Læsetid: 4 min.

Ledelsesudgifter udhuler universiteternes budgetter

Universiteternes udgifter til administration og ledelse er steget voldsomt fra 2005 til 2009. På de store universiteter er der sket en fordobling, mens RUC har femdoblet udgifterne. Der er kommet flere og dyrere chefer, men det har ikke skabt en mere effektiv administration, mener tillidsfolk
Universiteternes udgifter til administration og ledelse er steget voldsomt fra 2005 til 2009. På de store universiteter er der sket en fordobling, mens RUC har femdoblet udgifterne. Der er kommet flere og dyrere chefer, men det har ikke skabt en mere effektiv administration, mener tillidsfolk
6. september 2010

Universiteterne skriger på flere midler til forskning og uddannelse, men udgifterne til administration og ledelse er skudt voldsomt i vejret de seneste fem år, viser Informations gennemgang af tallene. På Københavns Universitet (KU) er de samlede udgifter til ledelse og administration steget fra 192 mio. kr. i 2005 til 340 mio. kr. i 2009 - svarende til en stigning på 77 pct., selv når nytilkomne områder er trukket fra.

På Aarhus Universitet (AU) er udgifterne mere end fordoblet, når fusionerne er trukket fra. Men også mindre universiteter, der ikke er fusioneret med sektorforskning eller andre universiteter, sluger administration og ledelse store beløb. På Roskilde Universitet (RUC) er udgifterne til ren administration og ledelse steget fra ni mio. kr. i 2005 til 47 mio. kr. i 2009 - næsten svarende til en femdobling.

RUC-direktør afviser tal

Kenneth Reinicke, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på RUC, mener, forklaringen skal hentes i højere lønninger og ekstra administrative lag.

»Der blev jo lagt op til, at vi skulle have en helt ny og mere tjekket måde at køre universitetet på, men vi har ikke set den ønskede professionalisering af ledelsen,« siger han.

Ifølge Kenneth Reinicke har RUC'erne heller ikke fået bedre og mere effektiv administration og service.

Men RUC's direktør, Peter Lauridsen, genkender slet ikke tallene. Statistikken, der bygger på RUC's egne indberetninger til Danske Universiteter, viser imidlertid, at alene fra 2007 til 2009 er administration og ledelse, steget med 33 mio. kr.

»Det kan måske være, fordi der er ændret i opgørelsesmetoderne i perioden. An-det kan jeg ikke sige,« lyder det fra Peter Lauritzen, som afviser, at udgifterne er steget mærkbart de seneste tre år.

»Jeg må fastholde, at der ikke har været en markant vækst i RUC's administration fra 1. januar 2007 til i dag. Vi er stadig det universitet, der har de laveste udgifter til administration,« siger direktøren.

Direktør på AU, Jørgen Jørgensen, vil gerne stå ved væksten i administration og ledelse. Når udgifterne vokser, skyldes det flere myndighedskrav, som f.eks. akkreditering, mener han.

»Vi har oprustet for at få gjort administrationen mere professionel, og det koster mere i løn og i udbygning af IT-systemer, men formålet er til syvende og sidst at få bedre service,« forklarer Jørgen Jørgensen.

Den kommende sammenlægning af AU's fakulteter fra ni til fire vil betyde markante ændringer i udgifterne til administration og ledelse i år og næste år, mener AU-direktøren.

Ifølge fællestillidsrepræsentant på AU, Finn Folkmann, er det især på de højeste lederstillinger, der er blevet brugt flere penge.

»Gevinsten kan være svær at se i øjeblikket, men den kommende omstrukturering vil betyde, at der sker en kraftig reduktion i antallet af ledere,« siger Finn Folkmann, der mener, at ledelsen på visse områder er blevet mere professionel.

»Det er svært at afgøre om administrationen er blevet bedre, fordi vi hele tiden skal vænne os til nye systemer og forretningsgange,« siger AU-tillidsmanden.

KU har allerede skåret

Selv om KU allerede har barberet 120 mio. kr. af administrationen de seneste tre år, er der sket en stigning på 77 procent siden 2005.

