Sag om indiske it-ansatte mørklagt

»Jeg kan desværre ikke komme sagen nærmere ... «.

»Uanset, hvor mange gange, du spørger, får du ikke noget svar ...«

Med den type meldinger på helt åbne spørgsmål er der ikke langt til konklusionen: Der er noget mystisk over sagen om it-giganten CSC, der i foråret blev meldt til politiet for at snyde med reglerne for højtuddannet arbejdskraft i Danmark.

Situationen får nu de it-ansattes tre hovedorganisationer - Akademikernes Centralorganisation (AC), LO og FTF - til at kritisere Udlændingeservice og Integrationsministeriet for at skabe unødig usikkerhed om, hvad der foregår. Sagen virker dunkel og præget af lukkethed, lyder anklagen. For hvorfor må ingen vide præcist, hvad CSC er mistænkt for? Og hvad med myndighedernes egen rolle? Samtidig frygter flere, at også andre virksomheder end CSC kan have snydt.

»Sagsforløbet er rodet ud over alle grænser,« siger afdelingschef i AC, Niels Lykke Jensen.

Sagen drejer sig om indiske it-ansatte, der har været ansat i CSC India, men været udlånt til CSC i Danmark. For at få lov til at omgå de danske udlændingeregler skal virksomheder, der ansætter en udenlandsk ekspert, aflønne vedkommende med en årlig løn på mindst 375.000 kroner. Staten kvitterer så med at give en ordentlig skatterabat til pågældende.

Mistanken er, at CSC på finurlig vis 'kom til' at medregne den fiktive skatterabat, da de skulle overbevise Udlændingeservice om, at - formentlig flere hundrede - indiske it-ansatte fik mere end 375.000 kroner om året i samlet løn i Danmark. Er der hold i anklagerne, har CSC både snydt sine indiske medarbejdere - som fik mindre i løn end danske kolleger - og grundigt gennemhullet formålet med Udlændingelovens bestemmelser om beløbsgrænser, der ikke bare skal beskytte udlændinge, men også danske arbejdere.

Sagen fremkaldte i februar en redegørelse fra Udlændingeservice, og i april blev CSC af udlændingemyndigheden meldt til Københavns Politi for at overtræde loven om at rekruttere højtuddannet arbejdskraft fra udlandet.

På samme tidspunkt lovede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) en redegørelse til Folketinget inden udgangen af august. Men trods fem måneders arbejde formåede hun ikke at holde løftet, hvilket ministeren oplyste til Folketinget på målstregen, den 31. august:

»Sagen har fortsat en sådan verserende karakter, at redegørelsen vil blive oversendt, så snart der er mulighed herfor.« Sagt med andre ord: Så længe sagen bliver behandlet af politiet, vil integrationsministeren være tavs.

Spørgsmålene står i kø

Centralt i sagen står et møde i Beskæftigelsesministeriet den 31. august, hvor international rekruttering af arbejdskraft, herunder ansættelsen af indiske it-medarbejdere, blev drøftet.

Til stede på mødet var både integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), deres respektive departementschefer, kommunernes repræsentant i form af Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, det vil sige Dansk Arbejdsgiverforening og de tre lønmodtagerorganisationerne LO, AC og FTF.

Ugebrevet A4 har været i kontakt med flere af deltagerne, der udtrykker frustration over især Birthe Rønn Hornbechs ageren på mødet. Ministeren blev bedt om at fortælle, hvad der sker i sagen med CSC, både for at få et indtryk af, om sagen er vokset - altså, om flere firmaer har benyttet samme metoder som CSC - og for at få en vurdering af, hvordan regeringen fremover vil dæmme op for snyderi. Men integrationsministeren svarede på mødet, at hun naturligvis ikke kunne fortælle noget om sagens størrelse, så længe CSC efterforskes.

Om sagen således er vokset i hænderne på Københavns Politi eller i Udlændingeservice, stod dermed totalt uklart efter mødet. Og det vækker undren hos flere af mødets deltagere.

En redegørelse fra Udlændingeservice den 17. februar i år nævner nemlig 119 stikprøvesager fra 2009, hvor der i 15 konkrete sager forelå oplysninger, der »førte kontrollen til nærmere undersøgelse«.

Hvad den nærmere undersøgelse efterfølgende førte til, er i dag uklart. Til gengæld står det klart, at hver ottende sag umiddelbart så mistænkelig ud. Og at det ifølge stikprøven tilsyneladende ikke kun var CSC, der kunne have svært ved at 'fatte' reglerne.

Politisk-økonomisk konsulent i HK/Privat Morten Skov, der har fulgt sagen tæt, mener, at Udlændingeservice kan spille en central rolle ved at have udtrykt sig uldent om reglerne over for CSC og andre virksomheder.

»Netop derfor vil det ikke undre mig, hvis det her er langt bredere end CSC,« siger Morten Skov.

I 2009 kom flere end 2.000 højtuddannede til Danmark under reglerne for 'beløbsordningen', og Morten Skov vurderer, at det svarer til godt fem procent af samtlige ansatte i den danske it-sektor. Problemet er, vurderer Morten Skov, at it-sektoren ofte er murbrækker i forhold til andre brancher. Derfor er sagen i hans øjne helt principiel.