Læsetid: 2 min.

Jens skal møde Muhammed i skolen - koste hvad det vil

Man vil sætte gang i et kæmpe apparat, for at få ganske få elever fordelt rundt i hovedstaden. Sådan lyder kritikken af de københavnske socialdemokraters nye integrationsforslag
15. september 2010

Nogle skoler har mange, andre har få. Men tosprogede elever skal være spredt på forskellige folkeskoler, hvis man vil skabe en bedre integration. Socialdemokraterne i hovedstaden skrottede i går ideen om at tvangssprede tosprogede elever på de københavnske folkeskoler. I stedet vil de sprogteste tosprogede børn på fem år og rådgive deres familier om, hvilken skole de skal sende deres børn på. Det kommer til at koste 12,5 millioner kroner at sprede 250 tosprogede elever ud i det københavnske folkeskolemiljø. Forslaget vækker i første omgang glæde, men også bekymring hos Mette Kirk, projektleder for Brug Folkeskolen på Nørrebro:

»Vi er positive over for, at der endelig sker noget, for fordelingen af tosprogede elever er for skæv. Men jeg kan godt være bekymret for, om der er ressourcer til at løfte en sprogtest. Det er en kæmpe, kæmpe stor opgave,« siger hun.

Karen Margrethe Grønlund, der er leder på Klostervængets Heldagsskole, en skole med 86 procent tosprogede elever, giver Mette Kirk ret. Hun er glad for initiativet, men har svært ved at se, hvordan man hjælper integrationen i København ved at flytte 250 elever:

»Man sætter jo gang i et enormt arbejde for at flytte rundt på et antal elever, der svarer til bestanden på min skole. Tror man, det batter noget i den store sammenhæng,« spørger hun.

Forkert fokus

At politikerne igen vil åbne debatten om integration i skolen, fortjener stor ros, mener Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades Skole, der har 72 procent tosprogede elever. Men hun mener ikke, at udspillet rykker nok, og siger, at der mangler fokus på andre diskussioner:

»Jeg kan være bekymret for, om man flytter nok, når man ikke tager fat i diskussionen om, at de private skoler er for billige, og når man ikke kigger på, at man skal splitte ghettoerne op. Når jeg har Mjølnerparken i min skoles baghave, så kommer de tosprogede jo her. De ressourcestærke af dem tager så på privatskole. Det dur ikke.«

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R) stiller sig uforstående over for, at man bruger så mange penge, på at flytte 250 elever. Han mener også, at fokus skal flyttes:

»Jeg er ikke imod spredning, men jeg tror, pengene vil være brugt bedre på målrettede faglige løft. Især på de skoler med lavest karaktergennemsnit,« mener han.

»Ifølge forslaget skal vi bruge 12,5 mio. kr. på at flytte 250 børn - vi ville nå mange flere gennem målrettede faglige satsninger og styrkelse af de enkelte skoler.«

Fordeling og faglighed

Børn- og ungeborgmester Anne Vang (S) erkender, at der ikke findes en snuptagsløsning på integrationsproblemerne i folkeskolen. Hun ser dog sit udspil som en del af løsningen:

»Det er nødvendigt at satse på en kombination af initiativer, der over en årrække skal sikre en bedre integration. Så vi skal både se på fordelingen og fagligheden,« siger hun og slår fast, at de 250 elever kun er et skridt på vejen:

»Alle skridt i retning af, at Jens møder Muhammed vil hjælpe. Dette er første skridt, og vi håber, at vi med tiden vil kunne flytte endnu flere børn, så de får det bedste faglige tilbud. Men det kræver kapacitet at flytte børnene, og det har vi ikke i øjeblikket.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu