Læsetid: 3 min.

Kommunal 'jobfest' er for elever og handicappede

Kommunerne har overtaget for jobcentrene med 1.200 ansatte, skabt flere elevpladser, skabt flere fleksjobpladser og overtaget 600 medarbejdere med fysiske og psykiske handicap. Men nu møder de mange ekstra ansættelser voldsom kritik fra de samme politikere, der indgik aftalen
Danmarks finansminister Claus Hjort Frederiksen har kaldt KL til kammeratlig samtale, fordi kommunerne har hævet skatterne og ansat mange nye akademikere og ledere.

Danmarks finansminister Claus Hjort Frederiksen har kaldt KL til kammeratlig samtale, fordi kommunerne har hævet skatterne og ansat mange nye akademikere og ledere.

Linda Henriksen

2. september 2010

Kommunerne har gjort præcis, som de lovede. De modtog ansvaret for landets jobcentre, skabte flere elevpladser for at undgå ungdomsarbejdsløshed, skabte fleksjob for at undgå langtidsledighed og overtog 600 fysiske og psykisk syge medarbejdere.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er der tale om 7.850 ekstra stillinger, som man har taget på sig, men i går mødte kommunerne heftig kritik for at have ladet det totale antal af stillinger vokse i kommunerne med 7.400 medarbejdere.

»Udviklingen er helt, helt fatal,« sagde Kristian Thulesen-Dahl (DF) blandt andet til Dagbladet Politiken, der kaldte det en 'Kommunal jobfest i en sparetid' med store typer hen over forsiden i går.

Indenrigsminister Bertel Haarder (V) nøjedes med at kalde det 'uheldigt', men da det samtidig kom frem, at stigningen særlig var at spore blandt akademikere, kom også finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) op af stolen og bad kommunerne om at komme til en kammeratlig samtale på finansministerens kontor med en yderlige henvisning til 26 kommuners planlagte skattestigning i 2011.

»De må forklare, hvad det er, som sker. Vi er i en situation, hvor alle må udvise agtpågivenhed for at få det her til at fungere,« sagde han til Ritzaus Bureau.

Hos KL udtrykker man forbløffelse over politikernes reaktion. Dels på grund af de mange ekstraopgaver kommunerne har påtaget sig, og dels over at man tilsyneladende ikke har taget højde for, at de mange fyringer kommunerne har måttet gennemføre i foråret endnu ikke kan aflæses i statistikkerne.

»Vi har indgået en aftale med regeringen om at tage flere elever, og jeg går ikke ud fra, at vi skal kritiseres for at leve op til denne aftale,« siger KL's formand, Jan Trøjborg (S).

Socialt ansvar

»Og at kommunerne ansætter et stigende antal folk i fleksjob afspejler, at vi løfter et socialt ansvar.«

Ifølge KL er der reelt sket et fald i antallet af ansættelser, hvis man ikke tæller fleksjobbere og elever med, men de medgiver dog, at der har været en svag stigning i ansættelser af akademikere og chefer.

»Der er ingen tvivl om, at der i kommunerne sker en professionalisering, hvor behovet for akademisk arbejdskraft er stigende - bl.a. fordi statens krav til dokumentation og kvalitet i opgaveløsningen er stigende Det skyldes blandt andet statens krav til dokumentation,« siger Jan Trøjborg, der også peger på, at akademikere laver andet end administrativt arbejde i kommunerne.

»De er blandt andet skoletandlæger og skolepsykologer, der yder direkte, borgernær service. Og det er biologer, der sikrer, at vi har en ordentlig miljøbeskyttelse,« siger han. Den procentlige stigning i de akademiske ansættelser skal desuden ses i lyset af faggruppernes størrelse.

Således er der med 7,6 procent flere journalister i landets kommuner ansat i alt 18 nye, cheflagets stigning på 3,1 procent dækker over 103 nye ansættelser og akademikernes stigning på 6 procent dækker over 885 ansættelser.

Af de såkaldte varme hænder dækker den beskedne procentvise stigning over 289 nye pædagoger og 852 nyansættelser blandt social- og sundhedspersonalet.

I alt er der 566.000 fuldtidsansatte i kommuner og regioner.

Siden begyndelsen af 2010 har kommunerne kørt en benhård økonomisk opbremsning, hvor en række ansatte er blevet afskediget, mener KL, der påpeger, at den udvikling vil fortsætte i budgetterne for 2011.

Krav om sanktioner

Alligevel har 26 kommuner altså meddelt, at de vil hæve skatterne med i alt 875 millioner kroner i 2011. Det har fået Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til at bede regeringen om at hvæsse våbnene, så de 98 kommuner slanker forbruget som aftalt, og genopretningspakken holder.

»Der er ingen vej udenom at have endnu skrappere sanktioner over for kommunerne. Man er nødt til at kunne styre de offentlige udgifter endnu mere præcist,« siger Steen Bocian til Ritzaus Bureau.

Vismændene har foreslået at indføre kvoter for offentligt forbrug, mens Finansministeriet efter budgetaftalen kan konfiskere for store kommunale skattestigninger, påpeger han.

Det offentlige udgiftsskred øger ifølge Steen Bocian kravet til politisk upopulære reformer af efterlønnen eller andre velfærdsydelser.

»Når man ikke er i stand til at styre den offentlige sektors størrelse, er man nødt til at forrykke balancen mellem dem, der bidrager, altså dem på arbejdsmarkedet, og dem, der står udenfor,« siger Steen Bocian.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sebastian Rasmussen

Ja det var da også forfærdeligt at disse mennesker kom i arbejde, lad os straks fyre dem igen.

Christiansborg, hvor meget coke tager I?

Peter Andreas Ebbesen

DJØF, DJØF, DJØF, DJØF.
Som Anne Marie Helger gøede...
For de har sgu kun lavet lort i den rundt omkring med deres rasionaliseringer og andre lignende syge tiltag.
I øvrigt, så kan det undre mig hvorfor kommunerne ikke er ligeglade med regeringen og dens sanktioner når de vil hæve skatterne, som en helt naturlig konsekvens af selv samme regering's rigide politik.
Lad os nu få genopfundet demokratiet her til lands, før sker der ikke noget.
VH Heidi Madsen.

Mads Kjærgård

Har Danske Bank bedt regeringen om tiltag???? Sig mig hvornår er Danske Bank valgt ind i folketinget? Men det her beviser bare, at vore politikere er direkte stupide, de aner ikke hvad de foretager sig! Især ikke Venstre, IQen må være under 50 i det parti!

Dorte Sørensen

Tak til Information for artikel.
I mine øjne fortæller den fint om regeringens aftaleteknik, talmagi og løben fra sit eget ansvar.

Der er stadig brug for at øge erhvervslivets bidrag til samfundet - så må de løbe lidt hurtigere og tjene lidt flere penge, hvis aktionærerne og lederne skal bevare deres formidable indtægter. Man kan lettere undvære 4 mio, når man tjener 5, end man kan undvære 400.000, når man tjener 500.000.

PS.: Det er jo nemlig i borgerlige kredse, at det er så almindeligt at sige, at sit land skylder man alt. Det vil vi gerne se bevist nu, hvor samfundet fattes penge.

Hvordan er det kommet så vidt, at Danske Bank

skal give politiske råd. Hvordan har de selv klaret sig???? Det virker ærligt talt besynderligt , at Steen Bocian skal kloge sig i, hvad regeringen skal gøre, når Danske Bank ikke selv har kunnet styre egen butik!

Mette Hansen

Hvorfor skulle Danske Bank ikke give gode råd? Det er trods alt landet største bank.

Jeg kan anbefale Per H. Hansen og Søren Mørchs bog "Den Danske Bank" - der udover at at være en god fortælling om Danske Bank, giver et rigtigt godt indblik i hvordan bankverdenen er skruet sammen, spændende læsning!

Min kommentar til artiklen : Det er beskæmmende at vi har en regering, der i deres angst for at det offentlige skalter med skattekronerne, har formået at overbureaukratisiere hele sektoren og begrave regulært arbejde i endeløse rapporter og tilbagemeldinger til ministerier, der ligeledes bruger uforholdsvist meget tid på evaluering og ALT for lidt tid på innovation!

Henrik Sarpsborg

Hvis Regeringen er utilfreds, kunne man vel starte med at lette Kommunerne for nogle opgaver, i stedet for at opføre sig som forkælede teenagere?

Men der skal jo nok køres nogle ting i stilling til nye "reformer" i den kommende tid.

Vi kan sandelig ikke have at nogen vil ansætte flere akademikere! Uha, hvad skal det ikke føre til? Viden og professionalisering af fagområder? Nej, nej og atter nej.. det er da uproduktivt og skaber fordyrende kvalitet!

Dorte Sørensen

Enig i din kommentar Travis Malmzon . OVK kræver og kræver alt muligt af kommunerne uden at tilføre dem de nødvendige midler så de kan løse deres nye pålagte opgaver. Det er en uholdbar situation, der nok kun kan løses ved et valg så vi kan få en ny regering, der ser tingene med andre øjne end OVK .