Baggrund
Læsetid: 5 min.

Hvad er sandheden om Amer Saeed?

I dag begynder retssagen om Amer Saeed fra Irak. Selv hævder han at være en forfulgt uskyldighed, der blot har nægtet at være informant for PET, men ifølge det amerikanske udenrigsministerium mistænkes Saeed for at være ansvarlig for rekruttering af selvmordsbombere til Irak
I dag begynder retssagen om Amer Saeed fra Irak. Selv hævder han at være en forfulgt uskyldighed, der blot har nægtet at være informant for PET, men ifølge det amerikanske udenrigsministerium mistænkes Saeed for at være ansvarlig for rekruttering af selvmordsbombere til Irak
Indland
2. september 2010

Når Østre Landsret i dag kl. 9.30 begynder på en retssag, som irakeren Amer Ihsan Namik Saeed har anlagt mod Integrationsministeriet for at få ophævet sin udvisning fra Danmark, skrives der dansk retshistorie. Saeed blev i december 2007 administrativt udvist, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede ham til fare for statens sikkerhed - uden at Saeed kunne få at vide, hvad PET byggede denne mistanke på.

Saeeds sag bliver den første, hvor et fra Storbritannien kopieret system med særlige advokater og hemmelige retsmøder skal prøves i danske retssale. De første retsmøder vil være åbne for offentligheden, og her vil advokat Gunnar Homann være Saeeds beskikkede advokat efter de gængse regler. Men derefter følger så lukkede retsmøder, hvor en ny advokat, Jakob Juul, beskikkes som 'særlig advokat' for Saeed, der ikke selv må overvære disse retsmøder.

På de hemmelige retsmøder kan Kammeradvokaten fremlægge fortroligt materiale bl.a. fra PET. Men der gælder det helt usædvanlige for Juuls funktion som særlig advokat, at han hverken må kommunikere med Saeed eller Homann om, hvad han ved fra de hemmelige retsmøder.

Mødet på hotelværelset

Da Information i november 2008 lod Saeed fortælle 'sin egen historie', fortalte han, at han i april 20007 blev kontaktet af to medarbejdere fra PET, da han stod ved busstoppestedet ved Bispebjerg station.

De to PET-folk bad Saeed om at følge med, og på vej ind til Scandic Hotel ved Vesterport blev han tilbudt både et rigtigt dansk pas og penge, hvis han ville fortælle, hvad han vidste om en række unge mænd, som han blev vist billeder af. De unge mænd, som ifølge de to PET-folk var fra 'Glostrup-gruppen', var ved at planlægge en bombesprængning. Senere fik Saeed også billeder af andre unge at se.

Saeed afviste at kende til personerne, og PET fornemmede hurtigt, at han ikke ville arbejde for dem. Han fik dog 400 kroner for ulejligheden og tog derpå hjem til Nørrebro, hvor han fortalte familie og venner om det mislykkede hvervningsforsøg.

Stadig ifølge Saeeds version kontaktede PET ham igen efter en uges tid. Endnu en gang mødtes han med de to PET-folk på Scandic Hotel, men denne gang var det billeder af hans bekendte, han fik at se. Saeed blev vred og forlod straks hotellet.

Så gik der otte måneder, hvor Saeed ikke hørte det mindste fra PET. Men i januar 2008 blev døren til hans lejlighed sparket ind. Fire betjente i civil og fire uniformerede betjente pegede på ham med automatvåben og råbte på engelsk: »Vi har ordre til at sende dig til Irak nu!«

Saeed fik håndjern på og blev kørt til Sandholmlejren i Nordsjælland, og to timer senere blev han transporteret videre til Helsingør arrest. Tre dage senere blev Saeed fremstillet i byretten og anklaget for at være til fare for statens sikkerhed.

Alt, hvad han havde fået af forklaring, var et kort brev fra Integrationsministeriet dateret den 21. december 2007, ifølge hvilket ministeren efter indstilling fra justitsministeren havde besluttet at inddrage hans danske opholdstilladelse fra 2003.

Men da PET ikke ville fremlægge nogen form for beviser om baggrunden for deres mistanke, endte Saeed i april 2008 med at blive løsladt. Igen blev han kørt til Sandholmlejren, for da han ifølge Flygtningenævnet ikke uden risiko for sit liv kunne sendes tilbage til Irak, måtte han nu være på tålt ophold.

Lokkes til at rejse

I Informations artikel fra november 2008 beklagede Saeed sig over, at PET holdt grundlaget for hans udvisning hemmeligt, så hverken han eller integrationsministeren kendte det:

»Jeg har ingen anelse om, hvad PET tror, jeg har gjort. Men jeg ville blive utrolig glad, hvis de fortalte mig det, for så ville jeg have mulighed for at forsvare mig.«

Selv om Saeed ifølge PET altså var til fare for statens sikkerhed, kunne han nøjes med at melde sig i Sandholmlejren hver tirsdag og hver anden torsdag. Derfor flyttede han snart tilbage til sin lejlighed, og hver anden måned, når han alligevel var i Sandholmlejren for at melde sig, blev han rutinemæssigt spurgt af politiet om, hvorfor han ikke rejste ud af Danmark, nu når han ikke længere havde opholdstilladelse.

Af en båndoptagelse, som Saeed optog med sin mobiltelefon under en af disse samtaler - som Information offentliggjorde som lydfil i januar 2009 - fremgik det, at politiet forsøgte at lokke med, at hvis han frivilligt udrejste til et andet land, f.eks. Sverige eller Tyskland, ville Rigspolitiets Udlændinge- afdeling ikke orientere de pågældende landes myndigheder om deres mistanker.

»Principielt udleverer vi ikke oplysninger til andre landes myndigheder. Det gør vi ikke,« som betjenten sagde på lydfilen.

Da Folketinget i foråret 2009 skærpede udlændingeloven og med lov nr. 487 indførte systemet med særlige advokater og hemmelige retsmøder, var der i lovbemærkningerne henvisning til bl.a. Saeeds sag.

Amerikansk rapport

En flig af sløret for PET's materiale blev løftet i Informations artikel fra januar 2009 samtidig med lydfilen. En person i Saeeds bekendtskabskreds var ifølge artiklen under mistanke for at hverve hellige krigere til Irak. I maj 2009 kunne dagbladet Politiken med henvisning til en statusrapport fra det amerikanske udenrigsministerium berette endnu mere.

Ifølge rapporten mistænkte PET således Saeed for at være 'hovedansvarlig' for rekruttering af selvmordsbombere til Irak. Sammen med endnu en udvist mand fra Irak, der også er på tålt ophold i Sandholmlejren, var Saeed »suspected of facilitating foreign fighters into Iraq«.

Som Politiken bemærkede, var det første gang, at Saeed og hans advokat Gunnar Homann, domstolene, Folketinget og offentligheden fik indblik i PET's mistanke.

Fra domsudskrifter fra en række tyske terrorsager kunne avisen yderligere oplyse, at tilfangetagne medlemmer af en marokkansk terrorcelle havde oplyst, at Saeed på Nørrebro i Danmark var den europæiske kontakt, hvis en ung selvmordsbomber ville af sted til Irak.

Offentligheden skal ikke regne med at få et direkte svar på, hvad sandheden er om Saeed. Men når de tre dommere i Østre Landsret efter retsmøderne kommer med deres afgørelse, kommer der i det mindste en indirekte tilkendegivelse: Enten omstøder landsretten Integrationsministeriets udvisning af Saeed, eller også stadfæstes den.

Læs Saeeds historie fra 2008

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her