland er kollapset totalt, og det betyder, at de, der sendes tilbage, ikke har nogen mulighed for at få retfærdig prøvelse af deres asylsag. Det er mærkeligt, at Danmark ikke kan afvente Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som inden for nogle måneder kommer med en meget vigtig bindende afgørelse.«

Den principielle sag, som Thomas Hammarberg omtaler, kan føre til, at Belgien bliver dømt for at have overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at udsende en afghansk mand til Grækenland, som han rejste igennem på sin vej til Belgien fra Afghanistan.

»Jeg håber ikke, Danmark forsøger at komme af med folk, inden domstolen træffer sin beslutning,« siger Thomas Hammarberg.

Danmark tvangsudsendte torsdag 12 »primært afghanske« asylansøgere til Grækenland, oplyser Rigspolitiet. Blandt dem er ifølge Informations oplysninger en familie med to børn på henholdsvis fire og seks år. Og ifølge kilder på landets asylcentre har Rigspolitiet inden for de seneste uger ved en landsdækkende aktion arresteret et større antal asylansøgere med henblik på udsendelse til Grækenland.

Med henvisning til den såkaldte Dublin-forordning kan EU-staterne returnere asylansøgere til det første europæiske land, hvor de er blevet registreret efter deres indrejse i EU. Og meget ofte er det første land Grækenland, der med sin udstrakte Middelhavskyst modtager omkring 150.000 asylansøgere og migranter om året på trods af det fælleseuropæiske grænseagentur Frontex' bestræbelser på at forsegle grænserne.

Problemet er imidlertid, at asylsystemet ikke fungerer i Grækenland, der har Europas laveste anerkendelsesprocent og giver kun asyl til 0,04 procent af de ansøgere, der får behandlet deres sag.

En opgørelse viser, at der er 45.000 ansøgere til 1.000 indkvarteringspladser i landet, og uden en afleveret ansøgning kan asylansøgerne ikke få ID-kort og dermed adgang til sundhedsvæsenet eller andre basale rettigheder. Desuden dokumenterer flere rapporter fra blandt andre FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR, hvordan tusindvis af asylansøgere bor på gaden, ikke har adgang til at få behandlet deres sag og bliver mødt med en mangelfuld behandling, hvis det lykkes at komme så langt.

UNHCR henstiller derfor til, at landene ikke returnerer asylansøgere til Grækenland.

Adskillige europæiske lande har netop indstillet udsendelserne. Så sent som i sidste uge blokerede en svensk domstol således for overførslen af fem personer. »Asylprocessen har så store mangler,« at der er betragtelig risiko for, at ansøgerne bliver udvist på trods af, at de har behov for beskyttelse, vurderede domstolen og lagde yderligere vægt på, at afslagene er »standardiserede« og mangler tilstrækkelig juridisk baggrund.

Ny praksis

Hver måned modtager Danmark ifølge Dansk Flygtningehjælp omkring 150 asylansøgere, som er rejst over Grækenland. Siden juli 2008 har de danske udlændingemyndigheder imidlertid ikke udsendt asylansøgere til Grækenland, med mindre de græske myndigheder har udstedt en garanti for, at de vil behandle deres sag. I praksis har det betydet, at de danske myndigheder selv har måttet behandle størstedelen af de sager, hvor asylansøgerne i princippet ville kunne blive overført til Grækenland.

Men den 26. maj i år ændrede Integrationsministeriet praksis, godt to måneder efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol valgte at tage den principielle sag om udsendelser til Grækenland op.

»Overførsel af voksne asylansøgere vil i fremtiden ske, hvis Grækenland i medfør af kriterierne i Dublin-forordningen er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen,« forklarede ministeriet i en kortfattet pressemeddelelse.

Med andre ord forlader de danske myndigheder princippet om, at der skal foreligge en garanti fra Grækenland på, at asylansøgerne vil få deres sag behandlet. For som ministeriet forklarer, er det »vurderingen, at der i alle sager om overførsel til Grækenland i medfør af Dublin-forordningen - uanset om der foreligger en udtrykkelig accept eller ikke - vil være adgang til asylproceduren i Grækenland, hvis de pågældende asylansøgere ønsker at søge asyl.«

Hvad ministeriet lægger til grund for denne vurdering, der strider imod alle rapporter på området, er uklart. Men sikkert er det, at der således vil blive skruet markant op for de danske overførsler til Grækenland, hvilket sidste uges udsendelser vidner om.

Danmark kan dømmes

Thomas Gammeltoft-Hansen forsker i europæisk asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han er stærkt kritisk over for den danske praksis.

»Ud fra almindelige retssikkerhedsprincipper synspunkt er det meget problematisk,« siger han.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen vidner de danske udsendelser om, at de danske myndigheder »ikke følger med i, hvad der foregår i andre lande, hvor enten landene selv eller deres domstole har stoppet for udsendelser, indtil der er faldet dom ved Menneskerettighedsdomstolen.«

Asyleksperten vurderer, at Belgien i den aktuelle sag i Strasbourg risikerer at blive dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at Danmark i efterfølgende sager også kan blive dømt:

»Dels fordi forholdende i Grækenland reelt udgør en umenneskelig eller nedværdigende behandling, og dels fordi asylsystemet i Grækenland er ikke-fungerende, og flygtninge risikerer at blive sendt direkte tilbage til lande, hvor de kan blive udsat for tortur og forfølgelse.«

Værste i 30 år

Dansk Flygtningehjælp har i 15 individuelle sager haft held med at anmode Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at udstede midlertidige forbud mod de danske udsendelser til Grækenland, og organisationen arbejder i øjeblikket på højtryk for at få standset yderligere udsendelser.

»Jeg har arbejdet med flygtninge i 30 år, og det her er noget af det værste, jeg har oplevet. Disse mennesker har ikke noget værn mod mulig forfølgelse, hvis ikke Dansk Flygtningehjælp og Menneskerettighedsdomstolen griber ind. Vi må derfor reagere og gøre vores yderste for at hindre udsendelse af de asylansøgere, som er i risiko,« siger generalsekretær Andreas Kamm.

Først på måneden valgte menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg meget usædvanligt at udtale sig ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols mundtlige høring i den aktuelle sag til fordel for sagsøgeren, den afghanske asylansøger, der er blevet sendt tilbage til Grækenland fra Belgien.

Han vurderer, at sagen vil falde ud til afghanerens fordel:

»Jeg tror, domstolen beslutter, at det med den nuværende situation ikke er forsvarligt at udsende til Grækenland. Men den vil nok formulere det sådan, at det ikke skal gælde i al evighed, men indtil systemet fungerer igen. Og det var også, hvad jeg anbefalede.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad os nu fratræde de menneskeskerettighedskonventioner -det er jo kun vestlige lande der overholder dem -unilateralt. Så de er hverken universelle eller internationale. Der er ikke historisk tradition for retsstat i afganistan -hvilket NATO er ved at erfarer. Det er og vil forblive et klansamfund. Det er i det samfund asylansøgerne blev sat i verden så det er der de må hente "deres ret". Det er deres historie. Borgerrettigheder i europæske retsstater tilkommer dens borger -ingen andre.

Stig, hverken din eller min ytringsfrihed har relation til menneskerettighederne. Vi taler om konventioner som blev retificeret for nogle eurpæiske lande -som England tilbage i 90érne. Mig bekendt har jeg ytringfrihed efter grundloven. Det er jeg tilfreds med. Du forsøger med menneskerettighederne, at skaber et interessefællessakb mellem mig og folk i afganistan eller Congo. Det er fup og fidus. Læs Engelske aviser som Telegraph el. Daily mail og se daglige kommentarer hvor læsere kræver menneskerettighedskonventionerne opsagt. Britiske vælgere har det godt med Magna Carter fra 12-tallet og kan godt se at landet vil forblive overrendt pga. den utopiske jura -læs menneskerettighederne. Jeg går fuldt ind for borgerrettigheder og retstaten. Men jeg går imod at retstaten udøver juristiktion overfor mennesker, der ikke er borger i den. Det er defacto det menneskerettighederne kræver -og det vil i sidste ende opløse retsstaten.

Jens, selv om min kommentar nu er blevet offer for grønthøsteren, så skrev jeg intet om ytringsfrihed, jeg skrev informationsfrihed. Det er nemlig en rettighed du har via menneskerettighederne, og som vores forældede grundlov ikke sikre os. Uden denne ret ville det f.eks. være forbudt at opsætte satellit paraboler i Danmark. Her tabte Danmark igen en sag ved menneskeretsdomstolen, som fastslog at et sådan forbud var et angreb for informationsretten.

Ja og taben af sagen var sikkert et boligselskab,der fandt der ikke pyntede i begbyggelse med alle de parapoler.Så beborerne ikke kunne se falafel-tv.fra hjemlanene.Jeg har aldrig mødt modstand mod information jeg vil have. Derud over kunne de jo også hvad været et forsøg på at bremse der p virkning "hjemmefra" fordi der skadet ingratiion i DK- Kravet kunne jo faktisk have være velment. for dem, der stillede det.

Ah igen en der synes alle araberne er skyld i hans elendighed. Det var forudsigeligt at racismen ville blomstre, som afmatningen af økonomien tiltog, men at det er gået så stærkt, er dog alligevel skræmmende.

Jens Cini, måske du skulle åbne en historiebog, eller søge information, nu det er en rettighed, så ville du erfare at der er en synlig og gennemgribende årsag til disse mennesker intet har.

Eventuelt invasioner fra diverse kolonimagter med mere. Listen er så lang som historien nærmest strækker sig.

Det vidner blot om at menneskets udvikling er gået i stå, vi har ikke flyttet os mentalt siden engang i 1800 tallet. Andet end på de 2 intelligenser vi er ved at styne jorden med. Alt andet end lige, ikke imponerende.

Jeg kan nu godt lide ideen om at ændre menneskerrettighederne til borgerrettigheder der kun er gældende for de borgere som tilhører det pågældende land. Så alt i alt er jeg enig med Jens Cini. Desuden finder jeg det yderst mærkværdigt at Europarådets menneskerettighedskommissærer så optagede af Danmarks og øvrige EU landes lovlige brug af Dublinkonventionen der giver os ret til at sende asylansøgere tilbage til Grækenland og mindre optaget af at få Grækenland til at opfylde landets forpligtelser overfor asylansøgere. Fokuser dog på hvor hovedproblemer er, nemlig i Grækenland, istedet for de steder som blot følger gældende lov. Hvor svært kan det være?

Carsten A. Jensen

Det er imponerende at nogle mennesker fortsat nægter at forholde sig til verdens udvikling fordi de hellere vil tale om hvorvidt deres egne rettigheder eventuelt kunne forbedres så vi er bedre rustet til at sige nej tak til at give en hjælpende hånd til de mennesker, som vi med vores egen militærmagt har været med til at drive væk fra deres familier (hvis ikke de er døde), ødelægge deres hjem, og spolere deres ressourcer, for ikke at tale om at tilegne os kontrol af disse. Vi kan sagtens blive ved med at tale om hvorledes vi nok burde have det ene og det andet system i stedet for menneskerettigheder, men var det ikke en idé at forholde sig til den specifikke problemstilling som artiklen tager sit udgangspunkt i? Nemlig: 'Systemet i Grækenland er kollapset totalt, og det betyder, at de, der sendes tilbage, ikke har nogen mulighed for at få retfærdig prøvelse af deres asylsag.'

Mik og Jens. Hvordan sørger vi får at de nævnte asylansøgere kan få en sådan retfærdig prøvelse, nu når vi står i den situation at Grækenlands asylsystem er kollapset? Hvis det da overhovedet skal foregå en retfærdig måde?

Carsten Albrechtsen: Nu er jeg jo ikke en højtbetalt Europaråds menneskerettighedskommissær, men min generelle holdning til flygtninge er at vi skal støtte dem i nærområderne, hvor vi kan støtte langt flere end vi kan ved at tage en relativ lille gruppe af potentielle flygtninge herop til Danmark og give dem asyl her.

Dvs. EU skal oprette flygtningelejre i nærområderne som EU landene så kan finansiere over en fælles ordning.

Til gengæld skal det være slut med at tage f.eks fra Irak til Danmark eller fra Afghanistan til Danmark og søge personligt asyl.

Løsningen med fælles EU lejre i nærområderne er i mine øjne den mest hensigtsmæssige og det vil også tage flygtningepresset af Grækenland og alle EU lande inkl. Danmark.

Så det er mit løsningsforslag til at løse den uhensigtsmæssige flygtningestrøm. En anden fordel er at flygtningene bliver tæt på deres eget land, deres egen familie, venner, kultur og religion, hvilket jeg er sikker på enhver psykolog vil anbefale fremfor at flygte til et totalt fremmed land på den anden side af kloden uden familie og venner og med en meget fremmedartet kultur og religion eller mangel på samme.

Og til sidst køber jeg ikke historien om at vi skal tage de mennesker som vi har " med vores egen militærmagt har været med til at drive væk fra deres familier (hvis ikke de er døde), ødelægge deres hjem, og spolere deres ressourcer, for ikke at tale om at tilegne os kontrol af disse."

Danmark har hjulpet flygtninge lang tid før vi selv gik i krig i Irak og Afganistan. Med den logik skulle vi have nægtet at tage imod flygtninge fra de krige, hvor vi ikke har været involveret og det er jeg sikker på Carsten Albrechtsen ikke synes ville være en god ide.

Carsten A. Jensen

Mik Andersen: Tak for din udredning. Det er da rart at læse hvorledes du fremadrettet synes problemerne med den tiltagende flygtninge strøm skal tackles, hvis der nu endelig og absolut skal føres krige i de omtalte områder. Og det skal der jo, der er (var (er)) jo onde magter på spil i Irak. Nå nej, Afghanistan mente jeg. De onde er i Afghanistan, ikke? Bare lige for at få det på det rene. Jeg husker ikke så godt længere.

Det er altid godt med lejre. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Jeg har været på nogle ret gode nogle. Det ville sikkert blive nogle ret hyggelige lejre. 150.000 mennesker om året, hvis vi blot tæller de mennesker der har Grækenland som rejsemål. Og hvor mange år er det krigen har varet...? Jeg husker ikke så godt længere.

Jeg vil dog lige frem til min oprindelige pointe. Hvordan skal vi forholde os i denne konkrete situation, som den er beskrevet overfor? Jeg ved godt at det er lidt tiltalende at komme med et bud på hvordan man løser flygtninge-strømmen permanent, men vi har endnu ikke diskuteret eventuelle løsninger på den pågældende sag. Hvordan sørger vi får at de nævnte asylansøgere kan få en sådan retfærdig prøvelse, nu når vi står i den situation at Grækenlands asylsystem er kollapset? Hvis det da overhovedet skal foregå en retfærdig måde?

Du skal heller ikke købe den med at det er mennesker som "vores egen militærmagt har været med til at drive væk fra deres familier (hvis ikke de er døde), ødelægge deres hjem, og spolere deres ressourcer, for ikke at tale om at tilegne os kontrol af disse". For Danmark har jo altid, som du siger været dygtige til at hjælpe flygtninge også før krigen. Spørgmålet er bare hvordan det kan være at den selvsamme regering der gik ind i krigen nu også sender de omtalte hjemløse afghanere til Grækenland. Bevares, det skal de jo vel nok have lov til. Men er det det gode at gøre i dette tilfælde? Burde man måske ikke lige have kigget på hvordan de havde det, og undersøgt om vi måske kunne hjælpe dem?

Det evige mantra "støt dem i nærområderne" dækker jo kun over, at dér kan vi ikke se deres nød, men blot ignorere den. Samtidig skærer de folk, der hyppigst fremfører dette mantra, gladeligt ned på bistanden.
Ynk og hykleri, det er, hvad det er.