Læsetid: 3 min.

Tyrkiet ved en skillevej efter ja til ny forfatning

En forvirret opposition kunne ikke hamle op med premierminister Erdogans løfter om udvidet demokrati og afstraffelse af 1980-kupmagere - uro i kurdiske regioner er eneste mislyd
14. september 2010

Beirut - Det siger ikke så lidt om den tyrkiske opposition, at Kemal Kilicdaroglu, leder af det største sekulære parti, CHP (Det republikanske Folkeparti), ikke stemte ved søndagens folkeafstemning om 26 tilføjelser til forfatningen. Manden havde simpelt hen ikke husket at hente sit stemmekort og undskyldte sig med 'travlhed på grund af møder'.

Og hvad brugte han så de møder til? Jo, tilsammen med det andet store oppositionsparti, MHP (National Bevægelse) at lægge den skræmmestrategi, 58 pct. af Tyrkiets vælgere valgte at ignorere ved at stemme ja til den islamisk hældende AKP-regerings reformpakke.

Oppositionens nej-kampagne kørte i to hovedspor: At reformen af retsvæsnet vil medføre islamisk kontrol over domstolene fra dag ét, og at reformpakken tilgodeså de separatistiske kurderes interesser, som 'ville dele nationen'.

Helt ny forfatning på vej

Det første argument har en pointe - regeringen vil få indflydelse på udpegning af dommere og anklagere - men vælgerne hæftede sig ved, at reformen åbner op for retsforfølgelse af de officerer, der gennemførte det blodige militærkup i 1980, som resulterede i den forfatning, der nu helt skrottes efter valget i 2011, hvis man skal tro premierminister Erdogans tale, efter at afstemningssejren var i hus natten til mandag. Med andre ord: De 26 tilføjelser vil blive fulgt op af en helt ny forfatning, som ifølge Recep Tayyip Erdogan vil »ændre hele samfundssystemet«.

Hvad det indebærer, har han tidligere antydet ved at erklære sig som tilhænger af et 'præsidentielt system' som det, USA praktiserer. Og de fleste iagttagere er enige om, at den klare sejr ved folkeafstemningen øger AKP's chancer for en tredje periode ved magten efter næste valg i 2011.

Det andet argument - om kurderne - blev underløbet af kurderne selv, hvis politiske repræsentanter i BHD-partiet opfordrede til boykot af folkeafstemningen, idet reformpakken netop ikke rummede forbedringer for det etniske mindretal.

I nogle kurdiske byer kom det til uroligheder, da kurdiske separatister kastede sten efter kurdere, der valgte at bruge deres stemmeret. Og et blik på de kurdiske provinser viser da også, at ja-siden i en række byer har mere end 90 pct. af stemmerne, hvorimod det sekulære vest-Tyrkiet i det store og hele stemte nej - bortset fra Istanbul, hvor Erdogan har en fortid som overborgmester.

Så hvad, denne afstemning først og sidst demonstrerede, er, at det centrale Anatolien - Koranbæltet, som det kaldes - har fastholdt det politiske initiativ, der gav de tidligere islamister i AKP en valgsejr i 2002 (34,3 pct. og absolut flertal), igen i 2007 (46,7 pct. og absolut flertal) og nu har sikret reformpakken om forfatningsændringerne med et komfortabelt flertal.

Og hvad der også blev demonstreret er, at tyrkiske nationalister i vidt omfang stemte imod partiparolen for et nej. Selv i MHP-lederen Devlet Bachelis hjemby Osmaniye var ja-procenten på 52. Her havde MHP-ledelsen tilsyneladende glemt, at mange af partiets medlemmer blev dømt og i nogle tilfælde henrettet af kupgeneralerne i 1980. Og i går blev de tyrkiske myndigheder bombarderet med klagemål over forbrydelser begået under og efter kuppet.

Erdogan hævder, at reformpakken bringer Tyrkiet nærmere til EU-medlem-skab, men EU har knurret over reformpakkens ændring af retssystemet.

Ændringerne betyder, at Forfatningsdomstolen, som tager stilling til bl.a. lukning af politiske partier, bliver udvidet fra 11 til 17 dommere, hvoraf nogle vil blive udpeget af parlamentet. HSYK, den øverste styrelse for dommere og anklagere, udvides fra syv til 22 medlemmer, og alle dommere og anklagere også fra de mindste provinsdomstole vil få stemmeret til styrelsen.

Reformen betyder endvidere, at de officerer, der hvert år udrenses fra militæret for 'islamiske sympatier', kan appellere afgørelsen ved civilretten.

De civile domstole får også mulighed for at retsforfølge officerer for forbrydelser mod statens sikkerhed og forfatningen. Det betyder, at officerer, der deltog i kuppet i 1980, nu kan straffes.

Den ledende kupgeneral og senere præsident, Kenan Evren, er i dag 93 år med svækket helbred, men er nu i risiko for retsforfølgelse. Det var Evren, der udvidede Tyrkiets første division i fodbold, således Ankara fik to hold i den bedste række, hvilket betød, at præsidenten kunne se sine favorithold fra Istanbul spille i hovedstaden.

Andre reformpunkter er øgede rettigheder til kvinder, børn og handicappede, øget sikkerhed mod statslig overvågning, afskaffelse af rejserestriktioner, forhandlingsret for offentligt ansatte om løn- og arbejdsvilkår, ophævelse af forbud mod politiske strejker og sikring af parlamentarikeres immunitet ifald deres partier lukkes ned.

Stemmeprocenten var over 78 - en klar forbedring i forhold til valget i 1977, hvor 67 pct. gik til urnerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark skal jo gøre op med sig selv, om de vil i krig med den muslimske verden for at beholde et verdsligt Tyrkiet i Unionen.

Samtidig er Tyrkiet ved at knække over på midten i en sekulær vestlig landsdel og koranbæltet på Anatoliens sletter. De første vil ikke til kristne grise-Danmark, men de andre kan ikke vente.