Roma-udvisninger var brud på Udlændingeservices egne retningslinjer

Det var muligvis ikke kun EU-retten, der blev brudt, da myndighederne i to omgange i sommer udviste henholdsvis 12 og 14 romaer for husfredskrænkelse, fordi de havde overnattet i et nedlagt postværksted i Njalsgade på Amager. De omdiskuterede udvisninger var formentlig også et brud på Udlændingeservices egne retningslinjer og praksis på området. Det viser en intern vejledning fra styrelsen, som Information har fået aktindsigt i.

Vejledningen rummer Udlændingestyrelsens retningslinjer på udvisningsområdet og henvender sig til de juridiske sagsbehandlere, som træffer afgørelser i sager om administrativ udvisning.

I et afsnit i vejledningen med titlen 'Notat om mulighederne for ud- eller afvisning i forbindelse med eventuelle uroligheder under klimakonferencen' dateret den 2. december 2009 forholder styrelsens embedsmænd sig til, hvorvidt det vil være muligt at udvise udenlandske statsborgere, herunder EU-borgere, for netop husfredskrænkelse.

Af notatet fremgår det, at Udlændingeservice principielt ikke udelukker, at det er muligt at udvise EU-borgere for husfredskrænkelse, men det understreges, at der i de konkrete sager som udgangspunkt bør »ske afvisning frem for udvisning, medmindre der foreligger skærpende omstændigheder«.

En afvisning er en mildere sanktion end en udvisning. I modsætning til sidstnævnte ledsages førstnævnte ikke af et forbud mod genindrejse i Danmark inden for et bestemt tidsrum. En afvist udlænding kan i princippet straks genindrejse i Danmark. Romaerne blev udvist med et toårigt indrejseforbud, og der foreligger umiddelbart ingen skærpende omstændigheder, som kan begrunde udvisning frem for afvisning.

I strid med egen praksis

Ifølge Peter Starup, lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet, tyder det interne notat på, at Udlændingeservice har ændret praksis i forbindelse med udvisningen af romaerne.

»Medmindre der foreligger nogle skærpende omstændigheder, som ikke har været fremme endnu, er det vanskeligt at nå til anden konklusion, end at styrelsen har ændret praksis. Udvisningerne ser ud til at være i strid med Udlændingeservices egen praksis,« siger han.

Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Ålborg Universitet, ser det som et minimum ud til, at Udlændingeservice i forbindelse med romasagen har ændret vurdering af mulighederne for at udvise for husfredskrænkelse. Han påpeger, at myndigheder i princippet godt må ændre praksis på et område, men at der skal foreligge en saglig begrundelse for forandringen.

»Endvidere kan en myndighed ændre opfattelse af retsstillingen på et område, populært kan man sige, at myndigheden er blevet klogere på reglerne, men det kunne være interessant at høre, hvordan styrelsen begrunder det her skift i praksis,« siger han.

EU-borgere beskyttet

Udlændingeservices egne tal bekræfter, at der er sket en markant ændring i praksis. I 2007 udviste Danmark fire EU-borgere, fordi de mentes at udgøre en trussel mod den offentlige orden, i 2008 drejede det sig om tre og i 2009 var det blot en enkelt EU-borger. I år drejer det sig om hele 45 EU-borgere, alle rumænere. Heraf er minimum 37 blevet udvist efter den 1. juli, hvor der for alvor kom politisk og mediemæssig fokus på sagen.

I et særligt afsnit om udvisning af EU-borgere i vejledningen indskærper embedsmændene, at EU-borgere »nyder en særlig beskyttelse mod udvisning«. Deres ret til fri bevægelighed er »en af de grundlæggende rettigheder, som er sikret igennem fællesskabsretten«, anføres det.

Medlemsstaterne har ret til at udvise EU-borgere med henvisning til den offentlige orden, hvis deres adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn, men Udlændingeservices jurister advarer mod en for vid brug af begrebet. Det kan føre til begrænsninger i den frie bevægelighed, som »vil være i strid med de grundlæggende rettigheder,« fremgår det af vejledningen.

Det fremgår bl.a. også, at Udlændingeservices sagsbehandlere i tilfælde af udvisning af en EU-borger skal foretage en proportionalitetsafvejning, hvor de skal holde lovovertrædelsens grovhed op imod hensynet til EU-retten. Her skal de bl.a. tage højde for, hvordan man ville have straffet en dansk statsborger, der har begået det samme. Simpel husfredskrænkelse, som der er tale om i romaernes tilfælde, straffes ifølge Rigsadvokaten typisk med en mindre bøde.

Information har igennem to dage forgæves forsøgt at få en kommentar fra Udlændingeservice .