Statsministeren har fundet sit politiske projekt

En god statsminister skal have et projekt, siges det. Noget vedkommende vil, og noget folket kan huske for eftertiden. Schlüter havde genopretningen, Nyrup havde arbejdspladserne, Fogh havde værdidebatten og skabte Velfærdsvenstre. Længe har spørgsmålet været: Hvad er så Lars Løkke Rasmussens (V) projekt?

Mange har tvivlet på, om Løkke, der fra førstedagen blev kaldt vikaren, kunne løfte arven fra Fogh og komme på genistreger som opgøret med smagsdommerne eller skattestoppet, der var to af forgængerens klare, kommunikerbare visioner.

Men nu, halvandet år senere, er den der. Løkke har fået et projekt, og det hedder 'vækst'.

»Mange andre ville nok ikke have præsenteret vækst som deres kunststykke, men det er lige ham. Løkke er trådt ud af Foghs skygge. Den periode, hvor han ikke kunne finde ud af, hvem han var, og om han kunne være statsminister eller ej, er forbi. Han har fundet sig bedre til rette, og der er kommet mere gnist i øjnene,« siger ekspert i politisk kommunikation, Sigge Winther fra Københavns Universitet. Han er medforfatter til en bog om Løkke, som udkommer i løbet af måneden og netop handler om samspillet mellem Løkkes person og politik.

Hvad er vækst?

Man skal ikke smage længe på ordet 'vækst' for at fornemme, at det klinger positivt. Men det er også et noget abstrakt begreb, som i en samfundsøkonomisk kontekst leder tankerne mere hen på konkurrenceevnen end på den arbejdsløse.

Venstre forklarer på deres hjemmeside, hvordan vækst er en forudsætning for velstand og velfærd, men hvad er vækst egentlig?

»Med vækst mener vi 'vækst i velstand', det vil sige vækst i BNP pr. indbygger,« oplyser ministersekretær i Finansministeriet Anders Bager Jensen.

Han forklarer også, at det er den snævre, økonomiske udlægning, som Finansministeriet anvender. Vækst i BNP kan måles.

Men begrebet må gerne bruges og fortolkes på andre måder, indvender han.

Det gør Lars Løkke Rasmussen for eksempel. Statsministeren taler både om Vækstforum, vækstinitiativer, væksthuse, vækstfonde, vækst-paradoks, grøn vækst og nulvækst. og i sit udspil 'Danmark i Balance', som han præsenterer fredag, og som er regeringens bud på, hvordan Udkantsdanmark kommes til undsætning, optræder ordet 'vækst' 97 steder på 28 sider.

Lige nu sidder medlemmerne af Vækstforum, som statsministeren nedsatte for et år siden, og 'diagnosticerer', hvilke vækstudfordringer Danmark står over for. Det skal munde ud i en række anbefalinger til vækstinitiativer. Ulla i Vestjylland og de andre vælgere vil ikke nødvendigvis finde den store identifikation i udmeldingerne, men måske gør det ikke så meget.

»Gnisten er kommet tilbage, fordi Løkke har erkendt, at han ikke arbejder med kontraktpolitik. Hans budskaber er ikke skåret i granit, og de taler ikke ind i one-liner-demokratiet. Men han har et spir, han kan arbejde ud fra nu. Det havde han ikke for et halvt år siden,« siger Sigge Winther.

Passer til Løkke

Et politisk projekt er noget personligt. Det skal være noget, som statsministeren selv brænder for, hvis det virkelig skal kunne drives vidt. Derfor havde Løkke også vanskeligheder med at slå igennem med resterne af Foghs projekt.

Vækstspørgsmålet passer meget bedre til Løkkes gemyt, vurderer Niels Krause-Kjær:

»Det er blevet hans projekt, både fordi det ligger lige for, men også fordi det passer til hans temperament,« siger han.

Løkke, den lille mand fra Græsted, befinder sig bedst med at »dreje lidt på et håndtag her og et håndtag der.«

At værdidebatten er trængt i baggrunden til fordel for den økonomiske dagsorden, er et naturligt følge af den økonomiske krise. Og det passer Løkke godt, selvom Dansk Folkeparti hellere så, at man holdt gang i udlændingediskussionen, påpeger Krause-Kjær.

»Værdidebatten vil måske ligge som et bagtæppe, men det bliver økonomien, der komme til at trække os frem til næste valg. Det passer til Løkkes egne politiske prioriteringer. Hvis man ser, hvad han har talt om altid og går helt tilbage til hans tid som formand for VU, så har det aldrig været om hårdere straffe og udlændingepolitik. Det er ikke der, hans politisk blod ruller. Han har en mere lavpraktisk tilgang til tingene, og nu er der en tydeligere identitet omkring, hvad han vil,« siger Krause-Kjær.

Selv om forslagene - vækstinitiativerne - måske stritter i mange retninger og ikke er banebrydende, så er det afgørende, at de er samlet under overskriften 'vækst'.

Vækstdagsordenen er også lidt tør og avanceret, men det kan være en fordel, påpeger Sigge Winther, der også kalder vækstprojektet en 'Løkke Classic.'

»Det er lidt teknisk og ikke en bred sællert. Men det er noget, han mener, og som han ovre i Statsministeriets lovsnedkeri har sat sig ned og fundet på, nærmest som en anden embedsmand. Det er den måde, han arbejder på.«

Med sit vækstprojekt gør Løkke ikke kun op med kontraktpolitikken, han hiver også smagsdommerne ind i den politiske debat igen.

Vækstforum er ikke det eneste sted, hvor han trækker på sagkundskaben frem for på sine egne holdninger. Hvad enten det drejer sig om placeringen af super-sygehuse eller en revolution af folkeskolen, så lader Løkke eksperterne om at komme med anbefalinger.

»Hele opgøret med smagsdommerne, som optog Fogh, vender han om. Løkke lader eksperter diktere sin politik,« siger Sigge Winther, som mener, at der kan være god ræson i at hive slipsemænd fra erhvervslivet ind og tale om vækst på en kompliceret måde, fordi det er en ny ramme og cementerer den fremsynede vækstdagsorden frem for den bagudskuende krisedebat.

Vinde valg på vækst?

Spørgsmålet er, om Løkke kan få danskerne med på paradigmeskiftet. Når de står ved stemmeurnerne, vil de så vælge vækst? Vil tanken om en voksende BNP pr. indbygger være det, der afgør, hvor krydset skal sættes, mens S-SF på den anden side messer budskabet 'velfærd, velfærd, velfærd' og minder om de nedskæringer, som regeringen med genopretningsplanen har gennemført.

Det afgørende for Løkke i den forbindelse er at blive ved med at tale om fremtiden. Lige nu bruger Venstre betegnelsen 'Nye tider' om deres vækstprojekt, og det er rigtigt set, mener Sigge Winther.

»Det gælder om at tale om vækst nu i stedet for at tale om genopretning. Det handler om at sætte det ind i en positiv ramme: 'Nu er det nye tider. Nu blomstrer det rundt omkring igen i det danske land'.«

Lær danskerne om vækst

Vækst er ikke et begreb, som ligger lige for i gennemsnitsvælgerens ordforråd. Men professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet mindes en meningsmåling fra 1987, hvor vælgerne blev spurgt til, hvad de mente var den vigtigste politiske udfordring. Her svarede et flertal 'betalingsbalancen', hvilket er en mindst ligeså kompleks økonomisk term, som vækst er. Dengang var det lykkes at skabe en krisebevidsthed og henlede den folkelige opmærksomhed på betalingsbalancen.

Sprogekspert Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab forklarer også, at hvis et ord siges mange gange nok og af tilpas indflydelsesrige personer, så påvirker det brugen af ordet.

Dronning Margrethe sagde engang 'dumsmart' i en nytårstale og tilskrives æren for at have opfundet ordet, der hurtigt blev udbredt. På samme måde kan vækst, og måske også det afledte verbum, som er opstået de seneste 10 år: 'at vækste', vinde indpas.

En anden fordel ved vækstdagsordenen er, at Lars Løkke Rasmussen har en række andre autoriteter med på dagsordenen. Ikke kun dem, som han selv udpeger som smagsdommere, men også de økonomiske vismænd, nationalbanken, Dansk Industri, universitetsprofessorer og EU-økonomer taler for stram finanspolitik og fokus på vækst.

»Regeringen har fuldstændig ret i, at det drejer sig om at få skabt vækst. Tidligere havde S og SF den fordel, at når de krævede en vækstpakke, havde de Det Økonomiske Råd bag sig, men så gik tiden, og nu slutter de økonomiske vismænd op om den stramme finanspolitik. Derfor har oppositionen kørt sig ud i en lidt vanskelig position,« siger Jørgen Goul Andersen.

Til gengæld har oppositionen overtaget kontraktpolitikken. S og SF lover, at hvis du har 12 minutter, så har de en løsning, og hvis du stemmer på dem, så er der ingen slinger i udlændingekursen, og skatterne bliver ikke hævet mere, end de har lovet - og er du i tvivl om noget som helst, kan du slå op og læse efter i 'Fair forandring' og 'En fair løsning'. Her findes løfte for løfte finansieret krone for krone, og i dag kommer S-SF's finanslovsudspil, der øremærker nogle af de resterende milliarder.

Foghs kontraktpolitik har været en vinderopskrift. Spørgsmålet er, om det lykkes Løkke at få andre end Venstre til at forstå, at det er nye tider nu.