Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kommunerne vil spare på de svageste elever

Seks ud af ti kommuner vil spare på støtten til elever med særlige behov i klasserne. Det er den ringest tænkelig løsning at skære ned på den bedste og billigste løsning, mener forældre og lærere
Indland
9. september 2010

Når landets kommuner den kommende måned skal lægge budget for det kommende år, vil det langt de fleste steder betyde nedskæringer på skolerne. Udover lukninger af skoler og lærerfyringer, har 60 procent af landets kommuner planer om skære ned på støtten til elever med særlige behov i normalklassen. Det viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Lærerforening i 96 af de 98 kommuner.

At yde ekstra støtte til børn med særlige behov i klasserne var en af de centrale anbefalinger fra regeringens rejsehold, fordi støtte i normalklassen ofte er det mest gavnlige for barnet, men også den billigste løsning i forhold til at sende eleven i specialklasse eller på specialskole.

Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik på Aarhus Universitet, mener, derfor det på sigt vil koste kommunerne flere penge, hvis de vælger at spare på støtten til svage elever i klasserne.

»Det er det ringest tænkelige sted at spare. Hvis vi vil have nedbragt de kraftigt voksende udgifter til specialundervisning, så er der behov for at øge støtten i klasserne,« siger Niels Egelund.

Flere klager

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen kalder det et 'paradoks', at kommunerne planlægger at spare på støtten i klasserne.

»Hvis kommunerne skal opfylde målsætningen om, at antallet af elever, der udskilles til specialskoler, skal begrænses, så burde de investere i, hvordan flere elever kan indgå i normalundervisningen og ikke skære ned,« mener Anders Bondo Christensen.

Han frygter, at en nedprioritering af specialtilbuddene vil føre til endnu flere klager fra forældrene, fordi børnene har et retskrav på specialundervisning.

Formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte er enig.

»Støtte til barnet i normalklassen giver mindst mulig belastning for barnet, men også den mindst mulige belastning af kommunens økonomi, fordi næste skridt typisk vil være eksklusion fra klassen. Men det er et nemt sted at sætte en streg over i mange kommuner, fordi det ofte bare betyder, at klassen mister en ekstra lærer,« siger Benedikte Ask Skotte.

Efteruddannelse

I halvdelen af kommunerne risikerer nedskæringerne også at gå ud over efteruddannelsen af lærerne, og den prioritering går også indirekte ud over de svageste børn i folkeskolen, mener Niels Egelund:

»Danmark er i forvejen et af de lande, hvor lærerne får mindst efteruddannelse, og det største behov for efteruddannelse er netop inden for specialundervisning, så det er en rigtig dum løsning at skære ned her.«

Hvis folkeskolen skal rumme flere børn, kræver det en investering, men den er ifølge Anders Bondo Christensen givet godt ud:

»I de kommuner, hvor de mere systematisk prøver at sikre, at elever med særlige behov kan blive i klasserne, har de investeret i efteruddannelse i specialundervisning og mulighed for to-lærerordninger, som på sigt vil give overskud.«

Jane Findahl (SF), formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, vil ikke forholde sig til, hvor kommunerne vil skære ned på skoleområdet, fordi forhandlingerne om næste års budgetter i mange kommuner ikke er færdige endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her