
Selv om Danmark angiveligt i nogle år efterhånden har ligget højt på internationale terrornetværks liste over terrormål, er der ingen grund til at gå i panik, når sager som den aktuelle med den mystiske bombemand fra Ørstedsparken rammer forsiderne. Det er nemlig ikke bare sådan lige at spadsere ind på eksempelvis Nørreport Station i København og sprede død og ødelæggelse med en bombe spændt om livet. Det siger Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.
»Det kræver en række ting såsom indkøb af ingredienser til brug for fremstilling af bomber, eller at du skal ud og stjæle kommercielt fremstillet sprængstof. Du skal have bundet det på din krop, og så kræver det observationer og overvejelser om, hvornår det er det bedste tidspunkt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Magnus Ranstorp, som er forskningschef ved Centrum för Asymmetriska Hot- och Terrorism Studier i Stock-holm, er enig i, at selv om de praktiske udfordringer hver for sig i princippet måske ikke er store, er det i forarbejdet, at de fleste terrorforsøg opsnappes af efterretningsvæsenerne. I den forbindelse peger Magnus Ranstorp på den mentale barriere.
»Det mest ekstreme er overhovedet at tænke tanken. Man skal overkomme det moralsk og psykologisk at gøre noget sådant. Det er ikke bare at gøre det og håbe på det bedste, og det er i de mentale forberedelsesprocesser, at PET og politiet ofte kommer ind,« siger Magnus Ranstorp. Derfor tror han heller ikke meget på, at den ny type terrorister, der arbejder helt alene uden kontakt til terrornetværk eller andre, der deler deres ekstreme synspunkter, er særlig udbredt.
»Der findes ingen rene ensomme ulve, der er altid nogen i baglandet. I hvert fald hos islamiske ekstremister er det sjældent, det opstår, uden at der er andre i nærheden. Det kan være katalysatorer eller andre, der er radikaliserede, som kan inspirere,« siger Magnus Ranstorp. Han pointerer, at han langt fra er sikker på, at bombemanden fra Ørstedsparken viser sig at være terrorist, fordi hans indtil videre succesfulde forsøg på at skjule sin identitet ikke er særlig typisk for terrorister.
Enfoldige amatører
Hans Jørgen Bonnichsen peger på, at de såkaldte ensomme ulve sjældent lykkes med deres terrorforsøg, fordi de typisk er amatører, der ikke kan håndtere eksempelvis sprængstoffer.
»De er enfoldige mennesker, som bliver drevet umiddelbart af deres følelser, og som ikke er særlig bevidste om deres færden, om flugtruter, om hvordan man skjuler ting, og så har de ikke den opperationelle duelighed,« siger Hans Jørgen Bonnichsen og nævner som eksempler manden, der overfaldt Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, og det mislykkede bilbombeforsøg på Times Square i New York i maj.
Så mens de enlige terrorister måske er sværere at opsnappe for efterretningstjenesterne, er de til gengæld meget mere uprofessionelle end de store terrornetværk. De organiserede terrorister er de to eksperter til gengæld enige om, at efterretningstjenesterne har godt styr på i samarbejde med årvågenhed fra almindelige borgere - ikke mindst de muslimske.
»Blandt mainstream-muslimer i Europa er der en meget klar forståelse af, at Osama bin Laden ikke kan tilbyde dem noget som helst ud over død og ødelæggelse. Det medvirker til, at i de kredse, hvor der findes vækstgrundlag, er modstanden også til stede. Og i det øjeblik, den offentlige modstand er til stede, bliver det ekstremt svært for terroristerne at komme ind og få fodfæste og mulighed for at gennemføre deres forehavende,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Men masser af grund til medieselvsving! Hvorfor får man hver gang et indtryk af, at BT og EB tænker "Endelig sker der noget ordentligt!"?
Så den danske strategi mod terror går altså på, at håbe, at terroristerne er så uduelige, at de begår fejl eller afslører sig selv?
"Det kræver en række ting såsom indkøb af ingredienser til brug for fremstilling af bomber, eller at du skal ud og stjæle kommercielt fremstillet sprængstof. Du skal have bundet det på din krop, og så kræver det observationer og overvejelser om, hvornår det er det bedste tidspunkt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen."
Tak for beroligelsen.
Intet af det, Hr. Bonnichsen nævner dér er noget problem overhovedet. At få en bombemand + bombe ind på Nørreport station er nærmest trivielt, hvis man kan finde en frivillig til jobbet.
Så at Danmark ikke er blevet ramt af noget terroranslag endnu må snarere tilskrives rent held - eller at Al Queda endnu ikke har fået lokaliseret Danmark på deres verdensatlas.
/O
Det er ikke betryggende, Rune Hjelm, at vi har et politi, der tager så let på terrortruslen. Det er heller ikke betrygende, at efterforskningen har været så lemfældigt, at det ender med at være BT, der laver politiets arbejde og finder ud af, hvem bombemanden er.
Virker MEGET amatøragtigt!
@lykke
Og det har slet ikke undret dig at den avis som har kørt hårdest på denne sag er den samme som pludselig finder den 1 benede super terrorist
mvh
Pragmatisk melding fra PET... enhver idiot kan da down-loade en bombe opskrift på nettet hvis det skulle være...
De fleste af Hans Jørgen Bonnichsens fordomme om den ensomme ulv er gjort til skamme i denne sag.
Det er rigtigt at det tilsyneladende gik galt med sprængstoffet for bombemanden, men han har da klaret at holde sig gemt og skjule sine spor ret godt.
Man kan omvendt sige at havde han ikke haft uheldet med sprængstoffet, så havde han sandsyndligvis udført sine terrorplaner og forladt landet uden det danske politi havde haft en anelse om hvem han var og hvad han havde gjort.
Selv da det danske politi havde anholdt ham og brugt alle deres politikontakter verden rundt inkl. PET, interpol, CIA og hvad har du, ja så var det stadig 2 BT journalister der måtte fortælle det danske politi hvem det var de havde siddende inde på politigården - mysteriemanden som politiet kaldte ham. Tak til BT
Så alt i alt kan man sige at Danmark skal være glad for at vi er gået fri af seriøs terrorisme, for det danske politi inklusiv PET har bestemt ikke glimret på nogen måde i denne sag, hvor de konstant som en tyk hund har luntet 100 meter bag begivenhedernes gang.