Læsetid: 3 min.

'Ali har brug for hjælp, ikke straf'

Alle politiske pile peger på mere straf og mindre tolerance. Men hvis man vil mindske problemerne blandt de unge i Tingbjerg, er det et helt forkert fokusområde. Det mener to fremtrædende personer inden for det sociale arbejde i Tingbjerg
Gitte Larsen, som har boet i Tingbjerg hele sit liv, efterlyser, at der tages blødere midler i brug i kampen mod kriminalitet i ghettoen. På billedet står Gitte Larsen med sin datter i opgangen til deres lejlighed.

Gitte Larsen, som har boet i Tingbjerg hele sit liv, efterlyser, at der tages blødere midler i brug i kampen mod kriminalitet i ghettoen. På billedet står Gitte Larsen med sin datter i opgangen til deres lejlighed.

Sofie Amalie Klougart

16. oktober 2010

Hun har boet i Tingbjerg hele sit liv og er i dag afdelingsleder på Tingbjerg Heldagsskole og daglig leder i fritids- og ungdomsklubben. Da Gitte Larsen selv var ung, bar bydelen præg af at være et typisk arbejderkvarter:

»Dengang var det unge rødhårede på knallerter, der lavede ballade. I dag har de så sort hår, men kun fordi der bor flere nydanskere her. Socialt har stedet ikke forandret sig mærkbart. De få alvorlige episoder, der har været, er også sket i det øvrige København. Det har ikke noget med Tingbjerg at gøre,« siger hun.

I dag bliver der talt om at rive bygninger ned, give husarrest, indføre lynjustits, opsætte mere overvågning, øge politiindsatsen og skære i sociale overførsler i de områder som regeringen har døbt 'ghettoområderne'. Men hvis man vil løse Tingbjergs problemer, er den faste hånd den forkerte vej at gå. Ifølge Gitte Larsen har bydelen mere brug for det sociale arbejde:

»Der har været de problemer her, som der har været alle andre steder. Det er en meget lille flok, der skaber problemer, og det er som følge af manglende voksenopsyn,« siger hun.

»De unge her bliver jo ramt af at have socialt belastede familier. Der er meget store familier, som har dårlig økonomi, og som måske har flere børn, end de kan holde øje med. Og når børnene kommer uden voksenopsyn, jamen så kan de jo lave det ballade, de vil,« siger hun.

Ifølge Gitte Larsen ligger hele nøglen derfor i at komme tæt på de unges baggrund: »Hvis man hjælper familielivet på plads, sørger for, at der er styr på det hjemlige, jamen så hjælper man også Tingbjerg,« mener hun.

Koordineret indsats

Det mener også Khaled Mustapha, koordinator for det opsøgende gadearbejde i Brønshøj, herunder Tingbjerg. Han ser gerne gerne jernnæven byttet ud med en social indsats:

»De politiske udspil fokuserer jo slet ikke på at løse problemerne. Kun på at straffe dem, der laver problemer. Og det er helt forkert,« siger Khaled Mustapha og fortsætter: »Hver enkelt unge, der laver problemer, har afsavn eller hjemlige problemer. Man skal tage fat i dem en efter en og hjælpe dem med at løse den situation, der er opstået i hjemmet. Hvis Ali har mistet sin far i krig eller på anden måde har svækkede familieforhold, så har han jo brug for hjælp, ikke straf,« siger han.

Khaled Mustapha mener, at en koordineret indsats mellem skole, fritidsklubber og forvaltninger er vejen frem.

»På den måde kunne man give hver unge mand en personlig behandling og hjælpe ham gennem de forskellige trin i systemet. Han kunne få adgang til en uddannelse, et job eller en praktikplads. Men det fokuserer de ikke på. De politiske udspil er jo et udtryk for en helt misforstået indsats,« siger han.

