Baggrund
Læsetid: 3 min.

Saigons fald eller befrielse?

Her gengiver Information dele af den dækning af Vietnam-krigen, som angiveligt skulle have gjort Jens Nauntofte til rød lejesvend i DR
Indland
23. september 2010

»Saigon 29. april - Det er som et fantastisk skuespil eller nytårsfyrværkeri hen over Saigons himmel. Klokken er kvart over otte Saigon tid. Og et helvede er brudt løs. Sporlys hen over himmelen lyser hele Saigon op ... Helikoptere hvirvler hen over byens midte, nogle lander på den amerikanske ambassades tage for at hente de sidste amerikanere ud. I gaderne er der skyderi - for det meste kun gevær-ild, dog ind i mellem afløst af maskingeværsalver, som lige nu hvor alt synes at være ved at gå i opløsning, som var befrielsesfrontens styrker allerede nået så langt frem.«

Sådan reporterede Jens Nauntofte fra Vietnam i 1975. I DR's programserie Jagten på de røde lejesvende var Jens Nauntofte i søndags under anklage. Og det var især hans dækning af Vietnam-krigen, der blev hevet frem som eksempel på Nauntoftes angiveligt partiske journalistik.

Men Jens Nauntofte blev først i 1976 ansat i DR og dækkede ikke Vietnam-krigen for dem. Det gjorde han for Information. Som den eneste danske journalist i Saigon i krigens sidste dage. Derfor har Information valgt at gennemgå de artikler, som Nauntofte sendte hjem i Saigons sidste timer og bringer her en række uddrag fra to reportager bragt i Information 30. april 1975. Som det fremgår af det indledende citat er hovedparten af de to artikler nøgterne, men medrivende reportager. Han beskriver hvordan han sidder ved skrivemaskinen i skæret fra et stearinlys, mens befrielsesstyrkerne er ved at overtage byen. Det var Sydvietnams nationale befrielsesfront (FNL), der sammen med de nordvietnamesiske styrker i 1975 erobrede Saigon.

En æras afslutning

'Et helvede af ild og kugler i Saigons gader,' er titlen på den artikel, der indledningsvis er citeret her. Det er ren reportage, mens den anden artikel med titlen 'Den gamle æras sidste timer i Saigon' er en baggrundsartikel, hvor Nauntofte blander reportageelementer med en større fortælling om den historie, der lå forud for begivenhederne i Saigon 29. april.

»I nat brød nordvietnameserne og FNL endeligt igennem til Saigons forstæder, hele natten var der stærkt skyderi og bombning omkring Tan Son Nhut-lufthavnen. Nattehimlen over Saigon var malet rød og gul af brandskæret over Tan Son Nhut. Til morgen besluttede amerikanerne: nu falder Saigon,« skriver Nauntofte. Han ser sine amerikanske journalistkolleger flygte ud af byen via ambassaden:

»Dette er frihedens time for det amerikanske korstog i Vietnam. De mange reportere, der har fungeret mere eller mindre som den amerikanske regerings forlængede arm, forlader nu scenen, netop som den længe ventede nyhed er ved at blive virkelighed.«

Frihed

Friheden, som Nauntofte henviser til, handler om afslutningen på vestlig dominans i Vietnam.

»På Hotel Continentals berømte terrasse er der blæst for mennesker. De hvidklædte tjenere er forsvundet. Det luksuriøse caféliv, som gennem årene hjalp først franskmændene og siden amerikanerne til at fordrive tiden, er forsvundet med dem. Den kolonialistiske epoke i Vietnam går i dag mod sit endeligt.«

Nauntofte beskriver det kaos, der hersker på United Press Internationals kontorer i Saigon, hvor de amerikanske journalister flygter, mens de forsikrer deres vietnamesiske kolleger om, at de snart vender tilbage.

»De bliver aldrig klogere,« konkluderer Nauntofte og ser med medfølelse på de vietnamesiske journalister, der har arbejdet for UPI under krigen.

»I alle krige har der været femtekolonnefolk og landsforrædere, og deres skæbne har altid stået at læse i deres ansigter. I dette øjeblik kan man læse det i vietnamesernes øjne, mens de ser deres amerikanske chefer forsvinde ud gennem døren. Den mest hjernevaskede af dem udbryder stolt: 'Jeg er blevet udnævnt til UPI's nye chef. Pressen fungerer altid til sidste minut, der er ingen fare for det. Telexmaskinerne fortsætter med at sende så længe jeg bestemmer.'«

Disse to artikler blev altså bragt på den dag, hvor Saigon blev erobret af Nordvietnam. Der skulle gå seks dage, før der igen var en artikel fra Nauntofte i Information.

Efter erobringen blev al kommunikation fra Saigon afskåret. I artiklen fra 6. maj 1975 har Nauntofte talt med frigivne fanger i Saigon. De har siddet fængslet i årevis som politiske fanger på grund af deres tilknytning til FNL, men blev frigivet ved Saigons fald - eller befrielse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Hvad er der i vejen med at kalde det befrielse???
Det var da lige så meget befrielse, som da USSRs styrker i 1945 befriede de østeuropæiske lande fra Nazitysklands besættelse.
Og det var da ubetinget en befrielse fra Vietnamesernes koloniherrer.
Men det ses: Den kolde krig er ikke slut...

Dorte Sørensen

Tak til Information for at tage til genmæle over for Jacob Rosenkrands beskyldninger ang. Jens Nauntofte

EROBRET?

Saigons fald eller befrielse? Her skal man træde varsomt og Anita Brask Rasmussen forsøger sig i stedet med et tredje udtryk: "... Saigon blev erobret af Nordvietnam."

Vietnams historie: daJapanerne overgav sig efter II verdenskrig havde Frankrig og de allierede brug for dem i Vietnam, så dem japanske soldater i Vietnam som lige var blevet afvæbnet fik stukket en riffel i hænderne igen og blev indsat som Frankrigs bulldog, indtil de selv kunne få så meget styr på sine ting på hjemmefronten, og senere i deres kolonier og kun med hjælp fra amerikanerne(militær udstyr) kunne de vende tilbage til Vietnam, de blev så endelig slået i 1954 i et vanvittigt slag ved Dien Bien Phu, efterfølgende kom USA ind i krigen, JFK havde planer om at trække de 16.000 'rådgivere' hjem fra Vietnam inden han blev myrdet, Johnson fyrer Golf of Tonkin løgnen af og eskalerer krigen under det påskud at "vi er blevet angrebet"(hvor har jeg nu hørt den før?), hvor USA havde ca 500.000 soldater i Vietnam, 58.000 amerikanere og ikke mindre end 3-4.000.000 vietnamesere faldt.

Uanset hvem der efterfølgende fik magten kan man konstatere at det var vietnamesere, og at der efterfølgende var fred i Vietnam, dog et ganske brutalt styre som straffede dem som havde samarbejdet med amerikanerne hårdt, men for en nation som bogstaveligt talt har været i krig i 100år, er fred i sig selv en befrielse.

lidt af Vietnams historie(skulle der ha stået)

og glemte det her:
"Jens Nauntofte har efterfølgende klaget til DR, fordi han mener, at han blev lokket til at medvirke uden at kende sammenhængen og fordi det ikke fremgik, at han ikke dækkede Vietnam-krigen for DR, men for Information. DR har afvist kritikken."

er der ikke en masser af eksempler på at programmer i sin tid er blevet taget af kalenderen fordi nogle af cheferne syntes at de var for 'venstreorienterede'?, kunne man ikke nemt drage den samme konklusion om dette program?, JR's replik:"Se dem blive konfronteret med deres egne udtalelser" lige efter replikken "De røde lejesvende" indikerer at alle gæsterne i programmet er 'Røde lejesvende', en af cheferne kunne sagtens komme til den konklusion at programmet var for højreorienteret og fik det fjernet af kalenderen, eller er der måske ikke noget der er højreorienteret nok til at blive hevet af skærmen?, for udsendelsen De røde lejesvende ligner efter min mening højreorienteret propaganda.

Sydvietnam blev erobret af Nordvietnam - Sydvietnams hovedstad faldt i 1975 for de nordvietnamesiske styrker.

Det var - efter 1954 - ikke en national befrielseskamp, men en borgerkrig mellem kommunistiske og kapitalistiske vietnamesere, der hver især blev støttet af dele østblokken og dele af vestblokken.

Hvis man betegner Nordvietnams erobring af Sydvietnam i 1975 som en befrielse - kan det kun forstås som en befrielse fra kapitalisme og borgerlige frihedsrettigheder - ikke en udenlandsk besættelse eller et marionetregime.

Selv hvis man måtte opfatte den amerikanske militære tilstedeværelse som en besættelse og den amerikanske økonomiske støtte til Sydvietnam som opretholdelsen af et marionetregime - da begge ophørte længe før den nordvietnamesiske erobring.

Hvortil man kan nævne, at dele af østblokken både militært og økonomisk støttede Nordvietnams regime - hvorfor man med samme ret kan sige, at det var Nordvietnam der var besat og en marionet - og dette fortsatte jo længe efter USA havde standset sin støtte til Sydvietnam.