Læsetid: 4 min.

Det er væbnet revolution - og det' for børn

DR fremstiller sig selv ræverødt i en ny dokumentarserie på DR2. Dokumentaren viser 70'ernes B&U-afdeling, hvor Cirkeline sympatiserer med Black Panthers, mens journalisterne fremstiller DDR som en lykkelig velfærdsstat med arbejde til alle. En rammende kritik, siger Søren Espersen fra DF, mens andre finder den enøjet
I tegnefilmen 'Cirkeline' tog pigen med den rødprikkede kjole og musen Frederik til USA, hvor de løb side om side med borgerrettighedssforkæmperne kaldet de sorte pantere. Frihedsstatuen er i filmen iklædt Nixons ansigt og holder et gevær i hånden. Afsnittet 'Cirkeline - Flugten fra Amerika' blev dog aldrig vist.

I tegnefilmen 'Cirkeline' tog pigen med den rødprikkede kjole og musen Frederik til USA, hvor de løb side om side med borgerrettighedssforkæmperne kaldet de sorte pantere. Frihedsstatuen er i filmen iklædt Nixons ansigt og holder et gevær i hånden. Afsnittet 'Cirkeline - Flugten fra Amerika' blev dog aldrig vist.

Jannik Hastrup

16. september 2010

I 1970'erne var DR en venstresnoet forsamling kommunistjournalister. Eller det er i hvert fald det indtryk dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende på DR2 efterlader.

Hele 40 år er DR-journalisten Jacob Rosenkrands gået tilbage i DR's arkiver for om muligt at verificere myten om de røde lejesvende.

Vi møder både Cirkeline som Black Panther og hører Baader-Meinhof-gruppens side af sagen i Børneradio. I de første to afsnit i serien konfronteres en række DR-journalister med deres fortid, og det brogede persongalleri byder blandt andre på 'Den røde grevinde' Ruth von Sperling, kommunisten Per Schultz, men først præsenteres seerne for et 35 år gammelt billede. På ladet af en nordvietnamesisk tankvogn sidder Jens Nauntofte. Han storsmiler. Som den eneste nordiske journalist til stede, dækker han, hvad de fleste efterfølgende har kaldt for Saigons fald, hvor den nordvietnamesiske hær erobrer Sydvietnams hovedstad i Saigon, 30. april 1975. Begivenheden markerede slutningen på Vietnam-krigen og begyndelsen på genforeningen af Vietnam under kommunistisk styre. Jens Nauntofte har senere beskrevet oplevelsen i bogen Gul Stjerne over Vietnam.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Jeg tilstår. Jeg var politisk,« siger Per Schultz

Ja naturligvis. Men de højreorienterede og Søren Espersen er jo netop ikke interesseret i en politisk eller ideologisk orientering - eller for den sags skyld en debat, som jo gang på gang afslører at de højreorienteredes politiske intentioner er til gavn for de få. Alsidighed, engagement og proportionssans er ikke for de højreorienterede. De fortrækker underholdning og nyheder skåret i meget tynde skiver…

Angrebet på P1 er afslørende.

Dorte Sørensen

Undskyld men har Sofie Tholl set udsendelserne eller er denne artikel kun ud fra de forskræp, der har været i DR om udsendelserne. Derudover kan nævnes Deadline i tirsdags med den liberale vært Adam Holm , han havde Lykkegård, Metz og en fra journalistforbundet (mener jeg at han var)i studiet og de var enige om at al den snak om røde lejesvende var en politisk hetz mod DR. Der blev også spurgt om Erhardt Jacobsen nogen sinde kunne dokumenterer ,at DR havde en slagside i rød retning..

Søren Kristensen

Jeg var "offer" for det meste af den børneunderholdning der blev sendt dengang og det er korrekt at stort set alt hvad DR selv producerede var venstresnoet og stærkt USA-kritisk. Hvad der sådan set også var god grund til. Krigen i Vietnam var i hvert fald ikke for børn, selv om den gik ud over mange børn.

Herhjemme sejrede fagforeningerne som bekendt ad helvede til og det ville være mærkeligt om DR, som den eneste offentlige institution i samfundet ikke var venstresnoet og afspejlede tendensen.

Det skal blive underholdende, hvis ikke ligefrem rørende at se Cirkeline igen, og hvor ukritisk man var dengang - og idealistisk! Det bliver som at se en gammel famliefilm. Kassebukser, svenskerhår og "aldrig mere krig". Naivt og sødt. Men det kunne ligesom ikke være anderledes. Alt taget i betragning. Hensigten var i hvert fald god nok.

Jeg tror nogle af konklusionerne er forkerte.

Jeg tror at virkeligheden dengang var at det var mere accepteret at man forholdt sig politisk til mange flere ting som individ.

Der var ultra røde i DR, der var sosser (som blev bekæmpet af venstrefløjen!) og der var også en lang række yderst borgerlige menings dannere.

Hvis vi havde haft en entydigt ensidig monopol statsradiofoni ville vælger vandringerne nok have set lidt anderledes ud.

Hvorfor medarbejderne læste op af Maos ‘Den lille røde’ i radioen? Måske er dette fra et klip, som jeg husker. I en ret morsom joke om Erhard Jacobsen opfordrede studieværten alle aktive lyttere til at finde papir og blyant frem, inden de lyttede videre. Og mens de således havde narret Erhards "Aktive Lytterforening" kortvarigt ud af stuen, læste de lynhurtigt noget af Maos pladder op. Fin joke!

Det var på samme tid, hvor et børneprogram med eventyr for de mindste sluttede med at oplæseren forklarede, at der faktisk også fandtes onde trolde i virkeligheden. Nemlig den slags folk, der kunne finde på at kalde Danmark for en spytklat på verdenskortet - en meget negativ reference til provoen Jens Jørgen Thorsen.

Så selv min ret dårlige hukommelse husker masser af politisk manipulerende børneradio - og jeg savner at høre mere af det. Uanset retningen, tog journalisterne nemlig både børn og unge alvorligt, i stedet for det Teletubbies-niveau, der nu dækker det meste af sendefladen...

Jeg er meget enig med Søren Kristensen, dog med den tilføjelse, at samfundet dengang absolut ikke var åbent for "røde" synspunkter generelt. Men vores syn på uhyrlighederne i Vietnamkrigen, skulle fanengalemig igennem i den offentlige debat, og alle kræfter blev sat ind, og nogle synspunkter nåede da også helt frem til DR's sorthvide skærm.

At det røde gennembrud ikke ovesteg ca. 15% af informationsmængden - 15% var den procentdel der med godvilje kunne siges at være imod Vietnamkrigen - bevidnes af Baunsbak Jensen, der udtalte at ca. 10% af skolelærerne var røde samt af at ophavsmanden til udtrykket "røde lejesvende" venstremanden Jens Sønderup, blev dømt til at betale erstatning til fire navngivne tv-a-journalister.

Der var kort sagt vild opstandelse over at DR var blevet alsidig, hvilket der kun er skete den ene gang i starten af 70'erne alene fordi der rasede en helt uacceptabel krig i Vietnam.

At der i følge Søren Espersen skulle være tale om overvægt af røde synspunkter i DR i dag må tilskrives Søren Espersens mangel på realitetssans.

Jesper Frimann Ljungberg

Søren Kristensen:
Ja enig jeg glæde mig også til at gense de her gamle udsendelser, efter at være vokset op 70'erne.

// Jesper

Lotte Jørgensen

Gad vide om vi kommer til at høre "Øjet" med Trille - eller er den pludselig sturen og neutral Muhammed-tegningerne taget i betragtning?

Søren Espersen har selvfølgelig ikke ret i, at højrepolitikere generelt skildres som usympatiske i DR's serier. Derimod sildres usympatiske politikere som Søren Espersen yderst realistisk - og med god grund.

man er nok nød til at tænde søndag aften ---det skal nok blive interessant, uanset om man er enig i synspunkterne ----- endnu et eksempel på, at DR er lysår foran alle andre "tv fabrikker", når det kommer til bare lidt selvfreklektion og -ransagelse....

Morten Børre Nielsen

Kan nogen be- eller afkræfte, om disse dokumentarserier (også den om de hvide slaver af islam) er bestillingsarbejde fra Ole Hyltoft?

Morten Børre Nielsen

I øvrigt udspiller der sig også en "totalt uacceptabel krig" i vores egen tid, men det forhindrer nu ikke, at topmålet af kritisk journalistik fra DR nås, når værten foreslår at det er synd for aggressoren at den mister mænd og penge uden at komme nogen vegne.

Det er sjovt som Søren Espersen, hele tiden taler imod styret i DDR, når vi idag har et overvågningsstystem som Stasi ville have været grønne af misundelse over, for ikke at tale om den Mindcontrol vil alle lider under..
Vi er under konstant manipulation, de fleste af os ved det ikke, men det er jo også derfor man kalder det manipulation..

Hvad er det afslørende i at dokumentere, at Jens Nauntofte brugte udtrykket "befrielse" om indtagelsen af Saigon? Det var sgu da en befrielse, da amerikanerne måtte slippe kontrollen med en by i et fremmed land og stikke af.

Ja, men for amerikanerne var det et fald. Det (selv)afslørende her er, kunne man vel sige, at DR i dag totalt ukritisk ser det på samme måde.

Jeannette Lundbak

Det er uhyggeligt som DR lefler for de borgerlige for tiden. Dansk Folkeparti har virkelig haft held med sin hetz. En flok bovlamme får er de blevet i DR! Tænk at man skal udsættes for, gang på gang, at høre folk skulle forsvare deres fortid som kommunister - som om kommunisme/socialisme ikke er en lige så gyldig ideologi som liberalisme.

Det siger jo bare noget om til hvilken side, den tendensiøse journalistik hælder. Man kan ikke se skoven for bare træer, men vi har altså en borgerlig presse!

Journalisten indrømmer selv, at han lefler for de borgerlige kritikere. Valgkampen er i dén grad i gang. En seriøs vinkel på kritikken havde været at finde eksempler på politisk enøjethed fra både borgerlig og rød side. Men mange studieværter o.l. i dagens Danmark er så borgerlige, så de slet ikke kan se, hvor skæv deres vinkling ofte er.

Nu har jeg ikke set programmet (af gode grunde). Men åbenbart er Jens Nauntofte blevet narret af Rosenkrands, dvs. hans deltagelse sker på et forkert grundlag. Derudover handler spørgsmålene til Nauntofte om tiden før 1977, hvor han blev anset i DR. I 1974-1977 var han faktisk korrespondent for Information

Og ifølge en artikel i Politiken

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/1063022/dr-jagter-de-roede-lejesvende/

bliver bl.a. Ruth von Sperling bebrejdet at hun sætter forkus på lavtløns-grupper, Kjeld Koplev bliver bebrejdet, at varerne i DDR koster det samme (selvom det rent faktisk er en interviewet kvinde som siger det), og Nauntofte udspørges om saigon faldt eller blev befriet. Og ja, for amerikanerne må det være Saigons fald, men objektivt (og vel også subjektivt) handler det om, at Vietnam smed en fremmed magt ud af deres eget land, nemlig USA.

Og Rosenkrands kritiserer så også, at man i børneradio i 1970erne (var der overhovedet noget som hed børneradio i 1970erne, kom det ikke først til i 1980erne?) har en person inde som forklarer, hvorfor RAF handler som de gør. Er det ikke meget naturligt, at man gør det - forklarer hvorfor folk handler som de gør. Også overfor børn. Det synes som om man helt har glemt det i dag.

Det har man ikke glemt i Sverige; I Sverige har man nemlig et lille ting som hedder 'Lilla Aktuelt'
ganske vist i tv, men alligevel. Her taler man med politikerne som forklarer nyheder for børn ud fra et børne og unge-perspektiv. Noget, vi godt kunne lære en masse af her i Danmark.

Især fordi vi her i Danmark nærmest efter 2001/2002 er begyndt at betragte børn (igen) som en slags u-mennesker, som bare skal holde deres kæft og gøre, som der bliver sagt. Og som skal have at vide, hvad de skal og tro og tænke af de voksne. Sådan var det bestemt ikke, da jeg voksede op i 1970erne, hverken i samfundet eller i medierne. Her kunne man også se børn, som gik til spejder eller havde andre fringe interest. De børn er jo næsten fraværende i dag; i stedet spiser man børnene af med amerikansk juks og med ligegyldige konkurrencer om dette eller hint....

Mange af de anholdte fra Black Panther-perioden sidder stadig fængslet:

Black Panther Parti, stiftet 1966,var genstand for en hårdhændet undertrykkelseskampagne, lejlighedsvis med snigmord fra statens side:

http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Panther_Party

Cointelpro programmet (der også var rettet mod antikrigs- og minoritetsbevægelser)
http://en.wikipedia.org/wiki/COINTELPRO

"The FBI secretly instructed its field offices to propose schemes to "misdirect, discredit, disrupt and otherwise neutralize "specific individuals and groups."

Marilyn Buck(1947-2010)
http://en.wikipedia.org/wiki/Marilyn_Buck

Om Assata Shakur, der lever som flygtning på Cuba, kan man læse på:
http://en.wikipedia.org/wiki/Assata_Shakur
http://www.assatashakur.org/index.htm

Også fra American Indian Movement , der organiserede besættelsen af Wounded Knee, sidder mange endnu fængslet:
http://en.wikipedia.org/wiki/Leonid_Peltier