Læsetid: 2 min.

Erling Olsen: Jeg blev RUC-rektor som drilleri

RUC's første rektor, Erling Olsen, blev i fredags tildelt titlen æresdoktor. Selv kalder han udnævnelsen til rektor i 1970 for 'drilleri fra den borgerlige regerings side'
20. september 2010

Erling Olsen er glad for, hvordan det er gået det universitet, han selv var med til at starte. Og det til trods for, at han efter mange slagsmål med de marxistisk-inspirerede studenter og undervisere blev væltet af posten som rektor for RUC i 1973 - bare tre år efter sin tiltræden og efter, at han i 1972 havde advaret mod universitetscentret som en »marxistisk missionsskole«.

Men det vil Erling Olsen ikke tale om:

»Hvis jeg starter argumentationen igen nu, skal de andre tage til genmæle, og så kører den. Det skader RUC,« siger han til Information.

Til gengæld vil Erling Olsen gerne tale om, hvordan det gik til, at han blev rektor for det universitet, der blev vedtaget efter den såkaldte Lov om Danmarks Fjerde Universitet.

»Jeg blev udpeget til rektor som rent drilleri fra den daværende borgerlige regering,« siger han.

Historien begynder i 1970, hvor daværende undervisningsminister Helge Larsen (R) (i RVK-regeringen 1968-1971, red.) udpegede Erling Olsen som leder af det interimstyre, der skulle varetage den konkrete planlægning af de nye uddannelser og fastlægge det nye universitets overordnede rammer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men det er åbenbart ikke ovre med politiske udnævnelser på universiteterne. Anders Fogh Rasmussen blev udnævnt til æresalumne ved Århus Universitet. På trods af kritik for en ren politisk udnævnelse, som man ikke kunne tage afstand fra som født medlem af Alumneforeningen, hvis man har en eksamen fra universitetet. Man kan nemlig ikke melde sig ud af foreningen. Og dermed ikke tage afstand fra udnævnelsen. Som med universitetsledelsernes beslaglæggelse fra erhvervslivet på politiske vilkår har udvirket dén slags håbløse manifesteringer. Århus Universitet har imidlertid slet og ret ignoreret indsigelser. Man ønsker åbenbart ikke dialog eller debat på feltet. Og dét er stærkt kitisabelt, naturligvis...

Med venlig hilsen