Læsetid: 2 min.

60 irakiske tolke likvideret: Danmark ignorerede faren

Lækkede krigslogs dokumenterer, at koalitionens irakiske tolke var i ekstrem fare. Alligevel fortiede regeringen og forsvaret det reelle trusselsbillede og gjorde ingenting for effektivt at beskytte tolkene, før to var blevet likvideret. 'Kynisme uden sidestykke,' lyder kritikken
Lækkede krigslogs dokumenterer, at koalitionens irakiske tolke var i ekstrem fare. Alligevel fortiede regeringen og forsvaret det reelle trusselsbillede og gjorde ingenting for effektivt at beskytte tolkene, før to var blevet likvideret. 'Kynisme uden sidestykke,' lyder kritikken
25. oktober 2010

Frem til sommeren 2007, hvor den danske styrke forlod Basra, blev mindst 60 af koalitionsstyrkernes lokale tolke i Irak målrettet likvideret. Og alene i den sydøstlige del af landet, hvor den danske styrke var indsat, er antallet af likviderede tolke mindst 13.

Det dokumenterer fortrolige rapporter blandt de 391.832 lækkede amerikanske krigslogs, som lørdag blev offentliggjort af Wikileaks, og som Information som et af få medier i verden har haft privilegeret adgang til.

Irakiske militser kidnappede, torterede og myrdede i hidtil ukendt omfang koalitionsstyrkernes hjælpere. De blev betragtet som forrædere, som kunne ligge inde med værdifulde informationer om koalitionen.

Men selv om koalitionen delte de militære rapporter, og forsvaret derfor må have kendt til faren for tolkene, gjorde den danske stat i modsætning til Storbritannien og USA ingenting for effektivt at beskytte de tolke, der arbejdede i dansk tjeneste i Irak. Det fremgår af Informations samtaler med flere af tolkene og de danske sprogofficerer, der fungerede som chefer for tolkene.

De måtte ikke bo med deres familier i den beskyttede lejr. De blev ikke briefet om sikkerhedssituationen. Og de måtte ikke bære uniform og stak derfor ud fra de danske soldater ved at være klædt i civil, når de var med på patrulje.

To af de dansk ansatte tolke blev likvideret og en tredje skudt i maven af en snigskytte, da han klædt i civil var med på dansk patrulje. Hændelser, som måske kunne være undgået, hvis den danske styrke ligesom amerikanerne havde tilbudt tolkene at bo under beskyttede forhold i lejren, eller hvis tolkene ligesom briternes tolke havde fået lov at bære uniform.

Trussel fortiet

Ligesom de irakiske tolke ikke selv blev informeret om, hvad den danske styrke vidste om deres sikkerhedssituation, blev truslen imod tolkene fortiet for Folketinget og den danske offentlighed. Og da den danske styrke skulle trækkes ud i 2007, var det hverken forsvaret eller regeringen, men menige soldater, der krævede asyl i Danmark til de irakere, der havde sat livet på spil i dansk tjeneste.

På trods af, at Forsvarsministeriet må have haft adgang til oplysninger om det trusselsbillede, som de lækkede logs nu tegner, afviste forsvarsminister Søren Gade at give tolkene asyl, og regeringen lod først tolkene komme til Danmark, da det politiske og mediemæssige pres gjorde evakueringen til en politisk nødvendighed.

»Her ser vi en kynisme helt uden sidestykke,« siger Radikale Venstres partileder, Margrethe Vestager, som mener, Informations afdækning af sagen »bekræfter den dybe mistanke om, at hele den officielle historie om Irak-krigen har været et gigantisk cover-up for, hvad der i virkeligheden skete«.

Ingen kommentarer

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, erkender, at Danmark kunne have hjulpet tolkene i Irak mere: »Set i bagklogskabens lys, så er der selvfølgelig noget, man gerne vil lave om på,« siger han.

Ifølge sikkerhedspolitisk ekspert ved Københavns Universitet Peter Viggo Jakobsen er problemet, at Danmark ikke er vant til at være i krig »Derfor havde vi ikke tænkt tingene helt igennem, og der var ikke gode nok retningslinjer for eksempel i forhold til beskyttelsen af tolkene,« siger han.

Hverken Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen eller Hærens Operative Kommando har ønsket at kommentere sagen over for Information.

I Information mandag kan du læse hele historien om de irakiske tolke, der arbejdede for koalitionen. På Information.dk fortsætter vi med opfølgninger og reaktioner på krigslogs-historierne. Se også: Information.dk/warlogs

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når man bruger indfødte som hjælp i en krig mod dem man fører krig mod, er det klart at de vil blive betragtet som forrædere. Disse skal naturligvis have MINDST ligeså meget beskyttelse som ens egne soldater.

