Læsetid: 3 min.

Fremtidens skoler er megaskoler

Københavns Kommune vil lægge fire folkeskoler på Amager sammen til en kæmpe undervisningsanstalt med hele 2.140 elever. Det går ud over kvaliteten i ledelsen og dermed undervisningen og elevernes dannelse, mener iagttagere. Ikke desto mindre er tendensen tydelig over hele landet: Megaskoler er fremtidens skoler
Over hele landet skyder de op - megaskolerne med langt over 1.000 elever. På Amager er Danmarks største netop blevet vedtaget. Efter sammenlægning af fire skole vil den nye skole rumme hele 2.140 elever.   arkiv

Over hele landet skyder de op - megaskolerne med langt over 1.000 elever. På Amager er Danmarks største netop blevet vedtaget. Efter sammenlægning af fire skole vil den nye skole rumme hele 2.140 elever. arkiv

Kristine Kiilerich

16. september 2010

Der er 372 elever i en gennemsnitlig dansk folkeskole. Men forslag om megaskoler popper nu frem fra Frederikshavn og Hjørring til Guldborgsund og Amager. På Amager har Københavns Kommune netop sendt et forslag om en megaskole med 100 klasser, 11 spor og 2.140 elever til høring. Alternativt kan der blive tale om to skoler med hver fem-seks spor. De fire skoler er Dyveskolen, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole og Sundbyøster Skole. Hans Henrik Kølle, bestyrelsesformand på Gerbrandskolen, er stærk modstander af sammenlægningen:

»Vi synes, det strider mod et lærings- og nærhedsprincip. 2.100 elever er en kæmpestor skole, som en ledelse ikke har nogen mulighed for at have overblik over,« fortæller Hans Henrik Kølle.

Han frygter, at forældrene vil hive deres børn ud af en eventuel megaskole, og at der vil opstå problemer ved en sammenlagt ledelse:

»Forældrene vil sende deres børn i privatskoler, når de hører, at deres barn skal gå på en kæmpeskole. Det kan også give en masse problemer, når man skal sammenlægge en ledelse af fire forskellige lærergrupper.«

Megaskolerne kommer

Men hvis megaskolen på Amager bliver en realitet, vil den få mange ligemænd. Over hele landet er der tilløb til skoler med over 1.500 elever, fortæller Niels Egelund, forsker på Aarhus Universitet, DPU:

»Tendensen startede for nogle år siden, hvor man begyndte at lave fælles skoleledelse for mindre skoler. Nu har det udviklet sig til, at det også sker på store skoler,« siger han.

Det er dårlig økonomi, der tvinger kommunerne til at smelte skolerne sammen:

»Det er som følge af den økonomiske situation, med færre skattepenge til skolerne og generel økonomisk lavvande, at man ser den her tendens, og man vil se det meget mere fremover,« mener Niels Egelund.

Man har ikke nogen forskning, der beviser, hvilken effekt store institutioner har på miljøet. Niels Egelund kan derfor kun gætte på, hvilke konsekvenser det kan have for skolen:

»I første omgang kan man forestille sig, at det er svært at have overblik over, hvad der foregår på institutionen,« siger Niels Egelund.

En indlæringsfabrik

Per Kjeldsen, pædagogisk psykolog og medlem af pædagogik og uddannelsestænketanken Sophias ledelse, mener, at det er et problem, når man samler en stor mængde elever i en institution:

»Man ser efterhånden på skolen som en indlæringsfabrik i stedet for en kulturinstitution, der skal sikre børns dannelse,« mener han.

Per Kjeldsen frygter for tendensen og tror, at et miljø med over 2.100 elever vil påvirke eleverne negativt:

»Tænk, hvis vi en dag står med ene kæmpeskoler. I store institutioner vil børnene fremme deres behov for at tænke på sig selv, fordi de ikke kan forholde sig til store grupper. Indlæringen og dannelsen tager skade, når man går i en kæmpeskole,« mener han.

En dårlig kæmpeskole

Venstres medlem af børn- og ungeudvalget, Cecilia Lonning stemte mod forslaget om at slå de fire skoler på Amager sammen. Hun frygter, at Dyveskolen, som har haft dårlige resultater og et dårligt ry, vil gøre den eventuelle megaskole dårlig:

»Vi tror, at man i stedet for at have tre velfungerende skoler, og en der ikke fungerer optimalt, så vil skabe en kæmpeskole, der ikke fungerer,« siger Cecilia Lonning.

