Nyhed
Læsetid: 2 min.

Folketinget vil ikke forhindre megaskoler

Danmarks Lærerforening og Skolelederne advarer mod megaskoler. Store miljøer er sværere at få til at fungere, mener de. Politikerne i Folketinget lægger dog ikke loft på elevtallet i folkeskolerne. De vil ikke gribe ind i kommunernes arbejde
Indland
17. september 2010

Over hele landet skyder storskoler op i forskellige afskygninger som en konsekvens af, at flere skoler bliver slået sammen. På den måde sparer kommunerne penge på ledelse. Megaskolerne ser ud til at blive fremtidens skoler, og det er en bekymrende tendens, mener Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen:

»Man tænker ikke på, at store uddannelsesmiljøer er mindre trygge end små. Det er vigtigt, at man opfatter skolen som andet end en læreanstalt. Det er et kultursted og har en dannelsesopgave, som kan blive forringet af megaskoler,« mener han.

Anders Balle, formanden for Skolelederforeningen, er enig. Megaskolerne vil blive uoverskuelige for lederne, og det vil trække spor gennem hele skolen:

»Al forskning viser, at jo mere nærværende ledelse man har, jo bedre bliver sparringen med lærerne, og jo bedre bliver undervisningen,« siger han.

Loft over elevtal

Som udgangspunkt foretrækker Skolelederforeningen, at megaskolerne bliver undgået:

»Vi så gerne, at man satte et loft på elevtallet, men jeg er ikke sikker på, at det er muligt. I stedet må vi bare appellere til, at man, hvis man lægger skoler sammen, sørger for, at lederne ikke skal holde overblik over alt for mange lærere.«

Det bliver ikke aktuelt med et loft over antallet af elever på en skole. Ansvaret for skoledrift ligger som udgangspunkt i kommunerne, forklarer Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre:

»Skolestørrelser er kommunernes ansvar. Vi kan ikke vurdere, hvad en kommune ligger til grund for at slå flere skoler sammen.«

Flere penge

Hun mener, at et elevloft ville være ligegyldigt og skabe ekstra arbejde til politikerne:

»Hvis vi indførte et loft over elevantal på skolerne, ville vi bare give en masse dispensationer til de skoler, der ikke kunne holde sig under antallet. Ligesom vi lige nu giver dispensationer til de kommuner, der ikke kan holde sig til loven om maksimalt at have 28 elever i en klasse,« siger hun.

Christine Antorini fra Socialdemokraterne er enig med Anne-Mette Winther Christiansen. Kommunerne må træffe beslutningerne om, hvor store deres skoler skal være. Hun mener dog, at kommunerne skal have flere penge til at investere i folkeskolen, blandt andet for at undgå at lægge skoler sammen:

»Megaskoler er et resultat af den dårlige økonomi i kommunerne, og derfor synes vi, at kommunerne skal have bedre rammer til at løfte opgaverne. Det er en af de ting, vi berører i vores finanslovsudspil,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

SKOLERIDT.
For godt og vel 100 år siden fandtes en tilsvrarende opfattelse i de engelske skoler, hvor over 100 børn i klassen var anbefalelsesværdigt.
Nu som dengang var opfattelsen ikke pædagogisk eller blot børnevenlig, men et udtryk for den rationelle efffiktivisering i erhvervslivet - produktivitets- og profithensynet.