Læsetid: 4 min.

Konservativ kovending bag mailskandale

Det var en konservativ kovending om priser til privathospitaler, der blev kernen i den såkaldte mail-sag, der nu forfølger regeringen. Lene Espersen kunne have undgået den, hvis hun bare havde brugt nogle andre tal
Lørdag den 21. marts erklærede  Konservatives leder, Lene Espersen, i Politiken, at der skulle skæres 25 procent af den pris, som privathospitalerne modtog som led i regeringens udvidede frie sygehusvalg. Men efter Lene Espersen udmelding blev embedsmænd  i Sundhedsministeriet og andre ministerier ifølge ny bog beordret til at slette alle mails, der omtalte de politisk set ubekvemme beregninger, der angiveligt skulle findes i en rapport på 130 sider

Lørdag den 21. marts erklærede Konservatives leder, Lene Espersen, i Politiken, at der skulle skæres 25 procent af den pris, som privathospitalerne modtog som led i regeringens udvidede frie sygehusvalg. Men efter Lene Espersen udmelding blev embedsmænd i Sundhedsministeriet og andre ministerier ifølge ny bog beordret til at slette alle mails, der omtalte de politisk set ubekvemme beregninger, der angiveligt skulle findes i en rapport på 130 sider

Jens Nørgaard Larsen

28. september 2010

Lørdag den 21. marts sidste år var direktør for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, ved at falde ned af stolen, da han så dagens avis.

På forsiden af Politiken erklærede formand for Konservative, vicestatsminister Lene Espersen, at der skulle »skrues ned for de gyldne haner« over for privathospitalerne.

25 procent kunne der skæres af den pris, som de private klinikker og sygehuse modtog som led i regeringens såkaldte udvidede frie valg på sygehusområdet, sagde Espersen.

Overprisen havde været nødvendig for at få »sparket den private sektor i gang«, da det frie valg blev indført i 2002 - men »nu er tiden kommet til, at vi laver et mere fair system,« sagde Lene Espersen.

Jes Søgaard var overrasket af flere grunde. For det første over oplysningen om de 25 procent - og for det andet over, hvad der lignede en kovending fra regeringens side.

Dagen forinden - fredag den 20. marts - havde Jes Søgaard i selvsamme avis netop præsenteret de foreløbige resultater af en udredning, som Dansk Sundhedsinstitut havde lavet for Danmarks Lægeforening. Dén konkluderede, at privathospitalerne var blevet 'overkompenseret' med mellem 10 og 20 procent - svarende til op mod 200 mio. om året. Men den konservative sundhedsminister Jacob Aksel Nielsen havde svaret igen med et angreb mod Jes Søgaard og hans medarbejdere.

Politiserer

De »politiserer, fordi de er irriterede over, at der er et frit sygehusvalg,« lød anklagen fra ministeren - der konkluderede, at »vi har ikke favoriseret privathospitalerne«.

Men dagen efter sagde Jacob Aksel Nielsens partiformand altså det stik modsatte.

»Min første tanke var, at det var meget godt, at jeg blev reddet. Så vidste jeg, at jeg stod til færre tæsk i min bestyrelse for anklagerne om, at vi havde politiseret,« siger Jes Søgaard i dag.

Men han undrede sig også over, hvor Lene Espersen havde sit bud om en overpris på 25 procent fra. Hun kunne jo bare have brugt tallene fra Sundhedsinstituttet.

Instituttets beregninger var baseret på, at privathospitalerne siden 2002 havde modtaget den samme gennemsnitstakst for at lave behandlinger, som de offentlige sygehuse brugte, når de skulle afregne mellem hinanden, de såkaldte DRG-takster. Men patienterne på de offentlige sygehuse har flere følgesygdomme og er ældre end dem, som bliver behandlet hos de private - og dermed dyrere. Og samtidig var privatsygehusenes udgifter til moms, skat og afdrag på bygninger også lavere, end man anslog, dengang betalingen til dem blev fastsat. Ergo svarede taksterne ikke til privatsygehusenes reelle udgifter - og alt i alt udgjorde overkompensationen »mindst 10 til 20 pct.« - svarende til over 200 mio. kr. i 2008.

