Nyhed
Læsetid: 2 min.

Skoleledere: Frivillig spredning er ikke nok i København

København skal være mere aktiv for at sikre, at tosprogede elever bliver spredt på hovedstadens folkeskoler. Det mener flere folkeskoleparter. De efterlyser, at kommunen griber mere ind i fordelingen. Men hvor langt skal man gå for at ændre fordelingen af elever, der ikke er etnisk danske?
København skal være mere aktiv for at sikre, at tosprogede elever bliver spredt på hovedstadens folkeskoler. Det mener flere folkeskoleparter. De efterlyser, at kommunen griber mere ind i fordelingen. Men hvor langt skal man gå for at ændre fordelingen af elever, der ikke er etnisk danske?
Indland
9. september 2010

Integrationen i folkeskolen er en af de vigtigste aspekter på vejen mod succesfuld integration. Så langt er politikere og skoleledere i København enige. Men hvor langt man skal gå for at fremme integrationen, er der stor uenighed om. Den såkaldte københavnermodel bygger på en frivillig spredning af elever, der ikke er etniske danskere.

Mette Kirk, projektleder for foreningen Brug Folkeskolen, mener, at der skal skrappere midler i brug:

»Københavnermodellen har ikke været effektiv nok, så vi må skærpe den på flere måder for at få en bedre omfordeling af elever,« siger Mette Kirk, der gerne ser, at man skuer mod Århus, hvor man aktivt fordeler børn med dansk som andetsprog rundt på kommunens skoler:

»Man skal gå langt for at sørge for en sund fordeling. Der er kæmpe overvægt af børn med sociale vanskeligheder på visse skoler. En løsning ville helt klart være, at man kigger mod århusmodellen, hvor man bryder ind, og sørger for at fordele eleverne,« mener hun.

'Ressourcer forsvinder'

De ressourcestærke familier vælger skoler med få tosprogede elever. Det mener Edvind Jensen, skoleleder på Ellebjerg Skole på Vesterbro, hvor omkring 60 procent af skolens elever er af anden etnisk oprindelse:

»Fordelingen er skæv i byen, fordi man i København vil håndhæve en form for frivillighedsprincip og dermed ikke aktivt fordeler de tosprogede elever. Det betyder frafald af stærke forældre,« siger Edvind Jensen, der ikke mener, at den eneste løsning behøver at være, at man fra kommunens side stiller krav om fordelingen, men noget skal der dog ske:

»Jeg er ikke sikker på, at det ubetinget skal gøres som i Århus. Hvis man gav os flere penge, kunne vi gøre noget for at hjælpe skolens fysiske rammer og opdatere skolen. Det ville virke attraktivt,« mener han.

Karen Margrethe Grønlund, skoleleder på Klostervængets Skole på Østerbro, har 86 procent tosprogede elever. Hun foreslår, at man flytter danske elever ud på de skoler, der har et højt antal elever af anden etnisk herkomst end dansk:

»Jeg vil ikke gå så langt som at erklære mig enig i at tvinge en gruppe mennesker til at sprede sig. Man tænker ikke på, at man også kunne flytte etnisk danske børn. Hvis man flyttede nok af de børn til min skole, så ville vi jo også ende med, at have 50 procent af hver,« mener hun.

Karen Margrethe Grønlund ser dog problemer i, at have for mange tosprogede elever på enkelte skoler:

»Det sidste tal, jeg så, var, at 82 procent af mine forældre er på overførselsindkomster, og det er skidt,« fortæller hun.

Afviser indgreb

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R), har netop udsendt et udspil til integrationen i kommunen. Han håber nu på input fra borgere, forskere og skoleledere, men han har sammen med den øvrige borgerrepræsentation ingen planer om at anvende andre midler, for at fordele etnicitet på forskellige folkeskoler:

»Der er nogen, der har stirret sig blinde på det her med, at tvang det virker. Vi mener ikke, at man skal tvinge mennesker i nutidens samfund,« fortæller Klaus Bondam, der dog vil lytte til input til forvaltningens nye integrationsudspil:

»Hvad enten det er borgere, skoleledere eller forskere, så vil vi gerne lytte til, hvad de har at sige. Det er en af ideerne med vores nye integrationsudspil,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mine , mine venners og mine arbejdskollegers børn er ikke blevet sat i verden for at blive misbrugt til behandling af andre familiers svære problemer.

Hvorfor skal f eks mit barn tvinges ind i et miljø, som er belastet - børn er superfølsomme og de skal have en tryg opvækst - det ser ud som om, at nogle af folkeskolens ledere er parat til med tvangforflyttelser at "kvæste " en række lykkelige børn for al fremtid for at løse egne lokale problemer ?

Klostervængets Skole har 86 % tosprogede elever. Ud af dem, er 82 % af forældrene til disse elever på overførselsindkomster.

For mig ser det noget nær håbløst ud. En total forfejlet og uansvarlig integrationspolitik.