Livet i alkoholfamilier er en krigszone

De genoplever traumatiske oplevelser i flashbacks og mareridt, de er ekstremt på vagt og har sværere ved at knytte sig til andre til mennesker. Symptomerne på posttraumatisk stress (PTSD) er ikke forbeholdt soldater eller torturofre. En ny undersøgelse lavet blandt 100 unge fra alkoholfamilier viser, at 54 af dem led af PTSD, da de startede i behandling.

Det er Thomas Mackrill, der er postdoc i psykologi på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, som har lavet undersøgelsen på det terapeutiske rådgivningstilbud TUBA. Han ser ikke resultatet som overraskende, når man ser på, at de unge på TUBA i gennemsnit har levet 12 år sammen med en alkoholiker eller flere. Mange af dem har desuden været udsat for fysisk eller psykisk vold igennem en længere årrække.

»Typisk er en PTSD-diagnose knyttet til en særlig begivenhed som en ulykke eller en voldtægt, men det vi ser her er mennesker, der har oplevet mange ubehagelige begivenheder igennem lang tid. På tilsvarende måde oplever mange soldater i krig lang- varige psykiske belastninger. En væsentlig forskel her er dog, at begivenhederne bliver oplevet af børn,« forklarer Thomas Mackrill.

Undersøgelsen er lavet ud fra en ny skala PTSD 8 der er udviklet af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

Overset problem

TUBA er ejet af foreningen Blå Kors Danmark og har godt 800 unge i behandling og lige så mange på venteliste. Leder af TUBA Jesper Kurdahl Larsen mener, at undersøgelsen først og fremmest kan bruges til at vise, hvor belastende det egentlig kan være at komme fra en alkoholikerfamilie.

»Alle kan forstå, at det er svært at vokse op med forældre, der drikker. Det er langt sværere for udenforstående at forstå, hvorfor problemerne ikke går over, når man flytter hjemmefra, men fortsætter langt ind i voksenlivet,« forklarer Jesper Kurdahl Larsen.

De fleste behandlingstilbud til børn af alkoholikere retter sig i dag mod dem under 18 år. Problemet er, at de færreste børn fra alkoholramte familier bliver opdaget tidligt, forklarer Thomas Mackrill:

»Mange familier med et misbrug er gode til at skjule det, derfor får rigtig mange unge ingen behandling. Det er ofte først, når de flytter hjemmefra, at de pludselig begynder at reagere, fordi de får problemer med at omstille sig til voksenlivet.«

Børn af alkoholikere har markant større risiko for angst, depression, selvmord og spiseforstyrrelser, men cirka halvdelen af de børn, der kommer fra hjem med alkoholproblemer, klarer sig på lige fod med unge fra ikke-misbrugshjem, understreger Thomas Mackrill. Men mange af de unge med problemer er ikke opmærksomme på, at der er en forbindelse mellem, hvordan de har det og deres opvækst.

»Som barn af en alkoholiker er en typisk måde at klare sig på at sige: Der er nok noget i vejen med mig. Hvis jeg var sødere, dygtigere eller artigere, så ville mor/far nok holde op med at drikke,« fortæller Mackrill, og det reaktionsmønster kan fortsætte langt ind i voksenlivet.

Han mener, at de unge har været overset, fordi behandlingen især indtil 1990erne primært har fokuseret på misbrugeren.

»Familien organiserer sig omkring misbrugeren og varetager i høj grad misbrugerens interesse. På den måde kommer misbruget i høj grad til at styre de pårørende, og det kan vi også se i forhold til de mange behandlingstiltag, der er. De pårørende er godt nok blevet inddraget, men et af de unges centrale problemer er, at de har vænnet sig til at fokusere på misbrugeren og har glemt, hvad der er godt for dem selv,« siger Thomas Mackrill.

Hans undersøgelser blandt godt 200 18-35-årige på TUBA viser, at 40 procent slet ikke har talt med nogen om forældrenes misbrug, mens 60 procent ikke talt med nogen uden for nærmeste familie, når de starter i behandling.

For positiv alkoholkultur

Før TUBA åbnede i 1997, har der ikke været nogen særlige behandlingstilbud til unge over 18 år fra alkoholikerhjem.

»Det svarer til, at der er en ulykke på motorvejen, hvor en familie er kørt galt, men ambulancen tager kun forældrene med og lader børnene ligge,« siger Jesper Kurdahl Larsen, der mener, den manglende opmærksomhed på de unge kan hænge sammen med vores alkoholkultur:

»Vi er meget stærkt præget af alkoholens positive sociale virkninger og nærmest afhængige af alkohol for at få sociale sammenkomster til at fungere, mens tanken om, at alkohol også er et socialt opløsningsmiddel, ikke er så udbredt.«

Jesper Kurdahl Larsen mener da også, børnenes problemer er blevet større, fordi det i dag lige så ofte er moderen, der drikker.

»I dag har 50 procent af de unge, vi har i behandling, en mor, som drikker, og det går ofte mere ud over familien,« forklarer Jesper Kurdahl Larsen.

Thomas Mackrill håber, at undersøgelsen kan være med til at gøre, at det bliver mindre acceptabelt, at forældre er fulde sammen med deres børn.

»Børn skal ikke vokse op med fulde forældre. Det tror jeg ikke, at alle ved, fordi der i Danmark er en meget høj accept af, at folk godt må drikke rigtig meget,« siger Mackrill.