Læsetid: 6 min.

Gennem hulahopringen til den grønne fremtid

I en gammel sporvognsremise i København lader erhvervsfolk, miljøfolk og kommunalfolk op til den store omstilling til fossilfrihed. Det gøres ikke uden trapezakrobatik og smart grids
De hårde teknologiske budskaber glider lettere ned med akrobatik og blid obo-musik.

De hårde teknologiske budskaber glider lettere ned med akrobatik og blid obo-musik.

Andreas Kristoffer Bergmann Steen

24. september 2010

En guitarist hænger ned fra loftet i en lang snor, fastbundet i fødderne, hovedet nedad. Synger Here comes the sun, Beatles-nummeret. En pige i en anden snor laver slowmotion-akrobatik til musikken, højt over de 300 mennesker i den store gamle sporvognsremise. På bagvæggen kører en video med den opstigende sol. Velkommen til energikonference i Københavns Kommune.

Ind på en stor gul saxlift ruller Jacob Hartmann, konferenceansvarlig hos kommunen, og Stine Pilmark, konferencier fra AFUK, Akademiet for Utæmmet Kreativitet, der lægger remise, akrobater, kokke, musikere, videokunstnere m.m. til.

»Vi skal op i det mentale gear, hvor hjerneforskerne siger, vi lærer bedst,« siger Jacob i sin headset-mikrofon, hævet tre-fire meter over deltagerne.

»De kopper og glas, der står på bordene, har vi købt på et svensk loppemarked. Og koppen foran dig er din hele dagen, der bliver ikke vasket op undervejs, så hold øje med den,« siger Stine.

Dette er en konference for Københavns netværk Grønne Erhverv, hvor virksomheder, institutioner og kommunale fagfolk hjælper hinanden med at bane vej for visionen om at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. Verdens første, hvis det lykkes. Ifølge det interaktive kort på Grønne Erhvervs hjemmeside er hundreder af virksomheder del af netværket, og en del af dem sidder ved de runde kaffeborde i remisen, sammen med miljøfolk og repræsentanter fra andre kommuner, der er her for at suge inspiration til sig.

»Vi har en klimaplan, men er bagud, fordi det statslige investeringsloft forbyder os at låne til de energirenoveringer, der ellers kunne give besparelser efter få år,« bemærker sidemanden ved kaffebordet, ansat i en af forstadskommunerne. Der er 14 talere, men kun 10 minutter til hver, for der skal være tid til refleksion og networking ved bordene foruden trapezkunst, musik, små film og frugtpauser.

Træer og grønne tage

»Vi er så utålmodige efter at komme i gang,« siger første taler, Københavns teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

Borgmesteren fortæller, at kommunen netop har besluttet at energirenovere kommunale bygninger for 130 mio. kr., forbedre den kollektive trafik, lave flere cykelstier, investere mere i vedvarende energi. Man har vedtaget, at alle nye flade tage skal være grønne, og at der inden 2025 skal plantes 100.000 træer i kommunen. Der ligger en godkendt klimaplan som drejebog for omstillingen.

»Desværre er vi isoleret set langt fra gearet til at tage de afgørende spring,« siger Bo Asmus Kjeldgaard. Han synes, regeringen trækker i bremsen, f.eks. ved at tillade kulfyring på nogle af de værker, der leverer fjernvarme til byen.

Efter borgmesterens 10 minutter fortæller Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen, om foreningens klimaplan, som - længe før Klimakommissionen - har vist, at Danmark kan klare sig med vedvarende energi i 2050 og i øvrigt via effektivisering halvere energiforbruget. Bag fru Frost spiller to af AFUK's unge musikere blød klarinet og violin - så glider de hårde teknologiske budskaber lettere ned.

Fremskridtets mand

Pludselig lyder en stemme højt oppe under loftet, fra remisens anden ende. Det er energiforskeren Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, der fra en indre altan med parasol tager over.

Mathiesen forklarer, at omstillingen kan give Danmark en gevinst på 10 mia. kr. årligt fra 2020 og det dobbelte i 2030.

»Teknologien har vi kendt i mange år. Det er hyldevarer,« siger han om de grønne energiteknologier, der gør omstillingen mulig.

»Hvis I vil tjekke det, så tag til Ærø og se deres solvarme, tag til Thisted og se geotermisk energi, til Frederikshavn og se varmepumper, til Køge og se fjernvarmeudvidelser, til Middelfart og se energirenovering, til Bornholm og se elbiler, til Århus og se letbaneplaner, til Lemvig og se vindmøller og til Samsø og se lokalt medejerskab og engagement,« siger energiforskeren fra sin plads i det høje.