Da SF's Bo Asmus Kjeldgaard var Børn- og Ungeborgmester i København, udtalte han, at man ønskede skoler på »cirka 600 elever - og ikke megaskoler på 1.000-1.200 elever,« men siden da er der sket meget, siger Pernille Gaarde Bendix (SF), medlem af børn- og ungeudvalget:

»Vi gør det her fordi vi mangler pladser til skoleelever i København. Besparelsen er en bonus. Uanset hvor ufedt det bliver for de her skoler, så er større skoler noget vi kommer til at se. Nu skal forslaget i høring, og så må vi se, hvad løsningen bliver,« siger hun og understreger, at større skoler er nødvendigt:

»Vi ønsker jo ikke nødvendigvis at lave indgreb, der kommer til at påvirke elevers dagligdag negativt, men det kan være nødvendigt. Vi er heller ikke sikre på, at en kæmpeskole bliver et problem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Ja det skal være skidt før det bliver godt, og vi må være på rette vej, for det ser ud til at blive rigtig skidt. Dette er endnu et eksempel til scrapbogen!

Staten støtter finanssektoren, andre aktører til de ledige, privathospitaler, Mærsk og andre velhavere med milliarder af kroner.

Det er nemlig bare godt at de får mere, mens vores børn og forældre skal betale gildet med forringelser af deres uddannelse, sygesikring, ældrepleje mm.

Der er noget rivende galt i Danmark!

Erhvervslivet forstår ikke, at deres eneste betydning i samfundet er viljen og mulighden for 1) at levere nødvendige produkter, 2) at finansiere samfundet. Skulker de fra disse opgaver, legitimerer de indirekte en nationalisering.

endnu et skridt for minimal staten, gad vide om de overhovedet ved hvad de har gang i de politikere på højrefløjen. Alle de ting de revser, det er netop dem der vil eskalere efter denne model. Flere narkomaner, flere med dårlig skolegang m.m

Jeg vil anbefale dem på strandvejen at mure glasskår ind i toppen på murene som i sydamerika. Det er nemlig den vej det går. Kan man ikke arbejde sig til det, så er der andre løsninger. Ikke et billede man ønsker at se i Danmark, men unægtelig en udvikling i den retning.

Karsten Johansen

Det er sannelig ikke bare i Danmark, at en slik "utvikling" av samfunnet, som jo faktisk er en avvikling av det, finner sted nå i disse år. Selvom utviklingen nok er ekstra grell i Danmark, finner vi den samme trenden mange andre steder.

Og den går ikke kun mot megalomani i skolestørrelsen, men også i størrelsen av klassene. Vel å merke skjer dette, samtidig med at politikerspråket flommer over av herlighetsfloskler om "indiviuell tilpasning" av undervisningen. Enhver kan selv tenke seg hvor mye "individuell tilpasning" det blir mulighet for, når den samme tiden fra lærerens side skal fordeles på ikke 25, men 32 elever eller fler.

"Svaret" fra myndighetene på denne faktiske umuligheten av individuell tilpasning som systemet gjennemfører i "finanserne"s tjeneste er en masse skolastisk vås om "læreren som leder", blablabla.

"Finansene" står her for den voldsomme og hurtigt voksende omfordeling i samfunnet til fordel for de aller rikeste, som bare aksellererer og aksellererer, også den bak falske fasader om "valgfrihet" og t alle høyrepartier nå har blitt "sosialdemokrater". Noe i realiteten heller ikke sosialdemokratiene selv har vært på mange tiår - de er neoliberalister som alle de andre fra "konservative" til "sosialliberale" og "sosialister", dvs. de er - nok i de fleste tilfeller uten å være seg det bevisst - faktisk nyfascister på listesko.

Så vidt jeg vet, er det overraskende nok i en del stater i USA, at man (iallfall inntil for nylig) gikk bort fra trenden med gigantskoler - på grunn av negative erfaringer med kriminalitetsvekst osv. Mens man altså i København nå legger grunnen for den nære fremtidens medieoppslag om våpenbeslag på skolene. Gjett selv hvem som kommer til å hetse seg opp på det: de selv samme politikerne som nå gjennemfører faenskapen.

Vår tids offentlighet består av mer og mer grotesk
"doublespeak" (Orwell) - den blir frivillig totalitær.
Når herskerne i historien har buntet mennesker mer og mer sammen har det alltid vært opptakten til slaveri og krig. Som Hitler formulerte det i 1943: "De underlegne folkeslagene bør ikke lære slikt som vedrører deres historie. Det setter bare fluer i hodene på dem. I stedet bør det settes opp høyttalere som spiller lett musikk, da lett musikk fremmer arbeidsgleden." Dette er også det tendensielle og tause budskapet bak gigantskolene: "de behøver ikke å lære annet enn kadaverdisiplin og underholdningsbedøvelse for å bli arbeidskraftreserve og lønnsslaver hos oss."

Per Erik Rønne

I samme omfang man når over det antal parallelklasser der skal til, for at man kan få en en fornuftig niveaudeling, er der ingen grund til at gøre skolerne større.

Folkeskoler med mere end 2.000 elever er en absurditet, og massevis af erfaringer viser at når man når meget store størrelser fordufter stordriftsfordelene - og omkostningerne bliver for store.

mariann offersen

Det endelige skud for boven til til dannelsen af demokratiske borgere!

Jeg skal komme med en indrømmelse. I folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet var jeg ikke én af de allernemmeste og mest tilpassede elever, og kom derfor til et par "opbyggende samtaler" med skoleinspektøren henholdsvis rektor.

Uforglemmelige samtaler! man fornemmede "privilegiet" ved at institutionens top tog sig af sagen.

Begge de herrer er vist døde, eller ville jeg sende dem en dybfølt tak, fordi de fandtes.

Søren Kristensen

Engang var der en lille købmandsbutik. Idag er der et stort supermarked - hvis du er heldig. Det er den vej det går og vi har selv valgt det - har vi det bedst med at tro. Vi er i hvert fald trætte af rundkredspædagogik og bagstræberi. Vi vil have udvikling, selvbestemmelse, demokrati og penge på lommen. Det er derfor vi har valgt den samme regering to gange i træk. Stordriftfordele.

mariann offersen

Hvis vi fortsætter med at sammenligne vore demokratiske institutioner med købmandsbutik versus supermarked, - så eroderer vi grundlaget for begge dele.

Søren Kristensen

Mariann Offersen

Det var måske også på tide vi fandt "den gyldne middelvej" - altså en mellemting mellem den forældede købmandsbutik og det golde supermarked? For nu lige at nappe en sidste sammenligning :)

mariann offersen

Hvad med logistikken i at få samlet alle disse børn/forældre lærer og andet personale klokken 8.00 om morgenen. Flextid? Holddrift?

Sikkerheden? Danmark skal nok ikke regne med at dets skoler kan vedblive at være fredede. Skolemasakre har man jo hørt om. Vi må som konsekvenshave mere overvågning, lukkede skoleporte.

Jo mere fremmedgjorte elever bliver i forhold til deres skole jo mere hærværk. Endnu mere overvågning.

Det skal nok blive billigt!!

Per Erik Rønne

@Mariann Offersen,

selv om jeg er imod så store skoler, så vil de næppe for det enkelte barn føles så »store«. De vil nemlig fremstå som mindre, aldersopdelte skoler. Indskoling, 0.-3. klasse, mellemtrin, 4.-6. klasse, og udskoling, 7.-10. klasse.

Sådan fungerer mange skoler allerede i dag, men her er der så typisk 2-3 parallelklasser, hvor vi her taler om hele 11.

De vil i størrelse være som nutidens erhvervsskoler.

Søren Kristensen

"Man har ikke nogen forskning, der beviser, hvilken effekt store institutioner har på miljøet. Niels Egelund kan derfor kun gætte på, hvilke konsekvenser det kan have for skolen"

Så lad mig da bidrage med en lille empiri. Som ung lærervikar underviste jeg i Nordsjælland i sluthalvfjerdeserne og min umiddelbare oplevelse var at det var meget nemmere at holde ro og orden i en klasse på en af kommunens lilleskoler end på kommuneskolerne. Jeg har nogle idéer om at det handler om nærhed, identitet, respekt og en masse andet, som er nemmere at etablere i et mindre, men også mere krævende, fællesskab. For det gælder selvfølgelig også den anden vej, at er der problemer i en lille enhed, så kan der gå længere tid før de bliver afdækket.

Helhedsindtrykket var dog at de små skoler gjorde det bedst for børnene - og faktisk også for de voksne.

Peter B. Jensen

Selv om jeg sagtens kan se farerne og problematikken ved industriel præget undervisning, fra manglende overblik i ledelsen over individets relative størrelse til de trafikale problemer når et par tusinde neurotiske forældre skal indlevere deres børn, så vil jeg ikke kategorisk afvise at det kan komme til at fungere.

Skolen vil måske kunne tilbyde bedre faciliteter, et bredere udbud af både skolastiske og fritidsaktiviteter og rent socialt kan det være en fordel med en større gruppe, så man lettere kan finde ligesindede og lære at omgås ikke ligesindede. Hvis den afsatte tid pr. elev forbliver uændret kan jeg ikke se problemet ved at skolerne bliver sammenlagt. Ok, frit skolevalg bliver for dem med købekraft - men hellere en god skole end frit valg mellem dårlige skoler (ikke ment som vurdering af de nuværende skoler).

Indrømmet, jeg tror ikke at det vejer nær så tungt som de formodede stordriftsfordele i beslutningstagernes ligning - men hvis beslutningen er bestilt, så lad os gøre hvad vi kan for at få det bedste ud af det.

Per Erik Rønne

@Søren Kristensen,

Dine erfaringer fra lilleskoler er intet værd til at vurdere det, du vurderer. Forældregruppen til en lilleskole er ganske simpelt meget forskellig fra forældregruppen til en folkeskole, og selv store privatskoler som Bagsværd Kostskole [der har børnene fra 0. klasse til 3. gymnasieklasse] fungerer bedre end folkeskoler, der skal optage alle i skoledistriktet.

Søren Kristensen

Jamen så checker jeg ud af diskussionen om skolens størrelse :)

På indholdssiden, vil jeg dog stadig hævde at heldagsskolen, altså den hvor børnene kan opholde sig fra om morgen til langt ud på eftermiddagen, lader til at være en god idé. Dels fordi det er meningsløst at lokalerne står tomme efter kl. 14 og dels fordi så meget af læringen foregår udenfor skolen, at den så småt alligevel begynder at minde om et fritidshjem. Hvilket jeg ikke ser noget problem i. Tvært imod tror jeg at en strørre grad af samarbejde mellem skole og fritidshjem er af det gode.

Per Erik Rønne

@Søren Kristensen,

Når vi taler om heldagsskolen er vi helt enige. Jeg forstår heller ikke modstanden i K og DF; det virker som om de forestiller sig en virkelighed som da de selv gik i skole i 60erne og 70erne, med en hjemmegående mor der smurte ens madpakke, også i 3g ...

Hvad med noget nytænkning i skolebyggeriet.

Alle disse elever i samme bygning, men i mange etager stræbende mod himlen.

Grønne Terasser, vel beskyttet mod falduheld og balanceøvelser', vandkunst, grønt tag med bio-lab, solceller og nanovindmølle- funktionsetager, der adskiller en række etager til et lidt mere samlet hele, f.eks. underskole under skolebiblioteket og de ældre over, osv. Lektielæsningetager, fitness rum, kæledyrs-bio-etage osv.

Det kan vel skære ned på grundudgiften og vedligeholdelse og holde eleverne fra chokoladekioskerne i pauserne.

Jeg har ikke set det, men har de gamle skolebygninger udviklet sig gennem de sidste 50-100 år?

Martin Jeppesen

Det er jo en sørgelig kendsgerning at det er meget lettere at indoktrinere og manipulere mennesker, når man samler dem i store, upersonlige masser. Det er under den nuværende regering blevet gjort med den offentlige administration, universiteter, hospitalsvæsen, og nu er det så folkeskolernes tur.

Jeg håber ærligt talt at dette vil blive folkeskolens dødsstød, for alternativet er desværre langt mere ubehageligt.

Niels-Holger Nielsen

Per Erik Rønne

"I samme omfang man når over det antal parallelklasser der skal til, for at man kan få en en fornuftig niveaudeling, er der ingen grund til at gøre skolerne større."

Hvordan synes du selv ordet niveaudeling blandt medmennesker smager?

I det mindste indtil min barndom var det almindelig livserfaring, at små børn lærte af større og store børn - det var en vigtig ingrediens i enhver personlighedsdannelse. Men du foretrækker altså det mere standardiserede parallelkoncept, som sandt for dyden er fabrikstænkning.

Per Erik Rønne

@Niels-Holger Nielsen,

=
Hvordan synes du selv ordet niveaudeling blandt medmennesker smager?
=

Ganske godt. Vi har altid, også i dag, brugt niveaudeling, og hvis du tror at alle og enhver har gener, der koder for en så høj intelligens at de kan tage en universitetsuddannelse, så har du ikke begreb biologi og naturlig selektion.