»Der er ikke blevet ansat flere på gulvet, men vi har fået en masse nye ledelseslag. Det betyder, at arbejdsbyrden for mine kolleger er steget, fordi vi ikke er blevet tilført flere kræfter,« siger fællestillidsrepræsentant for HK'erne på KU, Ingrid Kryhlmand, og tilføjer:

»Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at have en leder for hver femte medarbejder.«

Direktør på KU, Jørgen Honoré, mener ikke, der er kommet flere chefer, fordi antallet af institutter er blevet reduceret.

»Det kan godt være, at enkelte lønninger er steget, fordi de pågældende chefer har større kompetence. En rektor i dag er virksomhedsleder og har ansvar for en omsætning på over syv milliarder, mens en rektor i gamle dage mere var en slags tilskudsforvalter, der stort set ikke havde ansvar for universitetets indtægter,« forklarer Jørgen Honoré.

KU-rektor Ralf Hemmingsen tjener ifølge forskningsmagasinet FORSKER-forum knap to mio. kr. om året, mens AU's rektor ligger nummer to med en årsløn på omkring 1,6 mio. kr.

Når udgifterne til administration og ledelse på KU stiger på trods besparelser, så skyldes det også, at it-systemer er blevet lagt ind under den centrale ledelse og dermed nu tæller som administration påpeger direktøren.

Krav om højere løn

Leif Søndergaard, der er fællestillidsrepræsentant på KU, mener, de øgede udgifter til administration og ledelse er en sideeffekt af den managementkultur, der er blevet indført på universiteterne.

»Under det gamle universi-tetsstyre var folk meget selvregulerende og selvstyrende, og det smittede af på de administrative lag. Med den nye universitetslov har vi fået en meget industriel model, som er afledt af ønsket om professionalisering af ledelsen. Det betyder, at der er kommet et krav om højre lønninger,« siger Leif Søndergaard.

Han mener dog også, at antallet af ledere er steget, fordi der er kommet HR-chefer på alle niveauer, og at der desuden er kommet flere prodekaner.

»Vi har fået en større administration, men servicen er ikke blevet bedre, og det frustrerer, fordi vi samtidig er hårdere spændt for i forskningen og undervisningen,« siger Søndergaard.

Ifølge regeringens genopretningspakke, skal universiteternes administration effektiviseres for henholdsvis 125 mio. kr. og 250 mio. kr. i de kommende år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Neoliberaliseringen af uddannelsessystemet har kun skabt elendighed over hele linjen - det er snart klart for de fleste faggrupper på feltet. Lige fra vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, gymnasier og universiteter. Det kan lyde som en grov generalisering, men ekstrem megen forskning på disse institutioner peger desværre i samme retning. Evidens-, evalueringskultur, dokumentations-, kontrol, overvågnings-, præstationssystemer har kun forringet ydelsen for alle disse faggrupper. Ledelsesdiskursen er tilsyneladende fra samme skuffe, der igen forsøger at mobilisere en udtjent kontrollerende industrimodel (NPM) som ingen har gavn af, Tilsyneladende Ikke engang polikernes egne effektiviserende og besparende hensigter, der skal øge uddannelsernes kvalitet (tilgang, niveau og gennemførselsprocent).

Henrik Sarpsborg

Helt enig med Benjamin. Det er en mærkelig størrelse, hvor der øjensynlig bliver tilført flere ressourcer, men administrationen bliver mindre og mindre fleksibel for de ansatte. Det er et tomt bureaukrati hvor styringen blot er eskaleret til ingens nytte.

Universiteternes ledelse agerer pænt nyttige idioter for pamperi af værste skuffe! Er de få ekstra %'er virkelig værd en rolle som tøffelhelt? Få nu fat i den lange ende, og led nogen i stedet for..

