Læsetid: 5 min.

Helsingørs romaer arbejder og kører i dyre biler

De kører i store biler og udsmykker deres villaer med søjler. I Helsingør kan man ikke rigtig greje byens store romaminoritet. Selv siger romaerne, at de bare er ligesom alle andre
Gloria Vujcin er andengenerationsroma, og hun bliver vred, når Morten Messerschmidt fra DF påstår, at romaer ikke gider integrere sig: 'Tag et kig rundt her i byen, hvor bor sigøjnerne? De bor i eget hus. Og hvordan kan de det? Fordi de er i arbejde.'

Gloria Vujcin er andengenerationsroma, og hun bliver vred, når Morten Messerschmidt fra DF påstår, at romaer ikke gider integrere sig: 'Tag et kig rundt her i byen, hvor bor sigøjnerne? De bor i eget hus. Og hvordan kan de det? Fordi de er i arbejde.'

Sofie Amalie Klougart

23. september 2010

»Morten Messerschmidt er en dum blondine,« lyder det fra 30-årige Gloria Vujcin, som er født og opvokset i Danmarks største romasamfund i Helsingør.

Den spydige kommentar skyldes, at DF-politikeren i begyndelsen af september inviterede EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, til den nordsjællandske provinsby, så han ved selvsyn kunne se, at det er umuligt at integrere romaer.

»I Helsingør har man i årevis forsøgt sig med en blanding af pisk og gulerod, og lige meget synes det at have hjulpet,« udtalte Messerschmidt.

Ifølge Gloria Vujcin aner DF'eren ikke, hvad han taler om.

»Jeg bliver vred, når han siger, at vi ikke gider integrere os. Tag et kig rundt her i byen, hvor bor sigøjnerne? De bor i eget hus. Og hvordan kan de det? Fordi de er i arbejde,« siger den lille kvinde, som er kontoruddannet og lige nu kæmper for at finde en læreplads. Sammen med sin mand og deres tre små børn bor hun i en treværelseslejlighed på en stille vej i udkanten af byen.

Skjuler baggrund

Der bor i dag anslået 1.200 romaer i Helsingør. Officielt bor der ca. 2.000 romaer i Danmark, men de danske romaer siger selv, at de er 10.000.

Når man ikke kender det præcise tal, skyldes det ifølge romaerne, at mange skjuler deres baggrund, fordi de er bange for at blive slået i hartkorn med det stereotype billede af den omrejsende, tyvagtige sigøjner, der har fyldt medierne denne sommer.

At det netop er Øresundsbyen, der huser så mange af de danske romaer, skyldes nærheden til Sverige, der med sine 25.000 romaer længe har spillet en central rolle i romaernes europæiske geografi.

Historien om romaerne i Helsingør lyder, at en gruppe romaer fra Serbien i det tidligere Jugoslavien i 1968 strandede i byen på vej til familie i Sverige, fordi de svenske myndigheder pludselig indførte visumpligt for jugoslavere. Romaerne, eller gæstearbejderne som de bare blev kaldt dengang, fik arbejde på skibsværftet og gennem tilrejse og familiesammenføring voksede romasamfundet stille og roligt til sin nuværende størrelse.

»Min far kom i slutningen af 60'erne og arbejdede først som vejarbejder og siden som rengøringsmand og opvasker. Det var de muligheder, han havde. Jeg tilhører anden generation og er født her. Min generation bryder ud, og vi vil ikke finde os i at være nederst i samfundet. Og nu kommer mine børn så, de er tredje generation og er faktisk danske,« siger Gloria Vujcin.

Vælter sig i dyre biler

I juli trak det overskrifter i de lokale medier, da en 49-årig roma og dennes barnebarn på 16 kørte galt i en Lambor-ghini. Det menes at være den 16-årige dreng, som sad bag rattet. Men som B.T. efterfølgende kunne berette, var den milliondyre bil ikke en enlig svale: »Sigøjnere i Helsingør vælter sig i dyre biler,« skrev avisen.

»Der er meget snak heroppe om romaernes mange dyre biler. På det seneste er de også begyndt at opkøbe villaer og bygge dem om med søjler og det hele. Folk kalder dem romapaladser, og snakken går om, hvor de har pengene fra,« siger Kirsten Moth, journalist på Helsingør Dagblad med ansvar for at dække byens integrationsstof.

Rigtig velfungerende

Hun peger på, at romaerne stadigvæk lever i meget lukkede små samfund, og at mange etnisk danske helsingørborgere har svært ved at greje den farverige minoritet.

Ifølge Peter Brun, der leder jobvirksomheden Integro, hvor alle byens romaer på kontanthjælp er i aktivering, er der imidlertid en god forklaring på Helsingørromaernes til tider ekstravagante levestil.

»De fleste familier er hierarkisk bygget op med et mandligt overhoved i spidsen. Så lever de måske seks voksne i den samme husstand og puljer alle indkomster sammen. Hvis etniske danskere levede seks voksne i ét hus og ikke tog på ferie, ville de måske også have råd til en kæmpe Mercedes,« siger han. Ifølge Peter Brun er langt de fleste romaer i arbejde.

