Læsetid: 4 min.

Mundhuggeri i Hillerød om udlevering

Første retsmøde i sagen om udlevering af våbensmugleren Niels Holck til Indien drejede sig mest om, hvad sagen skulle dreje sig om
Justitsministeriet har besluttet at udlevere 48-årige Niels Holck til Indien for nedkastning af våben til oprørsgruppe i 1995, og sagen bliver lige nu prøvet i byretten i Hillerød.

Justitsministeriet har besluttet at udlevere 48-årige Niels Holck til Indien for nedkastning af våben til oprørsgruppe i 1995, og sagen bliver lige nu prøvet i byretten i Hillerød.

Kristine Kiilerich

24. september 2010

I går tog byretten i Hillerød fat på det første af i alt fem retsmøder, som skal afgøre, om danskeren Niels Holck skal udleveres til retsforfølgelse i Indien.

For snart 15 år siden var han med til at nedkaste bl.a. tusindvis af AK 47-stormgeværer over den indiske delstat Vestbengalen.

Tilhørerpladserne i 1. Afdeling var fyldt med presse, med Holcks familie og bekendte samt tre indere, som opmærksomt fulgte med, når en tolk af og til oversatte centrale passager. Inderne ville hverken præsentere sig eller udtale sig, men angiveligt var to af dem fra den indiske sikkerhedstjeneste CBI.

Forsøg på reduktion

Meget tid på det første retsmøde blev optaget af en form for mundhuggeri mellem anklageren Birgitte Bundgaard og forsvareren Tyge Trier.

De var uenige om næsten alt - >lige fra hvad der skulle dokumenteres af bilag fra sagens tre tykke ringbind over spørgsmålet om mulige forbindelser til efterretningstjenester til det centrale spørgsmål, nemlig hvad retten skal tage stilling til.

For Bundgaard er målet at reducere sagen mest muligt. Hun foreslog tre - >og kun tre - temaer: For det første spørgsmålet om dobbelt strafbarhed, som kort fortalt betyder, at hvis Holck skal udleveres til Indien, så skal hans forbrydelse både være strafbart i Indien og i Danmark.

Her er der den juridiske finesse, at for 15 år siden gjaldt straffelovens terrorbestemmelser ikke for handlinger rettet mod andre myndigheder end danske. Derfor har Justitsministeriet brugt en sproglig glidning om, hvorvidt tilsvarende handlinger i dag ville være strafbare.

For det andet spørgsmålet om holdbarheden af de aftaler, som Danmark har indgået med de indiske myndigheder om behandlingen af Holck, hvis han udleveres. Sagt meget kort: Hvor stor er risikoen for, at Holck bliver udsat for tortur, når han først er blevet fængslet i Vestbengalen?

For det tredje spørgsmålet om Holcks personlige forhold, altså om humanitære hensyn taler imod en udlevering.

To kasser og en afgørelse

Nordsjællands Politi modtog den 9. april i år to kasser med ringbind og bilag. Med var også en 20 sider lang afgørelse dateret samme dag, hvor Justitsministeriet afgjorde, at der godt kunne ske udlevering, hvis inderne vil overholde otte vilkår.

»Der er det i sagen, som der er,« svarede Bundgaard, når Trier bad om at få fremlagt f.eks. et baggrundsnotat fra Justitsministeriet om et afgørende møde i september 2002 mellem Justitsministeriet, dansk politi og CBI. Mødet førte til en radikal ændring af sagen, og nu vil Trier gerne se notatet uden overstregninger.

Det fandt dommer Søren Hafstrøm velbegrundet og bad anklageren forsøge at skaffe det originale dokument.

Ikke overraskende lægger Bundgaard sig tæt op ad ministeriets afgørelse. Her mener man, at der er tale om dobbelt strafbarhed, til gengæld er der hverken grund til bekymring for tortur, dødsstraf eller humanitære grunde til at afslå udleveringen.

For Bundgaard var det vigtigt at betone, at retten alene skulle vurdere, om ministeriet havde truffet en lovlig beslutning.

»Retten skal ikke foretage et overskøn eller tage stilling til, om det er synd for nogen, kun om beslutningen er lovlig,« sammenfattede hun sin fremlægning.

Advokat Tyge Trier erklærede sig enig i Bundgaards tre punkter, men derudover havde han seks-syv andre, som retten nødvendigvis også måtte berøre: Spørgsmålet om, hvorvidt sagen reelt var afgjort, før udleveringsloven blev ændret i 2002.

Før ændringen var udlevering af en dansk statsborger til Indien utænkelig, men det blev ændret i juni 2002 som et led i terrorlovgivningen.

Dernæst var der de tilsagn, som f.eks. justitsminister Lene Espersen havde givet til Folketinget så sent som i april 2002 om, at Holck ikke kunne udleveres.

Næste spørgsmål var, hvorfor de to andre danskere, der har spillet en rolle, blev behandlet anderledes end Holck. Det var, mente Trier, et brud på ligebehandlingsprincippet. Desuden var der spørgsmålet om, hvorvidt Holck rammes af lovgivning med tilbagevirkende kraft, når udleveringsreglerne først blev ændret efter hans forbrydelse, samt spørgsmålet om, hvorvidt sagen er forældet, og endelig spørgsmålet om den meget lange sagsbehandling, der har strakt sig over snart 14 år.

Med Triers tilføjelser kom de emner, som Bundgaard ville have ud af sagen, tilbage igen, og det skabte en dårlig stemning. Flere gange afbrød Bundgaard Trier, og dommeren måtte bede anklageren om at tage det roligt.

Holck set i 2000

Sagen har bølget frem og tilbage siden 1996 mellem Udenrigsministeriet og Justitsministeriet på den ene side og den indiske ambassade i Danmark og det indiske udenrigsministerium på den anden side. Danskerne har i årevis sendt undvigende svar på indernes stadig mere skarpe rykkerskrivelser.

Derfor bliver en række detaljer interessante, bl.a. at dansk politi og Interpol i januar 2000 fik en anmeldelse om, at Holck var set i Danmark. Det var ifølge Trier vigtigt, for hvis man havde anholdt Holck på dette tidspunkt, »så havde vi ikke stået her i dag,« mente han.

Interessant var også, at PET meget tidligt kendte til våbennedkastningen, og at Københavns Politi, der i 2003 skulle vurdere spørgsmålet om udlevering, kom til den konklusion, at betingelserne ikke var opfyldt - primært på grund af den manglende dobbelte strafbarhed.

Hvorfor og hvordan Justitsministeriet knap syv år senere kom til den modsatte konklusion, vil komme frem på de følgende retsmøder. Sagen fortsætter i dag med afhøring af Niels Holck.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu