Læsetid: 3 min.

Regioner om nødradio-system: 'Vi var forsøgskaniner'

Selv om vitale dele af regeringens nødradio-system SINE blev forsinket i årevis, blev regionerne opfordret til at købe ekstraudstyr for over 200 millioner
8. september 2010

»For at sikre fremdriften i projektet ... «

Sådan lød argumentet fra Rigspolitiets særlige SINE-sekretariat, da det i efteråret 2008 opfordrede regionerne til at bestille kostbart ekstraudstyr til vagtcentralerne over hele landet.

På det tidspunkt for to år siden var regionerne ellers særdeles utilfredse med, at Terma A/S var bagud med levering af den særlige kontrolrumssoftware, der skulle gøre det muligt for regionerne at koble vagtcentralerne op på SINE-nettet.

Det fremgår af et notat, som Informationer har fået kendskab til. Notatet er udarbejdet af Danske Regioner og opsummerer erfaringerne fra processen med nødradio-systemet SINE, som regeringen i marts 2006 gjorde obligatorisk for hele landet.

Især var regionerne utilfredse med, at man trods den ene forespørgsel efter den anden ikke kunne få klar besked:

»Der forelå på mødet intet om årsagen til Termas problemer med at overholde tidsplanen,« hedder det således om et møde, som repræsenter for regionerne, Økonomistyrelsen, SINE-sekretariatet samt Finansministeriet og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed holdt i september 2008.

»Det er klart, at vi har opfattet os som forsøgskaniner,« som chefkonsulent Peter Braad fra Region Sjælland formulerer det.

Region Sjælland fik som den eneste region lejlighed til at prøve systemet i en test-opstilling.

535 krav fra regionerne

I efteråret 2008 begyndte det at haste for regionerne, for hvis de skulle forlænge de eksisterende kontrakter for deres præhospitale indsats - ikke mindst med Falck - skulle de varsles senest i december 2008.

Men regionerne havde også stor interesse i projektets fremdrift, så derfor gik de med til at gå i gang med at bestille for over 200 millioner kr. tilvalgsudstyr fra Terma ud over basiskontrakten på 300 millioner kroner.

På møder og med breve til Økonomistyrelsen forsøgte regionerne fortsat at få oplysninger om, hvad konsekvenserne af en forsinkelse af softwaren ville betyde, fordi de i forvejen var tvunget til at gennemføre offentligt udbud af deres ambulancekørsel. Jo længere det trak ud med kontrolrumssoftwaren fra Terma, desto vanskeligere ville det blive at få ambulanceudbuddet gennemført til tiden, frygtede regionerne.

Det fremgår også af notatet, at regionerne var ivrige efter at få oplyst, hvor meget kontrolrumssoftwaren skulle kunne leve op til. I marts 2007 afleverede regionerne således en samlet kravspecifikation på ikke færre end 535 funktionelle krav, som softwaren til vagtcentralerne helst skulle opfylde. Nogle af kravene lyder ganske banale, f.eks. at patienternes cpr-numre samt til- og fra-adresser skulle tastes ind på én gang på vagtcentralerne. Ifølge Mads Friborg, fuldmægtig i Region Syddanmark, drejede andre krav sig om muligheden for at måle kvalitet, f.eks. så man kunne følge op på ambulancekontrakterne. Undervejs i processen karakteriserede regionerne i et responsum til Økonomistyrelsen Termas løsning som et »udviklingsprojekt«, mens tilbuddet fra den vragede tilbudsgiver Siemens fik prædikatet »hyldevare«, dvs. en vare som efter en smule »tilretning« var klar til omgående levering. Trods regionernes skepsis indgik Økonomistyrelsen aftale med Terma om en basiskontrakt på 300 millioner kr.

Brevet til Michael Lunn

Først i slutningen af januar 2009 meddelte staten, at der var så mange fejl og mangler i den første delleverance fra Terma, at fristen 1. februar 2009 ikke kunne overholdes. Regionerne fik tværtimod det indtryk, at softwaren ville blive forsinket et helt år, dvs. frem til februar 2010. På den baggrund skrev regionerne et brev til Michael Lunn, departementschef i Justitsministeriet, og understregede det helt uacceptable i, at staten ikke ville offentliggøre en klar og realistisk tidsplan for Terma-projektet.

I januar 2009 begynder de første sprækker at vise sig, idet Økonomistyrelsen nu på endnu et møde opfordrede regionerne til at overveje en alternativ plan, »såfremt det skulle vise sig, at Terma ikke kunne overholde leveringsforpligtelserne«, som det hedder i notatet. En af de utilfredse repræsentanter for regionerne er driftschef Else Ammitzbøll fra Region Midtjylland:

»Dette er, hvad der sker, når man ikke tager slutbrugerne med i planlægningen og udviklingsforløbet,« siger hun til Information.

Som det fremgik af Information i går, overvejer staten fortsat, om den skal ophæve kontrakten med leverandøren Terma. Regionerne er nu med flere års forsinkelse i færd med at udforme deres egne udbud af kontrolrumssystemer til de lokale vagtcentraler.

Og hvad med alt det ekstraudstyr, som regionerne blev opfordret til at bestille? Her satte regionerne hælene i, og sidste år accepterede Terma, at samtlige afgivne bestillinger ikke længere skulle være gældende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu