Læsetid: 7 min.

Klisterbånd kan genåbne sag mod spiondømte Arne Treholt

Ny bog sætter ny fokus på sagen om den spiondømte nordmand Arne Treholt, som i 1984 blev dømt for at spionere for Sovjet. Bogen hævder, at et af de afgørende beviser mod Treholt var placeret af det norske efterretningsvæsen
Billedet viser Arne Treholts sidste møde med KGB-generalen, Gennadij Titov. Den 20. januar 1984 blev Den 41-årige kontorchef Arne Treholt arresteret i Olsos Fornebu lufthavn på vej til et møde med Titov i Wien.

Billedet viser Arne Treholts sidste møde med KGB-generalen, Gennadij Titov. Den 20. januar 1984 blev Den 41-årige kontorchef Arne Treholt arresteret i Olsos Fornebu lufthavn på vej til et møde med Titov i Wien.

15. september 2010

Sjældent har udtrykket 'djævelen ligger i detaljerne' været mere rammende end i denne historie, skriver Geir Selvik Malthe-Sørenssen i forordet til bogen Forfalskningen - Politiets Løgn i Treholtsaken. Detaljen er i dette tilfælde et lille stykke tape, eller rettere sporene efter det, på en attachémappe.

Vil det lykkes at bevise at netop dette lille spor kan vælte det, som er blevet kaldt Treholtsagens 'rådne bærebjælke', nemlig det såkaldte pengebevis?

Geir Selvik var 19 år, da kontorchef i det norske udenrigsministerium, Arne Treholt, i januar 1984 blev arresteret i Fornebu lufthavn. Han er altså gammel nok til at kunne huske det, men for ung til at have været fedtet ind i sagen.

Han havde da heller ikke som journalist beskæftiget sig med den, da han i marts 2006 blev ringet op af en gammel efterretningsmand, som han kendte fra sin tid som kriminalreporter. Efterretningsmanden ville gerne mødes med ham et sted langt uden for Oslo, men stedet ville han først aftale hen ad vejen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Treholt er offer for den skjulte McCarthyisme der som en psykose overskyggede al realisme under den kolde krig ...og hel helbredt er middelklassen stadig ikke.

TREHOLD og DRAGSDAHL- en provokation.

1984/85 var luften fuld af grøde mellem Øst og Vest, og mange anede Murens Fald få år senere.

Derfor var og er det stadig magtpåliggende for højrekræfterne i Norge og Danmark at stemple folk af en anden overbevisning for landssvigefulde handlinger, der med hjælp fra det siden krigen stadig velvillige politi kunne overspille retsopgøret fra 1945, som i Danmark aldrig blev gennemført (læs f.eks. Leifer og Madsen), men som med Dansk Folkeparti i et politisk ærinde har fået en Treholt-parallel med Bent Jensens koldkrigskommission.

Det afgørende for slige folk er, at få retssystemet, som de ellers kan have meget lidt til overs for, til at stemple kommunister som landsforrædere, før de måske selv skal stå skoleret, og Dragsdahl-sagen er et kærkommen, men misvisende forsøg på at fortegne hovedsagen, nemlig konfrontationen efter 1945 mellem Sovjet og USA.
For at tilsløre de mange fascistiske bevægelser i USA, især under McCarthy-regimet, lykkedes højrekræfterne med at skabe billedet af et farligt og angribende Sovjet. Med PETs bistand kunne flertalsmagten knægte ytrings- og organisationsfriheden hos mindretallet ved at kriminalisere folk med venskabelige forbindelser til Sovjet og Østeuropa og selv med såkaldte stasimetoder (overvågning, registrering og stikkervirksomhed) give befilkningen indtryk af landssvigelige holdninger. Som yderligere tilsløring anstilles mere eller mindre fiktive angreb på enkeltpersoner, her Treholt og Dragsdahl, som stedfortrædere for den politiske sag.

De politiske modsætninger var blot fortsættelsen af besættelsens interne og uafgjorte kampe. Kommunisterne var fra begyndelsen i 1933 nazisternes egentlige modstandere, de fleste andre danske partier mere eller mindre samarbejdsvillige, og nogle skiftede standpunkt under indtryk af krigens vendepunkt i 1942/43, men videreførte den fascistagtige antimommunisme.

Landets ledelse under besættelsen var mangehovedet. Foruden den officielle "regering" optrådte Frihedsrådet og dertil nogle stærke, selvbestaltede og og delvis modarbejdende grupper i Sverige, hvoraf de stærkeste var folk fra samfundets højeste lag med forbindelse til de konservative og royale kredse, til SOE og altså England og USA og til redaktionerne på Nationatidende og Berlingske. Men bortset fra de enkelte kommunister i Frihedsrådet havde DKP, der udførte det gjove arbejde, ingen repræsentation, hvilket fremgik af den skæve våbenfordeling og af registreringen til Brigaden.

Denne situation var gældende 5.maj 45 og blev bestemmende for overgangsregeringen med Buhl og indledte den uhelssvangre og unødvendige koldkrig, senere udvidet til krigene i Vietnam, Iraq og Afghanistan.

Spionerne gjorde et godt stykke arbejde under den kolde krig. Hvis det ikke havde været for dem, var vi sandsynligvis allesammen døde i dag, fordi en af parterne havde undervurderet modstanderen og forsøgt et overraskelsesangreb. De burde have en medalje alle sammen!