Et lignende resultat var et speciale fra Handelshøjskolen i København (CBS) nået frem til. Men Lene Espersen valgte alligevel at bruge nogle andre beregninger - fra Sundhedsministeriet.

Regneøvelse

»Fra ministeriet blev jeg oplyst om, at Lene Espersens melding skyldtes, at de i ministeriet havde set på, at taksterne nok kunne sættes ned med 25 procent. Det var mit indtryk, at det var det, som embedsmænd kalder en »regneøvelse« - baseret på de billigste offentlige sygehuse. Men jeg så aldrig noget papir på det, og jeg har ikke kendskab til nogen rapport,« siger Jes Søgaard.

Hvad enten Sundhedsministeriets tal var en regne-øvelse eller en rapport, så er det kernen i den højspændte politiske sag, som den nye bog Projekt Løkke af journalist Tanja Frederiksen og forsker Sigge Winther Nielsen har startet.

I foråret 2009 havde der længe kørt en debat om, hvorvidt priserne til privathospitalerne var for høje - og ifølge bogen blev embedsmænd i Sundhedsministeriet og andre ministerier efter Lene Espersens udmelding beordret til at slette alle mails, der omtalte de politisk set ubekvemme beregninger, der angiveligt skulle findes i en rapport på 130 sider.

Senere kom Lene Espersen og Jacob Axel Nielsen med modstridende oplysninger i Folketinget. I et mundtligt svar i Folketingssalen erklærede Lene Espersen, at hendes beregninger stammede fra den konservative folketingsgruppe - mens sundhedsministeren i et åbent samråd samme dag erklærede, at Lene Espersen havde omtalt »et grundigt analysearbejde«, som han også gjorde brug af til at fastsætte nye takster.

17 procent lavere

Oppositionen kræver nu en kulegravning af hele sagen.

Men havde Lene Espersen baseret sig på Dansk Sundhedsinstituts beregninger, ville hun have undgået problemer - og i øvrigt ramt rigtigt. I de nye aftaler, som Danske Regioner nu har lavet med privathospitalerne, er taksterne gennemsnitligt sat 17 pct. ned.

Fuldstændig som Lene Espersen gjorde i sin tid i Politiken, konkluderer Jes Søgaard, at en rigelig høj pris til privathospitalerne sagtens kunne forsvares i begyndelsen i 2002, da det udvidede frie valg skulle udfoldes, og man skulle sikre en tilstrækkelig privat kapacitet.

»Om man så skulle have fundet en anden ordning allerede i 2004, det er især et spørgsmål om timing. Men der gik formentlig politik i det,« siger Jes Søgaard.

Serie

Mailsagen

Det offentlige har i årevis betalt mere end nødvendigt til de private sygehuse. Forsøget på at skjule overbetalingen har foreløbigt ført til anklager om slettede mails i ministerierne, vildledning af Folketinget og lovbrud i centraladministrationen. Information afdækker sagen.

Seneste artikler

  • Fagforeninger: Ministre tørrer sygehussag af på embedsværk

    7. oktober 2010
    Embedsmændenes fagforeninger raser over, at ministrene i sygehussagen løber fra deres ansvar for regelbrud i ministerierne
  • Løkke underdriver overbetaling

    6. oktober 2010
    Løkkes (V) forklaring i sagen om overbetaling til privathospitaler skydes ned fra flere sider. Statsministeren har opfundet nye beregninger til lejligheden, mener sundhedsøkonom - det offentlige har betalt mindst en halv milliard for meget. Lemfældig omgang med sandheden, siger S
  • Sundhedsministeriet brød loven

    5. oktober 2010
    Sundhedsministeriet og Finansministeriet står til alvorlig kritik fra statsrevisorerne for at skjule oplysninger om overbetaling sidste forår. Lars Løkke Rasmussen (V) var dengang finansminister, og SF vil nu have undersøgt, om han stod bag beslutningen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Rigtig god baggrundsartikel.

Som forklarer hvorfor der ikke er megen fugls føde eller andet at komme efter. Forskellen mellem en ministeriel beregning der siger 25% og en hjemmestrikket konservativ der siger 17% altså = 8% er lige lovelig lidt at indlede en rigsretsag på. Især når hele øvelsen gik ud på at berigtige nogle tal som var skudt mere eller mindre ved siden af til at begynde med. Altså et ædelt formål.