Alexander Carolinus

Til sagen hører også at vi på universteterne har at gøre med en ekstremt siloorienteret, protektionistisk og forandringsfjendtlig kultur, som skal debattere hver eneste forandring i det uendelige

Henrik Sarpsborg

Det er sandt, men har måske noget at gøre med de ufatteligt stive karriereveje de ansatte skal navigere i.

Hvis ulven lusker udenfor døren, så passer du da på og hænger maden op, så du også har den i morgen.

Alexander Carolinus

Jeg forstår altså ikke den med ulven :) Men du har ret i at strukturen er med til at fastholde unierne i en departementtankegang som minder om Sovjetunionen. Det er nemt at pege fingrer og sige at det er ledelsens skyld - men når alle forandringer drukner i arbejdsgrupper og medarbejder-repræsentanter
Hvad nytter gigantiske hensigtserklæringer og visioner - når evnen til at eksekvere ligger omkring nul?
Det eneste som man kan bebrejde ledelsen at de er for demokratiske og selv er blevet en del af den kultur, de forsøger at gøre op med.

Ja helt rigtigt. Man lader som om man er svar på problemer man selv opfinder eller bliver opfundet i af regeringen. Lidt som når man i folkeskolerne forsøger at kurere de ekskluderende effekter af test og kontrol som flere og flere børn lider under med flere tests og mere kontrol. På samme måde skal nye ledelsesstrukturer være svar på problemstillinger som løsningerne selv er med til at fremkalde - altså dårlig gennemførselsprocenter pga. af stressede forskere/undervisere, der langt fra kan levere det antal peer-reviewede artikler de skal eller presses til at ville. Hermed sænkes niveauet, tilgangen øges måske, men flere studerende springer fra. Men det gør ikke noget for så har regeringen igen selv opfundet nogle problemer som den nu på ny kan legitimere sin (neo)liberale politik ud fra og det er jo det spillet handler om. Og på den måde får man stille og roligt problematiseret universitetsverden kulturelt og politisk, således at man kan legitimere indgreb/løsninger, der nødvendigvis tvinger den til at udvise loyalitet og idenfikation med en regering, der byder sig til med løsninger, på problemer den selv har placeret universiteterne i. Og sådan kører den gamle sang igen og igen indtil universiteterne er fuldstændig låst fast i et neoliberalt hegemoni uden nogle kritiske røster - en slags videns totalitarisme. Det er egentlig en meget smart taktik, hvis ikke lige det var fordi, den sætter hele vores demokratisk samfund over styr (og de plurale vidensformer det organiseres- og skabes med).

Henrik Sarpsborg

Kan vi egentlig ikke bare nøjes med kompetente sekretærer, når nu ledernes job er reduceret til blot at eksekvere andres dumheder?

Troels Christensen

Ukorrekt at RUC's udgifter til administration er femdoblet:
I dagens udgave af Information kan man læse, at RUC's udgifter til administration og
ledelse i perioden fra 2005 til 2009 er femdoblet. Dette er ikke korrekt.

Information skriver, at udgifterne til ren administration og ledelse på RUC siden 2005 i
løbende priser er steget fra 9 mio. kr. til 47 mio. kr. i 2009. Tallene er indhentet fra
Danske Universiteters nøgletal. Tallene er imidlertid ikke korrekte, hvilket bl.a.
skyldes en fejl i indberetningen til Danske Universiteter.

RUC's udgifter til ledelse og administration er således ikke steget fra 9 mio. kr. i 2005
til 47 mio. i 2009 - men fra 9 mio. i 2005 til 16 mio. i 2009. Der er således ikke sket
en femdobling af udgifterne til ledelse og administration på RUC, sådan som Information
skriver, men derimod en stigning på knap 70 % i løbende priser. Denne stigning skal ses i
lyset af, at universitetssektoren under ét i perioden 2005-2009 har haft en øget stigning
i udgifterne til administration på 90 % i løbende priser.

Når man tager højde for prisstigninger, hvilket man normalt gør ved sammenligninger over
flere år (faste priser), er RUC's udgifter til ledelse og administration steget med 53%
fra 2005 til 2009, hvor den samlede universitetssektors udgifter til administration og
ledelse er steget med 71%.

I øvrigt var 2005 det første år, hvor universiteterne forsøgte at opgøre omkostningerne
til ledelse og administration, hvilket medførte stor usikkerhed i netop 2005-tallet.

Ser man på årene fra 2007 til 2009, er RUC's udgifter til ledelse og administration kun
steget med 3,9% i faste priser, mens hele sektoren er steget med 14,4%.

RUC har for længst skåret helt ind til benet, når det gælder administration. De 16 mio.
til ledelse og administration i 2009 udgør således kun 2,3 % af universitetets samlede
omkostninger, holdt op imod 6,3% for den samlede universitetssektor. Dette viser, at
langt størstedelen af universiteternes samlede midler går til kerneydelserne forskning,
uddannelse og formidling.

Henrik Sarpsborg

Spørgsmålet om 5 dobling eller ej er da et vildspor. Hvis der var en stigning på 10% skulle man råbe vagt i gevær, og 20% ville være uhørt! Disse tal er af en karakter der er helt udenfor lov og ret!!!

Det synes for mig, som om at ledelsen reduceres til fordel for styring ved kontrol (management). God ledelse er at have modet til at lytte. Management (styring ved kontrol) er envejs kommunikation.

Politiken bragte følgende citat for nogn tid siden "Et utal af ureflekterede djøf'ere, regnedrenge og andre målerlaver holder fest i den offentlige sektor" : Kim Brinckmann, fakultetsdirektør KU.

Hvordan kan et uddanelsessytem promovere til innovation og kreativitet ved at udøve styring, kreativitet udspringer af den fri tanke og ikke af et utal af prøver og målinger.

Der er opstået en ledelseskult under denne regering, hvor man forsøger at skabe magtmennesker om til helte. Men virkeligheden er jo, at en hvilken som helst psykopat kan blive en glimrende leder.
I det gamle universitetssystem var man klar over, at ledelse skulle holdes nede på et minimum, så folk kunne koncentrere sig om deres arbejde. Kun folk fra pseudovidenskabelige fag som cand. scient. pol. m.m. kan se fornuften i at opprioritere det indholdstømte på det indholdsriges bekostning.

Ekstrem bureaukratisering.

Lederne har fokus på toplederne, ikke på opgaverne.

Edbsystemerne er elendige, irrelevante og tidsrøvende.

På Uni må man ringe eller personligt opsøge studievejederne, fordi edbinfoen er fejlagtig eller ikke-opdateret. Det ville være bedre med håndskrevne plakater på studiestederne..

De sidste års stigninger i off ydelser er gået til en enormt kostbar strukturreform og voldsomme stigninger i administration, ikke bare på universiteterne.

Ledelserne aner kun lidt om fag- og sagsområder og ignorerer arrogant dem der ved noget for ikke at tabe ansigt.

De faglige medarbejdere taber lysten til arbejdet og ønsker blot at komme væk. Men hvorhen?

Lederne laver kostbare trivselsundersøgelser, hvor halvdelen af de undersøgte lyver for ikek at komme i fedtefadet og den anden halvdel ikke gider svare, fordi alt er så grotesk dårligt! Sandheden er at trivslen er ekstremt dårlig.

Den væsentlige årsag til at der overhovedet er noget der fungerer er, at nogle få lader hånt om de tåbelige nye regler og ledelsesformer og finder fornuftige løsninger på tværs af ledelserne.

Bryd hele lortet ned, skrot edbsystemerne, smid regering og departementer ud og start forfra - ud fra saglig viden!

Som eksempel på faglighedens erstatning af ordflom, mistillid og kontrol kan jeg pege på følgende 'akkrediteringsfirma': http://www.akkreditering.dk/Forside.aspx

Tilsyneladende er det da fornuftigt at vide hvad man gør og hvad andre mener om det. Men hele denne orddiare på denne vanvittige hjemmeside bygger på at det gjorde man ikke tidligere, hvilket er en grov fornærmelse af folks engagerede arbejde i offentlige institutioner!