Læsetid: 4 min.

De blev reddet på målstregen

Én gang har de fire små børn i familien Sulayman allerede siddet fængslet i Grækenland. Alligevel ville de danske myndigheder sende den syriske familie tilbage til det græske asylkaos. I sidste øjeblik skred Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol ind
Børnene i familien Sulayman kunne være endt på gaden i Grækenland. Men nu kan de fortsætte i dansk skole, efter Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol skred ind over for udsendelsen af familien.

Børnene i familien Sulayman kunne være endt på gaden i Grækenland. Men nu kan de fortsætte i dansk skole, efter Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol skred ind over for udsendelsen af familien.

18. september 2010

Fremtidsudsigterne er dystre, da vi besøger familien Sulayman torsdag formiddag. At Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol er på vej med den måske vigtigste afgørelse i deres liv, ved hverken vi eller de.

»I bedste fald ender vi på gaden i Athen. Så må vi tigge. I værste fald sender grækerne os tilbage til Syrien,« siger Jusif Sulayman. Han er faren i familien, og det er ham, der taler, mens hans kone Bahiga sidder stille og lytter.

Vi sidder på en madras på gulvet i familiens værelse på Center Hvilested på Lolland. De fire drenge på ti, otte, seks og tre år leger i baggrunden. Rummet er nedslidt og trist. Men det er ikke forholdene på asylcentret, der gør, at Jusif Sulayman ikke kan sove om natten.

Familien har én gang været i Grækenland. Og nu vil de danske myndigheder sende dem tilbage.

»Vi vil selvfølgelig acceptere de danske myndigheders beslutning. Vi er civiliserede mennesker. Men jeg er ikke sikker på, de ved, hvad de sender os tilbage til,« siger Jusif Sulayman.

Fængslet i Grækenland

Familien er kurdere fra Syrien, og Jusif Sulayman, der ejede en tøjbutik, har været politisk aktiv i illegale kurdiske foreninger og siddet fængslet gentagne gange. I de fleste europæiske lande ville han og familien med al sandsynlighed få asyl. Også i Danmark.

Græsk grænsepoliti anholdt dem i august 2009, da de sammen med andre flygtninge var på vej i båd over Mytilini-strædet fra Tyrkiet til Lesbos. De fik taget deres fingeraftryk, og hele familien blev indsat i detentionscentret Pagani. Et berygtet kompleks, der på det tidspunkt husede omkring 1.000 immigranter og asylansøgere, selvom det kun er beregnet til 300 personer.

»Vi var spærret inde. Vi kunne ikke få behandlet vores asylsag. Der var hundreder af mennesker i få rum med kun et enkelt toilet. Jeg blev skilt fra min kone og mine børn og blev sat sammen med de andre mænd. Alt var beskidt. Der var hele tiden slagsmål, men vagterne gjorde ikke noget,« siger Jusif Sulayman.

Hans beskrivelse stemmer overens med de mange rapporter på området, der tegner billedet af et asylsystem, som er kollapset totalt under presset fra de omkring 150.000 asylansøgere og migranter, der årligt ankommer til Grækenland. Ifølge kilderne bliver asylansøgere enten indespærret på overfyldte centre, bor på gaden eller bliver sendt tilbage til deres hjemland. De har ikke adgang til at få behandlet deres sag, og skulle de endelig komme så langt, bliver de mødt med en juridisk uholdbar behandling.

Efter en måneds fængsling blev familien Sulayman løsladt og sejlet til Athen. Menneskesmuglere ventede på kajen og for familiens sidste penge transporterede de dem til Sverige.

Men her kunne udlændingemyndighederne se i det fælleseuropæiske register over asylansøgeres fingeraftryk, at familien allerede havde været i Grækenland. De fik derfor at vide, at de ville blive sendt tilbage til Athen i overensstemmelse med den såkaldte Dublin-forordning, der tillader staterne at overføre asylansøgere til det første europæiske land, de er blevet registreret i.

Familien tog desperat videre til Danmark. Men her var beskeden den samme.

Udlændingemyndighederne har ellers mulighed for selv at behandle familiens asylansøgning, hvis de skønner det er mest forsvarligt. Og det er netop, hvad flere europæiske lande i stigende grad er begyndt at gøre i overensstemmelse med FN's anbefalinger. Men som Information kunne fortælle tidligere på ugen, har Integrationsministeriet tværtimod ændret praksis i sommer og lagt an til at udsende langt flere mennesker til Grækenland end hidtil.

Så glade for skolen

Det er børnene, Jusif Sulayman bekymrer sig om den formiddag på asylcentret på Lolland.

»De er så glade for skolen og alt det andet her. De er flittige, og de har allerede lært dansk. Jeg synes ikke, de skal igennem det hele igen. Hvis min kone og jeg bliver sendt til Grækenland, kunne en dansk organisation måske tage sig af dem,« siger han.

Imens sidder hans kone og græder stille. Hun bliver behandlet af psykiatere, har Jusif Sulayman fortalt, men han vil ikke tale mere om det. Ligesom han også kun kort nævner, at hans ældste søn har haft angstanfald siden fængslingen i Grækenland og stadig tisser i sengen om natten.

»Vi vil ikke have medlidenhed. Vi vil anerkendes. Vi er kurdere, og derfor blev vi ikke anerkendt som borgere i Syrien. Nu er vi asylansøgere, og nu bliver vi ikke anerkendt som mennesker i hverken Grækenland, Sverige eller Danmark,« siger Jusif Sulayman som det sidste, da vi har sagt farvel og skal tilbage til København.

Dagen efter modtager Dansk Flygtningehjælp en række afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kort forinden har Flygtningehjælpen i 155 sager om returnering af asyl-ansøgere til Grækenland anmodet domstolen om at anvende den såkaldte Rule 39, der medfører et forbud mod udsendelse. Domstolen har helt ekstraordinært valgt at imødekomme samtlige anmodninger, og det viser sig, at familiens Sulaymans sag er blandt de 155 sager.

»Vi er så lykkelige,« råber Jusif Sulayman, da vi ringer ham op. Vi forklarer ham, at intet er sikkert endnu. Domstolen har alene nedlagt forbud mod udsendelsen og endnu ikke afgjort, hvad der videre skal ske. Det forstår han godt, forsikrer han.

»Men nu skal vi ikke til Grækenland.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rona Naghizadeh

Jeg håber virkelig meget på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol finder en løsning på det her. vi kan ikke være bekendt for at sende asylansøger til et land som Grækenland. Det er børnefamilie vi snakke om, Folk forleder ikke deres land for sjov. Man er nødt til at finde en løsning på problemet. Når Grækenland ikke have en ordentlig asylsystem hvordan kan man tillade sig at sende folk der, hvor de kan risikere at blive send til deres hjemland, selvom deres liv er i fare.

Nu er Grækenland jo et pragttfuldt land, som de fleste danskere ynderf at feriere i.

Det er også billigere end Danmark at opholde sig i.

Siden Grækenland ikke vil betale for at brødføde disse flygtninge, som så er fortsat til et af de rigeste lande på verdens ranglister, Hitlisten som den kendes, kan Danmark jo tilbyde at betale for de tilbagesendte asylansøgere's ophold i Grækenland og alle 3 parter vil tabe mindst på den salomoniske løsning.