Men hvorfor blande det hele sammen?

En sag er at de oprindelige tal viste sig at være forkerte (dårlig dømmekraft). Det kan der drages politiske konsekvenser af.

En anden sag er hvorvidt der er slettet emails som er omfattet af forvaltningsloven. Det kan der drages andre konsekvenser af, i det omfang der er tale om en forbrydelse.

Således kan sagen, ligesom Helle Thornings såkaldte skattesag opdeles i to, hvor den ene drejer sig om et moralsk aspekt: er det ok at lyve lidt / være sjusket, mens den anden drejer sig om hvorvidt der er begået en ulovlighed.

Forskellen er så bare at i Helle T.s tilfælde foreligger dokumentationen. Det ved man stadig ikke rigtigt om den gør i email-sagen og indtil den foreligger, hvis den eksisterer, er der ikke rigtig nogen sag.

Det er godt vi har fået Borgen, hvor politikerne klokker i det så ringer!

Søren, mangel på dokumentation er vel nærmere VK's problem, om det er 10% for meget eller 25% for meget er som sådan ligemeget, om der står i den slettede email "25%" eller "17%", hvis Lene Espersen ikke vil tage faldet for den her bliver hun nok nødt til at forklare hvorvidt hun blev beordret til at få dem slettet, hun er vel ikke interesseret i at hendes eget parti smider hende på porten vel?, så må hun også til at tænke på sig selv i den her sag selvom det måske kunne koste regeringen magten, det ville jeg nok personligt overveje med valgkamp forud, hvorfor skulle jeg være loyal overfor folk hvis/som havde stukket mig i ryggen og brugt mig som syndebuk?.

Søren Kristensen

Helge, mangel på dokumentation for at der overhovedet er slettet noget som helst er VK´s redning. Regeringer falder ikke på formodninger. Ingen dokumentation - ingen sag. Det burde være ret enkelt.

Een ting er, at priserne er udregnet til privathospitalernes klare fordel, og det i sig selv er fusk med skatteborgernes penge, men det minder lidt om mediedomstolenes selvsving som i den såkaldte Thorning skattesag, påståede grådighed, skattefifleri mv som er det blot for at skabe sensationer og sælge aviser, når man anvender udtryk som mailskandale i overskrifterne.

Indtil videre er mailsletningen påstande baseret på sædvanlige hemmelige kilder, som ingen åbenbart tør underbygge offentligt, måske fordi det ikke har fundet sted, var en IT og ikke hospitals virus eller blot noget, som nogen har hørt, at andre nok har gjort eller endnu et eksempel på spinkampagner og bogpromovering.

Det kan undre lidt, hvis embedsmænd i dfjøffistan (der er vel ikke tale om piccoliner her) i den situation arbejder med hovedet under armen uden at tage private kopier før sletning. Har det fundet sted, som påstået i nogle telegrammer, koordineret og styret fra øverste sted, så bør regeringen også pakke sit tøj og lade sig indlægge på den lukkede, eventuelt. på et af de gode privathospitaler, hvis de ellers har tegnet forsikring til spændetrøjer og kulørte piller. Indtil da er det vel pressens opgave at finde beviserne frem?

Søren Kristensen

Det tætteste vi kommer på en ægte politisk skandale, i nyere tid, var nok igår aftes da Uffe Ellemand for åbent skærm blev foreslået at han sad inde med viden der kunne/har kunnet vælte en regering, hvorefter han stivnede og tøvede lidt rigelig længe, som om han ville sige: - hov, det troede vi havde aftalt at vi ikke skulle tale om. Det var fadme godt tv!

Søren - fortæl os ignoranter, der sjældent ser TV, hvad det var for en udsendelse, hvor Uffe Ellemann blev taget på fersk gerning. Og af hvem?

Mail-Gate, er helt sikkert bare en misforståelse.
Det er den mest sandsynlige konklusion - i hvert fald når det sker herhjemme, i Nordkorea eller Iran...

Lars Peter Simonsen

Søren K. Var det mon ikke en kunstpause, for at højne den dramatiske effekt og vise en hædersmand, der sandelig ikke....?
Men godt fjernsyn var det fand'me!