Ja, du talte jo om niveaudeling af »mennesker«, ikke af »børn«.

Men også niveaudeling af [store] børn foretager vi da også i dag. Børnene deles ved afslutningen af 9. klasse i dem der er gymnasieegnede, og dem der ikke er, og som derfor må gå eksempelvis en teknisk skole.

Da jeg gik i skole deltes børnene efter 5. klasse i boglige og ikke-boglige. Endnu en deling fandt så sted efter 7. klasse, i dem der kom i realen og dem der måtte henvises til den »almene« linie, hvor de dog også kunne tage en »teknisk forberedelseseksamen«, der når det drejede sig om matematik og naturvidenskab. Men fremmedsprogene var ikke obligatoriske, selv om jeg nu tror at stort set alle havde i hvert fald engelsk, men ikke tysk.

For de boglige var såvel engelsk som tysk obligatorisk, tysk fra 7. klasse. Og vi havde matematik i stedet for regning, med bogstavregning og reduktion af udtryk. I hvert fald jeg havde også havde på det niveau også løsninger af en ligning med en ubekendt.

I 1. real kom bevisførelserne og abstrakt matematik. Fra begyndelsen med en geometri der byggede på Euklid. I 2. real kom latin til; obligatorisk for dem der ville i det sproglige gymnasium, men alle havde det. Og for dem der tog 3. real med også fransk; dem der begyndte i gymnasiet efter 2. real havde obligatorisk fransk i alle tre år. Også os matematikere.

I dag findes så kun den ikke-boglige linie helt frem til og med 9. klasse. Den halvdel af eleverne der kunne klare det langt højere niveau, man havde i den boglige linje, må så blot sidde og kede sig.

Hvis de kan nøjes med det. De kan udvikle dårlige arbejdsvaner, fordi de jo kan det hele - måske allerede mens læreren forklarer en ting første gang gætte sig til resten.

Ja, selv gruppen af børn der får for få faglige udfordringer end de har behov for kan deles i en normalgruppe og en gruppe af »superintelligente« børn. Disse har typisk lært sig selv at læse i 3-4 års alderen, og læser børnebøger som »Brødrene Løvehjerte« fra 4-5 års alderen.

Mange af dem kan i dag ikke klare sig i børnehave eller skole; de er ganske simpelt for begavede til at være sammen med normalt begavede børn. Men placeres de i en børnehave under en skole som Atheneskolen i Søborg klarer de sig udmærket. Atheneskolen er etableret af Mensa, der traditionelt er en forening for højt begavede ufaglærte - ufaglærte fordi de som følge af deres begavelse og »udadvendte« testesteron-prægede adfærd blev hægtet af allerede i underskolen.

Alternativet for disse børn til privatskoler som Atheneskolen er ikke en uddannelse i det offentlige regi, men hyppigt tidlig skoletræthed og indlæggelse på børnepsykiatriske afdelinger. Nogle klarer sig dog igennem, typisk fordi de er mere »feminine«, og selv folkeskolens lovgivning er jo rettet mod en pige--norm.

Så ja, jeg er tilhænger af en storstilet uddannelsesreform.

Folkeskolen skal deles i en underskole for 0.-4. klasse med mindst tre parallelklasser på hver årgang. Og en mellemskole for 5.-9. (-10.) klasse med et tilsvarende antal parallelklasser.

I underskolen undervises børnene sammen, men når børnene når tilstrækkeligt langt i et fag, deles de på tværs af klasserne i tre sets, upper, middle og lower set. I lower set sørger man for at selv de sløveste får lært det alle skal lære, i upper set, hvor alle kan det, sættes de til noget andet. I eksempelvis 1. klasse matematik ville det være passende om de lærte mængdelære, ikke talmængder men mængder af dyr, fødevarer etc. Det har man nemlig erfaring med fra omkring 1970 at en tredjedel ar børnene i 1. klasse sagtens kan lære, en tredjedel med noget besvær, og den sidste tredjedel slet ikke. Middle set går over til mængdelære når alle i settet har lært det grundlæggende.

I mellemskolen bør børnene være permanent delt i tre linjer. En almen linje der svarer til den nuværende. En boglig linje der som den eneste leder frem til de gymnasiale uddannelser. Og en praktisk linje for de 10-20% af børnene der ikke kan følge med i den nuværende folkeskole, og som typisk skal have regning integreret med sløjd.

Og så må vi have en reform at ungdomsuddannelserne. Den katastrofale gymnasiereform må rulles tilbage, og grengymnasiet genindføres. Matematik med matematisk abstraktion genindføres i mellemskolen, gymnasieskolen og på universitetet [hvor en kandidatuddannelse i matematik i dag er reduceret til en kandidatuddanelse i regning; nyuddannede kandidater er dårligere end vi var da vi efter 2. real begyndte i 1. g].

Og på de tekniske skoler må man indføre en praktisk linje for dem der finder de nuværende uddannelser for boglige, typisk dem der har gået i den praktiske linje i mellemskolen.

Og så må det faglige niveau på universiteterne genskabes. Vi er efterhånden nået til at en studentereksamen fagligt ligger under den gamle realeksamen, og at en bachelor-grad ligger nogenlunde på niveau med den gamle studentereksamen - dog ikke for et fag som matematik. Der er en ren katastrofe.

Og så må handelshøjskoledrengene ud af universiteternes ledelser, og Den akademiske Republik fra 1479 genskabes. I dag har man jo erstattet forskernes republik med et byzantinsk bureaukrati, hvor forskerstillinger konverteres til bureaukratstillinger. Ikke underligt at universiteternes kvalitet er faldende på såvel forsknings- som undervisningssiden.

Det lader til, at ideen var sammenlægning på det adminstrative plan. Det kan jeg til gengæld kun bifalde, for så vil det i langt højere grad betyde, at den enkelte lærer igen kan bemægtige sig magten over sin undervisning, fordi ledelsen nødvendigvis må handle mere overordnet.

Hvorfor ikke lære af friskolerne?

Med jævne mellemrum diskuteres forholdet mellem friskoler og folkeskoler. Navnlig når flere og flere, heriblandt venstrefløjspolitikere, vælger at sende deres unger i friskole. Er der nogen der kender til undersøgelser af lærer- og forældre motivationer i forbindelse med valg af folkeskole kontra friskole?

- Ikke at regeringen spilder deres tid på at lytte til videnskabelige undersøgelser når krisen giver gratis gysende pyroteknik til Lykkes neoliberale tryllekunster -

For det er min helt klare overbevisning, at det er skolestørrelse, lærernes og forældrenes ejerskab, og den, trods de nylige indskrænkelser, relative frihed over pædagogiske virkemidler, der får mange til at vælge friskoler!

Jeg vil stille spørgsmålstegn ved myten om, at det alene er det faglige niveau der får forældre og lærere til at vælge friskoler. Størrelse og medbestemmelse er netop vigtige faktorer, som i princippet - hvis viljen er der - kan overføres til folkeskolerne.

Hvorfor ikke lære af friskolerne i stedet for at forstørre skævvridningen?

Mvh et friskolebarn.

GRÆDEKONER
Dette er noget af det mest grædekonelignende jeg har læst i lang tid.
Jeg tror megaskoler grundlæggende er et gode og bliver en stor succes. Børn omgås alligevel mest dem som er i klassen og miljøet omkring. Og mon ikke det vil være fede muligheder for særlige skolegårde for minde og større børn? Det har man jo allerede i eksisterende skoler.
Og tænk på alle de fede muligheder for særlige fag, kurser, aktiviteter om aftenerne. Og hvis så børnehaverne og fritidshjemmene lægges sammen med skolerne så bliver det jo rigtig fede faciliteter med fodboldbaner, mange sportstilbud, svømmehal, fede gymnastiksale. Rigtig mange lærere som kan mange forskellige ting. Og mange muligheder for at finde sammen med venner med samme interesser. Jo, det tror jeg bliver fantastisk godt.

Mads Kjærgård

Tja store skoler kender man jo fra USA og der er det vist ikke fantastisk godt, skylderig, narkotikasalg, hærværk, kriminialitet, mobining er hverdag, problemet Helge er at du tror at børn er små voksne, det er de ikke, tryghed og omsorg betyder uendeligt mere end fede skolegårde og tilbud! Og i øvrigt så skal man dælme være mere end naiv for at tror at der vil komme nye faciliteter, penge sparet går direkte i statskassen og ikke til noget nyt. Jeg har forøvrigt selv gået på både meget store og meget små skoler som barn og man lærte bare uendeligt meget mere på de små! Men riget fattes penge og græshopperne skal fodres, så skal børn og unge selvfølgelig lægge for!