Læsetid: 2 min.

Grønland opfordrer til undersøgelse

Fornyet fokus på en række betændte sociale forhold mellem Danmark og Grønland får Grønlands selvstyre til at opfordre til en fælles undersøgelse af den periode, hvor kolonistyret blev ophævet. Vi trænger til forsoning, mener landsstyremedlem
9. september 2010

Alle de ufortalte historier om Danmarks behandling af grønlandske familier skal frem i lyset, mener Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen. Det vil både være i Grønlands og Danmarks interesse, siger hun.

»Det er jo også et stykke danmarkshistorie. I jo højere grad man kender og erkender historien, jo større er muligheden for at lære af den og forsone sig med, hvordan tingene var,« siger Maliina Abelsen.

»Det er nok de færreste unge danskere og grønlændere, der kender historien fra 50'erne og 60'erne, og det er jo vores pligt at viderelevere den historie, så vi forhåbentlig kan blive bedre til at handle for fremtiden.«

Hun mener, at en officiel dansk undskyldning ville være en stor lindring for de ramte familier, mens den ikke ville koste den danske regering noget.

Opfordringen kommer oven på en række afsløringer af betændte kapitler i den dansk-grønlandske historie.

I går beskrev Information, hvordan handicappede grønlændere på et løst grundlag er blevet anbragt i Danmark siden 1950'erne; i dag er der premiere på filmen 'Eksperimentet' om 22 tvangsdeporterede grønlænderbørn; og i morgen udkommer et særnummer af Social Kritik, der blandt andet afdækker, hvordan grønlandske fanger i årtier er blevet idømt tidsubestemte straffe i Danmark.

I en fjerde sag er det grønlandske selvstyre allerede i gang med at rette op på gammel dansk lovgivning, der reelt har gjort grønlændere juridisk faderløse, hvis de er født uden for ægteskab før 1963, oplyser Maliina Abelsen.

»Der er mange historier, og jo bedre vi kender dem, jo bedre kan vi komme videre i en konstruktiv retning,« siger Maliina Abelsen.

Kolonikompleks

Siden debatten om det mislykkede danske eksperiment med grønlænderbørn blussede op første gang, har Red Barnet igangsat en uafhængig undersøgelse af det daværende Red Barnets rolle i sagen. Samtidig har generalsekretær Mimi Jakobsen undskyldt på organisationens vegne.

Det samme opfordrer Socialdemokraterne regeringen til at gøre. Kristendemokraterne og SF bakker op om en undersøgelse af den fælles historie.

»Der er et overordnet behov for at se på den her periode, så grønlænderne også føler sig rimeligt behandlet efterfølgende. Vi kan ikke ændre på, hvad der er sket, men hvis vi kan give de mennesker en vis ro, så de kan komme videre, så bør vi gøre det,« siger grønlandsordfører for SF, Kristen Touborg.

»Der ligger i mange grønlændere et danskerkompleks, og det kan man godt forstå. Dybest set har landet været en koloni, men hvornår holder man op med at føle sig som det. Det følges jo ikke nødvendigvis ad,« siger Kristen Touborg.

Det fornyede fokus på Grønland har afdækket nogle forfærdelige beslutninger i historien, mener Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen.

Men han har svært ved at forestille sig, at man laver en stor officiel undersøgelse af perioden.

»Der dukker masser af ting op om underlige pædagogiske strømninger, også i Danmark, som næsten ikke er til at fatte. Med den nye film har vi i høj grad fået klarhed over, at det var forkert, det der skete, men man skal aldrig bedømme historien med nutidens øjne,« siger Søren Espersen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han har tidligere afvist at undskylde over for Grønland med den begrundelse, at regeringen betragter kolonitiden som en afsluttet del af den fælles historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er i høj grad danmarkshistorie, som "ministeren" for de svage i Grønland gør opmærksom på.

Når hun nu hælder vand ud af ørene, på sædvanlig grønlandsk vis, mangler hun kun at redegøre for følgende:

Kan man påberåbe sig moralsk ret til "selvstyre" hvis man ikke er istand til at tage vare på sine egne svage.
Det gælder handikappede, fængslede, og til en vis grad også andre med trængende medicinske behov.

Man svinger fanen så højt at man ikke kan nå jorden,

Det er jo ynkeligt at der sidder en gruppe, fede højtbetalte politikere og grønlandske embedsmænd i Nuuk, som er fuldstændig kolde i r...over for deres egne medborgeres trængsler.
Man må håbe der er gang i piberne.

Dem der bekymrer mig er især de der er svage, bor på de små udsteder, og på østkysten.
Det er godt der er hårdføre mennesker.

Man græmmes, som man siger.

Kan sådan en som Maliina virkeligt bare leve i sin "fantasiverden" med dette.