Læsetid: 4 min.

Forskere punkterer myten om dansk vækstkrise

I årevis er dansk økonomis udvikling blevet fremstillet som om, at 1990ernes økonomiske politik har ført til produktivtetstab og lavvækst. Men det passer ikke, afslører ny forskning, der udfordrer hele vækstdebattens udgangspunkt
Danmark var allerede i 1950 blandt de mere velstående OECD-lande. Vi klarer os ikke dårligt sammenlignet med en række andre lande, og Nyrup-regeringens politik i 90'erne repræsenterer ikke en speciel dårlig vækstperiode, påpeger to økonomiprofessorerer. Her finansminister Mogens Lykketoft og økonomiminister Marianne Jelved, efter at 1998's finanslovsforlig er kommet i hus.

Danmark var allerede i 1950 blandt de mere velstående OECD-lande. Vi klarer os ikke dårligt sammenlignet med en række andre lande, og Nyrup-regeringens politik i 90'erne repræsenterer ikke en speciel dårlig vækstperiode, påpeger to økonomiprofessorerer. Her finansminister Mogens Lykketoft og økonomiminister Marianne Jelved, efter at 1998's finanslovsforlig er kommet i hus.

Bjarke Ørsted

30. september 2010

Regeringens Vækstforum arbejder på højtryk for at finde svar på »morgendagens udfordringer« i dansk økonomi.

Væksten er for lav, og Danmark er i årevis sakket bagud, lyder udgangspunktet, der har fået vækstdebatten op i gear. Selskabsskatten må derfor sænkes, konkurrenceevnen må op, og lønnen må ned, har løsningsforslagne lydt fra både politikere og interessenter. Men nu peger ny forskning på, at præmissen for vækstdiskussionen er helt forkert.

I en analyse i Nationaløkonomisk Tidsskrift afslører økonomiprofessorerne, Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen fra Københavns Universitet, hvordan den danske produktivitetsvækst ikke er løjet nævneværdigt af mellem 70erne og 2007. Med andre ord går det måske ikke så skidt i Danmark endda.

I 70erne var det den internationale krise og ikke den hjemlige økonomiske politik, der udløste dykket, som økonomien aldrig rigtig er kommet sig over. Men Nyrup-regeringens politik i 90erne repræsenterer ikke en speciel dårlig vækstperiode, konstaterer de to forskere efter at have studeret produktivitetsvæksten fra 1950erne til 2007.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke de (citat) "væsentlige forhold", de to økonomiprofessorer skal forholde sig til, snarere er, at den nuværende regering gerne vil sætte den Nyrupske regering i så dårligt lys som overhovedet muligt ;-)

Det er da mærkeligt, at det skulle være den foregående regering politik, som er hovedårsagen til, at væksten har været lav siden 1995, når den siddende regering dog trods alt har regering i 9 ud af de 15 år, som er gået siden 1995.

Det er desuden primært siden år 2000, at væksten har været lav i Danmark, hvilket gør det yderligere besynderligt, at overskriften taler om, at årsagen skal findes i den politik, der blev ført i 1990`erne.

Nok er der visse ting, som har en meget langsigtet effekt, men alligevel er det nok mere nærliggende at konkludere, at årsagen til lav vækst siden år 2000 skal findes i den politik, som er blevet ført i 00`erne altså primært under Fogh og ikke under Nyrup eller Schlüter.

Mest imponerende er dog at de kære professorer søger at forklare at Danmark har den næsteringeste vækst i OECD med internationale forhold !!!

Hvis svenskerne kan, kan vi vel også, men de har selvfølgelig også en regering som fører borgerlig politik.

Hovedproblemet er, at de angivne organisationer, nationaløkonomer og professorer har en misforstået opfattelse af begreberne lønsomhed, produktivitet og effektivitet. Hvordan skal man kunne udtale sig kvalificeret når modellerne, som de betjener sig af ikke er gyldige til beskrivelse af de problemstillinger de skal kunne forklare?

Det er meget vel muligt at produkttiviteten i modsætning til hvad man ellers har fyldt medierne med har været stigende hvis man redefinerede sit regnegrundlag til at tage højde for arbejdstakt og rationaliseringsindsats i de forskellige erhverv og ikke blot beregnede produktiviteten som en division imellem BNP og antal nedtagte timer.

Økonomerne har i virkeligheden ikke så meget overblik over de økonomiske sammenhænge, som de giver indtryk af og som medierne giver udtryk for. Det er på tide at lægge nogle realistiske beregninger på bordet i stedet for at lægge tågeslør.