Læsetid: 4 min.

Red realkreditten, død eller levende!

Brian Mikkelsen har besøgt Londons finanslobby for at få briterne til at slås for, at kommende international finansregulering skal tage særlige hensyn til dansk realkredit. Er det mest til gavn for finanssektoren eller for os andre?
Halvdelen af Danmarks befolkning med gæld har rentetilpasningslån. Det er meget risikabelt, hvis den korte rente stiger, siger flere økonomieksperter.

Halvdelen af Danmarks befolkning med gæld har rentetilpasningslån. Det er meget risikabelt, hvis den korte rente stiger, siger flere økonomieksperter.

Christian Als

14. september 2010

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kæmper for tiden ihærdigt for at promovere den danske finanssektors ønsker til kommende international finansregulering, og det samme gør danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Dermed bidrager Danmark til den kakofoni af nationale særønsker, som ifølge eksperter kan ende med at udvande de regler, der skal forebygge en gentagelse af finanskrisen i 2007-8.

»Alle vil nu, ud fra et nationalt perspektiv, prøve at redde deres nationale markeder,« siger Rym Ayadi, seniorforsker og ekspert i finansregulering hos tænketanken Centre for European Policy Studies.

»Sådan har det altid været - den foregående regulering var et resultat af, at alle kæmpede for deres egne interesser.«

Rym Ayadi er overbevist om, at forsøgene på at regulere finanssektoren ender med »en mindre end optimal løsning«.

Kernen i de danske særønsker er realkreditsystemet. Realkreditobligationer kan ifølge forslagene ikke længere bogføres som sikre og likvide aktiver, og det er ifølge finanssektoren både urimeligt og til stor skade for samfundsøkonomien og det finansielle system.

Britisk indflydelse

Nogle af forslagene vil ifølge eksperter være noget mere problematiske for bank- og realkreditsektoren end for samfundet som helhed, men Brian Mikkelsen vil kæmpe for at efterkomme alle finanssektorens ønsker.

»Der er brug for mere soliditet i den finansielle sektor og for nogle andre mekanismer. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal rankeen dansk realkreditobligation på en dårligere måde end i dag. Vi vil gerne bevare det marked, vi har herhjemme, fordi det fungerer,« siger Brian Mikkelsen, der i sidste uge var i London for at høste britisk opbakning til de danske ønsker. Den danske finanssektor arbejder allerede tæt sammen med sine britiske kolleger for at påvirke reguleringen.

Briterne er smarte at alliere sig med, fordi de har mere international indflydelse end Danmark.

Storbritannien har sæde i Basel-komiteen, som laver udkastet til de mest overordnede globale regler, og samtidig er City of London - den særlige lokalmyndighed, som huser Londons finansdistrikt - en yderst effektiv lobbyorganisation at slå pjalterne sammen med.

Brian Mikkelsen mødtes i London med Stuart Fraser, som City of London jævnligt sender rundt i verden som lobbyist for City of Londons interesser i alt fra regulering af hedgefonde til stækning af EU's kommende finansmyndigheders beføjelser.

Danske banker og realkreditinstitutter har tre hovedbekymringer affødt af Baselkomiteens foreslåede stramninger:

- Den ene skyldes kravet til de likvide beholdninger, banker og realkreditinstitutter skal have for at modstå en krise. I dag indgår danske realkreditobligationer som en central del af banker og realkreditinstitutters likviditet - de skal fremover erstattes af eksempelvis statsobligationer. Det vil få efterspørgslen på realkreditobligationer til at falde og dermed prisen på lån til at stige - men det har også større konsekvenser, mener Realkreditrådets direktør, Ane Arnth Jensen:

»I Danmark vil det være helt ødelæggende for vores finansielle system. Det her forslag kan ikke gennemføres i Danmark, for vi har ikke statsobligationer i det omfang, der skal til,« siger hun.

- Sektorens anden bekymring går på, at banker og realkreditinstitutter efter Basel-forslagene ikke må tælle obligationer, de selv har udstedt, med i deres likviditet. Det vil ifølge Realkreditrådet gøre markedet mindre effektivt og dermed gøre det dyrere at indfri boliglån.

- Den tredje bekymring er affødt af Basel-komiteens forsøg på at dæmme op for et hovedproblem under finanskrisen: At bankerne havde finansieret lange udlån med meget korte indlån. Komiteens løsningsforslag betyder, at korte obligationer - herunder danske F1-lån - fra 2018 ikke længere kan stilles som sikkerhed. Det vil formentlig tage livet af F1-lånene.

»Vi forsøger at løse alle tre elementer,« siger Brian Mikkelsen.

Glem de korte

Blandt eksperter er der skepsis over for forsøget på at redde rentetilpasningslånene. De økonomiske vismænd har tidligere påpeget, at det er helt nødvendigt at forhindre finansielle institutioner i at dække lange udlån af med meget korte indlån - og at F1-lånene er værd at ofre.

»Det kan vi ikke se som en økonomisk katastrofe, eftersom Danmark for 10 år siden overhovedet ikke kendte til F1-lån,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Heller ikke professor Anders Grosen, Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, begræder tabet af flekslånene. Han påpeger, at især de hårdest belånte boligejere tager de mest risikable rentetilpasningslån. Altså boligejere, som reelt ikke har råd til at betale, hvis renten stiger.

»Mange har nok den opfattelse, at når banker og alle mulige andre bliver reddet, så bliver de det nok også. Men man skal huske, at hvis den korte rente stiger, så bliver det over hele verden. Og der er altså ikke råd til at understøtte alle verdens boligejere,« siger Anders Grosen, som mener, at obligationerne er »farlige« for realkreditsektoren:

»Det kan godt være, at vi samfundsøkonomisk var bedre stillet ved, at alle de mennesker ikke var så eksponeret over for renteændringer.«

Brian Mikkelsen fastholder dog, at de korte F1-rentetilpasningslån er en »kærkommen mulighed«:

»Vi lever i et åbent, oplyst, demokratisk samfund, og der må man selv vælge, hvordan man vil finansiere et huskøb,« siger han.

Berettiget krav

Hvad angår likviditetskravene og risikovurderingen af de danske realkreditobligationer, er ministeren mere på linje med eksperterne.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at den foreslåede nye risikovurdering af danske realkreditobligationer er »en urimelighed«.

»De danske realkreditobligationer er meget likvide og meget sikre, også i forhold til lignende obligationer i andre lande,« siger han og påpeger, at obligationerne kun må udgøre 80 procent af købsværdien. Derfor kan ejendommen falde 20 procent, uden at obligationen mister værdi. Dertil hæfter danske boligejere personligt for deres lån - altså kan de ikke bare som amerikanerne give husnøglerne til banken, hvis de ikke kan betale af.

»Så det er berettiget, at Danmark beder om en særlig bestemmelse,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Danske banker og realkreditinstitutioner ligger inde med små 40 procent af alle danske realkreditobligationer - derfor vil det kunne mærkes, hvis de skal erstattes af statsobligationer, mener Anders Grosen.

»Det er svært at sige, hvilke konsekvenser det vil have, men umiddelbart er det noget af et problem,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det siges et sted i artiklen : "Han påpeger, at især de hårdest belånte boligejere tager de mest risikable rentetilpasningslån. Altså boligejere, som reelt ikke har råd til at betale, hvis renten stiger".

Det er altså noget sludder.

Hvis man f eks bor i et hus med en kort tidshorisont til næste flytning ( f eks p g a arbejde i udlandet, flytning ved pensionering o s v) , så er det da fint med en lille "husleje" og så får man øget den fri kapital til at etablere sig med ny bolig inden salg af det gamle hus ?

Alle har så travlt med at kritisere boligsektoren - problemet ligger da udelukkende i , at nogle fantasifulde finanseksperter jonglerede med korte-lange lån og "syntetiske" finansielle produkter, samt i kapitalfondenes ofte særegne adfærd, som intet havde at gøre med sund markedsøkonomi og liberalisme , men mere lignede godt gammeldags "sørøveri" for fri udblæsning.