»De er 1.200 i alt og af dem er det måske 100, som ikke er i arbejde. Der er rigtig mange velfungerende familier.«

På politistationen er billedet det samme: »De unge romaer er ikke en gruppe, som skiller sig nævneværdigt ud. De laver ikke mere kriminalitet end andre grupper, heller ikke de etniske danskere,« siger politiassistent Eric Kattrup, som de sidste seks år har arbejdet med kriminalitetsforebyggelse blandt byens unge, romaer såvel som arabere, tyrkere og etniske danskere.

Grove generaliseringer

Forholdet mellem den Nordsjællandske provinsby og dens romaminoritet har dog ikke altid været ren idyl. I 2003 vakte det national furore, da det kom frem, at Helsingør kommune siden 1982 havde haft særlige klasser forbeholdt svage og adfærdsvanskelige romabørn, ifølge kommunen for at kunne give børnene særlig hjælp og opmærksomhed, ifølge kritikerne for at pakke dem væk og skåne de majoritetsdanske børn og deres forældre for de anderledes børn. De særlige klasser blev erklæret ulovlige i 2005 og lukket kort efter. Kommunen oprettede også et særligt socialkontor for romaer og trak forældrene i kontanthjælp, hvis deres børn ikke passede skolen, »pjækkebøder« blev det kaldt.

»Vi arbejdede med nogle andre metoder og var to socialrådgivere, der hele tiden havde fokus på romaerne. Det var en god idé at nedlægge romaklasserne, det var godt for de børn at komme ud i nogle almindelige klasser, men jeg tror, vi var med til at bane vejen med det særlige socialkontor. Vi arbejdede jo ikke udelukkende med mor og far, men med hele familien,« siger Betina Svinggaard, der fra 2001 til 2005 var ansat som socialrådgiver i det særlige socialkontor og nu sidder i byrådet for Socialdemokraterne.

I dag har kommunen, ifølge Betina Svinggaard, opgivet den særlige romastrategi og samlet integrationsindsatsen i Integro, hvor man ifølge Peter Brun behandler romaerne ligesom alle andre. Han mener dog, at romaerne på visse måder er anderledes.

»De lever meget i nuet. Fester, når de har lyst, står op, når de har lyst og tænker måske ikke så meget på arbejde og dagen i morgen,« siger han.

Gloria Vujcin er træt af tendensen til at betragte romaer som en særlig slags mennesker: »Selvfølgelig er der nogle sigøjnere, der stjæler og ikke gider arbejde, men det er der også danskere, der gør. Vi er også mennesker med følelser,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endelig en artikel der beskriver en gruppe indvandrer faktuelt og positivt. Nogen der gider sende et link til Morten Messerschmidt og DF's hovedbestyrelse..?

Med denne eminente artikel, kan man tilbagevise det sort hvide syn, på romaerne som alt for ofte få lov at stå uimodsagt. Det gælder DF´s fastholden af negative stereotyper og det gælder ligeledes de multikulturelles klientgørelse af romaerne (gennem ligeså negative generaliseringer, om ”den onde anden” og dennes ofre!). Kirsten Moth oplysninger må stå for hendes egen regning – jeg genkender ikke den slags sladderhistorier her fra byen. Også Peter Bruns fantasifulde stereotyper omkring romaernes adfærd og personlighed – er ikke glædende diskurs, og kan kun føres tilbage til hans egen fantasi. Derimod er Gloria Vujcin meget repræsentativ for en ægte helsigorianer!
PS: Angående udsmykning af huse – så er der en roma familie, der bor ud til et hovedstrøg her i byen. Hver jul er deres hus oplyst, af den fantastiske lyskæde dekoration man kan ønske sig. Her er julemænd, nisser og juletræer. Hele byen, ikke mindes børnene venter hvert år på, at dette lyshav bliver tændt – når det sker siger vi til hinanden Nu er det jul i Danmark & Helsingør!

@ Chris Green skriver :

" Nogen der gider sende et link til Morten Messerschmidt og DF’s hovedbestyrelse? "

De nævnte er jo blot demagoger, populister sov. Artiklen burde sendes til alle de villige, letfængelige "stemmer", der følger demagogerne som får følger hyrden.

>Morten Messerschmidt er en dum blondine,« lyder det fra 30-årige Gloria Vujcin

Så bliver det sgu ikke mere dansk. Det er bestået.

Jeg mener også det er en sjældent forfriskende og nuanceret artikel, der giver en stærk fornemmelse af at stereotyperne på romaer, som vi er vant til - ikke mindst i mediebilledet - nok skygger for en langt mere kompleks virkelighed. En virkelighed hvor romaer, nærmere end at være en letkategoriserbar problematisk gruppe, viser sig at være forskelligartede mennesker på godt og ondt, præcis ligesom alle andre.

Jeg undrer mig dog lidt af valget af overskrift og manchet, der virker malplaceret i forhold til artiklens reelle budskab.