Men i virkeligheden begynder det, Khaled Mustapha kalder politikernes 'misforståede indsats', med mediernes dækning af de udsatte områder. Det ligger nemlig dybt i de unges identitet, at de skal forsvare deres by:

»Unge i Tingbjerg er utroligt identitetsbevidste. Hvis du spørger dem, hvor de kommer fra, siger de ikke København og Danmark. De siger måske Tingbjerg og Somalia. Så når alle snakker om ghettoer og om, at områder er udanske og ufine, så skærer de i de unges identitet. Når de flere gange har oplevet, at journalister kommer herud for at filme nede på 'Ruten', det absolut grimmeste sted i Tingbjerg, så bliver de trodsige og sure,« siger han og fortsætter: »Derfor er der måske nogen, der kaster sten efter journalister, når de kommer derud, fordi de forbinder medierne med nogen, der ødelægger deres identitet.«

Gitte Larsen har selv flere gange haft svært ved at genkende det billede af Tingbjerg, som bliver tegnet i medierne:

»Jamen, hvis der ligger nogle unge knægte og kører race mellem Frederikssundsvej og Gladsaxe og derfor passerer gennem 'Ruten', (hovedgaden i Tingbjerg, red.), så rapporterer medierne om, at der bliver kørt væddeløb på 'Ruten' i stedet for at fortælle hele sandheden,« siger hun.

- Men er det ikke naturligt, at medierne peger på de problemer, der skal løses?

»Selvfølgelig er der problemer i Tingbjerg, men der er sgu også unge, der brænder skraldespande af i Hvidovre. Der er ingen, der skriver om det, når vi har kæmpe festival eller idrætsprojekter,« siger hun.

»Når der så lige er problemer, så kigger statsministeren ud i kirken, og så skal der pludselig ske en masse. Det virker så mærkværdigt, at der aldrig er fokus på, når der sker gode ting herude,« mener Gitte Larsen.

Serie

Ghettoen indefra

De såkaldte ghettoområder har de seneste uger været det store tema i den politske debat. Information har de seneste tre uger rapporteret fra Tingbjerg – et af de såkaldte ghettoområder – for at bringe de politiske udspil i øjenhøjde med beboerne.

Seneste artikler

  • Regeringen spiller højt spil med ghettoplan

    29. oktober 2010
    Regeringen må finde penge til sin ghettoplan uden satspuljemidler, efter at VKO i går lod oppositionen spænde ben for sig i forhandlingerne. Derved blegner Løkke Rasmussens glansnummer, hvad først og fremmest DF kan glæde sig over
  • 'Vi kommer nok til at miste nogle ressourcestærke nydanskere'

    27. oktober 2010
    Specielt ét aspekt i regeringens ghetto-strategi kan have den forkerte effekt. Det siger den overordnede chef for boligselskaberne i Tingbjerg. Men nogle elementer giver solide værktøjer til at løse Tingbjergs problemer, mener han
  • 10 eksperter: Drop den kortsigtede og barske ghettoindsats

    22. oktober 2010
    De 'ghettoforslag', politikerne har præsenteret indtil nu, vil næppe løse problemerne i landets belastede boligområder, siger 10 fremtrædende eksperter forud for regeringens lancering af en storstilet ghettoplan
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lidt trist, at det vanen tro er "offerrollen", som sætter dagsorden......

fortæl os helt præcist (ned i detaljen), hvad der trin for trin skal gøres for disse unge mennesker uden, at vi skal bruge flere penge end de sikkert store summer, der allerede bruges på det sociale område i Tingbjerg !

Rygmarvsrefleksen med, at vi skal bruge flere penge er ikke en option !

....så kan vi komme igang......

Tom, dit indlæg lugter langt væk af at du ikke aner hvor "meget" der bruges på det sociale område,
hverken i Tingbjerg, KBH NV, eller resten af landet .
Og under alle omstændigheder er enhver social indsats billigere pr høved end de 8-900.000 kr det
koster årligt i direkte udgifter at spærre nogen inde ..
Dertil skal så naturligvis lægges hvad det på sigt kommer til at koste samfundet at have sendt unge mennesker på Kriminalitets-universitet ..

Og det at sige "offerrolle" er altså ikke noget argument for noget som helst, det er bare
politisk korrekt borgerligt floskel-sprogbrug .

I øvrigt bor jeg selv i Nord-Vest og Gitte Larsen har sgu ret ..

Kære Oluf..... kan du gøre mig klogere og verificere, at der næsten ikke bliver brugt ret meget mere end en bøjet 5øre på socialt arbejde (den brede fortolkning inklusiv al folket på overførselsindkomst) i Tingbjerg, så trækker jeg da mine bemærkninger tilbage med en uforbeholden undskyldning om, at jeg tog fejl........
...... kan næsten kke vente på et kvalitativt svar....

Henrik Eismark

>»De politiske udspil fokuserer jo slet ikke på at løse problemerne. Kun på at straffe dem, der laver problemer. Og det er helt forkert,« siger Khaled Mustapha

Hvis dette princip giver bedre resultater, så lad os dog udvide anvendelsen af det til at gælde straffe for både parkerings- og fartforseelser. Altså ingen straf, men samtaler, tilskud og tilbud betalt af alle andre. Så er der lighed for loven, som land skal bygges med.

Svend-Aage Jakobsen

Da jeg som ung nyuddannet arkitekt i midten af 1960-erne arbejde med rækkehusbebyggelsen og butikscenteret i Tingbjerg, tilrettelagde Steen Eiler Rasmussen og C.T.H Sørensen i 1963 i samarbejde med Foreningen Socialt Boligbyggeri og Samvirkende Boligselskaber hvorledes beboerne og børnene der var flyttet til Tingbjerg hvorledes skulle trives i bebyggelsen,. Bla. a. ved at de unge, der aldrig havde set hvorledes man plantede et træ, hvordan man kunne gøre det, ved at de fik lov til at være med til at tilplante området, samt på byggelegepladserne hvorledes man selv kunne bygge huler mm. Ligeledes var der for de voksne tilbud. Alt det kan man læse i et hæfte om "Tingbjerg", "Forklaring til en byplan"udgivet af Steen Eiler Rasmussens Tegnestue , August 1963.Den udgør et socialt program for Menneskesamfundet Tingbjerg. Den er læse- og brugerværdig idag, og det er uforståeligt at Helle og Villy ikke har foreslået, at opdatere disse fremragende tanker fra dette lille skrift til vor tid, for at sike en human indhusning af vore nydanske medborgere i bla.a "Menneskesamfundet Tingbjerg".

Hej Tom ..
Siden du i dit første indlæg skriver :
"..uden, at vi skal bruge flere penge end de sikkert store summer, der allerede bruges" er jeg da sikker på at du selv har talene du baserer dit postulat på ??
Din sammenblanding af "al folket på overførselsindkomst" og en målrettet social indsats overfor en relativ lille flok unge lømler gider jeg ikke lege med på.

@Oluf ---vi vælger heldigvis selv vores legekammerater for at bruge din sprogbrug ---- men det ændrer ikke ved mit allerførste indlæg i denne tråd ---vis mig løsning, som ikke kun handler om "send flere penge".....
Over-and-out..... det er lørdag aften...... og jeg skal ud og hænge ud med mine ligesindede utilpassede velnærede akademikervenner med hang til personligt ansvar !

Vores politikere må jo være savlende idioter, hvis de virkelig tror at denne problemstilling skal løses med vold og magt. For selvfølgelig løser det ikke en pind.

Det behøver man ikke hverken bo i Tingbjerg eller være socialmedarbejder for at kunne regne ud.

Man kan egentligt sige det ret nemt. Hvis der er brug for integrationsindsats, integrationskonsulenter, integrationsprojekter, integrationsklubber, integrationsskoler, integrationsformidlere osv.

Så er det altsammen tegn på vi har en forkert indvandring. Indvandrere i Danmark har optil 1970'erne hvor vi begyndte at få store antal muslimske indvandrere altid kunne finde ud af at integrere sig selv, og samtidig var der en mekanisme der sikrede at der ikke kom flere indvandrere end det danske samfund kunne integrere.

Det er denne mekanisme vi skal have genoprettet. Ghettoer, manglende integration og indvandrerkriminalitet er ikke problemet, det er symptomet.