Da departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, tirsdag annoncerede sin afgang fra posten som centraladministrationens øverste chef, så gik et lukket spil om de øverste magtbastioner i Slotsholmens embedsmandsapparat i gang. Stemningen blandt embedsmændene blev den samme dag beskrevet som »elektrisk«. For hvem skal afløse Karsten Dybvad? Og hvem skal besætte de chefstillinger, der måtte blive ledige nedad i hierarkiet?
Den mest udbredte analyse er, at stillingen bliver besat med én af de tilbageblevne øverste departementschefer, som sammen med Dybvad udgør det uformelle faglige netværk, som vittige hoveder med sans for dramatik har døbt »Vogternes Råd«, som bl.a. består af Christian Kettel Thomsen (51), Finansministeriet, Claus Grube (59) Udenrigsministeriet og Michael Dithmer (56) fra Økonomiministeriet.
Oplagt kandidat
Den oplagte kandidat og storfavorit til at efterfølge Dybvad er Finansministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen. Han er økonom og alment respekteret af alle Christiansborgs politikere. Hans karriere tog fart under tidl. finansminister Mogens Lykketoft og blev i 2005 departementschef. Før det var han departementsråd i Statsministeriet, hvilket gør ham yderligere selvskreven til jobbet. Desuden vurderer flere kilder, at Løkke og Kettels kemi passer godt sammen, og at de samarbejdede godt i den periode, hvor Løkke var finansminister.
Det er formelt Statsministeriet, som udpeger en ny departementschef. Dvs. den afgående Karsten Dybvad er central i processen med at finde en afløser. Det er dog sandsynligt, at han uformelt rådfører sig med en eller flere af de øverste embedsmænd fra kredsen i »Vogternes Råd«. Det ville også være naturligt, at Dybvad lodder stemningen hos Lars Løkke Rasmussen, før en indstilling lander på bordet i regeringens formelle 'ansættelsesudvalg', der består af de fire topministre: Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, Lene Espersen og Brian Mikkelsen. I den indstilling vil der normalt kun stå ét navn, hvilket i realiteten gør det næsten umuligt for udvalget ikke at følge indstillingen. Ingen kender til fortilfælde, hvor en indstilling er blevet afvist.
Løkke utilfreds
Man kan spekulere i, om Løkke kan udnytte en situation og stille sig på bagbenene, måske med henblik på at presse embedsmandsapparatet på andre områder. Statsministeren har f.eks. ved et par lejligheder for nylig kritiseret embedssystemet for ikke at levere de politiske ideer til konkret politik, som de burde. I dele af regeringen kan man støde på synspunktet, at embedsmandsværket så småt er ved at gøre klar til et regeringsskifte allerede før, der er afholdt valg, og derfor lader deres kreative ideer blive i skuffen. Det er en hård anklage, som det er umuligt at bevise. Måske er den snarere udtryk for almindelig frustration i regeringen over tingenes aktuelle tilstand. I øvrigt har Løkke dårlige erfaringer med at udpege egne kandidater uden om embedsmandsapparatet. Det skete f.eks., da Løkke fik Christian Schønau udpeget som departementschef i Sundhedsministeriet, hvor nogle vurderinger på Slotsholmen, at embedsmandsapparatet simpelthen reagerede negativt. Schønau (43) blev i maj udpeget til hofchef og er ikke i spil i departementschefskabalen. Endelig har Løkke allerede sat sit eget hold af underordnede embedsfolk i Statsministeriet.
Få alternativer
Hvis ikke Kettel flytter til Prins Jørgens Gaard, hvem kan så blive ny departementschef i Statsministeriet?