Hans Jørgen Lassen

Er der nogen, der har et negativt syn på romaer som sådan?

Jeg troede kun, at det handlede om romaer, som stjal og hærgede ude i fredelige folks kolonihaver.

Man kan sgu da ikke have noget imod romaer i det hele taget, bare fordi nogle af dem er småkriminelle.

Hans Jørgen Lassen:
'Er der nogen, der har et negativt syn på romaer som sådan?'
Svar: Ja de findes. Ligesom der findes dem der har et negativt syn på muslimer eller jøder etc.
Det er desværre blevet mere udbredt og mere accepteret i dagens debat.
Det kaldes fremmedhad og racisme
Hvordan kan du undgå at støde på det?

Hans Jørgen Lassen

Ole, jeg kommer nok i de forkerte kredse - eller også gør du.

Jeg kender ikke nogen mennesker, der har et negativt syn på romaer som sådan, og jeg kender dog en del mennesker.

Men jeg har da læst om nogle kolonihaveejere, der var stærkt utilfredse med, at deres huse var ribbet for det ene og det andet. Det kan man dog dårligt kalde fremmedhad eller racisme.

Jeg kender heller ikke nogen, der har et negativt syn på jøder som sådan - men adskillige, mig selv inklusive, der så afgjort ikke bryder sig om den brutale zionistiske imperialisme.

At jeg og flere andre heller ikke bryder os om den muslimske kvindeforagt, plus forskellige andre ting i den muslimske religion/kultur, ved du jo nok.

Hans Jørgen Lassen: Jeg mente ikke nødvendigvis folk du kender personligt
Eksempelvis vedrørende de udviste romaer.
Nogle af dem har åbenbart generet folk med smårapserier. Men ikke nødvendigvis dem alle. Ikke destomindre stemples hele flokken som tyveknægte og udvises i samlet flok på et tyndt grundlag (og det uanset man sikkert formelt kan påstå at det juridiskt er ok) og uden man har undersøgt deres sag individuelt - et udtryk for gruppetænkning som er det første skridt til fremmedhad og racisme. Du ved: 'Sådan er de alle sammen'
Det er denne gruppetænkning der har bredt sig i debatten alle vegne de sidste par år som en pest

Det kan måske også være interessant at læse denne artikel:
http://www.information.dk/244693
Den omhandler udlændingeservices vurdering og praksis i sagen om de udviste romaer.
Min følelse er bestemt at tonen i debatten om romaer i det offentlige rum ofte er skarp og unuanceret, og fremfor alt associerer begrebet Roma med problemer.
Et eksempel er den måde man kan høre ellers almindelige danskere omtale flaskesamlere, ikke mindst når de er romaer.

ole falstoft , skrev:

Hans Jørgen Lassen:
‘Er der nogen, der har et negativt syn på romaer som sådan?’
Svar: Ja de findes. Ligesom der findes dem der har et negativt syn på muslimer eller jøder etc.
Det er desværre blevet mere udbredt og mere accepteret i dagens debat.
Det kaldes fremmedhad og racisme
Hvordan kan du undgå at støde på det?

------

>Morten Messerschmidt er en dum blondine,«

h.m. , men ok,

så er aarhusianerne jo ude af de sagaer

Ifølge Peter Brun, der leder jobvirksomheden Integro, hvor alle byens romaer på kontanthjælp er i aktivering, er der imidlertid en god forklaring på Helsingørromaernes til tider ekstravagante levestil.

-------------------

såsom:

dyre huse, dyre biler,

joda, for hvis beskrivelserne i: dagpengeland, passer, så er det vel anyway, bare en nogenlunde rimelig kompensation for tort og svie.

--------------------------------

Hun peger på, at romaerne stadigvæk lever i meget lukkede små samfund, og at mange etnisk danske helsingørborgere har svært ved at greje den farverige minoritet.
.............

Vi er også mennesker med følelser,« siger hun.

----------

vel især i forhold til en temmelig blond, ja nærmest bleg holger, på den egn,

the poor pale holger

og meldingerne om stigninger i rambuktyverier,

skyldes de at de prolariserede følger

( jvf. bla.a. ditte cederqvist ) den socialistiske kritiks

hævden:

de proletarisredes ret og “pligt” til at overtage

borgerskabet’s digning og videnskab;

bla.a. j. v. jensen: den lange rejse,

bør vel sige især sigøjnere noget ?

følgende "marx"-tekst, som forsvar for:

formodningen :

som forneden så foroven, også mht.

( dannelserne af ) almenbegreberne,

og begrebet:

almen, fælles, allgemeine, common,

universall, catolsc, sondre, particular, særlig,

egen

skrev marx til lassalle:

But what would old holger danske say in the next world if he heard that the general [Allgemeine] in German and Norse means nothing but the common land [Gemeinland], and the particular, Sundre, Besondere, nothing but the separate property divided off from the common land? Here are the logical categories coming damn well out of “our intercourse” after all.