Tilbage på scenen er det næste mand. »En mand, der tydeligvis er begyndt at tage det med fremskridt seriøst,« hvisker kvinden på stolen ved siden af, da hun har lyttet lidt til den dynamiske herre med opsmøgede ærmer og medrivende formuleringer.

Engang i en fjern fortid var Kim Behnke kendt som folketingsmand for Fremskridtspartiet, i dag er han forsknings- og udviklingschef hos Energinet.dk og stærkt optaget af at bane vej for den grønne omstilling. Energinet.dk ejes af staten og er selskabet, der står for landets overordnede el- og gasnet.

»For 15 år siden var denne smartphone ikke opfundet,« siger Behnke og vifter med sin lille telefon.

»Vi gik hen til et apparat med ledning i væggen og gennemførte en samtale - apparatet kunne ikke andet. I dag kan man en hel del mere med den mindste computer. Mine damer og herrer, det elsystem, I kender, har vi tænkt os at lave lige så store ændringer på de næste 15 år, som telesektoren har præsteret de seneste 15.«

Nøgleordet er smart grid, et intelligent distributionsnet, der sikrer, at det ny vedvarende energisystem kan levere, når forbrugerne trykker på kontakten - også når vinden ikke blæser.

»Vi skal ikke have en masse kulkraftværker til at stå standby til de situationer, hvor vinden ikke blæser,« fastslår Kim Behnke.

Kulkraftværkerne og den øvrige fossile energi skal jo væk. Derfor må systemet, der distribuerer den vedvarende energi, være så avanceret, at kilowattene altid passer.

»Der skal bygges en kommunikationsstruktur og computere oven på elsystemet,« siger Behnke og røber, at Energinet.dk nærmest i hemmelighed har testet det intelligente net i Billund og nu vil starte for alvor i rigets fjerneste hjørne ved at gøre hele Bornholm til prototype på fremtidens elsystem.

»Og så skal I lære et nyt ord: I bliver prosumere. Nogle gange vil I være producenter af energi i det nye energisystem via solvarme, husstandsmøller etc., andre gange konsumenter,« forklarer den grønne advokat for fremskridtet.

Hulahop

Så er der frugt. Piger med smil, blomsterguirlander og bakker med æbler, druer, blommer deler ud. Og så er der Søren Hermansen med hulahopringe.

Fra en balkon i højre side tager ildsjælen og sekretariatschefen fra Samsø Energiakademi ordet. De to hulahopringe illustrerer den dominerende BNP-økonomi og den nok så vigtige, men underprioriterede sociale økonomi, som Søren Hermansen arbejder for at udvikle. Det har han gjort i mange år på Samsø, som i dag er selvforsynende med vedvarende energi. Hermansen er skarp.

»Ingeniører er det mest selvfede folkefærd - de har alle svarene,« siger han med adresse til Behnke, der vil rulle det smarte elsystem hen over det ganske land, startende diskret i Billund.

»I fortæller os det ikke engang. Vi kunne jo blive bange.«

Ikke at Søren Hermansen har noget imod et intelligent elsystem. Men han har en del imod, at borgerne bare »vader hjælpeløse rundt«, mens eksperter fixer fremtiden for dem: »Min erfaring fra Samsø er, at der skal en enorm nærhed til. Og det er først, når folk har taget penge op af lommen og investeret, at det bliver nærværende, og de tager ansvar. Medejerskab er helt afgørende,« siger han.

På Samsø har man ingen ophedet debat om vindmøller - folk på øen er på andelsbasis medejere af de 11 store møller på land og de 10 til havs.

Grøn varme

»Goddaw, jeg hedder Jørgen Jørgensen,« siger formanden for Dansk Fjernvarme, der har en plan for, hvordan vi med energibesparelser og mere solvarme, geotermisk energi, affald og biomasse kan få en CO2-neutral varmeforsyning allerede i 2030. Jørgen Jørgensen har også en anbefaling om, at man stiller om via de kollektive løsninger - fjernvarmenettet - i stedet for individuelt med små private solfangere etc. Det er bedst for samfundsøkonomi og tempo i omstillingen, påpeger han. »Men ikke så skægt,« hvisker en deltager, der er mere til Hermansens betoning af borgerdeltagelsen.

Der kommer flere rapmundede talere og flere adrætte trapezkunstnere. Der kommer mystiske hovedløse mænd på scenen, energirigtig frokost på bordene og blid obo-musik ud af højttalerne. Og til sidst Klimakommissionens formand Katherine Richardson, som prøver at sige noget uden at sige noget om den rapport om det fossilfri Danmark, som alle venter på. Den kommer på tirsdag. Så starter rejsen mod fremtiden.

Her i sporvognsremisen er folk bragt op i det rette mentale gear.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu