Læsetid: 4 min.

Et vigtigt skridt mod Europa

Med søndagens 'ja' tog tyrkerne et vigtigt skridt nærmere EU. Snart kan unionen ikke længere udskyde optagelsen med henvisning til demokratiske mangler. Forude venter debatten om, hvorvidt man vil lukke et stort, muslimsk land ind i unionen
Tilhængere af den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans parti fejrede i Istanbul søndag aften, at tyrkerne havde stemt ja til en forfatningsændring, som   kan gøre Tyrkiets vej   til EU lettere

Tilhængere af den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans parti fejrede i Istanbul søndag aften, at tyrkerne havde stemt ja til en forfatningsændring, som kan gøre Tyrkiets vej til EU lettere

Osman Orsal

14. september 2010

Tyrkernes overraskende store ja til 26 forfatningsændringer, der svækker militærets magt og blandt andet ophæver tyrkiske kupgeneralers de facto immunitet, har bragt Tyrkiet en hel del tættere på et EU-medlemskab. Sådan lyder reaktionen fra politikere og eksperter oven på søndagens afstemning.

»Det bliver sværere og sværere at argumentere for, at Tyrkiet er strukturelt forskelligt fra andre europæiske lande,« siger Gerald Knaus, stiftende formand for tænketanken European Stability Initiative (ESI).

»Det er virkelig et gennembrud, et delvist regimeskifte fra en meget særlig form for demokrati til et mere europæisk demokrati.«

Også på Christiansborg mener flere udenrigsordførere, at Tyrkiet har taget et vigtigt skridt mod EU:

»Militæret har gennem mange år haft et jerngreb om Tyrkiet, og at mindske deres magt er et afgørende skridt for demokratiet. Reformerne går alle sammen i den rigtige retning i forhold til et EU-medlemskab,« siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.

»Hvis man ser på deres lovgivning, så lever de efterhånden fuldstændig op til Københavner-kriterierne (for optagelse i EU, red.). Der er ingen tvivl om, at det næsten er umuligt at holde dem ude efterhånden,« siger udenrigspolitisk ordfører Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tyrkiet blev ligesom Kroatien officielt kandidatland i 2005, men optagelsesforhandlingerne er gået langsomt på grund af manglende reformer i Tyrkiet og modstand fra især Tyskland og Frankrig.

EU: Godt stemt

EU's udvidelseskommissær bød straks afstemningsresultatet »velkomment«, men understregede samtidig behovet for flere reformer:

»Vi deler mange tyrkeres holdning om, at dagens afstemning skal følges op af andre meget tiltrængte reformer, så man kan adressere de udestående prioriteter inden for grundlæggende rettigheder, såsom ytrings- og religionsfrihed,« sagde Stefan Füle søndag til avisen EU Observer.

Tyrkiet har da også væsentlige problemer endnu, understreger Gerald Knaus:

»Ingen andre kandidater, heller ikke på Balkan, har menneskerettighedsproblemer i stil med dem, Tyrkiet har haft og stadig har. Bare se på antallet af journalister i fængslerne eller på antallet af fængslede børn,« siger han.

Allerede inden afstemningen opfordrede udenrigsminister Lene Espersen (K) tyrkerne til at stemme ja, mens hun understregede Danmarks fulde støtte til et fuldt tyrkisk EU-medlemskab. Ifølge udenrigsministeren er det »meget vigtigt, at Tyrkiet fortsætter reformsporet, som er en klar forudsætning for, at Tyrkiet kan få en tættere tilknytning til EU,« sagde hun til Berlingske Tidende - mens hendes partifælle Naser Khader i samme avis omvendt anbefalede tyrkerne at stemme nej af frygt for »snigende islamisering«.

Frygt for islamisering

Og netop frygten for islamisering er et element i den polariserede tyrkiske debat, som ifølge Gerald Knaus er blevet »eksporteret« til Tyrkiet-debatten i EU's medlemslande. Nogle mener - ligesom dele af oppositionen i Tyrkiet - at det regerende AKP-parti har som skjult dagsorden at indføre et islamistisk styre, så snart de får muligheden. Andre mener, at AKP blot er ved at frigøre Tyrkiet fra det meget særegne system, hvor militæret med jævne mellemrum kupper statsmagten for at holde landet fast på en bestemt politisk linje.

»De, som før afstemningen mente, at ændringerne var af det gode, vil byde afstemningsresultatet velkommen, og dem, der var imod et ja, vil næppe ændre holdning nu,« siger Gerald Knaus.

DF's Søren Espersen er da heller ikke begejstret for søndagens ja:

»Det er sådan, at hvis de tyrkiske vælgere får fuldstændig frie betingelser, som premierminister Erdogan nu har givet dem, så vil de vælge islamismen,« siger han og fortsætter:

»Det er et ironisk problem, at man ofte har siddet og glædet sig over, at der er kommet et militærkup.«

»Militæret har gennem hele Tyrkiets moderne historie foretaget et kup nærmest hvert tiende år, når det gik for meget i en islamistisk retning.«

Ny debat?

»Jo flere gange, regeringspartiet bryder gennem modstanden,« siger Gerald Knaus, »uden at der sker noget forfærdeligt bagefter, jo mindre troværdige er beskyldningerne. Så meget afhænger nu af, hvordan AKP håndterer sejren,« siger han og understreger samtidig, at også lederne af EU's vigtigste lande skal ændre attitude, før Tyrkiet kan optages:

»Det store problem med EU's budskab er, at det ikke er særlig specifikt. Det er ikke som om, de europæiske ledere siger 'her er problemerne, og hvis de alle bliver løst, vil vi gentænke, hvordan vi ser på Tyrkiet og på optagelsen. Problemet med meget af kritikken er, at den bliver en del af en bredere, næsten islamofobisk debat om Europas fremtid,« siger han.

Både Tyskland og Frankrig kan dog ifølge Gerald Knaus flyttes i en mere Tyrkiet-venlig retning i takt med, at Tyrkiet både reformerer sig og får større økonomisk og geopolitisk betydning - især hvis de to lande får nye regeringer: »Hvis Dominique Strauss-Kahn (den sandsynlige socialistiske præsidentkandidat og nuværende direktør for Den Internationale Valutafond, red.) bliver præsident i Frankrig, og Socialdemokraterne får en kansler i Tyskland igen, hvilket er fuldt ud muligt, kan vi få en helt anden debat inden for ganske få år. I mellemtiden må Tyrkiet blive ved med at producere gode nyheder. Og meget mere kan gøres på den front.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu