Natten til den 7. april 1990 blev Ingvar Brynfors som den første firet ned på dækket af den brændende passagerfærge Scandinavian Star. Færgen stod i lys lue, efter at brande var blevet påsat flere steder på færgen.
Den nu pensionerede brandchef stod i spidsen for slukningsarbejdet, og nu står han frem og fortæller, hvordan ledende medlemmer af besætningen deriblandt chefelektrikeren og maskinchefen obstruerede brandfolkenes arbejde med at slukke den voldsomme brand.
»Vores røgdykkere gik ind i gangene og trak brandslangen med sig, og når de kom til en selvlukkende dør, slog de trækiler ind under døren for at holde den åben. Så fulgte chefelektrikeren efter og sparkede trækilerne væk, så slangerne blev klemt sammen. Jeg sagde til ham: 'Det der må du holde op med, ellers ryger du i vandet',« siger Ingvar Brynfors i et halv time langt interview, som kan ses på Svensk Televisions hjemmeside. Sagen om mordbranden på Scandinavian Star blev lukket i rekordfart. En ung dansk mand, der tidligere var dømt for pyromani og som selv var blandt dødsofrene, fik ansvaret for brandene. Den formodede ejer af skibet, Henrik Johansen, tog med det samme ansvaret og blev dømt for den mangelfulde sikkerhed ombord på færgen. Men der er gennem de sidste 20 år dukket en række nye oplysninger op, som har sat spørgsmålstegn ved de danske, svenske og norske myndigheders indsats for at komme til bunds i sagen.
Derfor er den danske rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen blevet bedt om at vurdere på ny, om der grundlag for at genåbne sagen om Scandinavian Star.
Fup og fidus
En af årsagerne til, at det tog brandfolkene op mod et døgn at få bugt med ilden på Scandinavian Star var, at de havde store problemer med at skaffe vand til slukningen.
Ifølge Ingvar Brynfors trak maskinchefen og hans maskinmester tiden ud i stedet for at hjælpe brandfolkene med at skaffe vand fra skibets pumper, som brandfolkene ikke havde adgang til eller var i stand til at manøvrere alene. Da det endelig lykkedes brandfolkene at få vand fra en enkelt pumpe, meddelte maskinchefen, at pumpen i stedet skulle bruges til at lænse den krængende færge for vand.
At der var noget galt, gik hurtigt op for Ingvar Brynfors. Han blev kort efter katastrofen på Scandinavian Star kontaktet af Sjöfartens Brandskyddskommite, som bad ham fortælle om branden.
»De sagde: 'Det her stemmer ikke. Der findes anordninger, så man kan lænse og køre brandslukning samtidig'. Senere talte jeg med en maskinchef, jeg kender, som sagde, at det her er det rene fup og fidus,« siger Ingvar Brynfors.
Scandinavian Star havde i virkeligheden otte nye pumper ombord, da den brød i brand i Kattegat.
Selvom straffelovens paragraf 180 konkret handler om at ildspåsættelse, vil flere strafferetseksperter, som Information har talt med, ikke afvise, at bevidst obstruktion af brandslukningen i forbindelse med en mordbrand, kan falde ind under bestemmelsen, der kan give fængsel på livstid og dermed ikke har en forældelsesfrist.
»Det mener jeg jo ikke, der er noget i vejen for, hvis man kan bevise, at man har medvirket til, at branden har udviklet sig,« siger advokat og medlem af den retspolitiske tænketank Forsete Helle Lokdam.
Hun bakkes op af professor i strafferet Vagn Greve.
»I visse situationer vil en obstruktion kunne være af en sådan art, at det er omfattet af paragraf 180,« siger Vagn Greve. De understreger begge , at de ikke kan udtale sig konkret om Scandinavian Star-sagen, og at deres vurdering derfor må tages med forbehold.
Da forhenværende Rigsadvokat Henning Fode i 2005 afviste at undersøge Scandinavian Star-sagen på ny, lagde han vægt på, at han ikke mente, »at yderligere efterforskning i sagen kan føre til, at der vil kunne rejses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens paragraf 180.«
sibr@information
Ingvar Brynfor's avancerede konspirationsteorier ligner mest af alt en skændsel. Mange skibe er gået tabt, når landbaserede brandkorps har tiltvunget sig kommandoen over brandslukning ombord på skibe og hvad der fortælles i branchen ligner en sådan historie.
Brandbekæmpelse på skibe adskiller sig fra brandbekæmpelse i huse på vigtige områder. Man forsøger først og fremmest at standse dens udbredelse ved at kvæle den. Derfor er f.eks alle vinduer i et skib lavet af brandsikkert glas. En masse branddøre lukker automatisk og ventilationen standser. Man fastslår, hvor branden er og åbner sprinkleranlæg, skumanlæg eller CO2 anlæg, hvor det er installeret i de berørte områder.
Røgdykkere med brandslager bruges først og fremmest til evakuering og senere kan de evt. bruges på en nøje planlagt måde til at slukke branden. Helst, hvis man kan komme til den nedefra, da det ikke er nemt at gå ned oven i et bål, om man så må sige.
Man er uhyre forsigtig med at åbne døre, da det er som at puste til ilden. Branden kan nærmest udvikle sig eksplosivt på den måde. Alt dette ved skibets besætning og de er uddannede og trænede i det.
Hvad der fortælles i branchen om Ingvar Brynfors's indsats er, at han lod sig nedfire fra helikopter med sit hold og nægtede at rådføre sig med skibets brandkommando, ignorerede deres slukningsindsats og gik i gang med sin egen som gik ud på at smadre alle vinduer med brandøkser trods voldsomme protester fra skibledelsen, Herefter sendte han røgdykkerhold in og åbnede branddøre og ilden fik således alt den ilt, som den ikke skulle have haft og der skete en opblusning. Han væltede bare vand på uden tanke for, at skibets stabilitet løbende skal beregnes. Det vælter simpelthen, hvis der ligger en masse vand de forkerte steder.
Hvis dette er sandt, hvilket hans egne forklaringer endda tyder på, så var det således ham selv, der saborterede slukningsarbejdet.og brand ærgerligt, at han ikke kan se sine egne fejl og tyr til avancerede konspirationsteorier og beskylder andre for det værste man kan beskyldes for, for at forklare sin egen uformåen.
Journalist Simon Boertmann Brüel har et problem. Han beskylder indirekte 3 personer: makskinchefen, maksinmesteren og chefelektrikeren for mordbrand på 158 mennesker uden at have forelagt beskyldningerne for dem. Det er ikke alene dårlig journalistik, det er også for Simon Boertmann Brüel personligt, en modbydelig og ondskabsfuld ugerning at beskylde andre mennesker for så frygtelige forbrydelser bag om ryggen på dem.