Nyhed
Læsetid: 3 min.

Psykiatrien er blevet tilført - ikke frataget - millioner

Regeringen har den seneste tid lagt ryg til bred kritik af indsatsen på psykiatriområdet. Men ser man på, hvor mange penge der er bevilget til psykiatrien de seneste 10 år, tegner der sig en årlig stigning på mere end en halv milliard
Indland
10. september 2010
Ifølge ministeren har psykiatrien fået tilført millioner de seneste år. Arkiv

Ifølge ministeren har psykiatrien fået tilført millioner de seneste år. Arkiv

Trods bred kritik af regeringens indsats på psykiatriområdet, er der siden 2001 blevet tilført i gennemsnit 600 millioner kroner ekstra årligt, viser en ny opgørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Af den fremgår det også, at der i 2012 vil være afsat så mange midler, at området har fået et permanent løft på mere end én milliard kroner, ligesom regionernes udgifter til psykiatrien siden 2001 er steget med 12 procent.

Alligevel lød det i går fra Radikale Venstre, at »psykiatrien er et område, der længe har været underprioriteret.« I Politiken kunne læserne onsdag finde et åbent brev til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder (V), hvor formanden for Danske Psykiateres og Børnepsykiateres Organisation kraftigt beklagede tilstanden på området, og gårsdagens forside på Kristeligt Dagblad beskrev ligeledes, hvordan psykiaterne har oplevet en »årelang og 'skammelig' forfordeling af deres patienter.«

En del af kritikken baserer sig dog på myter, mener Bertel Haarder:

»Jeg synes ikke, kritikken er retfærdig, når stigningstakten har været større end på noget andet område, jeg overhovedet kan komme i tanke om inden for den offentlige sektor,« siger han og løfter sløret for, at de bevillinger, som stod til at udløbe i 2010 nu bliver kompenseret:

»Kritikerne kan selvfølgelig heller ikke vide, at de bevillinger, som skulle udløbe med 2010, de fortsætter. Vores indstilling er, og det har vi nu aftalt med regionerne, at regeringen vil fortsætte bevillingerne, selvom der ikke er så mange penge på sats-puljen i år,« siger han og imødekommer dermed noget af den kritik, som har været af, at sats-puljemidlerne de næste år vil være færre.

En del af kritikken har gået på, at der tilføres flere penge til det somatiske område - altså den del af sundhedsvæsenet, der tager sig af fysiske sygdomme - end til det psykiatriske, selvom en psykisk lidelse kan være lige så slem som en fysisk.

Bertel Haarder erkender, at der har været et efterslæb, men påpeger, at »psykiatrien nu er i gang med at indhente det øvrige område.« Hvis der skæres ned på psykiatrien i regionerne, er det således regionernes og ikke ministerens valg, eftersom det er dem, der disponerer bloktilskuddet, mens de øremærkede satsmidler i hvert fald er steget, fastslår han.

Hvor mange penge, der præcis er tilført, er dog ikke essensen i debatten, mener SF-ordfører, Özlem Cekic, som fastholder sin kritik af indsatsen.

»Bertel Haarder bruger sit embedsapparat til at gøre det til en talkrig,« siger hun og advarer mod at gøre det hele til en 'Christianborgsnak.'

»Når de ansatte i psykiatrien forklarer, hvor alvorlig situationen er, så burde det få alarmklokkerne til at ringe hos ministeren,« lyder det fra Cekic.

Heller ikke Radikale Venstres ordfører, Anne Marie Geisler vil tage kritikken i sig igen.

»Uanset hvad, så vil jeg vove den påstand, at der er kæmpe behov, som ikke dækkes i tilstrækkeligt omfang, og som ikke er blevet dækket i en årrække,« siger hun og referer ligesom SF-ordføreren til den virkelighed, hun oplever, når hun besøger institutioner og taler med fagpersoner.

I dag mødes ministeren med formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). Her er psykiatrien på dagsordenen - og andre er også fortsat velkomne til at komme med deres udlægning af virkeligheden, forklarer Haarder:

»Jeg er jo ikke ekspert, så jeg lytter med stor interesse. Debatten på området er meget sund at have hele tiden.«

Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra Bent Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der bliver tilført Millioner og Milliarder til det ene og det andet, og det er rigtigt nok.

Men Servicen for Borgerne bliver alligevel mere og mere elendig.

Så man må undre sig.
For hvor bliver pengene af?

Der er altid en masse myter i omløb om hvor slemt alting står til.

Sådan har det iøvrigt altid været - uanset regeringsfarve.

Og når så fakta kommer på bordet, så har omkvædet altid og til alle tider været - jo, men det er altså alligevel helt galt ---- pengene er gået op i røg --- vi forstår det ikke..

Om f eks 10 år, så vil - uanset regeringsfarve - de samme myter, om at alting er helt galt , stadig køre for fuld hammer.

Ovenstående artikel bør så absolut læses i sammenhæng med læserbrev af Morten Bro, Broager: Vanrøgt.

Det betyder nu engang en hel del hvordan pengene bruges, og her har den af Dansk Folkeparti ledede VK-regering igen igen undladt lederskab.

http://www.information.dk/244249

Hvis man ser på det offentliges forbrug til eksterne Konsulenter, som ligger i omegnen af 50-60 milliarder under denne Regering, så kunne man nok forestiller sig hvor pengene bliver af.

