10 eksperter: Drop den kortsigtede og barske ghettoindsats

De 'ghettoforslag', politikerne har præsenteret indtil nu, vil næppe løse problemerne i landets belastede boligområder, siger 10 fremtrædende eksperter forud for regeringens lancering af en storstilet ghettoplan
Et forslag til at udvande de belastede boligområders problemer er  fremme indvandreres muligheder for at få flere danske naboer. Huslejenedsættelser kan være et godt middel. Her ses Gellerupparken i Århus.

Et forslag til at udvande de belastede boligområders problemer er fremme indvandreres muligheder for at få flere danske naboer. Huslejenedsættelser kan være et godt middel. Her ses Gellerupparken i Århus.

Kirstine Kiilerich
22. oktober 2010

Inden længe ventes regeringen at komme med sit udspil til bekæmpelse af ghetto-problemerne.

Statsministeren har talt om både at rive boligblokke ned og om at øge politiindsatsen - men politikerne tager de helt forkerte midler i brug, hvis de tror, at ghettoproblemer kan løses ved hjælp af barske snuptagsløsninger og hård retorik, lyder det fra 10 af landets fremmeste eksperter inden for integration og boligsocialt arbejde, som Information har talt med. De giver her deres bud på, hvad politikerne bør gøre og ikke mindst, hvad de bør holde sig fra for på en effektiv måde at komme problemerne i landets udsatte boligområder til livs. Et gennemgående svar er: Ikke det, I har præsenteret indtil nu.

»Jeg frygter stort set alt det, som både regeringen og oppositionen har foreslået på ghettoområdet indtil nu,« siger således Erik Bonnerup, der er tidligere formand for regeringens integrationstænketank.

»Jeg frygter, at politikerne ikke ser realiteterne i øjnene med hensyn til, at ghettoproblematikken ikke kan klares ved hjælp af hurtige fix. Det, som jeg har set indtil nu, er ikke andet end ting, som i bedste fald kurerer symptomerne,« siger han - blandt andet med henvisning til et konservativt forslag om at flytte politistationer ind i ghettoerne.

»Det vil koste rigtig mange penge, penge man i stedet skulle bruge på at støtte børnene i skole- og førskolealderen,« siger han.

For skinger retorik

Et andet forslag - fra Venstre - om at nægte familiesammenføring til beboere i ghetto-områder vækker bekymring hos Jørgen Nue Møller, der fra 2004-2008 var formand for regeringens såkaldte programudvalg, der fulgte udviklingen i socialt udsatte boligområder.

»Jeg håber ikke, der kommer for meget sammenblanding af indvandringspolitik og boligpolitik. Man bør holde de to ting fra hinanden,« siger han.

Otte ud af de 10 eksperter går direkte til angreb på den retorik, som både regeringspartierne S og SF bruger omkring ghettoer - i lighed med, hvad Københavns politidirektør, Johan Reimann, gjorde i sidste uge.

»Ghettobegrebet slynges ud til højre og venstre, og det skygger for det, det egentligt handler om. Vi ved godt, at kriminalitet udspringer af fattigdom, arbejdsløshed og manglende uddannelse. Det er ikke svært at se. Det svære er at gøre noget ved det,« siger Hans Thor Andersen, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut.

Ifølge han og de øvrige eksperter er begrebet 'ghetto' direkte misvisende - og ved at bruge en for enøjet retorik risikerer politikerne at tænke for enøjede løsninger.

»Man må begynde at se områderne, som de er: En lille gruppe unge, der laver ballade og nogen kriminalitet - men ellers områder, hvor flertallet af beboerne opfører sig ordentligt,« siger seniorforsker Knud Erik Hansen fra SBI.

Derfor er det ikke først og fremmest en hårdere politiindsats med øget brug af udgangsforbud - som S og SF f.eks. har foreslået - der er brug for, siger Jørgen Elm Larsen, der er professor på Københavns Universitet.

Nedrivninger er for nemt

»Ren nul-tolerance, mere politi, hårdere domme og at flytte umulige beboere kan ikke stå alene. Det kan godt være, at der er brug for politi, men måske skulle man tænke i nærpoliti. Samtidig skal man kombinere politiet med et målrettet socialt arbejde over for dem, som man identificerer som problemskaberne,« siger han.

En anden af de nemme løsninger - som bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) omtalte i sin åbningstale i Folketinget - er at rive boligblokke ned i de belastede områder. Men seks ud af 10 eksperter advarer direkte politikerne mod at tro, at dét løser problemerne.

»Det kan godt være, at det som led i nogle byrumsforbedringer kan være nødvendigt med mindre nedrivninger. Men den måde, politikerne har snakket om det på, og gjort det til hovedløsningen, skyder fuldstændig ved siden af,« siger John Andersen, der er professor på RUC og en af landets førende forskere i boligsociale forhold.

Også Knud Erik Hansen vender sig imod nedrivningsforslagene, der ikke i sig selv vil skabe en »bedre« beboersammensætning.

»I stedet kunne man fremme indvandreres muligheder for at få flere danske naboer. Huslejenedsættelser kan være et godt middel til det,« siger han.

Tænk længere

Samtlige 10 eksperter peger på, at løsningen for de udsatte boligområder findes i en langt bedre indsats for at få flere unge i uddannelse, flere i arbejde og få hjulpet familier med sociale problemer.

Dét er en indsats, der ikke bare bærer frugt på et par år, påpeger Birgitte Mazanti, der er leder af Center for Boligsocial Udvikling.

»Jeg frygter, at tidshorisonten på de enkelte boligsociale indsatser bliver for kort, det vil sige, man stopper, før problemerne er løst. Ofte har man for store forventninger til kortere indsatser,« siger hun - der i lighed med fem andre af eksperterne efterlyser indsatser med en langt længere tidshorisont, end det hidtil har været tilfældet.

»Jeg vil nødig se kortsigtede indsatser og programmer, som løber over tre-fire år. Man skal vide, at det her tager mange år. Det nytter ikke noget ikke at have et langt perspektiv,« siger Jørgen Nue Møller.

Ingen særregler

Eksperterne kommer med en række forskellige forslag til, hvad der skal til for at få flere i uddannelse og arbejde: Styrkelse af skoler og indskolingen, en form for job- og uddannelsesgaranti, inddragelse af det lokale erhvervsliv, styrkelse af forældrenes medvirken i deres børn skolegang.

Og syv ud af 10 understreger vigtigheden af, at beboerne i området bliver solidt inddraget i løsningerne - også i forhold til de få ballademagere.

»Den sociale kontrol er den bedste form for kontrol,« siger Kirsten Hviid fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Laura Gilliam, der er børne- og ungeforsker på DPU ved Aarhus Universitet advarer politikerne mod at vedtage særlove og -regler kun for 'ghettoerne'.

»Så bliver der nemlig skabt parallelle regelsystemer i forhold. Det bliver igen et dække for, at der er andre regler, som gælder for etniske minoriteter,« siger hun.

Vicedirektør Hans Hummelgaard fra Anvendt Kommunalforskning efterlyser i det hele taget mere viden om, hvad der virker.

»Hellere bruge pengene på at forbedre den generelle indsats end at udvikle specifikke indsatser i de udsatte boligområder. Der mangler viden om, hvilke indsatstyper, der giver mest valuta for pengene,« siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Information har bedt 10 eksperter give et bud på, hvad de vil råde regeringen til for at rette op på ghettoproblemerne – og hvad de vil fraråde

Det råder eksperter til:
-Se problemerne som sociale problemer – ikke kun kriminalitetsproblemer:
Alle 10 slår fast, at der først og fremmest er behov for en langsigtet, social indsats, der løfter uddannelses- og beskæftigelses­niveauet i områderne og løfter familier ud af armod. Bl.a. med øget satsning på skole og førskole, en lempelse af faguddannelserne, en bedre spredning af ressourcesvage elever, en uddannelses- og jobgaranti og øget inddragelse af lokale virksomheder.

-Inddrag beboerne
Syv ud af 10 nævner ’med­inddragelse’ og en social indsats i øjenhøjde med områdernes beboere som nøglen til succes. I forhold til ballademagere kan det være gadeplansmedarbejdere med en tæt kontakt til og føling med de unge. I forhold til den sociale indsats skal der et tæt samarbejde mellem beboere, skoler, kommuner og SSP-ordninger til – og en indsats for at skabe stærke sociale fællesskaber og en bedre forældreinddragelse i børnenes uddannelse.

-Lav en målrettet og langsigtet indsats
Seks ud af 10 efterlyser langsigtede indsatser, der er målrettet de enkelte områder. Boligområdernes problemer er vidt forskellige, og der er behov for kortlægning af de enkelte områders udfordringer og langsigtede planer til afløsning for kortvarige projekter og ’hurtige fix’.

-Gør områderne mere attraktive at bo i
Fire ud af 10 eksperter taler for at gøre bydelene mere attraktive med flere fritidstilbud, klubber, centre, musikværksteder m.v. Flere nævner også mere kultur, erhverv og flere uddannelsesinstitutioner som det, der kan være med til at løfte områderne.

-Øg trygheden med målrettet arbejde
Tre ud af 10 eksperter taler for at øge trygheden med en mere målrettet indsats over for det ret begrænsede antal unge, der skaber ballade og utryghed. Kun én enkelt foreslår hårdere straffe.

Det fraråder eksperter:
-Drop ’dem og os’-retorik
Otte ud af 10 opfordrer lige- som Københavns politi­direktør, Johan Reimann, – politikerne til at holde op med at benævne udsatte boligområder som ’ghettoer’ og ’parallelsamfund’. Den hårde retorik er stigmatiserende for det lovlydige flertal af beboerne og er med til at skygge for de virkelige problemer.

-Drop at tro, at nedrivninger er løsningen
Seks ud af 10 eksperter fraråder nedrivninger af boligblokke. Det er ingen løsning. Renovering og byfornyelse kan i nogle områder være positivt, men nedrivninger i sig selv fjerner ikke problemerne.

-Undgå barske forslag, der ikke virker
Fem ud af 10 opfordrer politikerne til at opgive troen på, at ’nemme’ stramninger som afslag på familiesammenføringer til ’ghetto’-beboere, øget polititilstedeværelse eller udgangsforbud og visitationszoner kan løse problemerne.

-Undgå kortsigtede snuptagsløsninger
Fire ud af 10 advarer mod at lave kortsigtede løsninger i form af kortsigtede ’puljeprojekter’ og renoveringer.

-Lad ikke kun lejerne betale
Tre ud af 10 fraråder at lade Landsbyggefonden betale for hele indsatsen. Det kræver også penge fra stat og kommuner.

De 10 eksperter:
Erik Bonnerup, adjungeret professor på CBS og tidl. formand for regeringens integrationstænketank
Jørgen Nue Møller, adj. professor på CBS og tidl. formand for regeringens udvalg vedr. ghettoisering
John Andersen, professor ved Institut for Miljø og Samfund på RUC
Hans Thor Andersen, forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut
Knud Erik Hansen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut
Birgitte Mazanti, centerleder,
Center for Boligsocial Udvikling
Jørgen Elm Larsen, professor i sociologi på Københavns Universitet
Kirsten Hviid, forskningsassistent, Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Laura Gilliam, adjunkt, ph.d. ved DPU
Hans Hummelgaard, vicedirektør ved Anvendt Kommunalforskning

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jean Thierry

Det er generelt rigtig godt det her, men for svagt omkring Landsbyggefonden.

Beboerne/lejerne skal da slet ikke betale til Landsbyggefonden, hvis det skal være fornuftigt og fair.

Pengene kan netop bruges meget bedre ude i boligafdelingerne til forbedringer, miljøprojekter og sociale initiativer.

Nedrivninger er i helt særlig grad spild af penge på en (også bogstavelig talt) destruktiv måde.

Til gengæld er det helt rigtigt at den sociale indsats skal være stabil og langsigtet i stedet for at det er kortsigtede projekter finansieret f.eks. af penge fra satspuljen eller EUs socialfond, som efterhånden af mange ses som mere skadelig end gavnlig, fordi de kortsigtede projekter skaber forhåbninger, som så brister, når de stopper igen.

anbefalede denne kommentar