Nyhed
Læsetid: 3 min.

Grønlandsk oliemyndighed har farlig dobbeltrolle

Det grønlandske Råstofdirektoratet har på én og samme gang til opgave at lokke olieindustrien til Nordatlanten og føre tilsyn med de risikable olieboringer i de sårbare arktiske farvande. Kritikere frygter en sammenblanding af opgaverne
Det skotske olieefterforskningsselskab Cairn Energy i juni påbegyndte sine prøveboringer i havet ud for Disko. Men det grønlandske Råstofdirektoratet har en stærkt kritisabel dobbeltrolle i forhold til de udenlandske råstofselskaber, som i disse år i stor stil har kurs mod Nordatlanten, lyder det fra kritikere.

Det skotske olieefterforskningsselskab Cairn Energy i juni påbegyndte sine prøveboringer i havet ud for Disko. Men det grønlandske Råstofdirektoratet har en stærkt kritisabel dobbeltrolle i forhold til de udenlandske råstofselskaber, som i disse år i stor stil har kurs mod Nordatlanten, lyder det fra kritikere.

Søren Breiting

Indland
13. september 2010

Med den ene hånd skal de gøre det attraktivt for udenlandske olieselskaber at komme til Grønland, med den anden skal de kontrollere, at de selvsamme selskaber lever op til de sikkerhedskrav, der skal forhindre ulykker i stil med BP-katastrofen i den Mexicanske Golf.

Siden det grønlandske selvstyre trådte i kraft i juni 2009 har det været Råstofdirektoratet i Nuuk, som har haft til ansvar at forvalte landets hastigt ekspanderende olie- og mineralindustri, som mange grønlændere håber vil bringe økonomisk udvikling til det arktiske samfund. Men ifølge flere grønlandske NGO'er, som Information har talt med, spiller det lille, men yderst magtfulde direktorat en stærkt kritisabel dobbeltrolle i forhold til de udenlandske råstofselskaber, som i disse år i stor stil har kurs mod Nordatlanten, hvor op mod 13 procent af verdens sidste uopdagede oliereserver menes at gemme sig.

Det blot 30 mands store direktorat, som kritikeren beskriver som en 'stat i staten', har ikke blot til opgave at føre tilsyn med industrien og udstede efterforsknings- og udvindingslicenser. Det skal også aktivt arbejde på at markedsføre landets råstofpotentiale overfor den globale olie- og mineralindustri. Opgaver, som de fleste andre steder som et minimum er placeret i separate kontorer og i lande som Norge, Storbritannien, Australien og USA, er lagt i adskilte myndigheder netop for at undgå for tætte forbindelser mellem industri og tilsynsmyndighed.

Råstofdirektoratets opgaver er beskrevet i flere officielle dokumentar fra det grønlandske selvstyre. Flere steder fremhæves det såkaldte 'one door'-princip som en styrke ved den måde, selvstyret har valgt at organisere forvaltningen og tilsynet med råstofindustrien på. Princippet betyder, at »Råstofdirektoratet er indgang til al myndighedsbehandling, og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser.«

Markedsføring

Om direktoratets opgaver kan man bl.a. også læse, at det ved siden af sin tilsynsrolle »aktivt skal søge at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland.« Det sidste skal bl.a. gøres ved »markedsføring af råstofpotentialet gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber.« Mens selvstyret den 31. juli i år besluttede at bløde lidt op på 'one door'-princippet ved at flytte ansvaret for miljøvurderingerne over i Miljødepartementet, er det planen, at sikkerhedstilsynet skal forblive i Råstofdirektoratet.

»Man kan ikke snakke om en klar adskillelse af opgaverne i Råstofdirektoratet. Alle sidder med ved bordet, og det giver en risiko for, at der er nogen myndighedsopgaver, der blandes sammen,« siger Anne Merrild Hansen.

»Når det er det samme lille kontor, der skal sørge for tilsyn og markedsføre råstofpotentialet, er der risiko for, at det har nogle uheldige konsekvenser, f.eks. at sikkerhedstilsynet ikke bliver løftet med tilstrækkelig uafhængighed og konsekvens.«

Interessekonflikt

Som tidligere erhvervschef i Sydgrønlands Kommune har hun arbejdet tæt sammen med Råstofdirektoratet, bl.a. i forbindelse med et mineprojekt på Sydgrønland. Nu forsker hun ved Aalborg Universitet, hvor hun er færd med at færdiggøre en ph.d.-afhandling om netop råstofområdet og forvaltningen af det på Grønland.

Hendes kritik bakkes op af Mikkel Myrup, formand for den grønlandske miljøforening Avataq:

»Det er et problem, at man i den samme bygning både skal sørge for at få de her efterforsknings- og udvindingstilladelser solgt og samtidig har ansvaret for sikkerheden. Der er en åbenbar interessekonflikt,« siger han.

»Vi kunne godt tænke os lidt mere åbenhed om, hvad det er, der foregår. F.eks. spurgte vi i forbindelse med høringsfasen Råstofdirektoratet om, hvad det var for nogle blow-out-preventere (ventiler som skal sætte boremandskabet i stand til at lukke brønden ned i tilfælde af et ukontrollerbart udslip, red.), Cairn Energy havde tænkt sig at bruge. Det fik vi ikke noget svar på. Det eneste, vi fik, var en mail fra Cairn, hvor man takkede for vores høringssvar,« siger Mikkel Myrup. Siden det skotske olieefterforskningsselskab Cairn Energy i juni påbegyndte sine prøveboringer i havet ud for Disko, har repræsentanter for Råstofdirektoratet og selvstyret haft travlt med at fremhæve, at sikkerheden omkring boringerne er i top.

Anne Merrild Hansen og Mikkel Myrup frygter imidlertid, at båndene mellem Cairn Energy og de øvrige udenlandske råstofselskaber, som i disse år strømmer til Grønland, og Råstofdirektoratet er for tætte.

»I forbindelse med mit ph.d.-projekt bad jeg på et tidspunkt om adgang til nogle miljøvurderinger af et aluminiumsprojekt. Selvom hjemmestyret havde betalt en tredjedel af min ph.d., og selvom jeg var underlagt tavshedspligt, ville direktoratet ikke give mig adgang til dem. Man mente, at mineselskabet først skulle give lov. Det virkede som om Råstofdirektoratet underlagde sig mineselskabet,« siger Anne Merrild Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Råstofdirektoratets direktør Jørgen Skov Nielsen eller selvstyremedlem med ansvar for Erhverv og Arbejdsmarked Ove Karl Berthelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Spændende

Råstofdirektoratets direktør Jørgen Skov Nielsen og Ove Karl Berthelsen mangler vist i den grad at forklare sig.

Men det er jo ikke første gang, at grønlandske politikere og tilknyttede entreprenører er blevet godt og grundigt 'spækket' på bankkontierne på bekostning af den almindelige grønlandske befolkning. Men det er heller ikke første gang at de samme persongrupper har udvist et naturtalent for at klappe i og hævde, at der er tale om særlige grønlandske omstændigheder. Og lur mig, om ikke dén automatrefleks i argumenterne nok skal eller allerede ér dukket op...

Med venlig hilsen

Jens Falkesgaard

Det giver desværre mindelser om kogalskabsskandalen, hvor samme ministerium havde ansvar for både fødevaresikkerhed og -produktion.
Der tegner sig en ildevarslende fremtid for den grønlandske natur.