Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ghettoområder mangler 8 mia. kr.

Landets udsatte boligområder har allerede færdige planer liggende for sådan en 'ghettoindsats', som regeringen er i gang med at lave - men der mangler otte mia. kr. Radikale Venstre foreslår nu at finde pengene i nyt forlig om Landsbyggefonden
Indland
11. september 2010
Der er 162 såkaldt udsatte boligområder, som er defineret ved, at flertallet af beboerne er modtagere af socialhjælp. Og flere steder har de planer klar i skuffen, som der bare ikke er penge til at sætte i gang.

Der er 162 såkaldt udsatte boligområder, som er defineret ved, at flertallet af beboerne er modtagere af socialhjælp. Og flere steder har de planer klar i skuffen, som der bare ikke er penge til at sætte i gang.

Stig Stasig

Mens regeringen stadig arbejder på sin længe varslede 'Ghettoplan', har samtlige af landets udsatte boligområder allerede såkaldte helhedsplaner klar i skuffen, der kan styrke den boligsociale indsats og renovere nedslidt byggeri.

Men en lang række af dem bliver ikke til noget lige foreløbig. Landsbyggefonden, der skal finansiere helhedsplanerne, har ikke råd til at betale for dem alle - og derfor har en lang række socialt belastede boligkvarterer udsigt til års ventetid, før det for længst planlagte arbejde kan gå i gang.

»Det er ikke få projekter, der er grundstødt. Det er rigtig mange. Vi har i øjeblikket en kø for otte mia. kr. af projekter, som bare venter på at blive sat i gang,« siger direktør i Landsbyggefonden, Bent Madsen, til Information.

I alt findes der 162 såkaldt udsatte boligområder, der er defineret ved, at flertallet af beboerne er modtagere af socialhjælp. Foruden en øget social indsats er en vigtig fællesnævner for de mange helhedsplaner derfor at gøre boligområderne mere attraktive at bo i.

»Det kan være boliger, som dårligt nok er egnet til enlige, og som kommer til at få en meget ensidig boligsammensætning og dermed ender i den negative boligspiral. Det er ekstremt vigtigt, at man renoverer de områder, så det ikke kommer til at ske,« siger Bent Madsen.

'De tror, vi sylter dem'

To af sådanne områder er Korskærparken og Sønderparken i Fredericia. Her har man i forbindelse med helhedsplanerne søgt om i alt 1,8 mia. fra Landsbyggefonden - men kan ikke forvente de første penge bare til renovering før tidligst i 2013, oplyser direktør for boligkontoret, Finn Muus.

»I en af afdeling er tagene ved at falde fra hinanden, og der er så mange byggeskader i den, at den næsten ikke kan stå længere. Vi har problemer med skimmelsvamp, der er problemer med fuger i gavlene med mere. Og beboerne kan ikke forstå, at vi ikke gør noget. De tror, at vi sylter dem,« siger Finn Muus.

Han håber på, at regeringens ghettoplan først og fremmest vil betyde penge til at iværksætte helhedsplanerne.

»Hvis det kun er en strategi i forhold til, hvordan man vil håndtere det fremadrettet, så nytter det ikke noget,« siger Finn Muus, der tidligere - i Varde - havde gode erfaringer med helhedsplanerne.

»Der, hvor vi fik renoveret og havde den boligsociale del inde over, og hvor der blev sat aktiviteter i gang, der rykkede det. Der var folk, som ikke flyttede, selv om de var ved det. Og dét betyder meget for den brede beboersammensætning. Men der skal jo ikke gå for lang tid med disse folk, hvor vi lover, at der kommer gang i tingene, uden at der sker noget, før det bliver utroværdigt. Der skal nogle penge på bordet,« siger Finn Muus.

Ghettoplan kræver penge

Foruden regeringen og DF er også Radikale Venstre med i det såkaldte boligforlig fra 2006, der skal forhandles igen her til efteråret.

Og her vil finansordfører Morten Østergaard (R) kræve handling.

»En ny ghettostrategi kan ikke hænge sammen, hvis der ikke samtidig sikres en ordentlig økonomi og en langt mere sammenhængende indsats,« siger han.

I et nyt boligudspil, der vil blive behandlet på Radikale Venstres landsmøde i Nyborg i weekenden, foreslår partiet derfor at tage udgangspunkt i alle de helhedsplaner, boligområderne allerede har udarbejdet. Med boligforliget fra 2006 blev der - under stor debat - for første gang åbnet for, at Landsbyggefonden udover renoveringer og boligsocialt arbejde også skulle finansiere nyt byggeri. Dén del foreslår R nu at suspendere for dermed at indhente efterslæbet på otte mia. kr.

»Vi mener, at der er behov for en 'chokindsats' for at få høvlet renoveringspuklen ned. Og så skal vi have en langt bedre koordination af det boligsociale arbejde. I dag findes der et hav af forskellige puljer, fordelt på en række forskellige ministerier,« siger Morten Øster- gaard.

Venter på ghettoplan

Venstres boligordfører Louise Schack Elholm roser, at så mange udsatte boligområder har lavet en helhedsplan - men hun er ikke tilhænger af tanken om, at Landsbyggefonden skal stoppe med at finansiere nybyggeri.

»Jeg mener sagtens, at der er plads til både nybyggeri og en øget indsats over for de udsatte områder,« siger hun - men afviser at forholde sig yderligere til finansieringen, inden regeringens ghettoplan er fremlagt.

- Er det overhovedet nødvendigt med en ny storstilet ghettoplan, når der allerede findes helhedsplaner for 162 udsatte boligområder over hele landet?

»Sådan mener jeg ikke, at man kan se på det. Der er allerede sket rigtig meget, men vi skal blive ved med at tage problemstillingen alvorligt og se på, hvad vi kan gøre yderligere,« siger Louise Schack Elholm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Information og de radikale for at sætte fokus på det tåbelige forlig fra 2006, hvor Fogh Rasmussen gik imod sit eget statiske skattestop og tog penge fra lejernes månedlige indbetalinger til Landsbyggefonden, der blev indbetalt til renovering af lejligheder og nærområder, til nu at skulle betale for nybyggeri af ældreboliger. Med andre ord OVK med tilslutning fra de radikale mente, at lejerne skulle betale for ældreboliger til hele landets indbyggere. Her galt skattestoppet ikke, da Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen fandt det i orden at tage penge fra Landsbyggefondens pengekasse. Da loven blev vedtaget var der mange advarsler om at så ville Landsbyggefonden ikke have penge til renoveringen af de nuværende lejligheder og boligområder mv. Men det blæste OVK på – ja selv den selv udråbte ”lille mands vogter” DF kunne ikke se faren.

Flemming Leer Jakobsen

Regeringen kunne passende lige tilbageføre de Kr. 10 Mia., de har snuppet i løbet af årene fra Landsbyggefonden:

http://www.information.dk/178444

Via
http://www.denmarkonline.dk/1/2009-03-regeringen-har-fjernet-10-mia-kr-f...

Peter Lauritzen

Hvad er det der sker med sproget:
"og som kommer til at få en meget ensidig boligsammensætning og dermed ender i den negative boligspiral". Hvor kan man se den negative boligspiral?
Eller:
"Hvis det kun er en strategi i forhold til, hvordan man vil håndtere det fremadrettet, så nytter det ikke noget". Skal man sige "Aha" eller "A'hva?"
"Der, hvor vi fik renoveret og havde den boligsociale del inde over, og hvor der blev sat aktiviteter i gang, der rykkede det. Der var folk, som ikke flyttede, selv om de var ved det."
Ja, det er bare stærkt at have den boligsociale del inde over, vor herre bevares.