OUH fik engang en bevilling på næsten en milliard til hårdt tiltrængte patientservice forbedringer.
Til at forvalte alle disse mange penge ansatte man en Direktør, et par chefer, sekretærer og diverse konsulenter og nedsatte et udvalg.
Da man evaluerede et par år efter bankede skandalen igennem, ikke en krone var gået til patienterne, men stort set kun til høje lønninger og administration.
Eksterne Konsulenter koster imellem 1000 og 2000 i timen.

Morten Fruergaard

@ Bjarne Hansen

"OUH fik engang en bevilling på næsten en milliard til hårdt tiltrængte patientservice forbedringer. ... osv."

Tør man deraf udelede, at OUH ikke vil evne at håndtere en ekstraordinær tilførsel af midler igen?

- Vi ender jo derhenne, hvor behandler tyraniets kravsinflation i al uendelighed vil beklage sig over at netop DERES område er udsultet og underprioriteres.

Egentlig er det jo underligt, at vi ikke alle sammen er blevet sindssyge endnu.

@Bjarne Hansen

God pointe. Mon ikke de eksterne konsulenter hentes fra den øverste del af lønstatistikken

http://www.dinepenge.dk/pension/artikel/laeger-tjener-15-mio-kr-mere-sos...

Det kunne være interessant om det ville være muligt at få kendskab til i hvor stort omfang der er tale om kassetænkning og omkontering via specielle afregningspriser i det interne statsbogholderi. Såvidt jeg husker har man aldrig set analyser af den slags.

Mon ikke det var et emne for den sovende opposition at få nogle tal på bordet. Som vasalstat af Microsoft skulle det ikke være helt umuligt at hente tal ud af statens koncernregnskab.

Når det nu påstås, at der kommer flere og flere penge til psykiatrien, hvad bliver de så brugt til? Jo der bliver ansat flere og flere "djøffer" i fx. Region Hovedstaden, og der bliver nedlagt sengepladser i hobevis. Patienterne bliver hurtigere udskrevet i takt med ansættelse af flere "kolde hænder"
Disse patienter er slet ikke færdigbehandlede, men der skal spares igen og igen! Resultatet bliver, at disse patienter får tilbagefald, og hvor skal de så anbringes? Politiet får så travlt med, at betjene disse patienter. Hvem gavner denne udvikling?

Niels Christensen

Det er desværre således at jo flere penge, der tilføres psykiatrien, jo flere midler anvendes til destruktiv behandling med ødelæggende elektrochok-"terapi" og psykofamaka. Mange små børn behandles med vanedannende narko i form af Ritalin. Læs evt. mere på http://psychinfo.dk
De psykisk belastede mennesker har ofte mest brug for trygge omgivelser, ikke destruktiv behandling.

De psykisk belastede mennesker har ofte mest brug for trygge omgivelser, ikke destruktiv behandling.(Niels)

Netop! dvs. flere psykiatriske sengeafsnit.

Patienter bliver udskrevet...ikke fordi de er raske, men fordi der står en anden der er mere syg på den psykiatriske skadestue og skal bruge pladsen.

Man må gå ud fra at systemet er blevet bedre end det var for 67 år siden da min farmor skrev sine erindringer vedr. åndsvageforsorgen som det hed dengang.

http://www.jawico.net/Lucas.pdf

Siden da er der sket meget og mange af de mest uhyggelige ting, så som det hvide snit, brækmidler mv er ophørt. Men der er en stadig tendens til at bureaukrati og administrativ opfindsomhed trænger ind i denne slags store uoverskuelige systemer.

Ligesom Rigsrevisionen eller ombudsmanden kan gennemføre undersøgelser på eget initiativ er det vigtigt at også et område som psykiatrien også jævnlligt underkastes en bedømmelse også set fra brugerside. Det gælder også indenfor fængselsvæsenet/kriminalforsorgen, som også faktisk er lukket land for udenforstående.

Der foregår nok megen uhyrlig krænkelse i det skjulte uden at vi får noget at vide herude i samfundet.

Bjarne Hansen du kunne ikke forestille dig det er de faggrupper der arbejder med psykiatriske patienter, der mere tænker på sig selv og deres egen arbejdsvilkår end på at tilbud der udvikler patienterne.

I min hjem by Vejle har man 2 arbejdsprojekter i byen, en dyrehandel genialt det offentlige passer dyr for skatte ydrenes penge. Det andet andet servere de lidt mad og sælger keramik og andre håndlavede ting, men selv her i de gode tider 3 år tilbage, formodede de ikke at finde jobs til de ansatte med psykiske lidelser.

Men elllers har man oprettet psykiatriske informations centre rundt om i landet, de koster også en helt del penge og oplære befolkningen at gå op i psykisk sygdom, frem forholde os til virkeligheden, og når de skal have penge skal der sparesandre steder, og i mange tilfælde er det de dårlige stillede der mister deres arbejde.

Det viser kun vi har brug for en demokratisering af behandling system, og det ganske enkelt ikke rimligt samfundet udst¢der flere og flere mennesker, og ikke ¢nsker der skal være en plads til dem, og så skal andre give sig ud for at skulle hjælpe dem.

Claes:
Det jeg holder det oppe imod er at man fra slutningen af 80´erne og til ind i 90´erne nedlagde næsten 6000 psykiatriske sengepladser og overlod behandlingen til en Distrikts-Psykiatri som fuldstændigt har spillet fallit. På den måde gjorde man det også u-attraktivt at uddanne sig på området. Netop som det var ved at blive godt, så slagtede man hele området, og jeg er bange for at man aldrig vil komme til at genoprette systemet til en velfungerene Psykiatri. Der er ikke prestige i at arbejde med Psykiske lidelser.