Nyhed
Læsetid: 6 min.

Statsministeren har fundet sit politiske projekt

Lars Løkke Rasmussen (V) har langt om længe arbejdet sig ud af Foghs skygge, og efterhånden står det klart, at 'vækst' bliver de nye tiders politiske projekt. Men kan man vinde et valg på at tale om vækst?
Indland
6. september 2010
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indledte i slutningen af august den politiske sæson på Virum Gymnasium. Besøget var en del af statsministerens turné der bærer overskriften Nye Tider - Varig Velfærd. Lars Løkke Rasmussen besøger studerende over hele landet på gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundheds-uddannelser og andre uddannelsesinstitutioner i august og september for at diskutere de nye vilkår for dansk politik.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indledte i slutningen af august den politiske sæson på Virum Gymnasium. Besøget var en del af statsministerens turné der bærer overskriften Nye Tider - Varig Velfærd. Lars Løkke Rasmussen besøger studerende over hele landet på gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundheds-uddannelser og andre uddannelsesinstitutioner i august og september for at diskutere de nye vilkår for dansk politik.

Keld Navntoft

En god statsminister skal have et projekt, siges det. Noget vedkommende vil, og noget folket kan huske for eftertiden. Schlüter havde genopretningen, Nyrup havde arbejdspladserne, Fogh havde værdidebatten og skabte Velfærdsvenstre. Længe har spørgsmålet været: Hvad er så Lars Løkke Rasmussens (V) projekt?

Mange har tvivlet på, om Løkke, der fra førstedagen blev kaldt vikaren, kunne løfte arven fra Fogh og komme på genistreger som opgøret med smagsdommerne eller skattestoppet, der var to af forgængerens klare, kommunikerbare visioner.

Men nu, halvandet år senere, er den der. Løkke har fået et projekt, og det hedder 'vækst'.

»Mange andre ville nok ikke have præsenteret vækst som deres kunststykke, men det er lige ham. Løkke er trådt ud af Foghs skygge. Den periode, hvor han ikke kunne finde ud af, hvem han var, og om han kunne være statsminister eller ej, er forbi. Han har fundet sig bedre til rette, og der er kommet mere gnist i øjnene,« siger ekspert i politisk kommunikation, Sigge Winther fra Københavns Universitet. Han er medforfatter til en bog om Løkke, som udkommer i løbet af måneden og netop handler om samspillet mellem Løkkes person og politik.

Hvad er vækst?

Man skal ikke smage længe på ordet 'vækst' for at fornemme, at det klinger positivt. Men det er også et noget abstrakt begreb, som i en samfundsøkonomisk kontekst leder tankerne mere hen på konkurrenceevnen end på den arbejdsløse.

Venstre forklarer på deres hjemmeside, hvordan vækst er en forudsætning for velstand og velfærd, men hvad er vækst egentlig?

»Med vækst mener vi 'vækst i velstand', det vil sige vækst i BNP pr. indbygger,« oplyser ministersekretær i Finansministeriet Anders Bager Jensen.

Han forklarer også, at det er den snævre, økonomiske udlægning, som Finansministeriet anvender. Vækst i BNP kan måles.

Men begrebet må gerne bruges og fortolkes på andre måder, indvender han.

Det gør Lars Løkke Rasmussen for eksempel. Statsministeren taler både om Vækstforum, vækstinitiativer, væksthuse, vækstfonde, vækst-paradoks, grøn vækst og nulvækst. og i sit udspil 'Danmark i Balance', som han præsenterer fredag, og som er regeringens bud på, hvordan Udkantsdanmark kommes til undsætning, optræder ordet 'vækst' 97 steder på 28 sider.

Lige nu sidder medlemmerne af Vækstforum, som statsministeren nedsatte for et år siden, og 'diagnosticerer', hvilke vækstudfordringer Danmark står over for. Det skal munde ud i en række anbefalinger til vækstinitiativer. Ulla i Vestjylland og de andre vælgere vil ikke nødvendigvis finde den store identifikation i udmeldingerne, men måske gør det ikke så meget.

»Gnisten er kommet tilbage, fordi Løkke har erkendt, at han ikke arbejder med kontraktpolitik. Hans budskaber er ikke skåret i granit, og de taler ikke ind i one-liner-demokratiet. Men han har et spir, han kan arbejde ud fra nu. Det havde han ikke for et halvt år siden,« siger Sigge Winther.

Passer til Løkke

Et politisk projekt er noget personligt. Det skal være noget, som statsministeren selv brænder for, hvis det virkelig skal kunne drives vidt. Derfor havde Løkke også vanskeligheder med at slå igennem med resterne af Foghs projekt.

Vækstspørgsmålet passer meget bedre til Løkkes gemyt, vurderer Niels Krause-Kjær:

»Det er blevet hans projekt, både fordi det ligger lige for, men også fordi det passer til hans temperament,« siger han.

Løkke, den lille mand fra Græsted, befinder sig bedst med at »dreje lidt på et håndtag her og et håndtag der.«

At værdidebatten er trængt i baggrunden til fordel for den økonomiske dagsorden, er et naturligt følge af den økonomiske krise. Og det passer Løkke godt, selvom Dansk Folkeparti hellere så, at man holdt gang i udlændingediskussionen, påpeger Krause-Kjær.

»Værdidebatten vil måske ligge som et bagtæppe, men det bliver økonomien, der komme til at trække os frem til næste valg. Det passer til Løkkes egne politiske prioriteringer. Hvis man ser, hvad han har talt om altid og går helt tilbage til hans tid som formand for VU, så har det aldrig været om hårdere straffe og udlændingepolitik. Det er ikke der, hans politisk blod ruller. Han har en mere lavpraktisk tilgang til tingene, og nu er der en tydeligere identitet omkring, hvad han vil,« siger Krause-Kjær.

Selv om forslagene - vækstinitiativerne - måske stritter i mange retninger og ikke er banebrydende, så er det afgørende, at de er samlet under overskriften 'vækst'.

Vækstdagsordenen er også lidt tør og avanceret, men det kan være en fordel, påpeger Sigge Winther, der også kalder vækstprojektet en 'Løkke Classic.'

»Det er lidt teknisk og ikke en bred sællert. Men det er noget, han mener, og som han ovre i Statsministeriets lovsnedkeri har sat sig ned og fundet på, nærmest som en anden embedsmand. Det er den måde, han arbejder på.«

Med sit vækstprojekt gør Løkke ikke kun op med kontraktpolitikken, han hiver også smagsdommerne ind i den politiske debat igen.

Vækstforum er ikke det eneste sted, hvor han trækker på sagkundskaben frem for på sine egne holdninger. Hvad enten det drejer sig om placeringen af super-sygehuse eller en revolution af folkeskolen, så lader Løkke eksperterne om at komme med anbefalinger.

»Hele opgøret med smagsdommerne, som optog Fogh, vender han om. Løkke lader eksperter diktere sin politik,« siger Sigge Winther, som mener, at der kan være god ræson i at hive slipsemænd fra erhvervslivet ind og tale om vækst på en kompliceret måde, fordi det er en ny ramme og cementerer den fremsynede vækstdagsorden frem for den bagudskuende krisedebat.

Vinde valg på vækst?

Spørgsmålet er, om Løkke kan få danskerne med på paradigmeskiftet. Når de står ved stemmeurnerne, vil de så vælge vækst? Vil tanken om en voksende BNP pr. indbygger være det, der afgør, hvor krydset skal sættes, mens S-SF på den anden side messer budskabet 'velfærd, velfærd, velfærd' og minder om de nedskæringer, som regeringen med genopretningsplanen har gennemført.

Det afgørende for Løkke i den forbindelse er at blive ved med at tale om fremtiden. Lige nu bruger Venstre betegnelsen 'Nye tider' om deres vækstprojekt, og det er rigtigt set, mener Sigge Winther.

»Det gælder om at tale om vækst nu i stedet for at tale om genopretning. Det handler om at sætte det ind i en positiv ramme: 'Nu er det nye tider. Nu blomstrer det rundt omkring igen i det danske land'.«

Lær danskerne om vækst

Vækst er ikke et begreb, som ligger lige for i gennemsnitsvælgerens ordforråd. Men professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet mindes en meningsmåling fra 1987, hvor vælgerne blev spurgt til, hvad de mente var den vigtigste politiske udfordring. Her svarede et flertal 'betalingsbalancen', hvilket er en mindst ligeså kompleks økonomisk term, som vækst er. Dengang var det lykkes at skabe en krisebevidsthed og henlede den folkelige opmærksomhed på betalingsbalancen.

Sprogekspert Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab forklarer også, at hvis et ord siges mange gange nok og af tilpas indflydelsesrige personer, så påvirker det brugen af ordet.

Dronning Margrethe sagde engang 'dumsmart' i en nytårstale og tilskrives æren for at have opfundet ordet, der hurtigt blev udbredt. På samme måde kan vækst, og måske også det afledte verbum, som er opstået de seneste 10 år: 'at vækste', vinde indpas.

