De allerbedste inden for deres fag. Sådan skal en nyt ansættelseskriterium lyde, som skal tiltrække topforskere, der skal være med til at højne uddannelsesniveauet på de danske universiteter.
Forslaget kommer fra Konservative i lyset af såvel Informations undersøgelse om det dalende uddannelsesniveau på universiteterne som tidens tale om eliteuddannelser.
»Et eliteuniversitet er et universitet med en fremragende undervisning. Det får man kun ved at få elitelærere,« siger forskningsordfører Jørgen S. Lundsgaard (K).
Står det til de konservative, skal danske universiteter hæve barren for forskere og undervisere.
»Vi skal have nogle af de store i Danmark. Og vi skal tilbyde dem optimale forhold både i forhold til kollegaer, faciliteter og løn,« som forskningsordføreren formulerer det og efterlyser vilje i systemet: »I dag er der en tendens til, at det er de samme områder, der bliver dyrket. Og de samme folk går fra ph.d. til professor på samme sted - vi skal have gjort op med den indavl,« siger Jørgen S. Lundsgaard.
Vil sætte flere penge af
Han så gerne, at man også indførte nogle nye ansættelseskriterier, som i højere grad sigter på folk, som har bevist, at de hører til de ypperste.
»Man kan starte med at søge efter nogle nobelpris- tagere,« siger Jørgen S. Lundsgaard, som også er parat til at sætte penge af til eliteforskerne.
Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, mener, de konservative skyder ved siden af.
»Det er udmærket at forbedre mulighederne for universiteterne til at rekruttere de dygtigste forskere, men hvis de konservative vil uddannelserne det godt, burde de kigge på de vilkår, uddannelserne har, i stedet for at gennemføre flere grønt- høsterbesparelser,« mener Brosbøl. Hun frygter, at et øget fokus på topforskere let kan føre til en skævvridning i a-uddannelser for eliten og b-uddannelser for resten.
»De kommende år skærer regeringen helt ind til benet på universiteterne, så jeg synes, det er lidt for billigt at komme med et forslag om, at universiteterne nu skal hyre nogle flere topforskere,« siger Brosbøl og understreger, at Danmark selvfølgelig skal være med i konkurrencen om at tiltrække de klogeste hoveder.
'Skæv tankegang'
SF's forskningsordfører, Jonas Dahl, kalder tankegangen med at forbedre uddannelsernes kvalitet via topforskere for »skæv«:
»Det er alt for ensidigt at satse på topforskere, der kun vil komme ganske få studerende til gode, i stedet for at satse på et højt fagligt niveau for de mange,« siger han.
Jonas Dahl mener, regeringen i stedet burde gøre noget for at forbedre undervisningen og give universiteterne bedre muligheder for at fastholde unge forskningstalenter, end de har i dag.
De radikales forskningsordfører Marianne Jelved mener, universiteterne allerede hyrer de bedste forskere, de kan: »Jeg går ud fra, at universiteterne allerede ansætter de bedste forskere. Det er jo det, rektorerne får løn for, men hvis de konservative kan finde flere penge til universiteterne, så støtter vi gerne,« siger Jelved.
Avanceret forskning er fint, men for Danmark er det særlig vigtigt at have nogle "forsker-typer", der hurtigt og effektivt kan "oversætte" avancerede forskningsresultater fra nær og fjern til praktisk anvendelse i dansk industri , landbrug , fødevareproduktion m v.
Vi behøver ikke at stå på et "Nobel pris ræs" ?
Det er decideret latterligt, det her. De dygtigste forskere i verden kan, naturligt nok, arbejde mere eller mindre hvor de vil. De vælger naturligvis ikke arbejdsplads udelukkende på baggrund af de vilkår de kan få i ansættelsen (geografi, sprog og familieforhold spiller f.eks. en væsentlig rolle), men de vil dog betyde en del. Og der vil de naturligvis søge de universiteter der kan tilbyde dem gode forhold. Men det er naivt ud i det ekstreme at forestille sig at sådanne forhold er defineret individuelt for den enkelte forsker f.eks. i kraft af løn. Det handler om bygninger, kollegaer, forskningsmiljø, administration, studenterpopulation osv. Kort sagt: universitetet som helhed.
Hvis man virkelig vil tiltrække de allerbedste forskere så skal man give hele universiteter så massivt et løft at de kommer op på niveau med de internationalt bedste. Og som det blev påpeget sidste gang en borgerlig politiker talte om at danske universiteter skulle være på niveau med Oxford og Harvard, så er første skridt at firedoble antallet af forskere i forhold til studerende. Jeg tvivler på at danske universiteter vil sige nej til Konservative hvis de foreslår dette, og jeg er sikker på at Konservative (som altid) forestiller sig at det offentlige sagtens kan gøre alting meget bedre for færre penge.
Når så oven i købet forslaget kommer fra et parti der medlem af regeringen har stået bag den mest massive sænkning af kvaliteten på de danske universiteter i mands minde, med afskaffelsen af demokrati, topstyring, bureaukrati og udhuling af midler til både forskning og undervisning, så bliver det tåkrummende pinligt.
Fordi man er Nobel laureat er det jo ikke sikkert man kan undervise. Der til; den sublime forskers viden vil jo først udkrystaliseres der hvor forskningen foregår, og ikke i auditoriet eller undervisningslokalet, hvor det er viden der kan findes i lærebøger eller artikler der arbejdes med. Hvis dette perspektiv er indtænkt i det konservative forslag, er det jo kun de få speciale eller PhD studerende, der arbejder sammen med vedkommende der nyder godt her af.
Til Robert Kroll; hvis vi venter med at inovere til andre har publiceret og gennemprøvet er den "nye viden" ikke længere på forkant med udviklingen og formodentlig allerede anvendt af "konkurenterne". Og hvis "avanceret" teknologi skal anvendes kræver det jo mennesker der kan håndtere denne.
Mon ikke at der er forsket nok allerede ? Det kan vel snart ikke blive bedre. Så se i stedet at få hændere op af lommerne og igang med at praktisere - motion er sundt.
De fleste modtager jo nobelprisen sådan emeritus, så der er nok ikke så meget at ansætte. Desuden arbejder topforskere det hvor de kan få fondet deres forskningsspeciale og helst med kollegaer der taler samme (forsker-)sprog.
Så hvis man vil tiltrække den type forskere skal man starte med at opbygge nogle solide miljøer, hvor der ikke hele tiden spørges til fakturablokken. Altså det stik modsatte af det man gør nu.
Ved den regering overhoved hvad de laver?
Hvis vi skal højne uddannelsesniveauet, kunne de jo starte med at give flere lektioner og evt indføre mødepligt. Der tilbydes alt for lidt undervisning på rigtig mange studier. Underviserne tror jeg er gode nok.
Store ord ser godt ud i pressen, og de journalister der skriver artiklen får også sådan et konstruktivt, positivt skær over sig (og så holder de jo dørene på arbejdsmarkedet åbne).
Et godt eksempel på noget for noget.
Men hvis Nobelpristagere skal interessere sig for Danmark, så kræver det altså noget indhold ud over den tomme krejler tankegang.
Der skal være fagligt interessante samarbejdspartnere, og nogle rammer der skaber plads til at forske fremfor at sidde med næsen i ansøgninger om forskningsmidler og aflaste institutsekretæren!
Vi er vel ca. nået derud nu, hvor det kræver en hel generations målrettede arbejde at rette op på rammevilkårene i Dansk forskning.
Mere af de konservatives specialitet: store ord fuldstændig blottet for substans og realisme. Jeg kender adskillige nobelpristagere, og ikke en eneste af dem kunne drømme om at undervise. Held og lykke med det projekt.
Meget enig med Frej - nobelpristagere kommer ikke bare dumpende ved at man tilbyder en høj løn og et flot hjørnekontor til en enkelt stjernespire, men er et produkt af et helt miljø omfattende ydre rammer, kollegaer, studerende etc.