Her er den eneste anden oplagte kandidat, Michael Dithmer, som regnes for en af Slotsholmens mest magtfulde og embedsmænd. Også hans karriere står der stor respekt om. Han har tjent som departementschef under konservative topministre som Bendt Bendtsen, Lene Espersen og nu Brian Mikkelsen. Spørgsmålet er, om de konservative vil beholde 'deres rådgiver', som de er glade for, hvor han er. Det står heller ikke klart, hvorvidt Dithmer i øvrigt selv er interesseret i at flytte til Statsministeriet eller Finansministeriet.Udenrigsministeriets departementschef, Claus Grube, er en populær mand på Slotsholmen og omegn, men ses af de fleste som stærk primært på det udenrigspolitiske felt, hvilket ikke lige er det, som Løkke for tiden har mest brug for i Statsministeriet, hvor man lige nu forsøger at sætte en politisk dagsorden om at skabe mere økonomisk vækst, der kan trække landet ud af krisen.
'Hjortens' hjælper
Men hvad skulle i øvrigt forhindre Kettels forfremmelse?
Her peger nogle kilder i det politiske miljø på, at Kettel kan være så uundværlig i Finansministeriet, at han ikke kan flyttes. Der er et stort behov for en stærk faglig person til at rådgive finansminister Claus Hjort Frederiksen, som ingen påstår, er den store ørn til økonomi og tal.
Skal Kettel væk, så skal der naturligvis findes en anden stærk faglig økonom med den nødvendige ledelseserfaring. Og dermed er ballet åbnet for en helt stribe navne, der udgør den nye generation af centraladministrationens topembedsmænd. De er alle universitetsuddannede i økonomi eller statskundskab. De er lynende begavelser både politisk, kreativt og administrativt. Og så er de alle 'opdraget' og blåstemplet af systemet efter først at have gjort pæne karrierer i centraladministrationens politisk-økonomiske maskinrum og magtcenter: Finansministeriet f.eks. som afdelingschefer. Og siden fået nogle års erfaring som departementschefer i et af de mellemstore ministerier.
De lysende stjerner
Hvem kan så komme i betragtning til at blive ny departementschef i Finansministeriet? Ud over førnævnte Dithmer, så er departementschefen i Klima- og Energiministeriet Thomas Egebo (48) et af de helt hotte navne, der i de sidste dage nævnes over frokostbordene overalt på Slotsholmen og omegn. Han opfylder alle kriterierne og er særdeles erfaren. Men her er hovedargumentet imod at han ender i Finansministeriet, netop at han er gift med forsvarsministeren, Gitte Lillelund Bech. Det kan lige blive et nummer for indspist, mener nogle iagttagere. Finansministeriet sidder på pengekassen - også i forhold til Forsvarsministeriet.
Hurtig afgørelse
Måske er departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kristian Wendelboe (46), storfavorit til at efterfølge Kettel i Finansministeriet. Eneste minus kan være, at den igangværende 'mailgate' ligger i Sundhedsministeriet. Hvordan Wendelboe håndterer den sag, tæller naturligvis også med i vurderingen af manden, som udover en fornem karriere i centraladministrationen også har været »ude og vende« som adm. direktør i Danske Regioner.
Det utraditionelle valg er Jacob Heinsen (45). Hvis Løkke på en eller anden måde vil ryste systemet, så kunne han måske insistere på at få Heinsen. Det vil være et chok. Heinsen er ikke økonom, men cand.scient.pol. Han er dog formet i Finansministeriet med en pletfri karriere og har ry for at være en rigtig problemknuser. Det er ham, man giver alle de svære sager fx hele arbejdet med lovliggørelsen af Christiania. »Oprydderen« er han blevet kaldt efter at have ryddet op i det syndige rod, der herskede i Kirkeministeriets økonomi for fem-seks år siden. Efter valget i 2007 blev han forfremmet til departementschef i Transportministeriet. Fra centrale kilder på Slotsholmen vurderer man, at det vil gå særdeles stærkt med at få en afløser for Dybvad på plads. Både Løkke og hele systemet har nemlig brug for, at der kommer en hurtig afklaring. Iagttagere tæt på processen vurderer, at man måske allerede i løbet af weekenden eller først i næste uge, er klar til at offentliggøre en beslutning.
Jarl Cordua, blogger og politisk kommentator