En anden fordel ved vækstdagsordenen er, at Lars Løkke Rasmussen har en række andre autoriteter med på dagsordenen. Ikke kun dem, som han selv udpeger som smagsdommere, men også de økonomiske vismænd, nationalbanken, Dansk Industri, universitetsprofessorer og EU-økonomer taler for stram finanspolitik og fokus på vækst.

»Regeringen har fuldstændig ret i, at det drejer sig om at få skabt vækst. Tidligere havde S og SF den fordel, at når de krævede en vækstpakke, havde de Det Økonomiske Råd bag sig, men så gik tiden, og nu slutter de økonomiske vismænd op om den stramme finanspolitik. Derfor har oppositionen kørt sig ud i en lidt vanskelig position,« siger Jørgen Goul Andersen.

Til gengæld har oppositionen overtaget kontraktpolitikken. S og SF lover, at hvis du har 12 minutter, så har de en løsning, og hvis du stemmer på dem, så er der ingen slinger i udlændingekursen, og skatterne bliver ikke hævet mere, end de har lovet - og er du i tvivl om noget som helst, kan du slå op og læse efter i 'Fair forandring' og 'En fair løsning'. Her findes løfte for løfte finansieret krone for krone, og i dag kommer S-SF's finanslovsudspil, der øremærker nogle af de resterende milliarder.

Foghs kontraktpolitik har været en vinderopskrift. Spørgsmålet er, om det lykkes Løkke at få andre end Venstre til at forstå, at det er nye tider nu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er det nu et nyt projekt at gå ud med gnist i øjnene og et smørret grin og sige VÆKST. I mine øjne har det ikke dybere baggrund end Løkke Rasmussens 10 punkts drøm fra sidste år. Derudover virker det også noget underligt i tider hvor den danske gæld delt ud per indbygger er støt stigende de næste år frem. Med andre ord hvad bygger Løkke Rasmussen sin vækstteori på.

For at få lidt balance i tingene vil jeg tillade mig at henvise til denne kommentar:

http://www.information.dk/243700

Når borgerlig politik ikke kan blive ved at spille indvadrerkortet, så må de nødvendigvis have et nyt projekt (eksv. VÆKST), idet almindelig politisk debat altid vil være afslørende for intentionen i den borgerlige lejr - nemlig demontering af fællesskabet til gavn for, de der har nok i forvejen...

mariann offersen

For en række år siden rejste Løkke begejstret rundi i landet og nedlagde kommuner og oprettede nye, sammen med bl.a. Thorkild Simmonsen.

Jeg synes helt konkret, han skulle tage turen igen - vi kunne kalde det en evalueringsrunde - og tale med de nedlagte.

Om de har høstet de lovede fordele.

Projekt vækst nok til at opretholde 'pari'... ?
OK da Lars vi skal jo være her, og der starter og stopper alt jo om vi er eller ej,. men ellers er det ikke lige 'klodens behov'.

"fremsynet vækstpolitik"!?det er vist ikke gået op for ham at verden står ved en skillevej: den gamle ide om konstant vækst på en planet af endelige dimensioner nytter ikke længere. vækst - det var dog det mest fantasiforladte projekt længe

Steen Erik Blumensaat

Vækst: skattefradrag, så vokser bankkontoen. Erhvervsstøtte, så vokser bankkontoen.
Opfed svinene, og slagt sparegrisen,,, så vokser bankkontoen
Pensionkasserne skal være villige til at give ricikolån, så kan overskudet sættes i skattely, og vokse.

Hanne Christensen

Jeg synes ærlig talt, det er en tynd kop te, Information bringer. Artiklen er utrolig Venstre-positiv - vel at mærke uden reelt indhold. Samtidig skal Socialdemokraterne lige have et skud fra hoften - de skulle nu have overtaget Foghs - altså Venstres, altså den af Løkke nu kasserede - kontraktpolitik. Hvor gammeldags og fantasiløst - ikke. Var det sådan, det sku' forstås?

Spørgsmålet er, hvilken politisk linie repræsenterer Information? Langt mere interessant spørgsmål end om Løkke forsøger at vinde valget på positiv-ordet "Vækst", og om Løkkes karma og ordet "Vækst" nu passer sammen.

Faktum er, at i de sidste 10 år har vi set følgende chefredaktører. Først David Trask, en person vel tilhørende den socialdemokratiske højrefløj under sit virke. Hvor han nu politisk befinder sig ved ud over at han er forduftet til Berlingske.

Herefter hyrede Information chefredaktøren fra Kristeligt Dagblad. Han er nu forduftet, og nu har Information så alene en chefredaktør (kan dårlgit huske hans navn), men hans kone Helle Ib er ansat som politisk kommentator for BT. Selvfølgelig kan mand og kone være politisk uenige, meeeen......

....det kommer i hvert fald ikke til udtryk i den redaktionelle linie, Bent Winther har lagt på Information.

Det eneste der forbinder avisen til venstrefløjen er ... nej, nej, ikke bestyrelsesformanden siden år 1992, Torben Möger Pedersen, direktør i en af landets største pensionsselskaber. Heller ikke den øvrige bestyrelse, der mere lugter af direktørtitler end af politisk venstrefløjsengagement. Det eneste der dufter lidt af venstrefløj er bestyrelsesformandens purunge søn, SF-kometen
Thor Möger Pedersen. Til gengæld dufter konen af usalig højrefløj, hun var i 9 år frem til 2006 underdirektør i Dansk Industri.

Man kan selvfølgelig spørge om alt dette persongalleri er interessant. Hvem direktør og formand er gift med? Umddelbart nej. Men når man mere og mere får det indtryk, at Information har bevæget sig fra venstre- til højrefløjsaktør, ja, så underbygges dette indtryk af topledelsens koners tilknytning til højrefløjen.

Det oprindelige venstrefløjslook er sygnet hen. Information har udviklet sig med 68'generationen med det nye motto "nok er nok for mig". Tilbage står en avis, som nærværende artikel giver et udmærket indtryk af - nemlig en småborgerlig ligegyldighed, der hører parcelhusgenerationen til.

Vi har brug for en avis - om det er Information eller en ny avis, der kan følge JP, Berlingske, Børsen, BT, Kristeligt Dagblad m.fl. op med et politisk modspil.

Det ville klæde Information, at melde sit politiske ståsted klart ud, fremfor at klæde sig med lånte fjer fra gammel tid.

Peter Jespersen

Nå det ser da ud til at han fortsætter det arbejde røde Anders påbegyndte - nemlig nedbrydningen af velfærdssamfundet.

Jeg er langt hen ad vejen enig med Hanne Kristensen, men jeg mener ikke, at der findes et specifikt politisk ståsted for en faktabaseret, dybdeborende, afslørende, kontroversiel og gennemarbejdet kritisk journalistik. Især er det vigtigt at belyse og klarlægge (økonomiske) magtstrukturer og bæredygtighed.

Derfor kan det være vanskeligt at udmelde et specifikt (parti-)politisk ståsted, men det er jo også relativt klart, at den kritiske tænkning ikke er til stede i alle politiske retninger.

Information skal dyrke den kritiske (KRITISKE!!!!) journalistik - ellers kan de lisså godt gå hjem, for hvis de bare kolporterer almindelige Ritzau-telegrammer, så er Berlingeren jo lisså god.

Hanne Christensen,

nederst på siden står der

>>Dagbladet Information. Grundlagt 5. maj 1945 af Børge Outze. Dengang som nu uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser<<.

Jeg synes ihvertfald dette 'slogan' fortsat er intakt, og som Erik Rolfsen Nissen rigitgt påpeger, at den kritiske, dybdeborende og 'objektive'/fakta journalistik er og må være det bærende.

At du så ikke bryder dig om artiklens vinkling er synd for dig, men der er mange her på Information som hylder mangfoldigheden og den intellektuelle diskussion - uanset politisk, religiøst eller fagligt ståsted.

Peter Jespersen:

"Nå det ser da ud til at han fortsætter det arbejde røde Anders påbegyndte - nemlig nedbrydningen af velfærdssamfundet."

Løkke kunne så svare at "vækst" hentyder til en vækst af velfærdsstaten. Det er det der er så dejligt ved ordet "vækst". Det er et gummibegreb der ikke indeholder nogetsomhelst reelt, men alligevel kan bruges som det magiske svar til enhver forespørgsel fra vælgerne. Og det gør de så som det kan ses af artiklen:

"Det gør Lars Løkke Rasmussen for eksempel. Statsministeren taler både om Vækstforum, vækstinitiativer, væksthuse, vækstfonde, vækst-paradoks, grøn vækst og nulvækst. og i sit udspil ‘Danmark i Balance’, som han præsenterer i dag mandag, og som er regeringens bud på, hvordan Udkantsdanmark kommes til undsætning, optræder ordet ‘vækst’ 97 steder på 28 sider."

Gad vide hvor mange spindoktorer det tog før de kom frem til dette ord?

Skægvækst?

Løkkes projekt er magt.
Venstre har intet at bidrage med,
udover en rasende dyr dekonstruktion
af velfærdsstaten......

I diciplinen "ansvarsforflygtigelse"
er Venstre Verdensklasse.
Stem ikke på det visionsløse parti!
MVH. Th

Ps. Løkke er karismatisk, som en middelmådig bogholder.....ikke meget statsmand der......