Læsetid: 2 min.

Kampen om Nordpolen udkæmpes med videnskab

Fem lande har sendt ekspeditioner til Polar-havet for at bevise, at store dele af havbunden tilhører dem. Danmark håber at snuppe selveste Nordpolen foran russerne
28. september 2010

For tre år siden udråbte internationale medier Arktis til scene for ophedet stormagtskamp om naturressourcer. Stemningen blev hverken bedre af Ruslands genoptagelse af koldkrigslignende patruljeflyvninger med bombefly eller militærstrategers forudsigelser om mulige ressourcekrige.

I 2008 gik gassen noget af krigsballonen, da de fem lande omkring Nordpolen (Canada, Danmark, Norge, Rusland og USA) underskrev den såkaldte Ilulisat-erklæring og enedes om, at Arktis' territoriale fremtid afgøres af FN's Havretskonvention. USA har på grund af visse vrangvillige senatorer ikke ratificeret aftalen, men opfører sig som om, man havde.

Dermed er det overladt til videnskabsmænd at trække grænserne mellem landene i de områder, hvor der kan være tvivl. Havretskonventionen foreskriver, hvordan man med geologiske optegnelser afgør, hvor meget havbund der tilhører et givent land. Vil man have retten til havbunden og eventuelle ressourcer under den, må man derfor indsende nøje indsamlede data til en kommission under FN - og det er landene omkring polerne så i gang med.

Rusland har indsendt krav på et stort område, men har fået besked på at komme med bedre data - og det er russerne så i færd med at indsamle, med deadline i 2013. Nordmændene har også indsendt krav, mens Canada og Danmark har deadline i 2014. Man skal indsende krav senest ti år efter at have ratificeret konventionen, hvilket Danmark gjorde i 2004. Danmark og Canada håber ligesom Rusland at kunne gøre krav på Nordpolen og en god del af den undersøiske bjergkæde Lomonosov-ryggen, som strækker sig tværs over Polarhavet. Danmark har allerede haft to ekspeditioner afsted, men mangler endnu data, siger seniorrådgiver Christian Markussen fra GEUS, som leder det danske projekt.

Der er den hage ved FN’s Havretskonvention, at landene i sidste ende kan blive nødt til at gå til en international domstol, fordi to lande som udgangspunkt godt kan få godkendt overlappende områder, hvis de rette geologiske forudsætninger er til stede. Det har ført til fortsatte spekulationer om mulige konflikter om naturressourcer. Christian Marcussen understreger dog, at langt over 90 procent af de forventede naturressourcer i Arktis enten ligger på land eller inden for allerede anerkendt territorialfarvand, hvilket mindsker risikoen for konflikt. Ruslands premierminister, Vladimir Putin, forsøgte torsdag at dæmpe spekulationerne om konflikt og understregede, at han forventede, at alle grænsedragninger ville blive forhandlet på plads i ro og mag mellem de forskellige lande.

Mere om Danmarks territorialkrav: www.a76.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer