Omkring 60 forskerstillinger er blevet nedlagt på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) under de seneste to års fyringsrunder. Men fire nye administrationschefer er der råd til, selv om KU har indført et kvalificeret ansættelsesstop på grund af regeringens genopretningspakke.
Ifølge Universitetsavisen finder medarbejderne på især biologi, hvor de fleste fyringer er sket, det »uholdbart og urimeligt, at man så kort tid efter massive besparelser og fyringer - og med udsigt til yderligere stillingsnedlæggelser - slår stillinger op til nye medarbejdere«.
Leif Søndergaard, der er lektor på Biologi og fællestillidsmand, kalder det 'fuldstændig vanvittigt' at bruge penge på nye chefstillinger. De tre administrationschefer er fundet internt, mens den fjerde skal findes via et konsulentbureau.
Prisen er ifølge Universitetsavisens oplysninger 110.000 kroner.
»Vi har protesteret voldsomt over det her, fordi nye lederstillinger ikke hjælper på arbejdsbelastningen længere nede i systemet, men vi fik at vide, at det var en ledelsesbeslutning,« fortæller Leif Søndergaard.
Fordoblet på fire år
Naturvidenskab er samtidig det fakultet på KU, hvor udgifterne til administration og ledelse er skudt mest i vejret fra 2005 til 2009, viser statistikken på universitetets hjemmeside. I 2005 lå udgifterne til 'generel ledelse, administration og service' på ca. 20 mio. kr. Sidste år var posten vokset til 40 mio. kr.
Fakultetsdirektør på Naturvidenskab Marianne Rønnebæk har ikke ønsket at svare på, hvorfor udgifterne til ledelse og administration er fordoblet.
Leif Søndergaard mener, de voksende udgifter skyldes selve ledelsens indretning.
»Universiteternes managementsystem betyder, at alting skal kontrolleres. Der bliver brugt utrolig mange ressourcer på f.eks. nye ansættelser og afskedigelser og sat mange nye projekter i søen fra både ministeriets side og i universitetets centrale administration, som så skubber nye udredningsopgaver, nye skemaer og nye høringssvar længere ned i systemet,« siger han.
Som Information skrev mandag, er udgifterne til ledelse og administration fordoblet på flere universiteter fra 2005 til 2009. SF's forskningsordfører har på den baggrund stillet spørgsmål til videnskabsministeren:
»Før universitetsreformen blev indført, var øgede omkostninger til administration noget af det, vi pegede på, og det er præcis det, der er sket. Det er problematisk, at pengene går til øget administration, når danske forskere i forvejen halter bagefter lønmæssigt,« siger Jonas Dahl.
De radikales forskningsordfører, Marianne Jelved, er ikke i tvivl om, at universiteterne har fået flere administrative opgaver.
»Vi er ikke bedre til at administrere universiteterne, men vi kan godt stille spørgsmål ved, om det her er den bedste måde at anvende midlerne til universiteterne på,« siger Marianne Jelved og opfordrer universiteterne til at gøre rede for, hvad det er for ekstra opgaver, de har fået, som har øget udgifterne til administration og ledelse.