Hvad fanden tænkte Circus Mili på?

Måske liger der noget racistisk i det, nemlig at Circus Mili mener, at det bare drejede sig om nogle mindreværdige etniske, som bare kunne ofres?

Måske er Circus Mili bare for amatøragtig til rigtig krig?

Eller måske er det begge dele?

Margrethe Monika S Hansen

Og lad os ikke glemme hvordan de irakiske tolke som kom til Danmark fik vores nationalistiske og fremmedfjendske gæstfrihed at mærke. Løgn på løgn er hvad de hele har været og hvem mon af de krigsgale politikere først stiller sig op og undskylder for alle de mange civile dødsoffere som de har på samvittigheden. Mit gæt er ingen. De ansvarlige vil nemlig altid lade sig beskytte af det korupte embedsværk vi har fået udviklet under den nuværende regering. Altid vil de finde på et eller andet som de tror kan legimiter at Danmark ikke behøver at overholde krigens love, menneskerettigheder og retssikkerheden.

Statusen på den danske samvittighed kommer vi til at se når vi får folketingsvalg.

Igen en "Ekstra Bladet" overskrift, som ikke klæder Information.

Når man læser overskriften, giver det indtrykket af at Danmark indirekte har været skyld i, og ignoreret 60 dødsfald.

Dog var det kun 13 af tolkene der døde i hele det sydlige Irak, hvori det danske ansvarsområde udgør en lille del af.

Tillige giver det ikke mening når der står at den danske ledelse har hemmeligholdt oplysninger om trusselsniveauet, overfor tolkene.
Det faktum at tolkene ofte bar huer der dækkede hele deres ansigt når de var på patrulje, indikerer at de var klar over den store risiko det indebar, når de valgte at arbejde for koalitionen.

Casper Jensen

Ganske enig. Der er mere end rigeligt sprængstof i sagen til, at man behøver bruge den slags tricks.

Vi har snart ikke nogen ordnetlige aviser her i landet mere, desværre.

Der er da ikke det fjerneste i vejen med den overskridt. Den beskriver ganske præcist fakta.
Resten er noget I selv tolker ind i historien.

Lars R. Hansen

"koalitionens irakiske tolke var i ekstrem fare"

Med omkring 60 dræbte tolke - i hele Irak - må det forholdsvise lave tabstal for gruppen jo betyde, at faren kun i ekstremt ringe grad manifesteret sig i omkomne tolke.

Er det et tilfælde, at 'warlog-redaktionen' ikke valgte den vinkel?

"Ligesom de irakiske tolke ikke selv blev informeret om, hvad den danske styrke vidste om deres sikkerhedssituation"

De irakiske tolke havde et væsentligt bedre indblik i deres personlige sikkerhedssituation end koalitionen nogensinde har haft - hvilket da også sås efterfølgende da Danmark - i modsætning til USA og UK - tilbød alle de 'danske' tolke asyl i Danmark, hvor omkring 150 iøvrigt er rejst hjem igen.

"To af de dansk ansatte tolke blev likvideret og en tredje skudt i maven af en snigskytte, da han klædt i civil var med på dansk patrulje. Hændelser, som måske kunne være undgået, hvis den danske styrke..."

Måske er ordet - og når Information trods alt bruger ordet - kunne man måske være lidt mindre bombastisk i sine konklusioner. Det er ikke fastslået - at de to omkomne tolke blev dræbt som følge af deres tolkejob for danske organisationer - ej heller er det givet, at den såret tolk var skyttens mål.

Informations gavmilde brug af tillægsord er iøvrigt ved at blive lidt trættende - men selvfølgelig kunne man tidligere have gjort tingene anderledes - det gælder for tolkene som så meget andet.

Lars Hansen, hold dog op med at forsvare det uforsvarlige! Og det er tydelige indikationer på, at Danmark aldrig skulle være gået i krig.
Og det værste ved denne krig er stadigvæk, at en dansk regering har tilladt den brutalisering af flere generationer af danske unge, i strid med alle danske militære traditioner, som i mange årtier har haft en helt anden defensiv struktur, i overensstemmelse med de manglende farer mod vort land.

Lars Hansen
Du skriver -
De irakiske tolke havde et væsentligt bedre indblik i deres personlige sikkerhedssituation end koalitionen nogensinde har haft - hvilket da også sås efterfølgende da Danmark - i modsætning til USA og UK - tilbød alle de ‘danske’ tolke asyl i Danmark, hvor omkring 150 iøvrigt er rejst hjem igen.

Det er jo direkte usandt hvad du skriver her. De civile Irakere der har arbejdet med US, får en positiv særbehandling når de søger ophold i USA. Hvorfor de forskellige badges de får i forbindelse med deres arbejde enten direkte for DoD eller indirekte ved arbejde for nogle af subcontractorene står i særdeles høj kurs.

At de skulle være bedre informeret end koalitions styrkerne er kun delvist rigtig, i starten regnede de faktisk med at de var betydelig bedre beskyttet end de var, men efterhånden som det gik op for dem, at styrkerne på ingen måde forsøgte at hjælpe dem, eller gøre det bare en smule sikkert, trak en del sig fra arbejdet, eller satte krav op, der skulle give dem bedre beskyttelse. Et eksempel er når de skulle møde på arbejdet, Der var det et krav, at de blev eskorteret igennem checkpoints. Selvfølgelig kunne det udgøre en ikke ubetydelig risiko at opholde sig for længe foran et sådan checkpoint, der var risiko for direkte angreb på folk foran checkpointet, eller affotografering til senere brug. Trods dette lod man dem ofte stå i både hele og halve timer foran checkpointet.

Dit forsøg på at bortforklare sammenhænget mellem deres arbejde for koalitionen, og de hændelser de er udsat for, er simpelthen for ynkeligt,

Lars R. Hansen

Jensen:

"Det er jo direkte usandt hvad du skriver her. De civile Irakere der har arbejdet med US, får en positiv særbehandling når de søger ophold i USA"

Der er sgu forskel på at tilbyde SAMTLIGE asyl og så - som US gør give nogle få ansatte, som man var særligt tilfredse med (favorable written recommendation from a General...), særlig adgang til amerikansk opholds- og arbejdstilladelse.

Danmark gav - i denne forbindelse - 394 personer ASYL, mens USA, som har haft mangefold flere ansatte, efter 2006 har givet forholdsvis få irakiske og afghanske tolke opholds- og arbejdstilladelse gennem en særordning, og næsten ignen asyl.

Denne særordning (Special Immigrant Visas for Iraqi and Afghan Translators) er i bund og grund ikke er mere end nogle få Green Card reservationer - til deling mellem irakiske og afghanske tolke - og der er sgu stor forskel på at give samtlige asyl og så reservere nogle Green Cards - de pågældende irakere og afghanere skal dertil leve op til de normale regler for amerikansk opholds- og arbejdstilladelse undtaget bestemmelsen om 'Public Charge' (altså selvforsørgelse fra dag et).

Hvorom alting er - var det sgu ikke direkte usandt - da jeg skrev, at Danmark i modsætning til USA og UK gav samtlige tolke tilbud om asyl!

Med hensyn til tolkene - så er jeg enig i, at man tidligere i forløbet burde have truffet yderligere sikkerhedsforanstaltninger - men med så meget andet forløber tingene ikke altid som jævnt som efterfølgende kunne ønske sig - og der her ikke været tale om ansvarspådragende forsømmelse.

Om hvorvidt de pågældende to tolke blev drabt som følge af deres tolkejob - er uvist - det var jo ikke kun tolke som var udsat for volden i Irak - men det er naturligvis slet ikke usandsynligt det var tilfældet.

Mere generelt var tolkene ikke mere udsat end fx. irakiske politifolk, irakiske soldater eller andre repræsentanter for regeringen og det internationale samfund - hvorfor tolkene (de danske altså) da også kun fik særbehandling som følge af folkestemningen og ikke et individuelt asylrelevant beskyttelsesbehov.

At man udvalgte denne gruppe irakere til positiv særbehandling - blot fordi de havde været ansat af danske myndigheder eller organisationer - var ren populisme - og man kunne nemt have udtaget nogle langt mere udsatte irakere end denne gruppe, som generelt var ressourcestærke, have et godt lokalt netværk og var efterspurgte hos vores partnere også efter Danmark var rejst (tidligt hjem som følge af det forstående valg).

Lars Hansen

Nu er det jo forskellige grupper af medarbejder der har fået denne særbehandling hos Nordamerikanerne. Ansatte i deres Bx har feks. også fået den, ansatte som ikke var ansat under staten, men i det nuværende Ex, tidliger Blackwater, og andre sikkerheds firmaer har også fået denne posetive særbehandling i forhold til andre der søger greencard i USA, jeg er gift med en af dem, som har en stående invitation til USA.

Ligeledes var det ikke kun tolke der fik det tilbud om asyl fra DK, det var også handymen, det ved jeg idet jeg belv bedt om at anbefale en person til den Danske ambassade i Baghdad, der efterfølgende fik asyl i DK i forbindelse med at tolkene blev hentet op.

Trusselsbillede er jeg også ganske godt bekendt med, en for mig meget nær person, der arbejdede for koalitions styrkerne blev forsøg kidnappet, men havde held til at stikke af, en handling der kostede personen flere skudsår med efterfølgende behandling på først et lokalt hospital, hvor vedkommende blev smidt over i et hjørne, da det var en der arbejdede for "Amerikanerne", og som først fik en egentlig behandling, da kollegaer fandt personen og fik vedkommende overflyttet til militær hospitalet i IZ. Trusselsbillede, betød at mange af de ansatte irakere inde i zonen, gik under et andet navn end deres rigtige, og det var ikke usædvanligt at vi fik overdraget deres "reelle" papire, mens de var i zonen, således at de ikke faldt forkerte i hænderne.
På et tidspunkt var den normale behandling for en der arbejdede for koalitionen, at deres øjne blev stukket ud, de blev behandlet med boremaskine forskellige steder på kroppen for meget sent i denne afstraffelse at blive skudt, ikke den normale måde at afgøre "stamme" opgør på i Irak, så det var et meget tydeligt signal, når man fandt folk på den måde.

Jeg havde, i de omkring 2 år, jeg var i Irak en stab på ca. 30 lokale, og har igennem dem og gennem egne oplevelser kunne konstatere hvilket trusselsbillede lokale der arbejdede med folk fra koalitions styrkerne havde hvilende på sig. Jeg har efterfølgende hold kontakten med flere af dem, og får jævnlige updates om hvordan udviklingen er.
At påstå, at man ikke kendte til trussels billedet, er meget søgt, specielt idet man må forvente at militæret får bedre efterretninger end det vi civile kunne få, hvilket det dog ikke altid tydede på.
Sandheden er nok nærmere, at man ikke to sin position som "besættelses" styrke alvorligt, hverken overfor de "medløbere" man selv havde ansat, eller overfor de grupperinger, der netop så det som jeg antyder i min brug af "".
De ansatte man havde, tilbød man ikke bare for ringe beskyttelse, man overså de daglige routiner der kunne indføres, uden at overbelaste systemet, der ville give dem meget større sikkerhed. Feks. når man slusede dem ind og ud af arbejdspladsen, når man transporterede dem etc. Vi lod altid vores medarbejder flytte fra sted til sted i civile Irakiske biler, hvorved de påkaldte sig mindre opmærksomhed, vi bandt dem aldrig op sammen med security details, idet det ville være en proklamering af at her kom der nogle af "besættelses styrkens" venner. Skulle de arbejde på baser rundt omkring, fik de frie tøjler til at komme frem, først når de var inden for et vist tidspunkt fra ankomsten, oplyste vi modtagerne om hvilken bil de kom i, hvem præcist vi havde sendt. På den måde kunne de aborte en ankomst, hvis de skaffede sig information om problemer omkring stedet. Dette medførte desværre fra tid til anden, at vores folk blev antastet af sikkerhedsfolk, men så kunne de altid give oplysninger om personer der kunne sige god for dem. Det værste der så skete, var at de amerikanske soldater stjal deres laptops og telefoner, efter de havde tilbageholdt dem nogle dage.
Hele området var gennemsyret at en meget ringe respekt for Irakere, og med det meget lave startpunkt for den "menige" iraker, var respekten for de lidt mere vellidte irakiske medarbejder ikke særlig høj. Det var ikke usædvanligt at nægte irakiske indbyggere i de civile bygninger i IZ, at komme ind i zonen, hvor de faktisk boede, hvorfor de måtte søge tilflugt hos familie uden for zonen. Dette uanset om der var udgangsforbud, som faktisk gjorde det ulovligt for den afviste at bevæge sig væk fra gaten, når de var blevet afvist. Ligeledes er der betydelig flere tilfælde af nedskydninger i trafikken, end man høre om, begåët af enten militære enheder fra koalitins styrkerne eller fra deres lejesvende de private PSD teams. I stil med den meget omtalte nedslagtning som Blackwater gennemførte, bare i mindre omfang.

Lars R. Hansen

Jensen,

Jeg har egentlig ikke noget at udsætte i dit sidste indlæg - men vil fastholde, at jeg ikke talte usand, da jeg konstateret, at Danmark har tilbudt samtlig asyl, mens USA tilbyder forholdvis få ansatte ophold.